Skip to navigation | Skip to content

 

Sten og krystaller

Du er her: NetSpirit - Emner - K - Krystaller og sten

Sten & Krystaller

Oversigt over Sten & Krystaller

Krystalhealing

Stil spørgsmål om Sten & Krystaller

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3600
Online profiler 0
Online gæster 102
Åbne spørgsmål 554
Besvarede spørgsmål 2687

Almanak

Mon, 03. August 2015

Solen i dag

Solopgang:05:24
Solnedgang:21:07

Månen lige nu

Full Moon

Krystaller og Sten

Så langt tilbage vi kan spore historien, har mennesker været fascineret af krystaller og ædle stene. Konger og dronninger, fyrster, prinser og prinsesser har båret dem som smykker. I eventyr omtales de igen og igen. De optræder i Bibelens beretninger, i heltekvad, fortællinger og sagn. Vores forfædre har anvendt sten og krystaller til så vidt forskellige formål, som fremstilling af malling, medicin, som objekter for tilbedelse m.v.

Brug af sten og krystaller til at lindre, helbrede diverse fysiske og psykiske sygdomme finder vi spor efter langt tilbage i tiden. De mere oplagte grunde til den helbredende virkning, har videnskaben efterhånden fundet frem til ved at kortlægge indholdet af mineraler og andet der findes i sten og krystaller. Men vores forfærdre var ganske uvidende herom. De har mere eller mindre intuitivt kunnet føle hvad stenene og krystallerne stod for, eller hvad de kunne hjælpe med. De har prøvet sig frem og efterhånden fundet ud af hvilke sten, der kunne pulveriseres og bruges til malling og hvilke sten, der var gode at bruge mod forskellige sygdomme og andre af livets udfordringer.




Vi kan kun gisne om hvornår vore forfærde begyndte at bruge sten til andet end at smide efter hinanden og deres fjender, men vi kan dog ved kulstof 14 måling konstateret hulemalerier, der er op til 32,000 år gamle. De første hulemalerier er udført med et stykke kul tegnet direkte på de rå klippevægge. De ældste malerier var primitive arbejder, hvor kun selve omridset af dyret/dyrene var indtegnet. Disse stilistiske malerier blev senere mere gennemarbejdet, og malerierne blev malet i flerfarvede lag.

Da vi mennesker fandt ud af at udvinde pigment af sten ved at pulverisere dem, begyndte vi, foruden at farvelægge vores malerier, også at dekorere vores kroppe og ansigter. En skik, der eksistere den dag i dag blandt mange folkeslag og naturligvis også i brugen af makeup.

En helt særlig kategori af sten er naturligvis ædelstene. Til navne som; smaragd, rubin, safir, diamant mv. knytter sig mystik, fortryllelse, og eventyr. Krige og familiefejder er udkæmpet om ejerskabet til særlig udsøgte og måske hellige sten. Tidligere betragtedes det som mere eller mindre indiskutabelt at ædelstene rummer overnaturlige evner. Man mente, at de værnede deres ejer mod ulykker. Nogle gjorde gift virkningsløs, andre skaffede rigdom til huse eller gjorde deres bærer usynlige. Atter andre rummede en forbandelse. Men først og fremmest har ædelstene dog været forbundet med stor skønhed. Og det er da også svært ikke at blive betaget over deres glans og deres smukke farver, deres klarhed.

Brug af sten og krystaller strækker sig langt tilbage i tiden. Vi kan læse om stens virkning i nogen af de ældste skrifter. Eksempelvis beskrives i Bibelen, at ypperstepræstens brystspænde var prydet med 12 forskellige sten og i Johannes’ åbenbaring omtales 12 ædelsten som fundamentet til de 12 porte i det ny Jerusalem. Konger, riddere, herremænd og sultaner har udstyret sig selv, deres våben og deres heste med sten, der skulle øge deres indflydelse og hjælpe dem til sejr, når de gik i kamp. I gamle bøger om trolddoms- og lægekunst kan man læse, hvordan pulveriserede krystaller og ædelsten blev anvendt mod alverdens lidelser. Traditionen for brug af krystaller og ædelsten i medicin er bibeholdt i mange lande og i særdeleshed i den homøopatiske tradition. Hver kultur har haft sine favoritsten. I den persiske kultur er der en stærk tradition omkring turkisen, i den indiske kultur favoriseres månestenen, i den kristne ametysten, den græsk-romerske har et særligt forhold med agaten etc.



Terminologi

Vi starter med at få terminologien på plads. Og vi kan jo begynde med at fastslå hvad der egentlig forstås ved en sten! En sten er et mindre, løst stykke fast geologisk materiale af bjergart. Ved en diameter under 20 mm taler man om grus, men afgrænsningen opad er mere usikker. I princippet kan en sten være stor som et bjerg når blot den opfylder kravet om at være tydeligt adskilt fra grundfjeldet.

Når man går en tur langs en strand er det nærliggende at tro at stenene langs stranden kommer fra havet, men det gør de faktisk ikke. Indlandsisens gletsjere har slæbt sten fra forskellige fjelde og bjerge med og aflejret dem i jordlaget. I tidens løb har havet og bølgerne ædt løs af kysterne - og stenene er skyllet ud i havet. Siden har stenene ligget og rullet i havstokken - og de er derfor blevet afrundede og har fået glatte og ofte smukke overflader.

Sten opdeles efter de processer, der dannede dem. Der findes følgende tre hovedgrupper:

Sediment bjergarter - (Aflejrede stenarter) er opstået ved sammenpresning af nedbrudte bjergarterer dannet af f.eks. sand, ler eller kalkdele, der er blevet afleiret i et bestemt geologisk miljø. I tidens løb er materialet kittet sammen og sammenpresset af overliggende lag til en bjergart (en sten). Det kan være stenarter som sandsten, lerskifer, konglomeratbjergarter, flintesten og kalksten.

Magma bjergarter - (Vulkanske stenarter også kaldet Eruptive sten) er dannet ved størkning af tidligere smeltede stenmasser/bjergarter i forbindelse med varme fra Jordens indre og vulkansk aktivitet. Det kan være stenarter som porfyrer eller ledeblokke, granitter og basalter.

Metamorfe bjergarter - (Omdannede stenarter) er tidligere sediment- eller magmabjergarter, der ved bjergkædefoldninger er blevet så varme og plastiske uden at smelte totalt, at de har ændret form og udseende. Metamorfe sten blev således skabt ved opvarmning, omlejring og sammenpresning i stor dybde af eruptiver eller sedimenter. I de tilfælde, hvor der findes aftryk af organiske materiale i stenen, taler man om fossiler. Det kan være stenarter som kvartsit (oprindeligt sandsten), eller marmor (oprindeligt kalksten).




Så snart det ikke er naturen, men et menneske, der har ændret udseendet af en sten, kaldes det en forarbejdet sten. Dette kan gøres på en god måde, hvor stenen respekteres og ved forarbejdningen bevare sin gode energi og det kan gøres på en "dårlig måde" hvor stenen mister sin gode energi.

En god bearbejdning af sten finder vi eksempelvis i slebne diamanter. Hvis du har set en uslebent diamant vil du sikkert være blevet overrasket over hvor fantastisk den kan ændre sig ved at blive slebet. I rå form ligner den sandblæst glas, mens den i sleben form er ganske enestående. I øvrigt var Kina, det første land, der brugte slebne diamanter og safirer i forretningsmæssig sammenhænge. Geologiske fund viser at kineserne allerede 4000 år f.v.t. sleb og handlede med diamanter og safirer.

Den mindre heldige forarbejdning er når man "mishandler" sten. Her skal man måske være mere end almindelig optaget af stenenes natur, for at bemærke forskellen mellem at skære i en sten eller tromle den i en maskine, og så at udsætte den for syre eller farvning - men når man taler om brug af sten til spirituelle formål, er dette en vigtig sondring. Det antages nemlig at enhver sten har sin helt egen personlighed, sjæl om man vil. Og for at bevare stenens energi (dette forklares nærmere senere) er det vigtigt at behandle denne med respekt.

Der findes i øvrigt også masser af syntetiske sten, der fremstilles i laboratorier, ofte ved højt tryk og/eller ved høj temperatur. Videnskaben har afluret den måde naturen benytter til at fremstille mineraler, og ved at accelerere processerne kan man i laboratoriet fremstille et mineral af naturens egne materialer på ganske kort tid hvor naturen bruger millioner af år til at udføre den samme proces. Et syntetisk fremstillet mineral er således kemisk set identisk med en naturligt fremstillet mineral, men er normalt uden de fejl (indeslutninger) der almindeligt findes i naturlige mineraler, bortset fra de allerfineste og dyreste kvaliteter.

På grund af den korte fremstillingstid og de ret billige materialer er syntetiske sten ret billige idet de skal sammenlignes med den fineste og dyreste kvalitet af natursten. Det er derfor let at fastslå at en sten er en natursten hvis den indeholder indeslutninger af forskellig art, men det er overordentlig svært at sikre sig at en fejlfri sten virkelig er en natursten. Det siger næsten sig selv at spirituelt set er en syntetisk fremstillet sten ganske værdiløs. Den antages ikke at indeholde noget positiv energi.


Diamant

Safir

Brillant

Rubin

Smaragd



Ædelsten

Traditionelt forbinder man ædelsten med diamanter, rubiner, smaragder etc. men reelt set er alle natursten pr definition ædelsten. Tidligere talte man om ædelsten og halv-ædelsten. Til sidstnævnte gruppe henregnede man eksempelvis Akvamarin. Ametyst og Agat. Grunden til denne opdeling var sikkert at nogle sten (ædelsten) er mere udbredte end andre og således nemmere tilgængelige og billigere. Men opdelingen i ædelsten og halv-ædelsten er reelt set helt hen i vejret for alle sten er som nævnt pr. definition ædelsten. Det kan dog nævnes at de dyreste ædelsten er brillanter, diamanter, rubiner, safirer og smaragder. Disse findes i forskellige farver og nuancer.


Krystaller

En krystal er et fast stof hvor de indgående atomer, molekyler eller ioner er ordnet i et gentagende mønster i alle rumlige dimensioner. Køkkensalt og sukker er dagligdags eksempler på krystallinske stoffer, men også metaller, mineraler og is er krystallinske. Ofte vil der være tale om forbindelser hvor et stof består af forskellige sammenvoksede krystaller. Mange stoffer på væskeform vil danne krystaller når de omdannes til faste stoffer som følge af ændringer i temperatur eller tryk. Skønt nogle krystaller ligner sten som diamant, rubin etc. er der dog stor forskel i robustheden. Et krystal går i stykker hvis du taber det på et stengulv. Det gør en rubin eller diamant bestemt ikke.




Fossiler og forsteninger

Et fossil er aftrykket af et dyr eller en plante i sten - eller i sjældne tilfælde i rav. Ordet fossil dækker også over det, der almindeligvis kaldes forsteninger, altså noget er blevet til sten. Specielt dyr fra havet kan findes som forsteninger i skrænter, der er gammel havbund, der ved jordens forskydninger er hævet op og blevet til fastland. Der findes mange fossiler hvor vi kan se aftryk i sten fra fisk, der engang levede i havene. I tidens løb har livet på Jorden efterladt mange fossiler af pattedyr, firben, fisk, insekter, blade, blomster, træer ... ja, næsten alt, hvad der engang har levet har efterladt noget ... selv bakterier kan man finde som fossiler, hvis man er dygtig og heldig nok.

Fossilerne i rav indeholder oftest små insekter. Insekterne er fanget i en klump harpiks. Harpiksen er endt i havet og efter 30-50 millioner år er harpiksen omdannet til rav. Da dyret omsluttes af harpiks med det samme, så nedbrydningsprocesserne stoppes er ravfossiler altid meget velbevarede. Det har endda været diskuteret om man kunne udvinde DNA fra disse fossiler. Indtil videre er det dog ikke lykkedes. Videnskaben, der beskæftiger sig med fossiler, kaldes palæontologi.

De fleste fossiler er dannet af døde dyr eller planter, som hurtigt efter døden er blevet dækket af sand eller mudder eller ler. Det er som regel sket langs med søer og floder eller ude ved kysten. Måske er dyret oven i købet sunket ned i mudder, mens det var i live. Med tiden kommer der mere og mere sand og bund-materiale oven på det begravede dyr. Man taler om, at der "aflejres" materiale. Vand og mineraler begynder at trænge ind i det døde dyr. Mineraler er det materiale, sten består af. Jo mere materiale, der aflejres, jo større tryk bliver der på de nedre lag. Det døde dyr er for længst trykket temmelig fladt. Rundt om begynder materialet at blive trykket så hårdt sammen, at det danner en slags sten. Vand og mineraler trænger stadig ind i resterne af dyret og erstatter det, der engang var levende. Til sidst består det hele af mineraler. Det er altså blevet til sten.


Koraler

Koraler er hverken krystal eller sten. De er et organisk havprodukt af kulsur kalk. Koraler kan vokse til hele øer og store koralrev. I naturlig form er de normalt matte , når de poleres bliver de silkeagtige og skinnende. Koralen har været båret som smykkesten lige så længe som ædelstene og krystallerne. Koral var før i tiden fast ingrediens i mange salver og mediciner, og forskellige koraller tilskrives - på samme måde som de forskellige sten - at kunne forbygge og kurerer diverse fysiske og psykiske skavanker.




Mineraler

Et mineral kan defineres som et grundstof eller en kemisk forbindelse, der er dannet som resultat af en geologisk proces. Dette indebærer med andre ord, at det skal være dannet uden menneskets indgriben. Et mineral er kendetegnet ved en bestemt kemisk sammensætning, som kun kan variere inden for snævre grænser, og en særlig struktur, hvor de kemiske bestanddele er ordnet i et karakteristisk rumligt gitter: et krystalgitter.

Mineralets krystalline opbygning er således summen af hvilke grundstoffer det indeholder, hvorledes de er anbragt i forhold til hinanden, og tillige hvilke kræfter der binder dem sammen. Mineralets kemiske og fysiske egenskaber (opløselighed, hårdhed, optiske forhold mv.) er alle bestemt af den krystalline opbygning. Denne afspejles tillige i den ydre krystalform i de særlige tilfælde, hvor omgivelserne giver plads til vækst af krystalflader. Vinklerne mellem krystalfladerne og deres indbyrdes symmetri forhold er således karakteristika for et mineral på linje med de øvrige kemiske og fysiske egenskaber, og en bestemmelse af en eller flere af disse egenskaber kan føre til en identifikation af selve mineralet.

Der findes næsten 4.000 forskellige mineraler, hvoraf langt de fleste er meget sjældne. Kun ca 10 mineraler eller mineralgrupper udgør mere end 95% af jordskorpen, resten er kun til stede i specielle geologiske milieuer. De almindeligste mineraler er feldspater af forskellige sammensætninger, mineraler tilhørende pyroxen- og amphibolgrupperne, olivin, kvarts, magnetit og mæmatit, glimmermineraler og calcit. De forekommer primært som bestanddele i bjergarter, som er større ensartede partier af jordskorpen.

De mere usædvanlige mineraler optræder i gange eller årer i nogle af disse bjergarter, hvor opløsninger med specielle kemiske sammensætninger i de sene stadier af bjergartens dannelse eller på et langt senere tidspunkt gennemtrænger denne og udkrystalliserer mineraler i svaghedszoner eller hulrum i bjergarten. Specielt i hulrummene forekommer gunstige betingelser for krystalvækst, og det er fra sådanne forekomster de smukkeste krystaller er hentet.

Mineraler opdeles i grupper afhængig af deres kemiske sammensætning og deres krystalstruktur.

Grundstoffer - I denne gruppe findes krystaller og mineraler, der i ren form, kun består af et enkelt grundstof. Stoffer som hydrogen (H2) og oxygen (O2) kaldes grundstoffer, fordi deres molekyler begge består af ens atomer. Vand (H2O) er en kemisk forbindelse, fordi vandmolekyler består af to forskellige slags atomer. I naturen forekommer 91 grundstoffer - altså forskellige slags atomer, men utallige kemiske forbindelser.

Sulfider - Sulfider er ilt-fri forbindelser mellem grundstoffet Svovl og et eller flere metaller. De fleste Sulfider ligner da også metaller, er meget skinnende og uigennemsigtige.

Oxider - Oxider dannes, når luftens ilt går i forbindelse med et grundstof eller et kemisk radikale.

Halider - Eksempler på mineraler i denne gruppe er: Fluorit, Halit, Kryolit og Sylvin.

Carbonater - Når carbonat ionen (CO32-) forenes med en lang række andre ioner skabes der Carbonater. Alle carbonater opløses let i syrebad.

Sulfater - Sulfaterne opdeles i: Sulfaterne, Sulfiterne, Chromater, Molybdater, Selenaterne, Seleniterne, Telluraterne, Telluriterne og Tungstates.

Fosfater - Når fosfationen (PO43-) forenes med en lang række andre positive ioner skabes der Fosfater.

Silikater - Silikaterne er den største mineralgruppe. Omkring 30% af alle mineraler høre til silikat gruppen og det antages at omkring 90% af jordskorpen udgøres af silikater.

Organiske materialer - Mineraler opbygget af organiske kemikaler.

Andre mineraler - Dette er de "mineraler", der ikke har nogen krystalstruktur. Eksempelvis Opal er amorf, dvs, den har ingen krystalstruktur, men er i stedet opbygget af silicasfærer (kugler) og vand.





Hvordan sten & krystaller er dannet

Efter den indledende afklaring af begreberne, i forrige kapitel, kigger vi nu nærmere på hvordan sten og krystaller egentlig er dannet. Vi skal således omkring vulkaner, jordbundsforhold, fysikkens love om hvad der sker med ting under pres etc. Vi starter med at kigge nærmere på hvordan jordkloden er opbygget.

Man regner med, at Jordens temperatur det første lange stykke stiger med omkring 24 grader for hver kilometer, man bevæger sig ind mod centrum. På overgangen mellem Jordens flydende ydre kerne og faste indre kerne 5170 kilometer under vores fødder er temperaturen cirka 4300 grader, mens den i centrum ligger på omkring 5000 grader.

Årsagen til varmen skal findes lige efter Jordens dannelse, hvor den unge planet blev bombarderet med millioner af meteorer. Tæppebombardementet fik temperaturen til at stige og overfladen til at smelte. Gradvist sank de tunge grundstoffer som jern ind mod centrum. Bevægelsen ind mod midten afgav energi og fik yderligere temperaturen til at stige, samtidig med at overfladen kølede af og virkede som et isolerende lag, der kunne holde på varmen. Nogle af de grundstoffer, der sank ind mod centrum, var radioaktive. Deres henfald og omdannelse til andre grundstoffer er hovedårsagen til, at Jordens indre i dag er så varmt, fordi der ved henfaldet dannes energi.




Jordens skorpe, som er det yderste af flere lag, har en meget varierende tykkelse. Under de store oceaner er den kun omkring syv kilometer tyk, mens kontinentalskorpen er mellem 10 og 70 kilometer tyk med et gennemsnit på cirka 40 kilometer. Forklaringen ligger i den måde, skorpen opstår på. I oceanerne dannes der hele tiden ny skorpe ved de såkaldte spredningsrygge, der ligger midt imellem kontinenterne. Her strømmer flydende lava ud og bliver til ny skorpe, som samtidig er frisk havbund. Skorpen presses hele tiden væk fra ryggen og ender under kontinenterne. Derved bliver skorpen under kontinenterne tykkere og tykkere.

Samtidig sker der nogle voldsomme geologiske processer, når pladerne presses ind under hinanden. Kontinentalskorpen består ofte af gamle bjergkæder, der er opstået langs kontinenternes kanter. Når oceanpladerne med deres sedimenter skubbes ind under dem, bliver de varmet så kraftigt op, at meget af materialet smelter og presses op som lava. Derfor ser man ofte vulkaner i disse egne. Det gælder for eksempel Andesbjergene, der sammen med Himalaya har den tykkeste skorpe på Jorden under sig - nogle steder over 60 kilometer.




Jordens skorpe består af mange mindre dele, som nærmest flyder rundt på Jordens flydende indre. Stumperne flyder bare så langsomt at vi, som lever uden på skorpen, ikke opdager det. Men over millioner af år sker der alligevel store forandringer. Hele kontinenter driver rundt og kommer væk fra hinanden eller støder sammen, så de slår buler, som vi kalder bjerge. Hele Himalaya-kæden med verdens højeste bjerge er fx dannet ved at Indien er kommet "drivende" og er stødt ind i Asien. Engang lå alle kontinenterne tæt sammen i et enormt land. Så drev de langsomt fra hinanden. Men de er ikke holdt op med at bevæge sig. Om mange millioner år vil Jorden se helt anderledes ud.

Når jordens skorpe arbejder, kan havets bund blive til bjerge. Floder og søer kan forsvinde og dukke op æltet og drejet og mast. Forstende havdyr kan findes højt oppe i bjergene. Landdyr og planter kan findes i dybe miner - eller frit fremme på en tør slette. Pladernes sammenstød har også kraft nok til at hæve havbunden op i de tynde luftlag. Koralrev blev f.eks. til Dolomitterne i Norditalien.

De plader som udgør jordens skorpe kaldes "tektoniske plader". Disse kan groft opdeles i to grupper: de kontinentalplader og oceanbundsplader. Forskellen består i tætheden af de materialer, som danner dem. Oceanbundens plader er mere tætte end de kontinentale plader på grund af deres højere indhold af kompakte mineraler. Resultatet er, at oceanbundspladerne som regel er under havniveau, mens kontinentalpladerne når op over havoverfladen.




Vulkaner opstår, når gas og smeltet klippe gennem sprækker i jorden når op til overfladen. Vulkaner har været skyld i nogle af de værste naturkatastrofer i historien. Det der gør vulkaner så farlige er, at udbruddet er så svært at forudsige. Vulkanen kan ligge uvirksom i flere hundreder år. Man regner den måske for udslukt. Folk lever måske på vulkanens skråninger. Her dyrker de måske den frugtbare vulkanske jord uden at tænke på risikoen. Under jorden er hovedkrateret måske blevet stoppet af lava. Trykket i vulkanen bliver derfor større og større indtil den springer i luften i en enorm eksplosion.

Et vulkanudbrud er et storslået syn. Ofte skyder lavaen op af vulkanen i et springvand af ild. Herefter strømmer den nedad siden og sætter ild til, hvad den møder. Nogle gange er udbruddet så kraftigt, at vulkanen ødelægger sig selv. Tilbage bliver kun et område dækket af sten og aske. De fleste dødsfald ved vulkanudbrud sker, fordi folk bliver begravet i aske eller mudder, eller fordi de bliver forgiftet af gas. Mange dødsfald skyldes også den enorme flodbølge (tsunami), der kan opstå efter et vulkanudbrud under havet. De mennesker, der i første omgang overlever, rammes ofte senere af hungersnød, fordi marker er ødelagt, og husdyr dræbt.

Det er ikke muligt at standse en vulkan i udbrud. Derfor studerer forskerne vulkanerne, for måske at kunne forudsige, hvornår de vil blive farlige. Forskerne tager prøver af lavaen og foretager forskellige målinger med følsomme instrumenter. Når magmaen bliver presset op inden i vulkanen, forstørres vulkanens kegle. Denne forøgelse af vulkanens størrelse kan forskerne måle. Ofte kommer der en række små jordskælv før et udbrud. Disse jordskælv bliver målt af en seismograf. Der er lykkedes at forudsige et udbrud ved hjælp af disse metoder. Ved udbruddet kan lavastrømme forårsage skader på bygninger. Man kan ændre på retningen af lavastrømme med sprængstoffer og med diger, der bygges af cement og lava. Da Etna i Italien var i udbrud i 1992, benyttede man sig af disse metoder for at forhindre lavaen i at nå frem til landsbyerne i nærheden.

Det nok mest berømte af alle vulkanudbrud stammer fra år 79, hvor Vesuv ved Pompeji gik i udbrud. Men middelhavsområdet har oplevet flere katastrofale vulkanudbrud. For ca 3.500 år siden var der på øen Santorini i det græske øhav et gigantisk vulkanudbrud, der var medvirkende til undergangen af den minoriske kultur. Men også længere nordpå har der været katastrofale vulkanudbrud. I år 1773 oplevede Island et skæbnesvangre udbrud, da vulkan-rækken Laki eksploderede og udsendte den størst kendte lavamængde i verden på én gang i historisk tid gennem en 25 km lang spalte.

På trods af den potentielle fare bosætter folk sig mange steder tæt op ad dem. På Island udnytter man faktisk den store varmemængde fra jordens indre til at opvarme alle husene i Reykjavík og til at producere en stor del af landets elektricitetsforsyning. Varmen er endda så billig, at man lægger varme i byens fortove og parkeringspladser, så de altid er isfri. Ofte er det også således at jorden på vulkaner er utrolig frugtbar, hvilket eksempelvis udnyttes til at anlægge vinmarker op ad bjergsiderne.


Om de smeltede stenmasser (lava), der vælter ud af vulkaner, kommer hele vejen dybt inde fra Jordens kerne, eller om der er tale om stenmaterialer, som varmen har smeltet på sin vej, kan afgøres ved at analysere indholdet af grundstoffer i lavaen. Tæt ved selve vulkanens krater finder vi lavasprøjt, der på grund af vægten hurtigt er faldet til jorden. Hvis det har blæst mens udbruddet har fundet sted vil disse lavasprøjt være hyppigere på den ene side af krateret. Denne type lava kaldes Svejseslagger.

Det vulkanske udbrudsprodukt, som er mest varieret, er de såkaldte vulkanske bomber, der pr. definition skal være mindst 6,4 cm på den længste led. Udslynget vulkansk materiale, der har mindre størrelse end bomber, kaldes fra gammel tid lapilli (ital. = småsten). En særlig form for lapilli dannes under udbrud på Hawii. Dråber af tyndflydende lava slynges her ved gaseksplosioner i vejret og størkner i luften. Kråberne antager kugle- eller stavform med afrundede ender og kaldes "Peles tårer" opkaldt efter Pele, legendens gudinde for vulkanerne på Hawaii. En anden speciel form for lapilli dannes ved udbrud i vulkanen Erebus i Antarktis. Ved eksplosioner i krateret kan strøkorn af rombeformede krystaller af feldspatmineraler, blive slynget ud, kun omgivet af et tyndt overtræk af flydende lava, som størkner på luftrejsen. Da de fleste strøkorn er omtrent lige store, bliver resultatet, at der dannes en slags "perlegrus" af lapilli med ensartet størrelse.




Meteorer og meteoritter

Og mens vi nu er omkring sten i røg, ild og damp kan vi da lige fortælle lidt om en anden spændende stenart, nemlig meteorer. Dette er sten, der kredser rundt i vores solsystem. Man opdeler stenene i verdensrummet i planetoider og asteroider, det er sten med størrelser på fra 1000 km og nedefter. Når stenene er tilstrækkelig små kalder man dem meteorer. Hvis stenen brænder op i atmosfæren kalder vi den for et stjerneskud og hvis den når helt ned til Jordens overflade, kaldes den en meteorit.

De fleste meteorer er på størrelse med et sandskorn, og når de bremses af luften i atmosfæren brænder de op, samtidig med at luften joniseres og derfor lyser op. Hvis meteorer har en større lysstyrke end planeten venus, når denne er klarest, mens de brænder op i luften kaldes de for Ildkugler (Bolider). Ofte ses en røghale efter ildkuglen, og lydmursbrag er også rapporteret.

Hvis stenen er stor (over 100 m. i diameter), vil den sandsynligvis kunne overleve mødet med atmosfæren og kunne nå jorden. Yderst sjældent bliver jorden dog ramt af større sten. Men når det sker kan vi tydeligt se det krater, der dannes, når de rammer jordoverfladen. Et krater kan eksempelvis ses ved Mien i Blekinge, Sverige, det har en diameter på 9 km og blev dannet for ca. 120 mill. år siden. Et andet storslået krater findes i staten Arizona, USA; det blev dannet for 22000 år siden da en stor meteorit ramte. Diameteren er 1,2 km og dybden 145 m.

Det er ikke alle meteoritter, der er lige lette at kende. Hvis de har ligget mange år på Jorden kan de være så forvitrede at det er praktisk talt umuligt at se at der er tale om en meteorit. Samtidigt kan meteoritter se vidt forskellige ud og det er derfor vanskeligt at give præcise retningslinier for hvordan man afgør om en sten er en meteorit. Der er dog nogen generelle træk som man kan gå efter. De fleste meteoritter vil have nogen af følgende egenskaber: Sort smelteskorpe, Afrundede former, Tiltrækkes af magnet, Høj vægtfylde, Ingen bobler eller gasblærer.

De nemmeste at kende er jernmeteoritterne, der med en vægtfylde på 8-9 g/cm3 er over dobbelt så tunge som tilsvarende almindelige sten. Jernmeteoritter er fragmenter af nogen asteroiders jernkerner. På grund af kollisioner mellem asteroiderne er nogen af disse blevet totalt knust så fragmenterne har kunnet spredes i solsystemet. Friskfaldne jernmeteoritter har en karakteristisk nopret struktur med cm-store bløde fordybninger og knopper. Jernmeteoritter, der får lov at ligge længe på Jorden, vil til sidst blive totalt gennemtærede af rust og kan derfor være svære at kende.



En ny stenmeteorit er relativt nem at kende på grund af sin sorte (eller i sjældne tilfælde brunlige) smelteskorpe. Smelteskorpen dannes når størstedelen af meteoritten brænder op under opbremsningen i Jordens atmosfære. Smelteskorpen er ca. 1 mm tyk, skarpt afgrænset mod meteorittens indre og helt uden krystalkorn. De indre dele af meteoritten bliver ikke opvarmet i forbindelse med den meget kortvarige opbremsning. Hvis noget af smelteskorpen er slået af ved nedslaget kan man se at det indre af meteoritten er lys grå til sort. På grund af metalindholdet vil de fleste meteoritter kunne tiltrækkes af en magnet. Da jordiske sten meget sjældent er metalholdige er en magnet en god ting at have ved hånden når man skal undersøge om en sten kan være en meteorit. Man skal dog være klar over at der også findes meteoritter uden metalindhold - f.eks. meteoritter fra Månen og Mars.

Slagger fra forbrændingsanlæg og forskellige industrielle smelteprocesser har ofte en sortbrændt overfalde og kan indeholde metal. De forveksles derfor ofte med meteoritter. Slagger kan imidlertid kendes fra meteoritter på grund af deres indhold af gasblærer og bobler og af og til også på grund af deres indhold af effekter af jordisk herkomst. Gasblærer er uhyre sjældne i meteoritter så sten med mange gasblærer er med stor sikkerhed ikke meteoritter. Lavastykker forveksles også tit med meteoritter. De kan imidlertid også skelnes fra meteoritter da de sædvanligvis indeholder gasbobler. Svovlkiskonkretioner forveksles også tit med jernmeteoritter Svovlkiskonkretioner forekommer almindeligt i kalk og kan veje adskillige kg. Massefylden er omkring 6 g/cm3 hvilket får mange til at tro at der kan være tale om en jernmeteorit. Svovlkis er imidlertid aldeles umagnetisk og ved hjælp af en magnet kan man derfor let undersøge om der kan være tale om en metalholdig meteorit eller en svovlkiskonkretion.




Granit, gnejs og bjergkædedannelser

Granit er en såkaldt plutonsk bjergart. Det betyder at denne bjergart dannes ved krystallisation fra et magma (en lomme af smeltet sten) under jorden. Granit kan kun dannes ved opsmeltning fra den kontinentale skorpe, og derfor er granit en meget almindelig bjergart på kontinenterne.

Som nævnt andetsteds dannes der meget varme magmaer ved subduktion af en oceanisk lithosfæreplade. Når en sådan plade glider ned under et kontinent vil de varme smelter stige op mod bunden af den kontinentale skorpe. Her vil de føre til opsmeltning af den nedre skorpe, hvilket fører til dannelse af granitiske magmaer. Fra den nedre skorpe vil disse graitiske smelter stige til et højere niveau i skorpen. Her afkøles de og krystalliserer - de bliver til hårde, faste sten.

Hvis subduktionen af oceanbundspladen efterfølges af et kontinent vil der ske en kollision mellem de to kontinenter. Det betyder, at noget af skorpen løftes højt op, mens andre dele bringes dybt ned. På den måde kan skorpen blive så tyk som 70 km, og der vil blive dannet høje bjerge. Under disse betingelser kan der dannes nye granitiske magmaer i den nedre skorpe.

Hvis temperaturen er knap så høj, vil det høje tryk i den nedre kappe resultere i, at bjergarterne omdannes i fast fase. Denne proces kaldes for metamorfose. Metamorfose er græsk og betyder omdannelse eller forvandling. På den måde vil en granitisk bjergart blive til en gnejs. En gnejs vil ofte have et karakteristisk båndet udseende. Det stammer fra den voldsomme påvirkning af højt tryk under bjergkædedannelsen. En gnejs repræsenterer det indre af høje bjergkæder, så hvis du finder et område med gnejs vil du vide, at du står på den indre del af for længst nederoderede gamle bjerge!

Der er således forskel på granit og gnejst. Granit er en magmabjergart der er størknet i "dybet", hvorved bjergarten er i besiddelse af relativt store krystaller. Granit indeholder typisk mineraler såsom kvarts, feldspater og glimmermineraler. Gnejs er derimod typisk en metamorforiseret granit, der er skabt under høj temperatur og tryk i "dybet". Herved sker der en omlejring af de mindre krystaller i granitten. Hvor de i granitten var tilfældigt placeret i forhold til hinanden, bliver de i gnejsen mere orienteret i striber eller bånd. Er trykket meget kraftigt, vil der også kunne ske en knusning af de større krystaller. Det høje tryk og temperaturstigningen under metamorforiseringen, kan også føre til omdannelser af krystaller. Eksempelvist vil der typisk dannes granater under metamorfosen af granit til gnejs.

Det bør også nævnes at der er stor forskel på marmor og granit. Marmor er en kalksten, der er omdannet ved hjælp af temperatur og tryk. Den har ikke været smeltet. Granit er en bjergart, der er dannet ved størkning af en smelte/magma med en granitisk sammensætning, dvs. hovedsageligt mineralerne kvarts og feldspat.




Sandsten

Sandsten er en sedimentær bjergart. Det betyder at bjergarten er dannet af sedimenter ved nedbrydning af andre bjergarter (magmatiske, metamorfe eller sedimentære). Processen, som fører til nedbrydning af bjergarter, kaldes for forvitring. Ved dette forstås de mekanismer, hvorved sten brydes ned til mindre og mindre fragmenter under påvirkning af vand, vind og is.

Et sediment består af fragmenter af fast materiale som efter at være transporteret af vand, vind eller is, eller udfældet fra opløsning i vand, bliver aflejret. Aflejring opstår når transportmediets kraft (vand, vind eller is) ikke længere er stor nok til at holde bjergartsfragmenterne i bevægelse - fragmenterne falder f.eks. til bunden af en sø, lægger sig i horisontale lag og bliver til et sediment. Ved fortsat sedimentation vil der blive aflejret mere og mere sediment. Ved denne akkumulation af materiale bliver sedimentet langsomt begravet i op til flere kilometers dybde. Det stigende tryk vil omdanne det løse sediment til en fast, sedimentær bjergart.




Ørkenroser

Ørkenroser dannes ved en såkaldt kemisk udfældning. I lavtliggende kystnære ørkenegne siver saltholdigt havvand gennem den sandede undergrund og ind i lavninger. Her opkoncentreres vandets indhold af forskellige stoffer, efterhånden som vandet fordamper. Når koncentrationen bliver tilstrækkelig stor, begynder disse stoffer at udfælde mellem de små sandkorn. Vandstanden stiger og falder med årstiderne, og næste gang vandoverfladen når ned til den fremvoksende ørkenrose, bliver der udfældet lidt mere stof på overfladen af den. Ofte vokser stoffet rundt omkring sandskorn, som så bliver til en del af ørkenrosen. At det aflejrede stof får en facon, der minder om en rose, er dog en ren tilfældighed.




Evaporitter

Evaporitter er betegnelsen for nogle mineraler, som dannes, når saltholdigt vand fordamper, hvilket overvejende sker i havvand med begrænset cirkulation, men også fra søer med højt saltindhold. Da evaporitter er meget letopløselige i vand finder man dem ikke i fugtige, regnrige områder. Under sådanne forhold vil saltene blive opløst igen på trods af varmen. De ideelle betingelser for evaporit-dannelser er i varme og tørre områder. Disse betingelser findes bl.a. i Mellemøsten.

Et eksempel er det Døde Hav, der ligger på grænsen mellem Israel og Jordan. Her kan man finde saltaflejringer langs søens bredder. Den saltholdige sø udnyttes kommercielt til indvinding af salt. Jordanerne har lavet en række lavvandede saltinddampningsdamme syd for søen, som de med jævne mellemrum lader oversvømme. Imellem disse kontrollerede oversvømmelser inddamper dammene, alt saltet udfældes, og derefter er det stort set lige til at skovle op, hælde på poser og sælge.

Salt findes også på mere nordlige breddegrader. Saltet pumpes fra undergrunden. For 250 mio. år siden lå Skandinavien på samme breddekurve som Mellemøsten gør i dag. Dengang var meget af Skandinavien dækket af et stort lavvandet og saltholdigt hav, og fra dette hav blev der udfældet 1 kilometer tykke aflejringer af evaporitter. Grundstofferne i salt – natrium og klor – er delt, når salt er opløst i vand, men når vandet fordamper, går natrium og klor atter i forbindelse og danner mineralet stensalt. Evaporit jordarter er: Kalk, stensalt, kaliumsalt.




Atomer, elektroner og molekyler

Du har nu forhåbentlig fået en bredere forståelse af de mekanismer, der skaber bjerge og landskaber på jorden, samt fået lidt viden om hvordan sten dannes, og lært lidt om hvordan du genkende enkelte stenarter som fx granit, sandsten etc. Hvis du har mulighed herfor så tag eventuelt et besøg på et Geologisk Museum. Der er sikkert et i nærheden af hvor du bor, eller så skriv det på huskesedlen om hvad du kan få tiden til at gå med næste gang du besøger en større by.

På et geologisk museum kan du nemlig ved selvsyn erfare mange af processerne. Du kan eksempelvis sikkert se faserne i, hvordan en sedimentsten dannes fra sand, der mases sammen. De kan mærke forskellen i kernens og kappens massefylde. Du kan se uddybede og forklarende modeller af mange af de processer, vi har været omkring, fx. kontinentpladernes historiske bevægelse.

Hvis vi tilbundsgående skal opnå en forståelse for hvordan sten og krystaller er dannet og opbygget må vi kort opfriske den grundlæggende kemilære omkring atomer, elektroner og molekyler.

Den kemiske formel for vand er H2O. Denne formel fortæller os at vand er opbygget af atomerne H og O. For hvert et atom af typen H er der to atomer af typen O. Et vandmolekyle er altså opbygget af to H-atomer og ét O-atom. Atomer og molekyler er så små, at de kun kan ses eller vises med helt specielle apparater, så hver for sig er de usynlige for vore øjne, men når der er mange, får vi et stof ud af det.

Stoffer som hydrogen (H2) og oxygen (O2) kaldes grundstoffer, fordi deres molekyler begge består af ens atomer. Vand (H2O) er en kemisk forbindelse, fordi vandmolekyler består af to forskellige slags atomer. I naturen forekommer omkring 90 grundstoffer - altså omkring 90 forskellige slags atomer, men utallige kemiske forbindelser. Stoffer består altså af molekyler, der igen er opbygget af atomer, men hvad består så atomerne af?


Atom nr. 1 Hydrogen (H)

Atom nr. 2 Helium (He)

Atom nr. 3. Litium (Li)



Verdens simpleste atom (Hydrogen) består af to partikler: Én proton og én elektron. Protonen udgør atomkernen, og den er positivt ladet, og den negativt ladede elektronen hvirvler rundt om sin kerne. Den positive ladning i kernen og den negative ladning uden om kernen, ophæver hinandens elektriske virkning, så atomet er elektrisk neutralt udadtil. Elektronen hvirvler så hurtigt omkring kernen, at den nærmest danner en kugleskal.

Atom nr. 2, Helium, har to protoner i kernen og to elektroner i "skallen" udenom. Men da de to protoner begge er positivt elektrisk ladede, ville de stødes væk fra hinanden, hvis ikke noget "klistrede dem sammen". Det har de to neutroner til. He-kernen består altså af to protoner og to neutroner. Alle atomer, undtagen Hydrogen, har neutroner i kernen, for at holde sammen på dem.

Atom nr. 3, Litium, har tre protoner og fire neutroner i kernen og tre elektroner udenom: Den tredje elektron er alene i en ny "skal", derfor sidder den noget løst og kan let smutte. Gør den det, bliver Litium-atomet positivt elektrisk, eftersom der nu er overskud af positive ladninger - protoner. Vi kalder det nu en Litium-ion og skriver således: Li+ . Alle metaller har sådanne "løsagtige" elektroner. Det er det, der giver metallerne deres karakteristiske egenskaber som gode ledere af el, varme etc.

Der er således system i atomernes opbygning: Atom nr. 1) har en proton i kernen og en elektron udenom. Atom nr. 2) har to protoner i kernen og to elektroner udenom. Og sådan fortsætter det til Atom nr. 94, der har 94 protoner i kernen og 94 elektroner udenom. Det hele kan sættes flot op i vandrette og lodrette rækker - det er det, vi kalder det periodiske system.

Atom nr. 8, Oxygen (O)

Et vandmolkyle (H2O)



Når to atomer forener sig dannes et såkaldt molekyle. Dette kan være mere eller mindre kompliceret og omfattende opbygget. Et af de mere simple af slagsen er et vandmolekylde, som dannes når to Hydrogen atomer slår pjalterne sammen med et Oxygen atom. Det som sker, er at Oxygen atomet har otte protoner og otte neutroner i kernen og otte elektroner fordelt i to skaller: I yderste skal er der to par elektroner og to ensomme. De ensomme ønsker selskab og forsøger at tiltrække to fremmede elektroner, så de også kan "parre sig". Det kan fx ske ved, at to H-atomer i deres nærhed slår sig sammen med dem, hvorved vi får et Vandmolekyle.


Atom nr. 11 Natrium (Na)

Atom nr. 17, Klor (Cl)

NaCl (kogsalt)



Atom nr. 11, Natrium, har 11 protoner og 12 neutroner i kernen og 11 elektroner fordelt på tre skaller: Den ene elektron i tredje skal sidder meget løst. Hvis noget trækker i den, forsvinder den, og Natrium-atomet bliver til en Natrium-ion (Na+). Atom nr. 17, Klor, har 17 protoner og 18 neutroner i kernen og 17 elektroner fordelt i tre skaller: Den enlige elektron i tredje skal, vil søge at indfange en elektron, som den kan danne par med. Lykkes det, bliver Klor-atomet til en Klor-ion (Cl-).

Forestil dig, at et Klor-atom og et Natrium-atom kommer i nærheden af hinanden. Så vil elektronen fra Na-atomets tredje skal, smutte over til Cl-atomet, og vi får en Na+-ion og en Cl--ion. Da de er modsat elektrisk ladet, vil de måske blive hængende sammen - det kalder vi en ion-binding. Et saltkrystal består netop af Na+-ioner og Cl--ioner bundet sammen ved sådanne ion-bindinger. De fleste salte består netop af positive metal-ioner og negative ikke-metal-ioner, som danner smukke krystaller - man siger også, at de sidder i et krystalgitter.


De syv krystalsystemer

Det er simple molekyler, der bestemmer krystallernes udseende. Krystallernes form er således et resultat af hvordan dets atomer kombinere sig med hinanden. Disse kombinationer er regulære geometriske former (polygoner), der symetrisk gentages således at de former et mønster. Et polygon er et geometrisk form, hvis sider er lige lange. En polygon med tre sider kaldes en trekant, med fire side kaldes den en firkant etc.

Den form som krystaller har skyldes således at deres atomer binder sig til hinanden i geometriske former og disse gentages, hvorved der dannes en form. Med et fint ord hedder det at tesselere, når man kombinere regulære, kongurente polygoner sammen således at de danner et mønster. Med regulær menes at polygonerne har samme sidelængde og med kongurent, menes at de polygoner der sættes sammen har samme størrelse og sideantal.

n=3

n=4

n=5

n=6

n=7

n=8

Trekant

Firkant

Pentagon

Hexagon

Heptagon

Rhombe


Krystaller er altså opbygget af milliarder af molekyler eller atomer, som har arrangeret sig i et systematisk mønster, der gentages i alle tre dimensioner i det "uendelige". Herunder er vist tre tessellationer af hhv. trekanter, firkanter og hexagoner. Bemærk at hvis du betragter seks trekanter, danner de samlet et hexagram.


Men nu er det jo langtfra altid at atomerne i krystallerne opføre sig så pænt at de udelukkende danner de samme polygoner. Ofte kombinere atomerne sig således at der dannes forbindelser mellem forskellige polygoner. Nedenfor er vist nogle eksempler. De forskellige kombinationer benæves med en talkombination, der ganske simpelt består af det antal sider, hver af polygonerne i kombinationen har.

3.3.3.4.4

3.3.4.3.4

3.4.6.4

3.6.3.6

4.8.8

3.3.3.3.6

5.5.10




Franskmanden Auguste Bravais, fandt i år 1850 ud af hvordan man kan systematisere krystaller efter deres hovedform. Bravis fandt at hvis man laver et gitternet, der består af et antal prikker, kan man heri lave fem forskellige polygoner (Oblique, rektangel, centreret rektangel, en firkant, et hexagram). Et gitternet hedder på engelsk "Lattice" og er defineret som prikker i rummet, der hver især har identisk afstand til hinanden.


August Bravis fandt endvidere ud af at hvis man derefter lavede gitternettet om fra at være 2-dimensionel, til at være 3-dimensionel kunne man lave 14 forskellige polygoner hvoraf de syv er afarter af de andre. Ergo kom Bravis frem til at man kan systematisere krystaller efter syv forskellige grundforme.

De syv hovedformer som Bravis kom frem til er illustreret herunder. I øvrigt kaldes videnskaben med opdele mineralerne i grupper afhængig af deres kemiske sammensætning og deres krystalstruktur for Krystalografi (Crystallography). René Just Haüy (1743-1822) startede videnskaben om at klassificere krystaller, da han fandt ud af at to antiparalelle magneter udkompensere hinandens magnetfelt. Christian Westfeld (1746-1823) definerede konceptet med den unikke celle og Auguste Bravais (1811-1863) kom, som nævnt, frem til at man kan systematisere krystaller efter syv forskellige grundforme.

Kubistisk

Tetragonal

Orthorhombic

Rhombohedral

Hexagonal

Monoclinic

Triclinic





Egenskaber og virkning

Er du ved at have fået nok af evaporitter, metamorforiseret og lithosfæreplader !

Du behøver ikke være hverken professor i kemi eller kende det periodiske system på fingerspidserne for at kunne arbejde med sten og krystaller. Det er dog ganske fornuftigt, at du har en overordnet forståelse for hvordan sten og krystaller er dannet samt har nogenlunde check på definitionerne på hvad der egentlig er en sten, hvad der er en krystal, hvad der er ædelsten etc. Vi vender os nu imod de mere spirituelle aspekter omkring sten og krystaller og skal således til at se nærmere på hvordan sten og krystalleres virkning forklares, når vi kigger på det spirituelt.

Ved dit første møde med sten, krystaller og ædelsten, vil du sikkert blive forbavset over at de øjensynelig kan kurere og hjælpe imod sådan cirka alt - lige fra migræne til held i kærlighedslivet. Det er så sandelig ikke småting, der postuleres at kunne ordnes blot med et par sten i lommen! Hvorfra de forskellige egenskaber man tillægger stene og mineralerne egentlig kommer fra er lidt uklart. En del af karakteristikken komme fra heksekunsten og forskellige råd nedskrevet igennem tiden, hvor man har observeret at den og den sten eller det og det mineral øjensyneligt virkede befordrende eller kurerende for det og det.

Et lille kig rundt på den litteratur, der er skrevet om emnet afsløre hurtigt, at der ikke er hersker helt enighed om hvilke karaktertræk de enkelte sten skulle besidde. Nogle mener eksempelvis at ametyst beskytter mod ulykke, drukkenskab og hjemve. Mens andre mener at ametyst er godt for synet.

Vi har samlet en oversigt over nogle af stenene og hvad de øjensynligt kan hjælpe med. I dit valg af hvilke(n) sten du har lyst til at bruge, tilråder vi at du vælger den eller de sten/krystaller, som du umiddelbart føler dig mest tiltrukket af, fordi stenene kan virke forskelligt fra person til person.


Klik her for at se oversigt over
hvad de enkelte sten og krystaller
har af egenskaber og virkning






Man søger at forklare sten og krystallers virkning ud fra deres energivibration, farvevibration og indhold af mineraler.

I Energivibration

Der findes en del forskellige måder hvorpå energien i de forskellige krystaller og ædelstene aktiveres. I ældre tid brugte man at pulverisere stenene og blande den op med vand eller vin, som man derefter drak. Dette udviklede sig senere til at man blot kunne drikke af et bæger lavet af, eller pyntet med ædelsten/krystaller.

I dag benytter man mange forskellige måder. Man kan f.eks. drikke vand hvori der har ligget en ædelsten eller krystal. Tankegangen er at stenen/krystallen videregiver sine vibrationer til vandet. Man kan også bære den som et smykke, have den i en lomme eller sætte den fast med et plaster på kroppen. Jo tættere den er på kroppen, jo bedre formodes den at virke.

Det antages at går vi med en sten på os, kan den virke som en konstant påmindelse, en vækkelse af en energi, der ellers ligger latent i os. Men krystaller og ædelsten kan ligeledes absorbere eller bortlede uønsket energi. Hvis en ophidset diskussion har fundet sted i et rum, kan visse ædelsten/krystaller anbringes i rummet for at absorbere de dårlige energier og rense rummet. Hvor lang tid en sådan rensning tager afhænger af opgavens størrelse. En mindre uoverensstemmelse kan absorberes i løbet af nogle timer, mens en større måske kræver et par dage. Efter brug bør stenen renses.

Ofte bygger ideen om at sten og krystaller er vibratoriske remedier på på den teosofisk inspirerede tanke om, at alt i kosmos er ét sammenhængende energifelt. Tanken er, at alt oprindeligt var én gudommelig energi, der af forskellige årsager fortættede sig og spaltede sig i flere (oftest syv) energiniveauer, der vibrerer i forskellig hastighed. Den hurtigstsvingende energi er den fineste energi og den, der er tættest på den oprindelige, guddommelige og universelle energi.

Den langsomstsvingende energi er den groveste energi, og det er den, der udgør mineralerne, jorden, planterne, dyrene og menneskene på deres lavere udviklingstrin - ifølge en teosofisk inspireret tænkning. Tanken i teosofien er altså, at sten og krystaller er af samme energi som menneskets energi, og at stens og krystallers energi kan afbalancere menneskets energi.

I forlængelse af denne tankegang ligger en anden overvejelse omkring, hvor energivibrationerne stammer fra. Vi skal igen ind i den teosofiske forståelse af, at alt indeholder en guddommelig kerne (monaden), der er under udvikling. Sten og krystaller indeholder derfor, ifølge teosofien, også en guddommelig kerne, der skal gennemgå en række inkarnationer (genfødsler) i mineralriget, før kernen går videre til inkarnationer i planteriget, dyreriget og menneskeriget for slutteligt igen at blive en del af den guddommelige energi, den oprindeligt udsprang af.

Ergo stammer en del af stenenes virkning ud fra denne tankerække ud fra at en sten rummer en lang række energier, fra tidligere reinkarnationer og disse energier udsender stenene. Det er sjældent, at reinkarnationstanken direkte angives som årsag for stenenes virkning, men reinkarnationstanken indgår i mange udredninger om hvorfra sten og krystallers virkning stammer fra.




II. Farve vibrationen

Enhver farve er en energivibration. F.eks. vibrerer den røde varme farve med en rolig, men intens vibration, hvorimod den violette vibrerer med en meget hurtig/flygtig vibration. I begrebet begrebet chakra, ses at for at harmonisere det første chakra, Rod chakraet, skal man få meget rødt ind i ens tilværelse, f.eks. ved at gå i rødt tøj, spise røde grøntsager, få nogle røde blomster ind i stuen, sov i rødt sengetøj m.v.

Tilsvarende gælder for de krystaller/sten, som kan benyttes til at harmonisere dette chakra at de skal være i de rødlige nuancer. Dette fordi de røde nuancer vibrere roligt og derved har en langt roligere virkning end violette. Man kan sige at den røde sten, som jo påvirker vores nederste energicenter (Rodchakraet) har relation til vores fysiske form og hverdag, mens violette sten med deres hurtige og flygtige energi påvirker vores øverste energicenter (Kronechakraet) og har står i direkte kontakt med vores tanker, visioner og drømme.

De forskellige krystaller har hver deres egen vibration. Når vi arbejder med krystallerne, vil de gå ind og aktivere de områder i vores krop eller aura, som har samme vibration som de selv har. Det betyder, at vi pludseligt kan blive opmærksomme på følelser eller tanker som vi længe har fortrængt og det giver os en god mulighed for at få bearbejdet dem. De kan på den måde være med til at rette op på de ubalancer vi alle går rundt med. Så hvis vi tør, så ligger der en enestående mulighed gemt i krystallerne, som kan være med til at gøre os til gladere, kærligere og mere hele mennesker. Krystaller er ingen mirakelkur, men et hårdt og spændende arbejde som fører til positiv selvudvikling.

De syv chakra menes i øvrigt at korrespondere med følgende farver: Rodcenter: røde og sorte sten Sakralcenter: orange sten Solarplexuscenter: gule og guld farvede sten Hjertecenter: grønne og rosafarvede sten Halscenter: lyseblå og turkisfarvede sten Pandecenter: mørkeblå og violette sten Kronecenter: violette og klare farveløse sten.





III. Mineralerne

De mineraler som stenen indeholder har også en effekt. Traditionen for brug af krystaller og ædelsten i medicin er bibeholdt i mange lande, og i særdeleshed i den homøopatiske tradition. En del homøopatisk medicin bruger således krystal- ædelstens- og metalenergi. Mennesker har brug for mineraler for at fungere. De ti vigtigste mineraler, som er nødvendige for at opretholde kroppen velfungerende, er følgende: Calcium, Jod, Jern, Magnesium, Fosfor, Kobber, Mangan, Krom, Molybdæn, Selen og Zink. Der er fastsat daglige anbefalede doser for dem alle. Hvis du er i tvivl om du mangler mineraler kan du gå til din læge og få lavet en vitamin/mineral test.



At vælge sine sten og krystaller

I dit valg af hvilke sten du har lyst til at bruge, skal du vælge den eller de sten/krystaller, som du umiddelbart føler dig mest tiltrukket af. Dette er forskelligt fra person til person, hvordan stenene virker på dem. Du bør derfor bruge din intuition når du skal finde en sten eller en krystal. Følg din intuition. Vælg den sten der "taler" til dig, som sender dig en speciel "stråle", eller som du føler dig specielt tiltrukket af.

Vores oversigt over Sten & Krystaller er vejledende og ikke en endegyldig facitliste. Andre oversigter fortæller sikkert noget lidt anderledes, da forfatterne har haft andre oplevelser omkring stenens virkning. Generelt set findes der ikke en facitliste som er helt rigtig, derfor må vi finde sandheden inde i os selv. Du vil undertiden støde på bøger hvor forfattere giver udtryk for at det som de tillægger den enkelte sten af virkning er sandheden. Sommetider er postulaterne søgt underbygget ved diverse henvisninger, eksempelvis til gamle bøger om emnet. Men gamle bøger har jo ikke nødvendigvis de rigtige svar. Hvis NetSpirit fandt på at skrive en bog om sten og krystallers virkning og heri skrev at den og den sten er godt for det og det, og man så om nogle tusinde år finder denne bog godt gemt et eller andet sted, ja så er det som står heri, jo stadigvæk ikke nødvendigvis sandt.

Man ser også at bestemte sten og krystaller knyttes til engle, ugedage, måneder, de syv stråler, de forskellige tarotkort, farver etc. Men det er der jo reelt intet som helst belæg for. Eksempelvis er Jomfru Maria ikke specielt tilknyttet en eller anden sten eller krystal. Det kan da godt være at hun er det for nogle mennesker, men det er ikke en endegyldig sandhed. Når du ser sådanne sammenstillinger mellem begreber og sten/krystaller bør du opfatte dem som vejledende. Som at det er hvad forfatteren mener er gældende. Men bestemt ikke som noget, der er universel gældende og som kan / skal opfattes som en almen gældende sandhed.

Det bedste er derfor hvis du selv undersøger hvordan du synes de enkelte sten og krystaller virker og påvirker dig. Hvis du vil undersøge, hvordan en sten virker, skal du prøve en ad gangen. Gå f.eks. med den i lommen en hel dag. Hav den i hånden i et par timer, eller læg den under hovedpuden om natten, og prøv at registrere dine egne fornemmelser. Du kan som nævnt også læse bøger eller oversigter på internettet om sten og krystallers virkning, men husk blot på at måske er samspillet mellem din energi og sten/krystallen anderledes, end det er tilfældet for oversigternes forfattere.




Køb af sten i butikker

Hvis du er et spirituelt menneske, eller du på anden måde tror på at sten og krystaller er i stand til at absorbere energi fra deres omgivelser, er det første du skal bemærke om du synes den butik, du påtænker at købe dine sten i, omgivet med god eller dårlig energi. Da det er ganske individuelt hvordan du bedømmer dette kommenteres det ikke yderligere, end at du eventuelt kan gå tilbage i kurset og endnu engang læse afsnittet om Energibegrebet og herunder særlig bemærke øvelsen om hvordan man bliver bedre til at stole på sin intuition.

Hvis du på forhånd synes butikken er omgivet af god energi og denne fornemmelse fortsætter når du træder indenfor døren er du allerede godt på vej. Men der er dog stadig nogle ting du bør være opmærksom på, når du anskaffer dig dine krystaller og sten.

Eksempelvis er krystaller som Citriner ret sjældne, og derfor også dyre. De fleste sten, som sælges under dette navn, er Ametyster der er opvarmet under tryk, så de mister den lilla farve og bliver lysegule, de kommer til forveksling at ligne ægte Citriner og bliver solgt som ægte Citriner.

Denne form for "snyd" forekommer også ofte når det handler om Turkis. De er sjældne og dyre, og derfor indfarver man den lidt mindre dyre og lettere tilgængelige Howlit, så den til forveksling ligner Turkiser. Eller også pulveriserer man de rester som kommer efter slibning af Turkisen, tilsætter ekstra farve og det yderst giftige epoxylim som "binder" den sammen. Denne form for sten og krystaller er ikke ægte.

Men man får en "Turkis" der måske er smuk i farven, og meget stærkere end den ægte og sarte Turkis. Men desværre er det en "død" sten, der har mistet sin energi og vibration. Ægte Turkis er faktisk ikke særlig smukke, og ikke særlig farverig i sig selv. Men de har nogle formidable egenskaber som kan hjælpe os mennesker ganske betydeligt. (Se venligst under vores beskrivelser)

Sten der sælges som Solsten, er lidt det samme. Man samler nogle rester af lyse agater, pulveriserer dem og tilsætter dem farve og pulveriseret Pyrit, binder med sammen med Epoxylim, og sælger dem som de smukke "Solsten", der er i handlen.

Især ynder man at indfarve Agater, så de i handlen kan findes i alverdens smukke farver. Men ægte Agater er ikke sjældne eller dyre, men nogle mennesker mener de bærer en lidt kedelig farve. Derfor indfarver man Agater, enten for at forstærke deres egen farve, eller for at tilføre dem helt anderledes farver. Indfarvningen foregår i stærke syrebade, og dette gør, at stenens energier og vibrationer simpelthen dør.

Så gør dig selv en tjeneste når du køber dine sten. Vær opmærksom, og forsøg om du kan fornemme krystallen eller stenens energi. De sten som er behandlede, vil ofte se "døde" og "uægte" ud, og hvis du er opmærksom og måske trænet, vil du straks mærke, om stenen eller krystallen er ægte. Ofte kan det ses med det blotte øje. De fleste af krystallerne i handlen er ægte, men du skal alligevel være opmærksom - især når du skal købe Turkis, Citrin, Solsten og Agater.




Steder hvor du kan finde sten og krystaller

Du kan finde sten og krystaller stort set overalt på kloden, men vil du have chancen for at gøre nogle rigtig gode fund må du have travestøvlerne på og finde en bjergkæde. Tag til Alperne, Andesbjergene, Rocky Mountains etc. Det er i de forskellige af verdens bjergkæder du har chancen for at finde rigtig unikke sten og krystaller. Tag en stor hammer med og bak løs på stenene du finder på din vej. Du vil blive overrasket hvor smukke sten, der vil åbenbare sig for dig.

Før du selv kan finde sten, krystaller - og eventuelt ædelsten i naturen skal du naturligvis vide hvor de findes og hvordan de ser ud i deres oprindelige form. Som gennemgået i kapitlet omkring hvordan sten og krystaller dannes, er de tilknyttet forskellige geologiske fænomener som kontigentpladernes forskydninger, vulkaner etc. Vi finder eksempelvis Obsidian over hele verden, hvor der har været eller stadigvæk er vulkansk aktivitet, bl.a. Hawaii, Japan, Island og de Lipariske øer. Det dannes ved hurtig nedkøling af den vulkanske lava, der ikke giver krystallerne tid til at dannes. I New Mexico finder man de glasagtige, dråbeformede stykker af Obsidian der kaldes "Apachetårer".

Andre typer af sten og krystaller findes på hele jorden. Eksempelvis findes Bjergkrystaller i hele verden, og er faktisk det hyppigst forekommende mineral i jordens overflade. De bedste krystaller findes i de schweiziske og franske alper, men den vigtigste lokalitet er Brasilien. Et andet eksempel er Jaspis, der ligeledes findes på hele jorden, men især kommer fra Santa Clara i Californien. I oversigten over sten og krystaller er der ud fra de fleste, anført hvor i verden de findes.




Hvad må man tage i naturen?

Må man tage sand og sten i naturen? Det må man sådan set godt, så længe det drejer sig om småting, d.v.s. ting, som man umiddelbart kan føre med sig uden hjælpemidler. En gammel definition fra jyske lov på begrebet "småting" er: "Det, man kan have i sin hat". Men hvis man tager sand eller sten fra en privat ejendom, bør man i princippet spørge ejeren. Selv om der formentlig findes en bagatelgrænse for, hvad man kan tage med uden at spørge først, har ejeren nok en ret til at forbyde, at man tager noget med sig.

For en strand gælder at udenfor "Højeste daglige vandstandslinie" er man på "Søterritoriet", der ejes af staten. Her er der tradition for, at man må tage småting som sand og sten m.v. med sig. Inden for "Højvandslinien" tilhører grunden den ejer, der har jorden inden for strandbredden, så her gælder den private ejendomsret. Hvor det offentlige ejer baglandet, f.eks. ud for Skov- og Naturstyrelsens klitplantager, må man normalt også tage småting med sig fra hele strandbredden, men ikke fra klitterne.

Hvis der er tale om, at man ønsker at fjerne materialer i større omfang, end hvad der normalt medtages af en almindelig strandgæst som souvenir, skal man i al almindelighed udover ejeren rette henvendelse til amt, statsskovdistrikt eller kystinspektoratet. Disse kan fortælle hvordan man skal forholde sig, idet der kan være tale om, at der skal søges tilladelse efter regler i Naturbeskyttelsesloven og /eller Råstofloven. For egentlig gravning af sand og sten gælder reglerne om råstoflovens regler om indvinding på land.

Som eksempler på steder, hvor det vil være uheldigt at fjerne materialer kan nævnes strande, hvor Skov- og Naturstyrelsen eller andre tilfører sand for at forbedre badestranden. Eller de steder langs Vestkysten, hvor Kystinspektoratet indpumper og tilkører store mængder sand og ral for at sikre kysten. Endvidere må klitter på grund af sandflugtsfaren ikke ødelægges. Ovenstående omtale gælder sand og sten. For indsamling af rav er gældende praksis, at det antages, at rav tilhører finderen.




Opbevaring af sten og krystaller

Det er dit valg, om du vil have dine krystaller og sten gemt af vejen, eller om du vil have dem stående fremme, til fryd for øjet, og til glæde for sjælen. Men sten og krystaller har det bedst, når de står fremme, når de kan modtage lys, og solens direkte stråler som virker livgivende på krystaller og sten. Sten og krystaller holder meget af at være i nærheden af dig, og at være i nærheden af både solens, men også månens lys. Hvis du placerer dine sten og krystaller i nærheden af planter og blomster, vil de takke dig, ved at stråle endnu mere, og afgive endnu mere af deres energier.

Sten og krystaller hjælper også hinanden indbyrdes. Hvis du har en stor Ametystgrotte eller en Ametystdruse, kan du lægge dine krystaller til opladning i denne. Ametysten vil da give krystallerne og stenene energier og vibrationer fra sig, og på den måde kan du rense og oplive dine sten. Det samme gælder, hvis du har en lidt større Bjergkrystalklynge.

Hvis du arbejder med et konkret emne, hvortil du bruger en eller flere krystaller eller stene, er det bedst, at stenen eller krystallen er i direkte kontakt med din hud. Du kan sætte den fast med hospitalstape eller plaster. Du kan også anskaffe dig en lille pose, lavet af naturmaterialer, til at lægge dine små krystaller i og hænge om halsen inden for tøjet. Dette er en af de bedste måder vi kender til. Derved vil du kunne samle op til 7 små sten og krystaller, og de vil alle hjælpe dig, ved at afgive hver sine energier og komplementerer hinanden, hele dagen igennem. En sådan læderpose er ideel at anskaffe sig, så kan du f.eks. om morgenen finde de krystaller du har brug for den pågældende dag, eller periode og det er let at skifte dem ud.

Når du arbejder med dine sten, f.eks. går med dem på dig, er det bedst hvis du enten holder dig til din intuition når du skal vælge dem, eller lige kigger hvilke sten som indeholder de energier, du har brug for den pågældende dag. Hold dig til at gå med højst 7 forskellige sten og krystal-arter samtidig. Ellers KAN det bringe forvirring i dit kropssystem. 7 fordi vi bærer 7 hoved energicentrer i vores kroppe - altså de 7 hovedchakraer, som hver relaterer til et organ i vores indre system.

Det er vigtigt du selv føler efter, hvornår det er nok at gå med stenene, og så skifter dem ud. Men de sten du bærer på kroppen behøver du ikke rense mere end en gang om ugen, de vil blot støtte din egen energi og optimere energien og vibrationerne, hvis de ikke renses.

Der er nogle sten og krystaller der især vil hjælpe dig til dit drømmearbejde, og da er det en fin måde at anvende dem på, ved at sove med dem. Gør dem til dine sovesten, læg dem under din hovedpude for derved at lade dem arbejde og påvirke din underbevidsthed, mens du sover. Om morgenen er det bedst, hvis du tager stenene og krystallerne op og lægger dem i en vindueskarm, så de igennem dagen kan modtage lys og luft.

Du kan f.eks. også lave et lille "alter", i et stille og roligt hjørne i dit hjem. Et sted som er helt dit eget, og hvor du måske også vælger at lave dine meditationer. Sæt eventuelt to stearinlys og placer dine yndlingssten og krystaller imellem lysene. Du kan også dekorere dit "alter" med andre ting, som har speciel betydning for dig, et smykke du har arvet, et brev, et foto eller en blomst. Det kan faktisk være hvad som helst, blot det er noget, der har en speciel betydning for dig! Men du kan naturligvis også lave din egen lille skattekiste, hvor du opbevarer dine sten. Sørg for at de er pakket ind i naturmateriale som gaze, bomuld eller silke.

Det er også en god ide at flytte rundt på dem en gang imellem, så de indimellem skifter "naboer". HUSK: der er ikke nogen sten og krystaller, der har skade af at være i kontakt med hinanden.


Rensning af sten og krystaller

Eftersom en krystal har evnen til at modtage og videresende et signal, betyder det at den opfanger og videregiver de vibrationer som den er omgivet af. Derfor kan sten også ændre udseende blot ved at ligge fremme. Hvis energien i et rum er meget tung vil stenen afspejle den stemning og både miste farve og glans.

Når krystaller og sten anvendes til helbredende formål, bliver de modtagelige for vibrationerne af den person, der arbejdes med. De kan opsamle og bevare vibrationerne fra den person, der arbejdes med og bør derfor renses efter hver behandling. Også nye sten bør renses. Dette kan gøres ved at lade dem ligge tildækket med havsalt i mindst tre timer. Saltet bør smides ud efter brug.

Køber man brugte smykker, ædelsten kan de ligeledes renses, og hvis du mener at stenen skal renses for den ophobede energi, som stammer fra den person som tidligere har brugt smykket, er der tale om en energi som ikke er din egen. Denne energi omtales undertiden som dårlig energi, men det kan jo lige så vel være positiv energi hvis det er et smukt menneske som har ejet stenen tidligere. Prøv selv at føle efter hvad du mener om stenens energivibrationer og har du lyst til at rense den for at få plads til dine egne energier, så benyt en af nedenstående metoder.


Der er flere måder hvorpå du effektivt kan rense og oplade krystaller og sten.
  • Den mest simple metode er at holde stenen under koldt vand fra vandhanen og derefter lade den tørre - helst udenfor - ved at solens stråler gennemskinner den i mindst 30 minutter. Derefter kan stenen poleres med et rent klæde. Det siges at der opnås en stærkere virkning, hvis du renser stenen i havet, en sø eller et vandløb.

  • Sten og krystaller, som i særlig grad er blevet drænet, kan renses og oplades ved at blive lagt i havsalt i mindst tre dage. Saltet neutralisere den negative ladning, trækker de negative energier ud og genopretter stenens balance. Når stenen tages op af saltet, skylles den i koldt vand og lægges til tørring i solen.

  • Du kan rense dine sten i et fad med lunkent vand, tilsat en skefuld havsalt. (Der er visse sten og krystaller der IKKE tåler dette, og det er bl.a. Azurit og Calcitter. Du kan med disse sten bruge en opvredet klud og forsigtigt tørre dem af.) Dette bad vil oplive og rense dine sten for forskellige energier som de har indsamlet og fjerne støv og andet snavs. De vil derefter stråle endnu mere og afgive deres vibrationer og energier med fornyet styrke.

  • Du kan også overføre din egen helbredende energi til sten. Dette gøres ved at holde stenen i højre hånd og forestille dig en klar hvid lysstråle, som går ind i kroppen hvor du måtte ønske det. Derefter går den hen og forbinder sig med kærligheden i hjertechakraet og endelig gennem armen ud i hånden og ind i stenen. Forestil dig en skala på 1 til 10. Mens du overfører energi til stenen, forestiller du dig lyset stige op af skalaen, indtil den når 10, hvor du holder på den i mindst tre minutter. Ved denne metode oplader du ikke alene stenen med din egen energi, men også med kraften fra det universelle hvide lys. Seancen kan i stil med andre healings processer forstærkes ved for eksempel at anvende røgelsespinde.

  • Og skulle dette ikke være nok må du tage stenen eller smykket med til en healer eller clairvoyant.



Brug af sten og krystaller

Man kan bruge sten, krystaller og ædelstene på mange måder. Det kommer egentlig helt an på hvad man ønsker at bruge stenen til. Nogle ynder at bære en ring med en ædelsten i. Når man skal i gang med at arbejde med et specifikt område i sit liv, kan man købe en sten, som kan hjælpe med dette formål. Eksempelvis ved at man har sten i lommen eller tegnbogen for på den måde at huske på det område, man ønsker at være opmærksom på og udvikle.

Hvis man ønsker at bruge en sten til at rydde op i nogle dårlige energier i et rum - f.eks. fordi der har foregået et stort skænderi der - skal man naturligvis placere den valgte sten et sted centralt i rummet. I det hele taget skal sten anbringes der hvor man ønsker at de skal gøre gavn. Hvis man ønsker at neutraliserer skadelig stråling fra computeren, skal den valgte sten placeres i umiddelbar nærhed af computeren. Helst i mellem en selv og det man ønsker at være skærmet imod.

Men nu er det jo ikke til at opsamle og neutralisere dårlige energier man bruger sten. Faktisk kan de øjensynlig med fordel benyttes lige til det modsatte, nemlig at sprede gode energier. Man kan lægge en indkodning af bestemte ønsker (affirmationer) i krystallerne. Du kan programmere, d.v.s. lægge en speciel energi eller bevidsthedsform ind i en krystal. Dette kan du gøre ved at forestille dig dine tanker og hensigter, som bølger, der flyder ind i krystallen og bliver der.

En særlig afart af krystaller er naturligvis krystalkuglen. Det postuleres at man igennem en krystalkugle kan modtage visuelle billeder, ligesom skytsengle og åndelige vejledere skulle have en forkærlighed for at vise sig gennem denne krystalform. Om dette er tilfældet skal være usagt, men et faktum er at en større krystalkugle oplyst nedefra er et meget smukt syn.

Hvis du bærer et halssmykke med en krystal i, vil det være bedst at finde et smykke, hvor bagsiden er fri, det vil sige der er et stykke som ikke er dækket af sølv eller guld. Derved får krystallen mulighed for at sende sine energier direkte til din hud og din krop, og derved er der lettere adgang til at arbejde med din underbevidsthed, og krystallerne kan gøre "deres arbejde" optimalt. Det samme gælder, hvis du skal vælge en fingerring. Se om bagsiden af krystallen er dækket af sølv eller guld - og husk igen, det bedste er hvis der er et en lille plads, hvor krystallen kan ånde bagfra, og få kontakt med din hud.

Øreringe med krystaller og sten i, er rigtig gode idet deres mulighed for at svinge omkring dig gør, at deres energier vil sendes til det sted du har brug for det. Ligeledes er det med kæder, der er sammensat med sten og krystaller på en snor, og som hviler direkte rundt om din hals. Selvfølgelig er det bedst hvis disse sten du bærer om halsen, er sten der relaterer og korresponderer med hals- og hjertechakraet. Men igen, brug din intuition, lyt til din egen stemme, og gør hvad der føles bedst for dig.




Principielt er de energier som er bundet i sten, mineraler og ædelsten også til stede i andre fysiske ting, f.eks. træ og metaller, men krystaller har en styrke ved, at de er kategoriseret og systematiseret. Måske er det derfor de er populære? De er jo også smukke og til at have med at gøre, man kan tage dem med sig, de kræver ingen vedligeholdelse de går ikke i fordærv etc.

Det er individuelt hvorfra man henter sine energier og hvad man bruger til at rense ud i uønskede energier. Sten og krystaller kan være et udmærket redskab til at vække energier inde i sig selv. Hvis krystaller/ædelsten fungerer for dig, så er det jo fint. Der findes ingen facitliste om hvad der er rigtigt eller forkert og det ene udelukker jo heller ikke det andet.

Selv hvis en lænestol, som du har arvet efter et højt elsket familiemedlem virker som kanal for dig, til at komme i kontakt med vedkommendes gode himmelske energier, så er det fint. Nogle bruger eksempelvis ikoner til at sikre harmonisk Chi. For disse mennesker har ikonerne samme virkning som sten, med at udstråle og tiltrække de positive energier samt rydde op i de negative energier. Og så er de jo også tit utrolig smukke.



Det bør tilføjes at skønt det er således at du kan benytte hvad som helst til at tiltrække og rense op i energi, idet det er individuelt hvad der virker for det enkelte menneske - bør du dog være opmærksom på to ting:

  1. Ifølge de spirituelle antagelser så har visse ting og symboler en fordel frem for andre. Det drejer sig om de ting eller symboler, som igennem tiden er blevet tillagt så megen - enten positiv eller negativ energi - at disse ting, begreber i sig selv indeholder megen energi - et kors, lyden fra kirkeklokker og ord, som ofte benyttes i mantraer - er eksempler på begreber og ord, der antages at indeholde megen energi i sig selv.

  2. Ifølge de spirituelle antagelser så virker sten specielt godt idet de er kategoriseret efter at svinge på samme vibrationsniveau, som den energi man ønsker at tiltrække, eller modsat den energi man ønsker at frastøde.

Men ikke alene mener man at ædelstene og krystaller kan påvirke via den energi, som de har i sig. Man mener tillige at de kan være kanaler for den tilsvarende kosmiske energi, som de er dannet ud fra - dette kræver vist en lille uddybning.

Det er nærliggende at forsøge at forklare det ud fra hvad der sker, via healing (jf. dette emne). Healeren optræder som kanal for energier, der via healeren ledes fra universet ned til det sted hvor der er brug for dem. På samme måde menes krystaller og ædelstene at være kanaler for transport af energi fra universet. De enkelte krystaller og ædelsten vibrere i takt med de tilsvarende energier ude i universet, og tiltrækker således disse energier. Der er dem, som mener at der på toppen af den store pyramide i Ægypten, i sin tid var en stor krystal, som havde til formål at opfange og kanalisere de universelle energier ned på jordkloden.


Brug af krystallerne til at fremme intuitionen

En sjov og nem måde at benytter sten og krystaller på er i øvrigt at have en blandet kasse, med mange forskellige slags sten og krystaller. Når du så er i tvivl om løsningen på en udfordring, eller du fornemmer at der er et eller andet galt, men ikke rigtig kan sætte fingeren på hvad det kan være, så går du hen til Krystalkassen og trækker den sten eller det krystal, som umiddelbart tiltaler dig mest. Gå derefter ind og find ud af hvad stenen/krystallen tillægges af betydning - eksempelvis ved at benytte NetSpirit’s oversigt over Sten & Krystaller - og du vil sikkert blive overrasket over den præcise vejledning du får herigennem.


Giv dig selv tid til fordybelse

Det er måske først når man tillader sig selv at standse op og fordybe sig lidt i de enkelte sten og krystaller at deres skønhed og dybde udfolder sig. Ganske vist er vi omgivet af sten og krystaller. Vi bruger det til at bygge huse, udsmykning og er til daglig i kontakt med det når vi går på vores gulve, laver mad på den naturstenspladen, vi bruger til køkkenbord etc. Lægges oveni dette, at vi moderne mennesker reelt har meget svært ved at fordybe os i noget som helst, ja så kan det måske forekomme svært at få øje på sten og krystallers fortryllende skønhed.

Giv dig selv lov til at fordybe dig lidt, ved eksempelvis at tænke lidt over hvordan de fleste sten og krystaller er dannet for millioner af år siden. Tænk eksempelvis også på hvor ufattelig stor varme, der ofte har været involveret i skabelsen. Eller tænk på det helt enorme og næsten ganske ubegribelig tryk de fleste sten og krystaller har været udsat for undervejs i deres skabelsesproces. Eller bare nyd deres skønhed og tænk lidt over hvorfor du bliver tiltrukket af bestemte sten og krystaller mens andre ikke siger dig så meget. Det vigtigste er at du giver dig selv lov til at fordyde dig, giver dig selv lov til at studere og meditere. Så herfra og siden ned kommentere vi ikke mere, men overlader det helt til dig at nærstudere billederne - God fornøjelse.