Skip to navigation | Skip to content

 

Kampsport

Du er her: NetSpirit - Emner - K - Kampsport

Hvad er Kamsport?

Tai Chi

Kung Fu

Aikido

Judo

Karate

Jiu-Jitsu

Taekwando

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3861
Online profiler 0
Online gæster 314
Åbne spørgsmål 584
Besvarede spørgsmål 2919

Almanak

Sun, 24. September 2017

Solen i dag

Solopgang:07:00
Solnedgang:19:01

Månen lige nu

Full Moon

Kampsport og spiritualitet

Mange af de kampsportsstilarter, hvis oprindelse er i østen, bygger på opnåelse af mental ro igennem fysisk udfoldelse. Deres mål er således, foruden at kunne forsvare sig selv og holde sig fysisk i form, at opnå en eller anden form for sindsligevægt. Derfor har NetSpirit set det relevant at give en introduktion til de mest udbredte asiatiske kampsportsstilarter, og i denne introduktion lægge vægten på hvorledes den mentale sundhed, ligevægt søges opnået.

Nærværende afsnit er således den overordnede indledning til sektionen om orientalsk kampsport. Vi ser generelt på oprindelsen af de forskellige discipliner og sammenhængene imellem dem. Der gennemgås Tai Chi, Aikado, Karate, Kung Fu, Judo, Taekwando og Jiu-Jitsu.

Nishio Sensei udtalte i et TV interview i 1998 følgende om Aikido, der reelt set kan udvides til at gælde alle de orientalske kampsportsstilarter;

”Aikido er en kampkunst der går ud på at forbedre sig selv. Den går ud på at skabe en person der ikke kan slås omkuld, snarere end at skabe én der slår folk omkuld. Et menneske med selverkendelse. Én der ikke skaber problemer for andre. Én der ikke er destruktiv for sine omgivelser. Det er målet at skabe sådan en person!"

Hvorvidt vi på NetSpirit får problemer ved at lade denne persons udtalelser gælde bredt for alle orientalske kampsportsstilarter ved vi ikke. Det er dog sikkert at alle de omtalte stilarter i NetSpirits sektion om kampsport, i deres oprindelse som primære mål har at skabe et menneske i ro og balance med sig selv. Hvilket netop er derfor vi på NetSpirit synes at en sådan sektion er relevant.


I lære

I det gamle Kina lærte man kampsystemer på samme måde som man lære andre fag, nemlig ved at komme i lære. Således boede eleven hos mesteren, som regel på en gård, og arbejdede og levede der som en del af familien. Den daglige kontakt skabte et nært forhold mellem lærer og elev. Mesteren var ansvarlig for eleven og opdragede på ham og skældte ham ud, hvis han gjorde noget forkert, ganske som hvis det var hans egen søn. Når mesteren blev gammel, var det så elevens ansvar at tage sig af ham. Men naturligvis var der også mere almindelige elever, der bare kom og betalte for undervisning.

Men det var dog ikke sådan, at man bare kunne komme og tilmelde sig til en lærer. Der skulle en grundig undersøgelse af elevens baggrund til. Det indebar, at man undersøgte hvilken beskæftigelse eleven havde haft før, om han havde været indblandet i kriminalitet, og forældre og bedsteforældre blev udspurgt om elevens karakter.

Kinesiske kampsystemer er således som regel opbygget i en familiestruktur. Ikke en egentlig biologisk familiestruktur, men traditionelt underviste en kinesiske kampkunstmester ikke mere end 10-15 elever i sin levetid. Eleverne blev, som nævnt, nærmest adopteret af mesteren - han blev deres far. Eleverne blev således brødre og søstre.

Dette system, eller rettere denne tankemåde, har overlevet til i dag. Når man træner kampkunst bliver man derfor ikke kun medlem af en idrætsforening, men medlem af en familie. Man træner sammen, hjælper og understøtter hinanden, hvor man kan, som i en "rigtig" familie. Jo ældre, man er i systemet, jo større ansvar har man for sine "yngre søskende".

De mange dilemmaer

Kampsport har siden dets oprindelse haft nogle gevaldige dilemmaer at forholde sig til. Det første dilemma er selve kampsportens natur. Kan det, lige meget hvor defensivt et system er opbygget, lade sig gøre at forene krop og sjæl via kampsport? Området står ikke i modsætning til eksempelvis meditation eller yoga, da begge disse elementer indgår i en eller anden form i alle de nævnte kampsportsgrene.

Og deres oprindelse bygger også alle, i større eller mindre grad, på en idé om at opnå ligevægt og harmoni. At bringe legeme og sjæl i balance. Spørgsmålet er blot om dette dybest set kan lade sig gøre og om denne tankegang er i modstrid med eksempelvis Gandhis princip om "ikke vold". Vi ville jo aldrig se Gandhi pacificere en modstander ved brug af kampsportsprincipper – lige meget hvor "skånsomt" denne pacificeringen så end kan foregå.

Når dette så er sagt, så må man også imødegå et af de grundlæggende principper i kampsport, der lyder "en sund sjæl i et sundt legeme". Dette er jo helt i overensstemmelse med eksempelvis mange religioner, der prædiker at den mentale og den fysiske sundhed er tæt forbudne. Om der reelt er et dilemma eller ej afhænger nok mest af det grundlæggende formål, som udøveren af kampsporten har, med at praktisere kampsporten.

Og hermed kommer vi over til et andet dilemma. For naturligvis kan man udøve kampsport som en ren idrætsmæssig beskæftigelse. Faktisk kan man argumenterer for at kampsport som åndelig disciplin er udøvernes personlige afgørelse, en privatsag, der aldrig bør gøres til genstand for og del af undervisningen i klubberne. Træningen i klubberne bør derfor være primært af teknisk art. Meditation og/eller andre spirituelle discipliner bør forblive et privat og individuelt anliggende.

Argumentationen er forståelig, men er den nu også rigtig? Kan man løsrive de rent fysiske udfoldelser og praktisere dem uafhængigt af deres oprindelige sammenhæng med den bagvedliggende filosofi? Det kommer nok ikke bagpå nogen at NetSpirit absolut ikke mener at dette kan lade sig gøre. Der er den samme diskussion indenfor yoga. Her diskuteres det også om yoga kan praktiseres som rent fysisk udfoldelse. Svaret er at selvfølgelig kan dette lade sig gøre, men så er der blot ikke længere tale om yoga. Uden at være ekspert på de omtalte kampsportstyper vil vi vove at påstå at det samme forhold gør sig gældende for disse.

Når alt kommer til alt, er denne frasigelse af det oprindelige filosofiske indhold, jo blot en leflen for masserne og en måde at få flere kunder i butikken. Altså slet og ret en profitovervejelse.

Vi er udemærket klar over at der kan argumenteres videre for at den filosofiske baggrund ikke bør stå i vejen for de andre motivationer til at udøve kampsport (selvforsvar, motion, konfliktløsning mm.), hvilket også kan være ganske korrekt. Vi påpeger blot at der efter vores mening ikke kun sker en gradbøjning, men en radikal ændring af selve kampsportens natur, når dette argument imødegås.

Måden hvorpå den filosofiske baggrund så formidles kan diskutteres. Et gammelt visdomsord siger, "man skal møde folk, der hvor de er". Med dette i mente kan formidlingen jo så med fordel, ske i tiltro til at udøveren gennem træningen helt automatisk finder ”deres dør til sandheden”. Det er jo tåbeligt at adskære nogle fra at dyrke kampsport grundet at de er uenige i den filosofiske baggrund.

Alt dette er ikke en ny diskussion. Igennem historien har der været talrige brud med den oprindelige lære indenfor de fleste kampsportsgrene. Dette skyldes ikke mindst hensynstaget til deltagelse i professionelle sportskonkurrencer. I dag er de fleste kampsport således optaget som olympisk discipliner, og i denne, såvel som andre sportskonkurrencer, har det rent sportslige, det konkurrencemæssige, det fysiske naturligt vundet frem på bekostning af det mere mentale.

Denne udvikling har naturligt nok ikke været populær blandt de gamle mestre. Ses eksempelvis på judoens udvikling til en moderne konkurrencesport har kravet om sejr for enhver pris ført til, at mange judoka’er vrider sig i luften og falder på maven for at formindske scoringen, men med stor fare for at skade deres skuldre og rygge. Nogle judofolk går meget af tiden helt krumbøjede og fisker efter modstanderens ben. De vælter modstanderen snarere end at kaste ham. En stor del af nutidens judokampe foregår som en indædt kamp for at undgå, at modstanderen overhovedet får fat i ens dragt.

De gamle mestres kritik af moderne konkurrencejudo går ikke på, om man vil vinde eller ej. De går helt selvfølgelig ud fra, at det vil man. Deres kritik rettede sig imod, hvordan man vinder. Sker det med udgangspunkt i judoens principper, er alt i den skønneste orden. Foregår det derimod som en kamp på styrke uden teknik og balanceevne, står mange af de gamle mestre af den moderne konkurrencejudos vogn.

Alle disse dilemmaer til trods har de asiatiske kampsportsgrene i det tyvende århundrede vundet stor udbredelse i hele verden. Det bliver spændende at se hvor udviklingen fører genren hen.

Begrebet Chi

Kært barn har mange navne og således også med energibegrebet. I Feng Shui benævnes energi for Chi, i Yoga for Kundalini, i begrebet Chakra kaldes energistrømmen for prana, men kendes også under andre benævnelser som "Ki", "Qi" eller "Chi", hvilket blot er udtryk for at den østlige tænkning er et sammensurium af tanker og visdom fra Kina, Indien, Japan etc. Alt i alt er alle disse forskellige betegnelser grundlæggende dækkende for det samme, nemlig kort og godt energibegrebet. Dette begreb er meget væsentligt at kende lidt til da det udgør en stor del af fundamentet for al østlig tænkning - og således også spiller en stor rolle i de asiatiske kampsportsgrene.

Hvis man skal prøve kort at forklare begrebet Chi så dækker det over en antagelse om at alting - såvel materielt som immaterielt - udsender energi, der enten kan være positiv eller negativ. Alt udsender energi, som påvirker os. Denne opfattelse omfatter alt i vores verden. Mindre enkeltstående fysiske ting som et bord, en stol, en vase, et billede, en sten, en kuglepen etc. - større sammensatte fysiske ting som et hus, en bro, en park, en bydel etc. - samt immaterielle ting som følelser, lys, temperatur, stemning, farver, menneskelige relationer etc. Alt udsender energi, som påvirker os.

"Energi af en given type eller et givet svingningstal
tiltrækker energi af samme type og svingningstal".


I den asiatiske verdensopfattelse menes at grundbestanddelen i vort fysiske univers ikke er "materie" men derimod "energi". Vore fysiske sanser opfatter forskellige ting som materie. Men for en finere, atomar betragtning viser den tilsyneladende faste materie sig at bestå af stadig mindre partikler, der igen befinder sig inde i andre partikler, der til sidst viser sig blot at være ren energi. Fysisk set er vi altså lutter energi. Alt hvad der er inde i os og rundt omkring os, hele universet, består af energi. Energien svinger med forskellige hastigheder og har dermed forskellige former - fra finere til grovere.

Eksempelvis er tanken en ret fin og let form for energi, hvorfor den svinger hurtigt og let kan forandres. Ting og materie er ret grove og tætte former for energi, der svinger langsommere og vanskeligere forandrer sig. Men også indenfor de materielle former, energien antager, er der stor forskellighed. Vores hud er en ret fin form, der forandrer sig hurtigt og let påvirkes af andre forhold. En sten er en meget grovere form for energi, der forandrer sig langsommere og er vanskeligere påvirkelig af omgivelserne. Men alligevel forandrer også den sig under ydre påvirkningers pres, f.eks. vandets finere, lettere energi. Alle energiformer hænger sammen og påvirker hinanden.

"Også tanker og følelser har en bestemt magnetisk energi,
der tiltrækker lignende energiformer".


Eftersom de ting vi omgiver os med og de forhold i livet vi deltager i, indeholder utrolig mange energier af både positiv og mindre positiv art, kan påvirkningen af disse energier på vores krop og sjæl, afspejles i vores kropsholdning og adfærd. Og herved kommer de energier, som vi opsamler, til også at påvirke os indirekte, enten positivt eller negativt. For vi tiltrækker nemlig de samme energier i universet som vi allerede indeholder.

Eller sagt mere jordnært så er de signaler, som vi udsender til andre mennesker, et sammensurium af alle de energier vi har opsamlet i vores liv - og vores omverden reagerer på disse signaler enten ved at sende os videre på den gode vej, eller ved at være med til at fastholde os til følelser, meninger, indstillinger, vaner etc. som vi egentlig gerne vil ændre. Gode energier tiltrækker gode energier, dårlige energier tiltrækker dårlige. Det er derfor god mening i engang imellem at tage energierne i ens liv op til revision og vurdere om den enkelte ting, det enkelte samspil med den og den etc., giver positiv eller negativ energi. Hvis du har lyst kan du læse mere om dette emne i afsnittet; Den spirituelle opfattelse af begrebet energi.

Budo - Shaolin klostret

Shaolin er navnet på et berømt buddhistisk kloster i Kina, der dannede rammen omkring udviklingen af talrige af de asiatiske kampsportsgrene. Shaolin klostret blev brændt ned af datidens herskere, som anså munkene og klostrets beboere i øvrigt som en trussel pga. deres kampevner. Munkene spredtes ud over hele østen og begyndte, hvor de slog sig ned, at undervise lokalbefolkningen i deres færdigheder. Derfra har det udviklet sig til dét, der i dag kendes som Karate, TaeKwonDo, Tai Chi Chuan etc.

De kampsportsarter, hvis oprindelse er fra Shaolin klostret (Shorin-Ji) kaldes samlet for Wushu. Undertiden ses også betegnelsen Shaolin, eller budo. Sidstnævnte er dog et fællesbegreb for samtlige asiatiske krigskunster - og der er nogle af disse hvis oprindelse ikke menes at komme fra Shaolin klostret.

Der findes flere hundrede kampsportsstilarter, der kan opdeles i Den Nordlige og Den Sydlige Shaolin stil. Generelt kan man sige, at de nordlige systemer lægger vægt på høje spark, dybe stande, lange teknikker og mobilitet. Disse systemer er aggressive. Hvorimod sydlige systemer ligger mere vægt på få eller lave spark, kortere teknikker og er mere stillestående. Disse systemer er mere defensive. Dette skyldes blandt andet den tynde luft i det sydlige, der gør det svært at lave alt for kraftudfoldende øvelser.

Budo er som nævnt et fællesbegreb for samtlige asiatiske krigskunster med mange forskellige kampsystemer. Men det betyder også "kampens vej" og er et udtryk, der dækker alt fra strategi og taktik på stort plan ned til de enkelte kampkunster. Begrebet indeholder blandt andet det kodeks (Bushido - Mono no funo no michi), som krigeren bør leve efter - det har altså ikke noget med de fysiske færdigheder at gøre. Denne kodeks er ret væsentlig da det fortæller om hvordan en rigtig "kriger" ikke søger kamp, men tværtimod det modsatte, nemlig fred, løsning af konflikten.

For at gøre "krigeren" stærk nok til mentalt at kunne være på toppen af enhver situation fortæller kodeksen endvidere om vigtigheden at være åben overfor sig selv, samt andres måske divergerende opfattelser. For at gøre "krigeren" fysisk stærk nok til at undgå kampen, arbejdes dels med selve afskrækkelsen ved at være fysisk i topform. Lidt i stil med de stater, der argumentere for at have atomvåben for netop at undgå at komme i krig.

Og dels arbejdes med selvforsvarsteknikker, som gør at man kan forsvare sig uden at påføre modstanderen væsentlig skade. Et vigtigt aspekt er førnævnte fysiske form, hvor målet med at komme i topform er at gøre udøveren bevidst om sit potentiale og dermed bringe vedkommende i ro, således at der ikke er noget behov for at hævde sig.

En sammenligning

Tai Chi Kung Fu

Aikido

Judo

Karate

Ju-jitsu

Taekwondo

Kast

x

x

x

x

-

x

-

Nedtagninger

x

x

x

x

x

x

x

Faldteknik

x

x

x

x

-

x

-

Greb og låse

-

x

x

x

-

x

-

Stranguleringer

-

x

-

x

-

x

-

Udnytte sårbare punkter

x

x

x

x

x

x

x

Slag med næver

-

x

-

-

x

x

x

Slag med åben hånd

-

x

-

-

x

x

x

Spark

-

x

-

-

x

x

x

Parader

-

x

-

-

x

x

x

Våben

-

-

x

-

x

x

-

Kilder & tak

NetSpirit ønsker at takke det danske handelskontor på Taiwan for lov til at bruge uddrag af en tekst skrevet af Hanna Bøje Nielsen, til brug i afsnittet om Krigskunst og handel.

Krigskunst og handel

En interessant fodnote i dette afsnit om de asiatiske kampsportsgrene, er forbindelsen mellem kampsport og handel.

Sun Tzu´s ”Art of war” eller ”Krigskunst” og hans 36 strategier, er fra barnsben kendt af alle kinesere. Filosofien bag ”Krigskunst” er, at mennesket ved hjælp af visdom kan opnå ”sejr uden kamp” bl.a. ved at ”Kende sig selv og kende sin fjende”. Filosofien kan bruges i krigssituationer såvel som i forretningssammenhæng.

Forretning og militær krigsførelse har flere ting til fælles. Både en hær og en virksomhed må kæmpe for en favorable position, hvor de kan beskytte dem selv og overmande fjenden. Begge må være velorganiserede, hvis slaget ikke skal tabes på forhånd, og begge må operere med strategier, taktik og konfrontation. For begge organisationer spiller både lederskab og engagerede, kvalificerede folk en afgørende rolle. Begge har brug for ressourcer og logistik, og for begge er indsamling af information essentielt. På den baggrund vil kineserne bruge langt mere tid end vesterlændinge på at indsamle information om deres forretningspartnere.

Markedspladsen opfattes som en krigszone, og asiater har ingen problemer med at acceptere realiteten af bedrag som værende et nødvendigt element i deres daglige liv. Kinesere opfatter det ikke for uetisk at snyde modparten, således som mange vesterlændinge på baggrund af deres kristne baggrund gør. Bedraget kan komme til udtryk ved at ”foregive at være svag selv om man i realiteten er stærk”. Kineserne har internaliseret den strategiske tænkning til en sådan grad, at at når den vestlige part indrømmer svaghed for at virke åbne og årlige, tolker den kinesiske part det som en måde at skjule andre svagheder.

De 36 strategier kan ses i forlængelse af den kinesiske forståelse af familie. For at fremme familiens interesser, eller for at redde dens ansigt vil kineserne gå meget langt. De 36 strategier kan inddeles i:

1) Shengzhan ji - Strategier når man er den stærkeste nr. 1-11
2) Dizhan ji - Konfrontationsstrategier nr. 7-12
3) Gongzhan ji - Angrebsstrategier nr. 13-18
4) Hunzhan ji - Strategier når situationene er forvirret nr. 19-24
5) Bingzhan ji - Strategier til at vinde territorie nr. 25-30
6) Baizhan ji - Strategier når man er den svageste nr. 31-36

Den kinesiske forretningsmand kan ses som en blanding af en konfucianist og en Sun Tzu strateg. Konfucianismen med dens vægtlægning på moralsk udvikling, udannelse og lærdom, familie, harmoni mv. kan ses som basis for kinesisk forretning. Krigskunst, med dens strategier og taktikker derimod kan bruges i vanskelige situationer, og giver derfor den kinesiske forretningsmand en komparativ fordel.

Som vist ovenfor benytter kineserne sig både af det man kan kalde den konfucianistiske “samarbejdsstrategi” og Sun Tzu´s “konkurrence strategi”. Emperiske studier har vist, at når guanxi mellem den udelandske og den kinesiske part er god, og tillid og respekt gensidig eksisterer, går forhandlinger og forretningssamarbejde glat og slutresultatet er vindere på begge sider. Når der ikke er etableret god guanxi mellem de to parter er den kinesiske part mere tilbøjelig til at benytte forskellige manipulationsstrategier.

Vil du vide mere

Dette er forsiden til NetSpirits sektion om kampsport og spiritualitet. Hvis du vil læse om de øvrige behandlede kampsportstilarter finder du dem her; Tai Chi, AikidoKarate, Kung FuJudo, Taekwando og Jiu-Jitsu. En anden interessant henvisning er til bogen "The Art of War". Verdens ældste bog om ledelse, skrevet af den legendarisk kinesisk general Sun Tzu. Du finder bogen i NetSpirits E-bibliotek.

Endelig er andre relevante relationer eksempelvis afsnit om massage, afsnit om akkupunktur, afsnit om helsekost & urtemedicin, afsnit om spiritualitet og fysisk sundhed, afsnit om meditation samt afsnit om yoga. Hvis du søger et undervisningssted, en underviser henvises til NetSpirit's adresseindeks - jf. nedenfor.