Skip to navigation | Skip to content

 

Egyptisk mytologi

Du er her: NetSpirit - Emner - H - Hieroglyffer

Egyptisk Mytologi

Egyptens historie

Egypternes guder

Faraoerne

Pyramiderne

Hieroglyffer

Stikordsregister: Egyptisk Mytologi

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3876
Online profiler 0
Online gæster 277
Åbne spørgsmål 588
Besvarede spørgsmål 2927

Almanak

Sat, 18. November 2017

Solen i dag

Solopgang:07:47
Solnedgang:16:02

Månen lige nu

Full Moon

Hieroglyffer

Egypterne anvendte hieroglyfskrift fra 3250 f. Kr. til 4. århundrede e.Kr . Ved siden af hieroglyfferne fandtes de to forenklinger af hieroglyfferne: hieratisk (med kantede tegn bla. til indhug i sten) og demotisk (med bløde tegn bla. til brug på papyrus). Overalt i Egypten, på papyrusruller, på friser i grave og templer finder man hieroglyffer.

På et eller andet tidspunkt mistede man kendskabet til at læse og skrive hieroglyffer, og i århundreder blev tydningen af hieroglyfferne betragtet som en umulighed, fordi videnskabsmændene blev vildledt af brugen af symboler i skriften. Det var først via fundet af den berømte Rosetta-sten, der indeholdt tre forskellige skriftsystemer: hieroglyffer, demotisk og oldgræsk, at lingvisten Jean-Francois Champollion i 1822 ved at sammenligne seks forskellige versioner af kongenavnet Ptolemaius, fandt ud af, at hieroglyfferne dels består af ideogrammer - symboler der repræsenterer ideer og ting - dels af fonogrammer - tegn der repræsenterer lyde.

Hieroglyfskriften er en billedskrift, der består af billed- og lydtegn. De ca. 700 skrifttegn gengiver levende væsener eller dele af dem eller forskellige håndgribelige ting fra egypternes dagligdag. Mange tegn er stiliserede afbildninger af de ting, de forestiller. Billedtegnene læses enten som det, de forestiller eller noget nærliggende. En sol kan både betyde sol, men også dag, lys eller time. Lydtegnene er også billeder, men de virker som vores egne bogstaver. Hvert billede er begyndelseslyden i det ord, det forestiller, for eksempel begyndte en mund på egyptisk med r, og derfor udtales det også som en r-lyd. Som i en rebus brugte man altså tingenes navne til at stave nye ord.

A

B

C

D

E

F

G

H

I

J

K

L

M

Grib

Fod

Kurv

Hånd

Arm

Slange

Krukke

Løkke

Papyrus

Cobra

Kurv

Løve

Ugle

N

O

P

Q

R

S

T

U

V

W

X

Y

Z

Vand

Lasso

Beholder

Bakke

Mund

Klæde

Brød

Reb

Slange

Kylling

Placenta

Papyrus

Bolt


Skriften adskiller sig fra vores skrift ved at være en konsonantskrift, der kun gengiver, hvad man antog for det vigtigste af hvert ord, altså en slags ordenes skelet. Læseren har selv måttet tilføje vokalerne, der har vekslet alt afhængig af tryk og tone. Vokalvariationerne betyder, at ægyptologerne ikke med sikkerhed ved, hvordan de gamle ægyptere udtalte de ord, som de skrev med hieroglyfferne.

Problemet med konsonantskriftens flertydighed blev løst ved hjælp af såkaldte determinativer. En determinant er et begrebstegn, som normalt blev sat i slutningen af stavelsesordet for at gøre det entydigt. For eksempel blev ideogrammer, der forestillede en mand eller dele af en den mandlige anatomi, såsom en penis, brugt til at determinere ord, der refererede til noget maskulint, som søn eller ægtemand.

I arabiske tekster læses alt fra højre, modsat vores. Men ægyptiske tekster der er vandrette, læses fra den side, tegnene vender (eks. et tegn der forestiller en fod med tæerne pegende mod højre, læses mod højre, men vender foden mod venstre er det omvendt). Er teksten lodret læses den oppefra og ned. Det, at de ægyptiske tekster kunne læses fra begge sider, var med til at forlænge den tid, det tog at løse hieroglyffernes gåde.

Skriftens æstetiske udformning var af stor betydning. Når man for eksempel udhuggede en indskrift på et monument, blev skriften arrangeret, så den udfyldte den tilgængelige plads, og ofte måtte tekststykker gentages for at opnå en symmetrisk effekt. Indtog skriftens æstetiske udformning en central rolle i oldtidens Ægypten, var der til gengæld ikke noget ord for kunst: dekoration uden en praktisk og religiøs betydning gav ingen mening.

Ægypternes havde egentlig tre forskellige skriftssprog. Det første skriftsprog var hieroglyfferne. Hieroglyfferne var som nævnt et skrifttegn, som anvendtes på bl.a. templers og pyramiders vægge. En af de ældste, kendte hieroglyfindskrifter er Narmers palette fra ca. 2950 f.Kr., der viser denne herskers sejr i et slag. I hieroglyffernes dage var det kun præsterne og skriverne, der beherskede skriftsproget, og de indtog dermed en nøglestilling i samfundet.

Men senere - fra omkring år 2400 f.Kr. - begyndte man at skrive på papyrus og potteskår med rørpen. Det betød, at hieroglyfferne udviklede sig derefter, og tegnene blev mere afrundede og forenklede. Hermed opstod det andet skriftsprog: Hieratisk. Hieroglyfferne gik nu i glemmebogen, og først i 1822 e.Kr. kunne man igen læse ægypternes første sprog. Endelig udviklede hieratisk omkring år 650 f.Kr. sig til det tredje skriftsprog: Demotisk. I demotisk forekommer der flere sammentrækninger og forkortelser , og skriften blev især brugt til forretningsdokumenter og juridiske dokumenter. Denne skrift kan nærmest sammenlignes med stenografi.

Hieroglyffernes magiske evner

Ordet hieroglyf er ægyptisk og betyder helligt tegn. Ægypterne troede, at visdommens og skriftens gud Thot havde givet menneskene skriften som en gave. De troede at hieroglyfferne besad en magisk kraft, som gjorde sig gældende i alle aspekter af ægypternes liv og død, som for eksempel høst, husholdning, fødsler, sygdom og gravritualer.

Hieroglyffen kunne derfor eksempelvis anvendes mod sygdom: skrev man de helbredende formularer direkte på huden, virkede den magiske kraft, når patienten slikkede blækket af huden. Eller de blev skrevet på smykker og amuletter for at afværge ondt. De tegn, man finder på amuletter er hyppigt Horus-øjet, Udjat, som symboliserede helbredelse. Man skrev også uddrag af Dødebogen på amuletterne for at beskytte de levende mod de døde. Eller man gav mumierne dem med på deres farefulde færd gennem Underverdenen.

Til fremstilling af kartoucher benyttes hieroglyffer stadig den dag i dag. Dette har sin oprindelse i at de gamle egyptere troede at en person ville leve så længe at navnet på personen blev nævnt. Dette var grunden til at der blev gjort en indsats for at beskytte navnet. En kartouche (magisk reb) blev brugt til at omringe navnet og beskytte det til evighed. Hvis du har været i Egypten har du sikkert fået tilbudt at købe sådan en kartouche. De fremstilles nu om dage i turistindustrien på få minutter og du kan få enten dit eget navn eller navnet på en du gerne vil beskytte, indgraveret. Det er måske noget overtroisk pjat, men vi her på NetSpirit mener nu at man aldrig kan få, for mange lykkebringende amuletter!

Hieroglyffernes billedsprog

Ovenfor er illustreret hvorledes alfabetet ser ud hvis man skriver med hieroglyffer. Men egypterne benyttede mere end kun bogstaver til at udtrykke sig. De havde et nuanceret og spændende billedesprog, som de udtrykte med hiroglyfferne. Det vi ser i templerne i Egypten og andre steder, hvor der er skrevet med hiroglyffer er således en skøn blanding af et formsprog, der benyttede sig af symboler (hieroglyffer) for såvel bogstaver som metaforer og ganske almindelige afbildninger af guder, faraoer etc. Nedenfor er vist betydningen af nogle af de mest almindeligt forekommne hieroglyffer.

Hold musen henover hieroglyfferne og læs om deres betydning


Papyrus Westcar

Papyrus Westcar er en samling begivenheder fra farao Kheops regeringsperiode, der i sagnform beskriver de undere, der skete ved faraos hof. Et udsnit er illustreret her til venstre. Sagnene har ingen religiøse formål, men derimod politiske, som går ud på at lovliggøre de nye kongers krav på tronen, dels for at styrke Solgudens (Ra) stilling blandt guderne. Senere skulle kongetitlen Sa-Ra blive obligatorisk for faraonerne. Titlen betyder Søn af Solguden, og man nåede dermed at styrke Ras position for fremtiden.

Det længste og afsluttende afsnit af papyrusen fortæller om farao Kheops, der modtager besked fra hofpræsten Djedi om, at Ra på mystisk vis har besvangret en Ra-præsts kone. Beskeden fortsætter med at forudsige, at præstens kone vil føde tre sønner, der alle skulle blive konger af Ægypten. Naturligvis blev Kheops foruroliget over denne meddelelse, men Djedi forsikrede ham om, at det ikke ville ske inden før farao Kheops' efterkommere ikke længere regerede over riget.

Videre i fortællingen står der, hvorledes sønnerne blev født, og at guderne forklædte som gæster gav dem hver en kiste hvori, der lå den krone, som de skulle bære, når det blev deres tid til at bestige Ægyptens trone. Sønnernes moder forsøgte at hemmeligholde kisternes indhold, men en tjener, som havde luret ved døren, lod rygtet sprede alligevel. I kilden får man ikke mere at vide, da den medtagne papyrus slutter her, men ud fra den viden vi har, omkring de senere dynastiers faraoner, ved vi, at cirka 70 år efter Kheops' død besteg tre faraoner med samme navne som de tre sønner tronen.

Fremstilling af Papyrusruller


1

2

3

4

5

  1. Selve papyrusplanten, der gror på Nilens bredder.
  2. Yderbarken fjernes og inderbarken strimles tyndt,hvorefter man hamrer på det for at brække fibrene. Sænkes i vand i 3 dage indtil fibrene bliver fleksible og transparente.
  3. Papyrus strimlerne skæres i længder og og placeres på et stykke bomuld, så de overlapper hinanden både vandret og lodret.
  4. Papyrus-stykkerne placeres mellem 2 stk karton i en håndpresser indtil det er tørt. Kartonet skiftes hver 8 timer og tørreprocessen tager i alt 3 dage.
  5. Papyrusen er nu klar til bemaling. De brugte materialer er blæk, oliemaling og gouache.

Skriv selv med hieroglyffer

Hvis du selv har lyst til at skrive med hieroglyffer, kan du bl.a. hente skriftfontene GlyphBasic og Nahkt Hieroglyphs hos University of Oregon. En anden mulighed er naturligvis at bruge NetSpirits hieroglyf oversætter. Det er ganske enkelt. Indtast dit navn eller hvad du nu har lyst til og se hvordan det ser ud med hieroglyffer.


Vil du vide mere

NetSpirit har fem hovedafsnit om den egyptiske mytologi: Foruden nærværende afsnit om Hieroglyfferne, har vi et afsnit om - Pyramiderne og sfinx'en - et om Faraoerne - et afsnit om Den egyptiske gudeverden - samt et afsnit om egyptens historiske udvikling. Endelig har vi et stikordregister for egyptisk mytologi. Dette register skal ses som et supplement til vores fem hovedafsnit om den egyptiske mytologi. Stikordregisteret har sin styrke, når du enten søger efter en kort beskrivelse af et specifikt begreb/ord/gud etc. - samt når du har lyst til at klikke rundt i de forskellige sammenhænge, der eksisterer. I øvrigt så finder du forsiden for sektionen om egyptisk mytologi her.