Skip to navigation | Skip to content

 

Egyptisk mytologi

Du er her: NetSpirit - Emner - M - Mytologier - Egyptisk mytologi - Egyptens historie & tidstavle

Egyptisk Mytologi

Egyptens historie

Egypternes guder

Faraoerne

Pyramiderne

Hieroglyffer

Stikordsregister: Egyptisk Mytologi

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3791
Online profiler 0
Online gæster 252
Åbne spørgsmål 575
Besvarede spørgsmål 2869

Almanak

Sun, 19. February 2017

Solen i dag

Solopgang:07:19
Solnedgang:17:27

Månen lige nu

Full Moon

Ægyptens Historie

Ægypten gennemskæres af Nilen der afhængig af målemetode, definitioner og overbevisning, er verdens største eller næststørste flod. Nildalen, hvor floden løber, og det ca. 12000km2 store Nildelta samt enkelte spredte oaser er de eneste frugtbare områder i Ægypten der ellers består af sand- og stenørken. Øst for Nilen findes den Arabiske Ørken, og vest for den Libyske Ørken. Mod syd indgår også en del af den Nubiske Ørken i Ægypten. Traditionelt betegnes området i og omkring Nildeltaet Nedre Ægypten, mens området omkring Aswan ca. 1300 km syd for Nilens udløb kaldes Øvre Ægypten.

Arkæologiske fund indikerer at der har levet mennesker i Nildalen i cirka 60,000 år. Fundene tyder på at en dominerende politisk og religiøs kultur dukkede op omkring 3300 f.v.t. Historikere opdeler ægyptisk civilisation i fire perioder: Gamle, Midterste og Nye Kongeriger samt den Sene Periode. Disse perioder er adskilt af Første, Anden og Tredje Mellemperiode. I disse tidsperioder blev de politiske opdelinger i Midterste og Øvre Ægypten ødelagt under svage lederes indflydelse; den centrale regering blev opdelt, og landets administrative autoriteter blev ødelagt.




Tidsperiode Benævnelse Dynastier / herskere
År 5000 - 3700 f.v.t. Sten og kobberalder ( Merimde, Fayum, Omari, Tasa og Badari )
År 3700 - 3200 f.v.t. Amra- kulturen ( Negade I )
År 3200 - 3000 f.v.t. Girza- kulturen ( Negade II )
År 3150 - 3050 f.v.t. Før "O"- dynastiet (Skorpion I)
År 3050 - 3000 f.v.t. "O" - dynastiet
År 3000 - 2955 f.v.t. Rikssamlingstid
År 2955 - 2780 f.v.t. Arkaisk Tid 1. dynasti (This)
År 2780 - 2635 f.v.t. - 2. dynasti (This)
År 2740 - 2670 f.v.t. Det gamle rige 3. dynasti (Memfis)
År 2670 - 2500 f.v.t. - 4. dynasti (Memfis)
År 2500 - 2350 f.v.t. - 5. dynasti (Memfis)
År 2350 - 2170 f.v.t. - 6. dynasti (Memfis)
År 2170 - 2165 f.v.t. - 7, 8. dynasti (Memfis)
År 2135 - 2000 f.v.t. Første mellemperiode 9. -10. dynasti (Heraklepolis)
År 2000 - 1970 f.v.t. - 11. dynasti (Theben)
År 2080 - 1935 f.v.t. Mellemste rige 11. dynasti (Theben)
År 1935 - 1760 f.v.t. - 12. dynasti (Memfis)
År 1760 - 1650 f.v.t. - 13. dynasti (Memfis)
År 1715 - 1650 f.v.t. Anden mellemperiode 14. dynasti (Byfyrster i Nedre Egypt)
År 1650 - 1525 f.v.t. - 15. dynasti (Hyksos i Nedre og Midtre Egypt)
År 1650 - 1550 f.v.t. - 16. dynasti (Lokale vasaller af hyksos i Nedre, Midtre Egypt)
År 1620 - 1525 f.v.t. - 17. dynasti (Theben)
År 1535 - 1300 f.v.t. Det nye rige 18. dynasti (Theben)
År 1300 - 1190 f.v.t. - 19. dynasti (Memfis, senere i østdeltaet ved Tanis)
År 1190 - 1070 f.v.t. - 20. dynasti (Østdeltaet ved Tanis)
År 1070 - 950 f.v.t. Tredje mellemperiode 21.dynasti (Tanis) - samtidig Thebais uafhængig
År 950 - 720 f.v.t. - 22. dynasti (Libyere i Bubastis)
År 810 - 720 f.v.t. - 23. dynasti (Lokale konger i Tanis)
År 730 - 715 f.v.t. - 24. dynasti (Lokale konger i Sais)
År 750 - 655 f.v.t. Sentiden 25. dynasti (Etiopere og Kusjitter i Theben)
År 671 - 664 f.v.t. - Assyrisk herredømme
År 664 - 525 f.v.t - 26. dynasti (Saitter i Sais)
År 525 - 404 f.v.t. - 27. dynasti (første persertid)
År 404 - 399 f.v.t. - 28. dynasti (Amyrtaios av Sais)
År 399 - 380 f.v.t. - 29. dynasti (Mendes)
År 380 - 343 f.v.t. - 30. dynasti (Sebennytos)
År 343 - 332 f.v.t. - 31. dynasti (Anden persertid)
År 332 - 323 f.v.t. Græsk tid Alexander den store
År 323 - 304 f.v.t. - Diadoker- kamper
År 304 - 30 f.v.t - Ptolemeere - bl.a. Kleopetra
År 30 - 395 Romertiden Octavian m.fl.
År 395 - 641 Bysantinsk tid
År 641 - 1849 Islamsk tid
År 1849 - 1936 Frankrig & England
År 1936 - 1953 Kong Faruk
År 1953 - Republik


Gamle rige

Omkring år 3100 f.v.t. erobrede Menes, der betragtes som den første farao, deltaet og det smalle stykke opdyrkede land langs Nilen og forenede det Øvre og Nedre Ægypten. Menes grundlagde den første ægyptiske hovedstad, Memphis. Fra nu af blev hele Ægypten regeret, af det man i dag kalder en farao. Ordet farao er dog først blevet brugt i det ægyptiske sprog som kongebetegnelse fra år 900 f.v.t. Før år 900 f.v.t. var det ikke betegnelsen for kongen men derimod hans palads.

Alt tilhørte farao. Farao var ikke bare hersker over Ægypten. Ligesom høvdingen før havde fungeret som en jordisk forbindelse til guderne i kosmos, fungerede nu farao men bare over et større land. Dvs. at hvis en af guderne havde noget at meddele ægypterne, så kunne denne guds/gudindes sjæl tage plads i faraos krop som et led på jorden. Faraos ord blev derfor anset for lov i alle tilfælde. Han ejede og bestemte alt. Farao lavede ingen fejl.

Men da faraoen ikke selv kunne varetage alle de mange opgaver, det var at styre landet blev, der langsomt opbygget et større embedsapparat. For at sikre sig de vigtigste embedsmænds loyalitet belønnede faraoen deres indsats med jordstykker. På denne måde blev faraos magt over Ægypten langsomt mindre og mindre. Der opstod efterhånden mange mægtige guvernører rundt om i landet, og landet blev delt op i nomer, en slags store amter. Dette skete mest i Øvre Ægypten, der lå længst væk fra styret i Memphis. De forskellige guvernører begyndte så småt at kriges med hinanden og efter nogle år i træk med meget små Niloversvømmelser udbrød hungersnød i landet. Dette ledte til at stormændene gik i krig mod hinanden og decideret borgerkrig kaos og anarki herskede. Statsmagten brød til sidst sammen efter farao Pepi II's 94-årige lange regeringstid. (Gamle rige var i perioden år 3100 - 2134 f.v.t.).




1. Mellemtid

Fyrsten, Mentuhotep II, samlede i år 2040 f.v.t. igen Ægypten, og flyttede hovedstaden til byen Theben (Luxor). Men Mellemtiden var ikke slut endnu. Da lykkedes det vesiren, Amenemhet, at tilrive sig faraos magt, og flytte hovedstaden videre til Lisht, hvor han grundlagde et nyt og 12. Dynasti. (1. Mellemtid var i perioden år 2134 - 1991 f.v.t).

Mellemste Rige

Amenemhet I ville gerne have et velordnet Ægypten som dengang tilbage i 4. Dynasti (Keops, Kefren og Mykerinos), så han måtte fratage ægypterne den private ejendomsret, der var blevet stiftet i 1. Mellemtid. Det førte til at ægypterne flygtede fra det "nye" system, og det de følte som tvangsarbejde. Store projekter blev alligevel sat i gang. Det største kendte fra den tid, var indvindingen af nyt land ved Fayumoasen gennem dræning. Anlæggelse af flere forter langs Nilen skulle pacificere området Nubien syd for Elefantine (Aswan). Det skulle forhindres at negrene fra landet mod syd trængte ind i Ægypten, plus at handelen også var bedre beskyttet. 13. - 14. Dynasti havde ganske vist faraoner, men al magten tilhørte vesiren og rigmændene. Og riget brød endnu en gang sammen. (Mellemeste rige var i perioden år 1991 - 1650 f.v.t.).

2. Mellemtid

I slutningen af Mellemste Rige trængte folkegrupper fra Syrien og Palæstina stille og roligt ind i Ægypten gennem østdeltaet. Da statsmagten så blev opløst i 1650 f.v.t., tog Hyksos magten i Ægypten. På græsk betyder Hyksos "Folk fra fremmede lande", men på ægyptisk betyder det "Herskere over fremmede lande", så ingen ved om det var store militære styrker der indtog landet, eller om der var tale om et mindre kup. Fyrster fra Elefantine gjorde senere hen oprør, selvom de var vasaller under Hyksos. I kampen med Hyksos faldt Sekenenre, men Kamose kæmpede videre og hans bror, Ahmose, vandt sejrrigt. (2. Mellemtid var i perioden år 1650 - 1551 f.v.t.)


Ny Rige

Ahmose og hans søn Amenophis I generobrede store dele af Nubien. Det store fremskridt skyldtes stridsvognene, som var kommet til Ægypten sammen med Hyksos. Før havde den ægyptiske hær kun bestået af fodfolk med spyd og bueskytter. Ahmoses dronning Ahmose-Nefertari, skulle blive den første af en lang række fremtrædende dronninger i 18. Dynasti. I Theben, der var hovedstad igen, udvidede man templet til Amon, som nu var Ægyptens vigtigste gud. Amon fungerede som en slags kongelig skytsgud.

Efter Ahmenophis kom Tuthomis I, som ingen ved, hvor stammer fra. Tuthomis erobrede store dele af det nuværende Mellemøsten helt op til Karkemish ved floden Euphrat. Tuthomis efterfølgere skulle fortsætte de militære succeser. Senere, lige efter den materielle kulturs højdepunkt kom Amenophis IV til magten. Han skiftede navn til Akhenaton (Den, der er fortræffelig for Aton) . Alle de gamle guder blev forbudt, og den eneste rigtige gud var nu Aton.

Akhenaton flyttede fra Theben, og grundlagde en ny hovedstad, han kaldte Akhetaton ("Atons horisont/tempel"). Akhenaton forfattede selv en bog svarende til vores bibel, bare om Atons virken i verden i stedet. Den kaldes Aton-hymnen. Der ville ikke gå mange generationer efter Akhenaton, der havde have Aton som hovedgud. Allerede da general Horemheb blev farao, bandlyste han Aton-troen, beordrede Akhetaton til at blive revet ned, og de forrige Aton-faraoners navne blev udvisket. Folket havde heller ikke været glade for Akhenatons regeringsmåde og tro, så nu måtte farao vise, at han udkilte sig betydeligt fra kætterkongen Akhenaton. Det gjorde han ved at lade store kolosser af sig selv opstille, og templer blev bygget. (Ny rige var i perioden år 1551 - 1070 f.v.t.).

Ramses-kongerne

Den sidste del af Ny Rige kaldes var Ramses-kongernes periode. Tiden var præget af store problemer. Ægypten blev angrebet ved alle landegrænser, næsten. I år 1286 f.v.t. skete Det store slag ved Kadesh. Ramses II's hær blev lokket i en fælde, og Farao nået med nød og næppe at undslippe. Han gav guden Amon skylden for hans undslippen. Det var simpelt hen Amons vilje. Derefter udvikledes troen om, at Amon ikke bare kunne gribe ind i faraos liv, men også belønne eller straffe den enkelte ægypter.

Under Ramses II's regeringstid opførtes der store kolosser der forestillede Ramses II selv. Han lod de store templer indhugge i klipperne ved Abu-Simbel. To gange hvert år skulle solens stråler gå gennem et hul i væggen og ramme Ramses II's statue, der står langt inde i templets mørke. Dette skete på dagen for hans kroning og på hans fødselsdag. I tyve minutter to gange om året skulle solens stråler ramme hans ansigt og vise hans udødelighed. Sådan har det været lige siden, og det sker to gange årligt stadig væk. De næste mange faraoner led under utallige angreb, og til sidst endte det da også i det sædvanlige: Ægypten splittedes, og Amons ypperstepræst i Øvre Ægypten var nu blevet en selvstændig hersker. (Ramses perioden var år 1306 - 1070 f.v.t.).

3. Mellemtid og Sentid

Ægyptens storhedstid er ovre, og de enestående videnskaber gik næsten til grunde. Der var dog en lille forsamling af præster i et tempel langt fra alt andet, der stadig besad den viden at læse hieroglyffer og tilbede guderne. Men en aften angreb en gruppe fjendligtsindede templet. Alt blev smadret og præsterne blev dræbt. Persiske invasionsstyrker besatte Ægypten i det sjette århundrede f.v.t. indtil 332 f.v.t. hvor Alexander den Stores styrker satte en stopper for det persiske herredømme. Efter hans død delte Alexanders generaler hans imperium.

Ptolemaios indtog Ægypten og deklarerede sig selv som farao og grundlagde dermed Ægyptens sidste dynasti. Det ptolemaiske Ægypten var en af stormagterne i den hellenistiske verden; af og til bredte dets herredømme sig over dele af Syrien, Lilleasien, Cypern, Libyen, Fønikien og andre lande. Under ptolemaierne blev Alexandria et kulturelt og intellektuelt center i den gamle verden. Den ptolemaiske linje sluttede med Kleopatras selvmord i 30 f.v.t.

I næsten syv århundreder efter Kleopatras død kontrollerede romerne Ægypten. De behandlede landet som en værdifuld kilde til rigdom og profit og var afhængige af dets kornforsyninger. Da den romerske kejser Konstantin kom til magten, konverterede han til kristendommen; i 313 e.v.t. gav han kejserlig stadfæstelse af den kirkelige doktrin. Den nye romerske ortodoksi var på mange måder i uoverensstemmelse med den etablerede kristendom i Ægypten, kendt som "koptisk" kristendom. Der opstod religiøse konflikter. Til sidst udskilte kopterne sig og udpegede deres egen patriark i Alexandria. (3. Mellemtid og Sentid var i perioden år 1070 - 331 f.v.t.).


Det islamiske Ægypten

Fra 641-1517 e.v.t. blev Ægypten regeret af guvernører der blev udpeget af lederen af den muslimske samfund, kaliffen. I 1517 erklærede den tyrkiske sultan Selim Ægypten for tyrkisk ejendom som en del af det ottomanske imperium. Napoleon Bonaparte invaderede Ægypten i 1798 og besatte landet indtil 1801; dette var begyndelsen på en ny europæisk interesse i Ægypten. I 1805 overtog Muhammad Ali, en ottomansk general fra Albanien, magten i samarbejde med den lokale befolkning. Han sørgede for et solidt økonimisk grundlag i Ægypten og importerede vestlig teknologi og kultur. Gennem krigsførelse udvidede Ali det ægyptiske imperium til Den arabiske Halvø og Sudan. (Det islamiske Egypten var i perioden år 641 - 1517).

Ægypten under Frankrig og England

Efter Muhammad Alis død i 1849 kom Ægypten mere og mere under europæisk indflydelse. Engelske interesser i Ægypten bundede i Suezkanalen der var den korteste vej til Indien og en kilde til bomuld til de engelske væverier. Engelske løfter om at rømme landet gik i sig selv igen efterhånden som Ægypten og Suezkanalen spillede en stadig større rolle i den engelske middelhavsforsvarsstrategi. Da Tyrkiet gik ind i Første Verdenskrig på Tysklands side, blev Ægypten deklareret som engelsk protektorat.

Efter krigen rejste der sig voldsomme og voldelige protester over det engelske overherredømme. Volden fortsatte indtil 1922 hvor England erklærede Ægypten for et selvstændigt monarki under kong Fuad I, idet England dog forbeholdt sig retten til at forsvare landet og beskytte Suezkanalen. Efter en traktat i 1936 måtte de britiske styrker trække sig ud af landet bortset fra Kanalzonen. Ved begyndelsen af Anden Verdenskrig forblev Ægypten neutralt. Englænderne slog de tyske tropper i slaget ved El Alamein i 1942.

I 1948 gik Ægypten og flere andre arabiske stater i krig for at forhindre oprettelsen af staten Israel. Hæren gav regeringen skylden for manglende succes og vendte sig mod kong Faruk, søn af Fuad. I 1952 blev kongen afsat af hæren under ledelse af general Mohammed Naguib. I 1953 blev Ægypten deklareret som republik.





Det moderne Egypten

Areal: 1,002,000 km2
Forfatning: The Egyptian Constitution
Hovedstad: Kairo
Indbyggertal (2004): ca. 65,9 mio.
Religion: ca. 85% muslimer, ca. 15% kristne
Officielle navn: Arab Republic of Egypt
Sprog: Arabisk
Valuta: Egyptiske Pund

Egypten er ifølge forfatningen en socialistisk, demokratisk stat med islam som statsreligion. Den politiske magt er koncentreret hos præsidenten, der er formand for regeringspartiet, Det Nationaldemokratiske Parti (NDP). Præsident Mubarak blev, uden modkandidater, genvalgt som præsident for en fjerde 6-årig periode i september 1999.Siden præsident Sadat i 1981 blev myrdet har Egypten været i undtagelsestilstand. Den seneste terrorhandling fandt sted i 1997. Spørgsmål om menneskerettigheder og demokratisering har løbende været inddraget i den dansk-egyptiske dialog om udviklingssamarbejdet. En række forhold, hvad angår ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og retssikkerhed, er fortsat kritisable.

Egypten tilhører gruppen af lavere mellemindkomstlande og befinder sig i en proces bort fra en statsdirigeret økonomi til en mere markedsorienteret økonomi. De økonomiske forskelle i Egypten er øget de seneste år, og fattigdommen er tiltagende. Egypten har i årene efter Golfkrigen i 1991 på ny overtaget rollen som den ledende nation i den arabiske verden. Landet spiller en aktiv og konstruktiv rolle i den mellemøstlige fredsproces og har bl.a. en toneangivende rolle inden for Den arabiske Liga. Egypten fører en moderat udenrigspolitik og støtter den internationale kamp mod terrorisme. Relationerne mellem Israel og Egypten er, som følge af den nuværende situation i de palæstinensiske områder, anspændt. Forholdet til Sudan er normaliseret. Relationerne til Libyen er gode. Egypten har i de senere år søgt et tættere økonomisk og politisk samarbejde med Afrika.

Kilder & tak

Edward Goodall blev født i Yorkshire England, Sept. 17, 1795. Han var den første i en række kunstnere i denne familierække, der ville opnå stor succes igennem næsten 200 år. På sitet www.goodallartists.ca er en hyldest til denne familie og der præsenteres en lang række meget smukke malerier. NetSpirit vil gerne have lov til at takke folkene bag siten for muligheden for at benytte et lille udpluk af denne familierækkes smukke malerier til illustration. Tag eventuelt et kig forbi siten - Hermed hjertelig anbefalet.

Vil du vide mere

NetSpirit har fem hovedafsnit om den egyptiske mytologi: Foruden nærværende afsnit om Egyptens historiske udvikling, har vi et afsnit om - Pyramiderne og sfinx'en - et om Faraoerne - et afsnit om Den egyptiske gudeverden - samt et afsnit om hieroglyfferne. Endelig har vi et stikordregister for egyptisk mytologi. Dette register skal ses som et supplement til vores fem hovedafsnit om den egyptiske mytologi. Stikordregisteret har sin styrke, når du enten søger efter en kort beskrivelse af et specifikt begreb/ord/gud etc. - samt når du har lyst til at klikke rundt i de forskellige sammenhænge, der eksisterer. I øvrigt så finder du forsiden for sektionen om egyptisk mytologi her.