Skip to navigation | Skip to content

 

Kung Fu

Du er her: NetSpirit - Emner - K - Kampsport - Kung Fu

Hvad er Kamsport?

Tai Chi

Kung Fu

Aikido

Judo

Karate

Jiu-Jitsu

Taekwando

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3881
Online profiler 0
Online gæster 340
Åbne spørgsmål 590
Besvarede spørgsmål 2928

Almanak

Sat, 16. December 2017

Solen i dag

Solopgang:08:27
Solnedgang:15:43

Månen lige nu

Full Moon

Kung Fu

Kung Fu er en vestlig betegnelse. Der findes flere hundrede stilarter, der opdeles i Den Nordlige og Den Sydlige Shaolin stil. Shaolin er navnet på et buddhistisk kloster, der dannede rammen omkring udviklingen af Kung Fu samt andre arter af kampsport. Shaolin klostret blev brændt ned af datidens herskere, som anså munkene som en trussel pga. deres kampevner. Munkene spredtes ud over hele østen og begyndte hvor de slog sig ned at undervise lokalbefolkningen, og derfra har det udviklet sig til dét, der i dag kendes som Karate, TaeKwonDo, Tai Chi Chuan etc.

De kampsportsarter, hvis oprindelse er fra Shaolin klostret kaldes samlet for Wushu. Undertiden ses også betegnelsen Shaolin, eller budo. Sidstnævnte er dog et fællesbegreb for samtlige asiatiske krigskunster - og der er nogle af disse hvis oprindelse ikke menes at komme fra Shaolin klostret.

Der findes, som nævnt, flere hundrede Kung Fu stilarterstile, der kan opdeles i Den Nordlige og Den Sydlige Shaolin stil. Generelt kan man sige, at de nordlige systemer lægger vægt på høje spark, dybe stande, lange teknikker og mobilitet. Disse systemer er aggressive. Hvorimod sydlige systemer ligger mere vægt på få eller lave spark, kortere teknikker og er mere stillestående. Disse systemer er mere defensive. Dette skyldes blandt andet den tynde luft i det sydlige, der gør det svært at lave alt for kraftudfoldende øvelser. En anden grund til denne udvikling kunne være at i det sydlige Kina, hvor der er mange bjerge, bliver det vigtigt at have et fast fodfæste, når man skal kæmpe. Derfor bliver vægten lagt på brug af hænderne, fremfor benarbejde.

Mange Kung Fu arter har baseret deres teknikker på forskellige dyrs bevægelsesmønster bl.a. tiger, leopard, abe, trane, drage. Den enkelte Kung Fu teknik er opkaldt efter det dyr, som den har sin inspiration efter - eksempelvis Ørne Kung Fu, Abe Kung Fu etc. Navnet Kung Fu betyder teknik. Man kan hurtig blive forvirret hvis man prøver at få overblik over navnene på de mange forskellige Kung Fu systemer. I Danmark trænes der blandt andet i: Drage stil, Long Chuan Pai,Sevenstar Praying Mantis, Lan Shou, Wing Chun, Wing Tsun, Hung Kuen m.fl.

Kilder & tak

NetSpirit ønsker at henlede opmærksomheden på at hovedkilde til afsnittet om Wushu's histories udvikling stammer fra det fremragende netsted Tai Chi Nyt, hvor man kan læse alt om Tai Chi samt også interessante beslægtede historier om eksempelvis kalligrafi. Sitet er hermed varmt anbefalet af netSpirit.

Kung Fu's oprindelse

Oprindelsen af den østlige kampkunst tilskrives den indiske buddhist munk Budhidharma. Han grundlagde et kloster ved Shaolin-So, Kina, hvor han begyndte at undervise i specielle åndedrætsteknikker og meditation. Da munkene ikke fysisk var i stand til at praktisere hans strenge teknikker, lærte han dem nogle metoder til at styre deres krop og sjæl. Disse metoder lagde senere grunden for de kinesiske kampkunstarter som Kung Fu, kempo og Tai Chi Chaun m.fl. En fællesbetegnelse for disse er som nævnt Wushu.

En myte fortæller at den indiske prins Dharmo, på en rejse til Kina kom til Shaolin templet. En dag så han nogle munke dase under nogle træer og han tænkte, der måtte kunne gøres noget for at holde dem aktive. En dag så han en kamp mellem to insekter og ud fra denne kamp, lavede han de første bevægelser. En anden historie fortæller, at Dharmo en dag blev taget i at sove under meditation og for det ikke skulle gentage sig skar han øjenlågene af. Det er derfor, man altid ser ham afbilledet med vidtåbne øjne.

Borgerkrigsperioden fra 403-221 f.kr. frembragte mange strateger, der forsøgte at fortælle om vigtigheden af Wushu i forbindelse med opbygningen af en stærk hær. Som det står skrevet i Sun Tzu, Kinas ældste bog om krigskunsten: "Bryde og slagøvelser styrker krigerens psyke". I Qin (221-206 f.kr.) og Han dynastierne (206 f.kr.-220 e.kr.) opstod kampstile som shoubo (brydning) og jiaodi, hvor deltagerne angreb hinanden med horn fra tyrer fastgjort på deres hoveder. Derudover var der danse, hvor forskellige våben blev brugt bla. sabel og hellebarder i fastlagte mønstre som i nutidens Wushu.

I Jin (265-439) og de Sydlige og Nordlige dynastier (420-581) blev Wushu påvirket af Buddishmen og Taoismen. Ge Hong (284-364), der var en kendt læge og Taoistisk filosof, integrerede Wushu med Qigong (åndedrætsøvelser), som er en vigtig del af den traditionelle kinesiske medicin. Hans teorier om "ydre og indre arbejde" i Wushu er den dag i dag anerkendt overalt.

Det Kejserlige Hofs gradueringssystem, der blev til i Tang dynastiet (618-907), var drivkraften til udviklingen af Wushu. Alle officerer og soldater skulle klare nogle prøver i kampkunst før de kunne blive forfremmet. Ærestitler som "Modig Kriger" og "Adræt kriger" blev givet til de bedste Wushu mestre. I Song dynastiet (960-1279) blev en del Wushu selskaber stiftet. I denne periode viste mange dygtige udøvere deres kunnen i gaderne.

I Ming dynastiet (1368-1644) vandt Wushu udbredelse som aldrig før. Qi Jiguang var en meget kendt general. Han skrev en bog, hvori han forklarede om 16 forskellige våbenløse stile og 40 med våben. Han fremkom også med teorier og træningsmetoder, som var et stort bidrag til Wushus udbredelse. I Qing dynastiet (1644-1911), opstod flere hemmelige grupper og selskaber på trods af en kejserlig ordre, der forbød almindelige mennesker at udøve Wushu. Det var i denne periode at Tai Chi og Pakua blev skabt.

Siden Folkerepublikken Kinas tilblivelse, er der blevet gjort meget for at udbrede Wushu. Gamle teknikker er blevet taget frem og nye er blevet skabt. Der afholdes ofte konkurrencer og opvisninger i dag. Wushu bruges som fysisk træning i skolerne. Specialklasser bliver ledet af uddannet personale i Wushu.

I moderne tid blev kendskabet til Kung Fu bragt til vesten af Lee Yuen Kam bedre kendt som Bruce Lee. Han bragte kung Fu til Vesten via alle hans film og bøger. Man kan uden tøven sige at Bruce Lee var ambassadør for kung Fu.

Vil du vide mere

Dette afsnit om Kung Fu indgår i NetSpirits sektion om kampsport og spiritualitet. Hvis du vil læse indledningen på sektionen finder du den her. Hvis du vil læse om de øvrige behandlede kampsportstilarter finder du dem her; Tai Chi, KarateAikidoJudo, Taekwando og Jiu-Jitsu.

En anden måske interessant henvisning er til bogen "The Art of War". Verdens ældste bog om ledelse, skrevet af den legendarisk kinesisk general Sun Tzu. Du finder bogen i NetSpirits E-bibliotek. Endelig er andre relevante relationer eksempelvis afsnit om massage, afsnit om akkupunktur, afsnit om helsekost & urtemedicin, afsnit om spiritualitet og fysisk sundhed, afsnit om meditation samt afsnit om yoga.

Hvis du søger efter et undervisningssted eller en underviser henvises der til NetSpirit's adresseindeks - jf. nedenfor.