Skip to navigation | Skip to content

 

Græsk mytologi

Du er her: NetSpirit - Emner - M - Mytologier - Græsk mytologi - Odysseen

Græsk mytologi

Livsopfattelse og historie

Iliaden

Odysseen

Græske guder

Myter og sagn

Steder og templer

Stikordsregister: Græsk mytologi

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3807
Online profiler 1
Online gæster 309
Åbne spørgsmål 577
Besvarede spørgsmål 2877

Almanak

Thu, 30. March 2017

Solen i dag

Solopgang:06:43
Solnedgang:19:43

Månen lige nu

Full Moon

Odysseen

De to store digte Iliaden og Odysseen, der begge tilskrives den blinde digter Homer er to fremragende værker, der sidenhen blev forbillede for en række digtere. Under kejser Augustus skabte Vergil et romersk modstykke til Iliaden og Odysseen med sin Æneide, og Ovid brugte i sine Metamorfoser genren til at fortælle en række myter. Det er først og fremmest gennem disse værker, at det senere Europa har hentet sit kendskab til hele den antikke mytologi: Den Trojanske Krig, Odysseus's eventyrlig hjemrejse til sit Ithaka, Æneas's grundlæggelse af Romerriget og hele rækken af myter om de græske guder og helte.

De homeriske digte er de første digterværker på et europæisk sprog, men samtidig nogle af verdenslitteraturens ypperste frembringelser. De er præget af fremragende fortællekunst, fin iagttagelse af naturen og dens talrige foreteelser, ikke mindst gengivet i omhyggeligt udpenslede lignelser. For grækerne i arkaisk, klassisk og hellenistisk tid var Homer digteren over alle digtere, og et grundigt kendskab til hans værker var den første forudsætning for almindelig dannelse.

Homer var autoritet ikke blot i poetiske, men også i religiøse, historiske og politiske spørgsmål; athenerne blev beskyldt for at have tilføjet nogle vers i Iliaden for at retfærdiggøre visse politiske krav. I oldtiden tilskrev man Homer en del andre værker; Den trojanske cyklus bestod af heltedigte med samme stil og emnekreds som de ovennævnte; De homeriske hymner synes skrevet til religiøse fester; endvidere parodien Slaget mellem frøerne og musene. Allerede i oldtiden blev man dog klar over, at disse værker ikke er af Homer. I hellenistisk tid mente en del lærde desuden, at Iliaden og Odysseen ikke var skrevet af samme digter; dette spørgsmål blev rejst på ny i 18. årh., og man har i sproget og begrebsverdenen fundet holdepunkter for den antagelse, at Odysseen er noget yngre end Iliaden.

I de sidste 200 år har der stået strid om digteren Homers person, idet man dels ligefrem har betvivlet hans eksistens, dels har påstået, at han kun var en samler og redaktør af tidligere mindre omfangsrige digte, mens andre hævder, at Homer er den geniale digter, der har skabt den røde tråd, som forbinder de to kæmpedigte, samt rykket det menneskelige i de foreliggende sagn i forgrunden og derved givet materialet en kunstnerisk udformning.

Odysseen i billeder


Resume af Odysseen

Sang 1. Guderne beslutter, at Odysseus endelig skal komme tilbage til sit hjem. Athene drager til Ithaka, og i skikkelse af den Taphiske Konge Mentes møder hun Telemachos, og råder ham til at rejse til Nestor i Pylos og Menelaos i Sparta for at høre, om der skulle være noget nyt om hans fader, og at forvise Beilerne fra sit hus. For første gang taler han med selvsikkerhed til bejlerne.

Sang 2. Om morgenen indkalder Telemachos folket til møde på tinget, besværer sig over bejlernes uhæmmede adfærd, og byder dem at forlade huset. Efter forsamlingen kommer Athene i Mentors skikkelse til Telemachos, og lover ham skib, mandskab og ledsagelse på rejsen. Den gamle Eurykleia sørger for proviant til rejsen, og om aftenen giver Telemachos sig paa farten til Pylos.

Sang 3. Telemachos lander ved Pylos, modtages venligt af Nestor, og udspørger ham om sin faders skæbne. Nestor fortæller om achaiernes hjemtog fra Troja, opmuntrer Telemachos til tapperhed mod bejlerne, og råder ham til at rejse til Menelaos. Ledsaget af Nestors Søn Peisistratos kører han om morgenen til Sparta, hvor han ankommer næste aften.

Sang 4. Ved ankomsten til Sparta modtages de venligt af Menelaos, som just fejrer et dobbelt bryllup, sin søns og sin datters. Talen falder på Odysseus, og man opdager, at den ene af de fremmede gæster er hans søn Telemachos. Helena fortæller om en list, Odysseus brugte i Troja. Næste morgen udspørger Telemachos Menelaos om sin faders skæbne. Menelaos fortæller ham, hvad han på øen Pharos har erfaret af havguden Proteus om achaiernes hjemfærd og om Odysses's ophold hos nymphen Kalypso. Imidlertid har bejlerne i Odysseus's hus fået kundskab om Telemachos' bortrejse, og af harme herover lægger Antinoos sig med et skib på lur i sundet mellem Ithaka og Samos, for at snigmyrde ham på hjemfarten. Herolden Medon fortæller dette anslag til Penelope, som trøstes i sin sorg og fortvivlelse af Athene ved et natligt drømmesyn.

Sang 5. Zeus sender Hermes til Kalypso, og befaler hende at lade Odysseus drage hjem. Hun adlyder befalingen, skønt nødig. Odysseus bygger sig et fartøj, og begiver sig tilsøs. På den ottende dag rejser Poseidon en frygtelig storm, som slåer skibet i stykker. Leukothea giver Odysseus et beskærmende slør, ved hvis hjælp han svømmer omkring to dage; tredje dag når han phaiakernes ø, og redder sig ind i mundingen af en flod. Afkræftet falder han i en dyb søvn.

Sang 6. Nausikaa, den phaiakiske konge Alkinoos's datter kører om morgenen tøj ned til floden til vask, ledsaget af nogle tjener. Medens det vaskede tøj ligger udbredt for at tørres, spiller kongedatteren bold med sine terner, og kommer af vanvare til at kaste bolden ud i floden. Ved det skrig, som de muntre piger i den anledning udstøder, vågner Odysseus, træder ydmyg hen til Nausikaa, og skildrer sin Nød. Rørt af medlidenhed giver hun ham klæder og spise, og råder ham til at gå til byen til kongens gård. Selv kører hun hjem, og ledsaget af ternerne vandrer han til byen.

Sang 7. Odysseus kommer til byen, træder ind i kongens palads, bønfalder dronning Arete, og finder nåde for hendes og kongens øjne. Dronningen adspørger ham om de klæder, han er iført, og han fortæller de genvordigheder han har udstået siden sin afrejse fra Kalypsos ø.

Sang 8. Alkinoos opfordrer folket til at træffe de fornødne foranstaltninger til den fremmedes hjemfærd. Kamplege. Odysseus kaster med diskus. Dans og sang. Den blinde skjald Demodokos synger om et elskovseventyr mellem Ares og Aphrodite. Phaiakernes drotter giver Odysseus rige foræringer. Ved aftensmåltidet synger Demodokos om træhesten i Troja. Odysseus bliver dybt bevæget ved at høre denne sang, og kongen, som lægger mærke til det, opfordrer ham til at fortælle sin histone.

Sang 9. Odysseus navngiver sig, fortæller om hjemfarten fra Troja, om sin uheldige kamp med kikonerne, og om sin ankomst til lotophagernes land. Dernæst om sit ophold i hulen hos kyklopen Polyphemos, som æder seks af hans mænd. Til hævn over udåden blinder Odysseus hans øje, og redder sig ved list af menneskeæderens vold.

Sang 10. Odysseus kommer til Aiolos, som sender ham bort med en gunstig vestenvind, og giver ham rådighed over de andre vinde, som er indspærrede i en sæk, der gives ham med på skibet. Han ser allerede Ithaka saa nær, at han skimter kysten, men medens han af træthed tager sig en blund, åbne hans folk sækken, og stormene driver hans skibe tilbage til Aiolos, som bortviser ham i vrede. Derpå kommer de til laistrygonerne, som ødelægger elleve af hans skibe, og på det eneste, der er tilbage, kommer han til øen Aiaia til nymphen Kirke, som omskaber halvdelen af hans mandskab til svin. Beskyttet af en af Hermes given trylleurt mod Kirkes koglerier trodser han hendes kunster, vinder hendes kærlighed og frelser sine mænd. Efter et års forløb forlanger han at rejse bort, og Kirke byder ham at drage til indgangen til de dødes Rige, og spørge spaamanden Teiresias om sin fremtidige skæbne. Elpenors Død.

Sang 11. Odysseus kommer til kimmerierne. Ved nedgangsstedet til underverdenen ofrer han dødningeofre, hvorpå de afdødes genfærd nærmer sig. Først Elpenor, så Teiresias, som forkynder ham sandsagn; dernæst hans moder. Fremdeles Agamemnon, Achilleus, Patroklos, Antilochos og Aias. I det fjerne ser han Minos, Orion, Tityos, Tantalos, Sisyphos; endelig Herakles's skyggebillede.

Sang 12. Tilbagekomst til Kirkes ø. Elpenors begravelse. Kirke angiver de farer, der venter ham på rejsen: seirenerne, Skylla, Charybdis og Solgudens kvæg på Thrinakria. Odysseus rejser bort. Sejladsen forbi seirenerne. Farer og ulykker på farten forbi Skylla og Charybdis. Landgang på Thrlnakria, hvor hans folk forgriber sig på Solgudens hellige kvæg. Skibet knuses på havet i uvejr; Odysseus driver i land på Kalypsos ø Ogygia.

Sang 13. Odysseus går ombord, lægger sig i skibet, sejler sovende til Ithaka og bæres iland. Phaiakernes skib sejler hjem, men bliver af Poseidon forvandlet til sten, Odysseus vågner op, men genkender ikke sin hjemstavn. Athene åbenbarer sig for ham, hjælper ham at gemme hans gods og kostbarheder i en hule, rådslåer med ham om bejlernes drab, og omskaber ham til en gammel pjaltet tigger.

Sang 14. Odysseus begiver sig hen til svinehyrden Eumaios, og finder venlig modtagelse i hans hytte. Hyrden sætter ingen lid til hans forsikring om, at Odysseus er i live og snart kan ventes hjem, men lytter opmærksom til et eventyr, som Odysseus opdigter om sig selv. Efter aftensmåltidet frembryder en kold og stormfuld nat. For at prøve hyrdens sindelag, om han vil give ham en kappe at kaste over sig om natten, fortæller han en skæmtsom begivenhed, som engang tildrog sig i Troia.

Sang 15. Telemachos siger farvel til Menelaos, af hvem han får kostbare foræeringer, kører tilbage til Pylos, stiger straks ombord, tager spåmanden Theoklymenos med paa skibet, og sejler om natten hjem ad en omvej, for at undgå bejlernes efterstræbelser. Svinehyrden fortæller sit levnetsløb iIl Odysseus. Telemachos lander ved daggry, lader sit skib seile op til staden, og vandrer selv hen til Eumaios.

Sang 16. Telemachos kommer tll svinehyrdens bolig, og befaler ham at bringe Penelope budskab om hans lykkelige hjemkomst. I hans fravær åbenbarer Odysseus sig for sin Søn, og aftaler med ham bejlernes undergang. Imidlertid lander Telemachos' svende ved staden til stor ærgrelse for bejlerne, som beslutte hans død. Eumaios kommer tilbage til sin hytte.

Sang 17. Ved daggrye går Telemachos til byen. Lidt bedre op på dagen begiver Odysseus som tigger sig på vej, ledsaget af Eumaios, og møder gedehyrden Melantheus, som mishandler ham. Han kommer til sin kongsgaard, og hans gamle hund Argos genkender ham. Odysseus går rundt til bejlerne og tigger. Antinoos kaster en skammel efter ham. Penelope forlanger Odysseus i tale. Eumaios vandrer hjem.

Sang 18. Odysseus brydes med betleren Iros. Penelope viser sig for bejlerne, og får foræringer af dem. Odysseus fornærmes af husets tjener. Bejlerne går til ro.

Sang 19. Odysseus og hans søn bærer våbnene ud af salen op i et kammer. Samtale med Penelope. Ved fodvaskningen bliver han genkendt af sin amme Eurykleia på et ar på benet. Penelope beslutter at lade bejlernes frieri afgøre ved bueskydning, og går til hvile.

Sang 20. Odysseus, som har tilbragt natten i forstuen, vågner op ved at høre sin hustrues jamren. Eurykleia rydder op i salen til giIde på nymånefesten. Kohyrden Philoitios lægger sin troskab for dagen. Et varsel afværger Telemachos' mord. Ved gildet bliver der kastet en kofod efter Odysseus. Bejlerne er forstyrrede, og midt under den vilde lystighed gribes de af anelser om døden. Spåmanden Theoklymenos bliver forhånet og fjerner sig.

Sang 21. Penelopeia gør anstalter til den afgørende bueskydning. Telemachos vil prøve sin faders bue, men Odysseus forbyder ham det. Bejlerne forsøger en efter anden at spænde buen, men forgæves; alle deres kunster, for at gøre den væg, nytter intet. Odysseus giver sig til kende for de to ærlige hyrder, og befaler dem at låse dørene. Odysseus får endelig buen i hånd, og skyder en pil gennem øjet på hele rækken af opstillede jern, der er af skikkelse som bladet på en stridsøkse.

Sang 22. Odysseus skyder Antinoos, og åbenbarer sig for bejlerne. Eurymachos beder om skånsel, men Odysseus er ubøjelig og vedbliver at skyde bejlerne ned, sålænge han har pile. Telemachos henter våben ned fra kammeret, men glemmer at lukke døren, hvorpå gedehyrden sniger sig derop, og skaffer bejlerne våben, men snart bliver han bunden af de trofaste hyrder. Kamp. Afgørende sejr. Kun skjalden Phemios og herolden Medon skånes. Eurykleias jubel over sejren. Salen gøres ryddelig, ligene slæbes ud, og de troløse tjenere bliver hængt. Odysseus ryger med svovl for at rense huset.

Sang 23. Eurykleia fortæller sin frue, hvad der er sket, men denne sætter ingen lid til Odysseus' virkelige hjemkomst. Odysseus foranstalter dans og lystighed i huset for at skjule blodbadet for folket på Ithaka. Ved at meddele sin hustru en hemmelighed, som ikke er andre bekendt end hende, hæver han al hendes tvivl. Genkendelse. Gensidig meddelelse af hinandens skæbne. Om morgenen befaler Odysseus sin hustru at lukke sig inde, og vandrer derpå med sin Søn og hyrderne ud på landet til den gamle Laertes.

Sang 24. Bejlernes sjæle træffer i underverden Achilles og Agamemnon i samtale med hinanden. Agamemnon priser Odysseus lykkelig ved at høre fortælle om hans hjemkomst og blodige hævn. Odysseus åbenbarer sig med lempe for sin fader, og genkendes af Dolios og hans sønner. Antinoos' fader Eupeithes vækker et oprør, som snart dæmpes ved Athenes hjælp.

Læs hele Odysseen onlinie

Du har mulighed for at læse hele Odysseen her på NetSpirit. Du finder bogen i NetSpirits E-bibliotek, hvor vi har samlet forskellige af de smukke værker vi referer til rundt omkring på NetSpirit. Du finder biblioteket her.

Vil du vide mere

Du har som nævnt ovenfor mulighed for at læse hele den komplette udgave af Odysseen i NetSpirit's E-bibliotek. Her finder du også det andet hovedværk, der tilskrives Homer; Iliaden.

Hvis du har lyst til at vide mere om græsk mytologi har NetSpirit i nærværende sektion om emnet i alt otte afsnit. De første to er om Iliaden og Odysseen. Dernæst følger et afsnit om de græske guder. Det er lidt af en broget og mangfoldig gruppe, så vi har valgt at beskrive de vigtigste i afsnittet;guderne og så ellers komme resten om i Stikordsregisteret.

Den græske mytologi er spækket med spændende historier, myter og sagn, og de bedste af disse har vi samlet i afsnittet; Myter & sagn. Det er her du bl.a. finder historien om Ødipus, oprindelsen på begrebet Pandoras æske, historier om Minotauros, som er halvt tyr, halvt menneske og meget andet.

Der er også et afsnit om de vigtigste steder og templer, der nævnes i teksterne. Da næsten alle guderne blev tilbedt lokalt, er der i sagens natur opført en hel del templer i Grækenland. Hvis du søger en beskrivelse af et bestemt tempel, et begreb, en person, et sted og du ikke finder det her, er der stor sandsynlighed for at du finder det i stikordsregisteret.

Endelig er der et afsnit om landet Grækeland. Her beskrives hvordan samfundet var opbygget og hvordan grækerne selv opfattede deres mytologi.

Forsiden af sektionen om græsk mytologi kan du komme tilbage til ved at trykke her.


Stil spørgsmål om græsk mytologi

Det er gratis og nemt - Stil et spørgsmål