Definition og baggrund

En definition af feng shui lyder : "Tian ling di li ren he", hvilket kan oversættes til: "Gunstig himmelsk indflydelse, venlig topografi og harmoniske menneskelige handlinger".

Med "Gunstig himmelske indflydelse" menes at feng shui fordre en forståelse for astronomi, astrologi og den universielle visdom, der rummes i bogen I Ching. "Venlig topografi" er udtryk for at feng shui inddrager topografiske fænomener, såsom bakker, dale, vandløb m.v. og i det hele taget naturens måde at påvirke os på via årstidernes skifte, forandringer i vejret, regn, oversvømmelser, tidevand etc. Med "harmoniske menneskelige handlinger" menes at feng shui også tager hensyn til sociale, kulturelle, politiske og religiøse kræfter samt samfundets hierakiske struktur, de moralske forpligtelser for både samfundet og den enkelte.

Begrebet feng shui er således udtryk for den østerlandske tænkning hvor man søger at have et holistisk, altomfattende syn på sin tilgang til en løsning. Dette i modsætning til den vestlige tilgang, der ofte er præget af adskillelse mellem forskellige descipliner. For således at forstå feng shui må vi til en start kort kigge på den forskel, der ligger imellem østlig og vestlig tænkning.

Feng Shui kan anvendes både hjemme, i haven og på arbejdspladsen. Feng Shui udtales "fong sway" og selve navnet kommer af begrebets fokus på hvorledes naturen indvirker på menneskets velbefindende; "feng" betyder vind og "shui" betyder vand.

For at forstå filosofien feng shui er det nødvendigt at kende lidt til de grundlæggende forskele mellem østlig og vestlig tænkning.

En fundamental forskel mellem øst og vest ligger i opfattelsen af "personligheden". I Vesten er bevidstheden en individuel affære, noget personligt. I Østen er bevidstheden af universel karakter, ja faktisk er det selve eksistensens urvæsen. Mennesket er i sin oprindelse født guddommeligt og et med universet, mens i Vesten er mennesket uendeligt lille, separeret og løsrevet fra universet. Østen er således introvert dvs. bevidsthedens orientering er vendt indad mod en selv, mens Vestens er ekstrovert, hvor bevidsthedens orientering er vendt udad, væk fra sig selv.

Det som Østen kalder bevidsthed, har meget mere at gøre med det som vi kalder for det ubevidste, end med det som vi forstår med bevidsthed. Vi kan vanskeligt forestille os en bevidsthed uden et "Jeg". For hvis Jeg'et ikke er der, er der ingen til at være bevidst om noget. Jeg'et er derfor uundværligt for al erkendelse. I Østen har man ikke spor besvær med at forestille sig en bevidsthed uden et Jeg. Bevidstheden opfattes således som mere omfattende end jeg'et med evne til at transcendere Jeg'et og i de højeste erkendelsesformer i Østen forsvinder Jeg'et helt og aldeles.

Det som vi i Vesten betragter som bevidsthedens mørke baggrund, forstås i Østen som en højere bevidsthed. Jungs begreb om det kollektive ubevidste svarer således i Østen til en oplyst bevidsthed. Det kan i parentes bemærkes at vi mennesker normalt kun er bevidst om ca. 10% af alle de informationer, som vores hjerne rummer. Det antages indenfor psykologien at alt hvad der er hændt i menneskelivet indeholdes i underbevidstheden. Denne antagelse udvides indenfor det spirituelle til at underbevidstheden tillige indeholder informationer om hvad der er sket for os i vores tidligere liv.

Instinktivt har østerlændingen set efter lighed snarere end efter forskel, alt i universet opfattes som et knudepunkt for mange relationer, derfor mener østerlændingen at intet bare kan reduceres til et punkt i rummet eller et øjeblik i tiden. Østens logik er således mere en både og holdning, mens Vestens logik er en enten-eller. Det er af samme årsag man ofte benævner Østens logik som feminin, hvor den logik som præger denne race, ganske vist er en logik, når alt kommer til alt !, men logikken er nogle gange svær at gennemskue, idet den netop ikke lader sig gennemskue, da den er baseret på intuition fremfor systematisk lineær tænkning.

Den østlige tankemåde er mindre interesseret i faktisk viden om den ydre verden, dens interesse er mere for den essentielle væren, den indre verden. Den foretrækker intuition fremfor fornuften, symboler fremfor begreber, realisering af selvet gennem udslettelse af jeget, fremfor realisering af selvet gennem udføjelse af personligheden.

Den vesterlandske tænkemåde har altid skilt begreberne fra hinanden. Grænsedragninger er lavet mellem materielt og åndeligt, mellem kropsligt og sjæleligt, mellem mennesket og guddommeligt, mellem subjekt og objekt. I det hele taget ligger der i den vestlige tænkning mange grænsedragninger, hvorfor vi får eksakte videnskaber og skarp adskillelse mellem religion, videnskab, erkendelsesteori, filosofi, psykologi, naturvidenskab m.v. Hver for sig rummer de to tænkemåder styrker og svagheder. Den største svaghed opstår dog hvis man vælger den ene fra i forhold til den anden. Det er i det hele taget frugtbart at vænne sig selv af med at tage stilling enten for eller imod. Bedre er det at prøve at nå frem til en højere modsigelsesfri tænkning, der benytter det bedste af begge fremgangsmåder.

Feng Shui - Lær det selv

NetSpirit har lavet en række kurser, hvor du on-line selv lærer at praktisere de forskellige spirituelle begreber. Således har vi et Lær selv: Feng Shui kursus, der igennem mange praktiske eksempler og øvelser lærer dig hvorledes du selv kan begynde på Feng Shui.

Du vil opdage hvordan dit liv bliver lettere, sjovere og mere harmonisk når du begynder at benytte Feng Shui. Brug det i dit hjem, din have, dit sommerhus, på dit arbejde etc.

Læs mere her