Skip to navigation | Skip to content

 

Spiritualitet & fysisk sundhed

Du er her: NetSpirit - Emner - H - Helsekost & urtemedicin

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3838
Online profiler 0
Online gæster 325
Åbne spørgsmål 577
Besvarede spørgsmål 2898

Almanak

Sat, 24. June 2017

Solen i dag

Solopgang:04:33
Solnedgang:21:50

Månen lige nu

Full Moon

Helsekost & urtemedicin

Desværre er det således at hele helsekost industrien mildt sagt er lidt af et rodet marked. Man ser eksempelvis ofte reklamer pakket ind som artikler. Her kan man læse om diverse vidundermidler, der kan kurere sådan cirka alt fra høfeber til fibersprængninger.

Om disse vindundermidler markedsføres som kosttilskud eller helsekost, er i og for sig ligegyldigt. Der er ofte tale om ulovlig og groft vildledende markedsføring. For at undgå at virksomheder slår plat på markedet er der stramme regler for hvordan ting må markedsføres. Et kosttilskud må således kun bruges til at udbedre mangler - eksempelvis vitaminmangel. Og et naturlægemiddel må kun sættes i forbindelse med små skavanker, som man almindeligvis ikke ville gå til lægen for at få klaret. Snue og uoplagthed for eksempel.

Derimod er al forbindelse mellem helseprodukter og sygdomsbekæmpelse ulovlig. Det skyldes både at folk med sygdomme er taknemmelige over for kvaksalveres løfter om raskhed og helbredelse, og at der stilles krav til dokumentation for den helbredende virkning.




Lægemiddelstyrelsen der har ansvaret for kontrollen af de stærke vitaminer og og naturlægemidler har mulighed for sådan nogenlunde at sørge for at de stramme danske regler bliver overholdt så længe vi taler om salg i butiker. Med hensyn til salg igennem internettet er det en anden sag. Her omgår mange reglerne hvilket også sker for nogle danske forretningsmænd, der eksempelvis har oprettet en postadresse i england og dernæst registeret deres hjemmeside der. Så længe at produkterne er godkendt i blot et EU-land, er der ingen mulighed for de danske myndigheder for at stoppe denne handel.

Så rådet må være at De benytter Dem af muligheden for at tale med Deres læge, benytter muligheden for her på NetSpirit at diskuttere emnet med ligesindede mv. Der er ingen tvivl om at urter og helsemedicin indeholder fremragende egenskaber, men det anbefales at forholde sig konstruktivt kritisk til området. Vær opmærksom på spillerne i feltet: Medicinalfirmaer bryder sig generelt ikke om naturmedicin, da den ikke kan patenteres og bidrage til indtjening i sammemålestok som kemisk fremstillet patenteret medicin. Men der findes også fidusmagere, der spiller på menneskets tilbøjelighed til ønsketænkning og derfor faldbyder alternativ "vidundermedicin".

Definitioner

Udtrykket naturmedicin benyttes i daglig tale som fællesbetegnelse for:
  • Naturlægemidler der er at betragte som medicin, som du kan anvende til at forebygge og behandle lettere sygdomme, som du almindeligvis ikke ville søge læge for. Naturlægemidler indeholder naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen.
  • Stærke vitamin- og mineralpræparater, der har høj koncentration af deres indhold og derfor overstiger den anbefalede daglige dosis.
  • Kosttilskud der er at betragte som mad, som du kan benytte til at supplere din daglige fødeindtagelse, hvis den er mangelfuld. Kosttilskud er som regel tørrede urteblandinger eller udtræk af en eller flere planter, der har indflydelse på det almindelige velbefindende.
  • Desuden opfattes homøopatiske præparater, midler til aromaterapi og andre alternative behandlingsmetoder ofte som naturmedicin.
Naturlægemidler og stærke vitamin- og mineralpræparater hører ifølge lovgivningen under Lægemiddelloven, mens kosttilskud hører under Levnedsmiddelloven. Alle naturlægemidler er godkendt af Lægemiddelstyrelsen. Ved godkendelsen får hvert naturlægemiddel et nummer (MT nummer), der skal stå på etiketten. Den moderne livsstil umuliggøre næsten at kroppen dagligt får hvad den har brug for hvorfor behovet for bl.a. vitaminer og fiber med fordel kan sikres ved at indtage forskellig former for kosttilskud.


Forskellige retninger indenfor urtemedicin

En af de rigtig gode ting ved at verden bliver mindre er at vi efterhånden kan købe urter og præparater fra hele verden til meget fordelagtige penge. Den traditionelle kinesiske skole er meget højt udviklet og forfinet. Kinesernes medicinske system er mindst 3000 år gammelt. De indiske og arabiske traditioner, Ayurveda og Unani, har også årtusinder på bagen. Ud fra dette store erfaringsmateriale kan vel nok konludere, at urtemedicin er rimeligt effektiv og risikofattigt, da der er lavet forsøg med dem i tusindvis af år.

Men da andre kulturer ofte beskriver mennesket på en måde, som er meget fremmed for os, virker deres beskrivelse af lægeplanterne naturligvis også meget fremmed. Vi har vænnet os til den naturvidenskabelige verdensmodel, og har umiddelbart lettere ved at forstå stoffernes kemiske virkning på organerne, end at en plante f. eks. ‘fordriver hede’. Vor egen tradition bygger dog på noget tilsvarende: nemlig den galeniske humoral-lære - læren om kropsvæskerne og temperamenterne - som blev brugt helt op i det 18 århundrede. Den græsk-romerske læge Galen inddelte planterne efter kvaliteter som f.eks. varme, kulde, fugtighed eller tørhed, samt efter egenskaber, der kunne relateres til de klassiske elementer vand, ild, jord og luft, og til de fire temperamenter. Hippokrates, som drev lægeskolen på Kos, arbejdede ligeledes med elementernes forhold til kroppen. Slet ikke ulig den indiske, kinesiske, tibetanske og arabiske praksis.

Medical Herbalism

er betegnelsen for professionel urtemedicin i England og Commonwealth-landene. De første herbalister praktiserede med Henrik d. 8.'s godkendelse (The Herbalists' Act, 1542). De nuværende medical herbalists praktiserer i henhold til en lov fra 1968. Medical Herbalism har sine oprindelige rødder helt tilbage til den keltiske druidiske tradition, og fra den senere engelske folkemedicin, som - ligesom den danske - baserede sig på erfaringer fra "kloge" mænd og koner. Medical Herbalism bygger i højere grad end phytoterapi på overleveret (empirisk) viden. Behandlingen er holistisk - den retter sig snarere mod at genoprette kroppens naturlige balance, end direkte mod symptomer.

Den tibetanske medicin

Den tibetanske medicin er stort set upåvirket af vestlig medicin, på grund af Tibets isolerede beliggenhed og bygger på Buddhas lære om at den menneskelige tilværelse er præget af lidelse, som hidrører fra de tre sindsgifte, begær (tilknytning), had (aversion) og uvidenhed (illusion). Illusionen om et ego eller jeg, som noget væsensforskelligt fra resten af universet, fører til afhængighed af sansernes verden, og dermed til en tilsyneladende uendelig række genfødsler. Denne tilstand fører igen til fysisk og åndelig lidelse. Lidelse (også fysiske sygdomme) udspringer altså af selve vort væsen. Basis for den medicinske teori er læren om de Tre Kropsvæsker, vind (lung), galde (tripa) og slim (badkhen). Uligevægt forårsages af de tre sindsgifte, og fører til sygdom. Disse ubalancer inddeles i kategorierne kolde eller varme. Således er uligevægtstilstande, som involverer slim og vind, kolde, og uligevægt, som involverer galde, er varme. Ligevægten forstyrres af de tre Sindsgifte. Til daglig benytter lægen sig af mantra og visualiseringer for at forstærke virkningen af en behandling eller et præparat, ligesom astrologi er en del af lægeuddannelsen. Man benytter blandt andet astrologi til at finde de korrekte tidspunkter for indsamling af lægeplanter.

Den vigtigste behandlingsmetode i Tibetansk Medicin er urtepiller, og regulering af diæt og ydre forhold. Regulering af kost og boligforhold er dog ofte umulig eller meget vanskelig at gennemføre i praksis, på grund af dårlige økonomiske forhold. I anden række benytter man teknikker som Den gyldne Nål, en form for akupunktur, som udføres med en tyk guldnål, moxa-brænding, åreladning og små kirurgiske indgreb. Helt specielt for tibetansk medicin er de såkaldte Kostelige Piller (Precious Pills), som indeholder pulveriserede halvædelsten, (dette udgør et system helt for sig selv) samt diagnosticering ved bedømmelse af urinens smag.

Teorierne bag den tibetanske medicin er nedskrevet i De fire Tantraer (tib.: rgyud bzhi), som er grundlæggende tekster, der kræver personlig vejledning og uddybning af en mester for at kunne bruges. Et af de store problemer ved tibetansk medicin er, at planterne, som for det meste stammer fra Himalayas sårbare miljø, er i fare for at blive udryddet på grund af rovdrift. Ikke mindst på grund af den eksploderende interesse for orientalsk medicin her i Vesten!

Phytoterapi

Betegnelsen Phytoterapi (plantebehandling) bruges mest i det kontinentale Europa. Denne retning indenfor urtemedicinen bygger på videnskabelig anvendelse af planterne (farmakognosi og farmakologi), frem for på overleveret viden. Udtrykket phytoterapi blev opfundet af den franske professor H. Leclerc (1870-1955), og phytoterapien er senere blevet videreudviklet af den tyske læge R. F. Weiss (1898-1991) og hans kolleger og efterfølgere, ikke mindst R. Hänsel, F.-C. Czygan og D. Frohne. Den officielle definition på phytoterapi er behandling og forebyggelse af forstyrrelser af helbredet, samt af sygdomme, med plantebaserede lægemidler (på dansk fytofarmaka). Fytofarmaka kan enten være fremstillet af en enkelt plante eller plantedel (typisk te, tinkturer eller æterisk olie), eller være sammensat af flere planter (tabletter, tonics og andre præparater).

Kinesisk medicin

Kinesisk medicin har sine rødder over 2000 år tilbage. Skønt akupunkturen har skabt størst opmærksomhed her i Vesten, så spiller den traditionelle urtemedicin en langt større rolle i det kinesiske sundhedssystem. Kinas farmakopé (registrerede lægeurter) rummer tusinder af planter og mineraler. Disse (mindst halvdelen) har i de senere år gennemgået nøje videnskabelig forskning. Således er deres terapeutiske virkning videnskabeligt dokumenteret. Udover akupunkturen og urtemedicinen benytter Kinesisk Medicin mange andre terapeutiske metoder: De kendte allerede tidligt til kiropraktik, massage, diætik, særlige åndedræts- og afspændings-øvelser, meditation og sund levevis. Disse indgik på lige fod som en helhedsterapi for den syge.

Den kinesiske medicins fundamentale virkning går ind på kroppens energier, for, på den måde via meridianerne, at nå hvert enkelt organ. Undervejs dertil opstår ligeledes effekter. F.eks. bliver en behandling af knæsmerter ført over mavemeridianen, fordi denne meridian passerer igennem det område. Urterne fører i princippet til en harmonisering af psyken.



Hvordan urter benyttes

I naturmedicinen er det anerkendt, at den samme plante kan virke forskelligt på forskellige patienter. Samtidig viser erfaringen, at hver plante med sine specifikke egenskaber virker på forskellige organer og funktioner. Et andet vigtigt aspekt er det, at virkningen af én plante oftest er mindre effektiv end en komposition af planter, der virker inden for samme eller tilstødende sygdomsområder.

Den kemiske kompleksitet i planterne er ikke blot et spørgsmål om forskellige virksomme substanser, men også om at de virksomme substanser i én plante frigør eller stimulerer stoffer i en anden plante, stoffer, som ellers ville være forblevet inaktive. Ved mere komplekse sygdomsbilleder er samvirket mellem forskellige planters substanser særligt vigtigt. Det kræver stor erfaring og indsigt i planternes virkeområde at sammensætte urteblandinger, der angriber både den centrale lidelse og de mere sekundære sygdomsfænomener.
Lægeplanter kan anvendes såvel indvortes som udvortes. Til indvortes anvendelse kan man:
  • Bruge den friskpressede saft af planten.
  • Lave et afkog af den tørrede urt.
  • Foretage et udtræk (ekstrakt) ved hjælp af f.eks. vand, vin eller spiritus, eller pulverisere de tørrede plantedele.
Udvortes bruges urter til bade, afvaskninger, lavementer, omslag, kompressorer eller salver. I praksis ønsker de fleste at bruge urterne som "urtetheer", altså et vandudtræk af den tørrede urt, beregnet til indtagelse. Dette kan laves enten som afkog eller theudtræk. Man skal så blot være opmærksom på, at man kun får noget af den hele urt. Ved bark, rødder, rodknolde, frø, bær, ved og havrehalm eller blandinger heraf er det i de fleste tilfælde bedst at bruge afkog. Undtaget er dog bær - som f.eks. hyben og hyldebær - når disse anvendes på grund af vitaminindholdet, idet vitaminerne ødelægges ved opkogning.


Afkog
Fire spiseskefulde urt/urteblanding kommes i en gryde med 1 liter vand, bland med ske, læg låg på og lad blandingen stå natten over ved almindelig rumtemperatur, således at urterne opblødes. Næste morgen sættes gryden på ilden, bringes i kog og koger 5-7 minutter. Gryden tages af komfuret og står med låget en halv time, hvorefter plantematerialet sies fra og kasseres. En kop drikkes straks, gerne på fastende hjerte, den resterende del fordeles over dagen og indtages bedst en time efter måltiderne. Mængden af urter og vand ændres efter behov, altså f.eks. 2 spiseskefulde urter til en halv liter vand osv. Mængden og antallet af kopper fordelt på dagen er individuel og afhænger bl.a. af sygdommen, dens fremskredenhed, patientens køn og alder, kostvaner, brug af anden medicin og stimulanser som tobak, spiritus, kaffe osv.

Det bedste er at konsultere en naturlæge og sammen med denne fastlægge doseringen og kurens længde. Alternativet er selv at finde frem til den passende dosering ved at iagttage, hvordan kroppen reagerer, og hvordan man føler sig tilpas ved forskellige doseringer. Børn kan nøjes med en tredjedel eller halvdelen af dosis for voksne. Man bør, så længe behandlingen står på, tilberede et friskt afkog hver dag med mindre andet er angivet.


Theudtræk
Theudtræk bruges, når den anvendte del af planten er blomster eller blade eller pulver. I de fleste tilfælde er 1 tsk. af den skårne urt pr. kop en passende dosis. Urten overhældes med kogende vand og trækker ca. 10 minutter, eller til urten er sunket til bunds. Sies og drikkes umiddelbart. Som ved afkog er mængde og antal af kopper fordelt på dagen individuel, jvf. ovenstående. Mange urter smager eller lugter ikke godt, men kan heldigvis ofte fås i kapsler eller tabletter.

Indsamling og behandling af urter

Det er altid spændende at indsamle friske urter, som man ønsker at bruge til et bedre velbefindende. Tilfredsstillelsen ved at samle urter og grønsager i stedet for at åbne en dåse med forarbejdet mad. Så ved man at produkterne er af fineste kvalitet fra blomster, blade og rødder som er af udsøgt kvalitet. Alle de urter som er over jorden "ikke rodplanter" indsamles bedst om formiddagen, lige efter at duggen er væk, helst inden at solen har bagt for meget på planten.

Beskær urter som timian, salvie, oregano sådan at planten har mulighed for at udvikle sig og give støre udbytte. Urter hænges typisk til tørre i buketter i snor.

Anlæg en urtehave

For mange er selve dyrkningen begrænset til potter og kasser eller nogle hængende kurve. ved denne form for dyrkning, er ens største problem den overskydende fugt, som samler sig i en vandtæt beholder, som får planten til at rådne og jorden bliver hurtigt sur. Derfor husk at planten har brug for kortvarige tørke, hvor der meget må pilles lidt i det øverste jordlag. En god hjælp imod fugtigheden, er at have et par centimeter småsten i bunden. Ellers er det vigtigt at kende lys - behovet for de forskellige urter.

Det er nemt at anlægge et krydderurtebed, og det behøver ikke være stort for at kunne rumme et utal af arter. Tre-fire m2 vil ofte være nok. De fleste urter bruges i så små mængder, at en plante eller to er nok til at forsyne familien sommeren igennem. Så gerne rigeligt af bl.a. basilikum, da det er en af de planter, du let kan bruge masser af.

Vælg en lun og solrig plet i haven - gerne op ad en sydvendt mur, da de fleste krydderurter skal have meget varme. Planlæg bedet, så de højeste planter står mod nord - så skygger de ikke for de lavere urter. Bland flerårige urter - gerne stedsegrønne - med enårige, så der ikke bliver for store bare pletter om vinteren, når de enårige urter er væk. Del gerne bedet op i rum med materialer som sten eller træ. De passer godt til urter og begrænser de urter, der vokser kraftigt.

Generelt vokser krydderurter bedst i en let og næringsholdig muldjord. Under spiringen skal du dog så frøene i næringsfattig jord som f.eks. spiremuld, og dække dem med et tyndt lag jord, hvis dyrkningen skal lykkes. Under væksten skal du gøde dem efter behov. En del af urterne kræver så meget varme, at de skal sås inden døre. Dem skal du først plante ud, når sommernatten er lun. Urter, der vokser kraftigt - som citronmelisse, mynte, russisk estragon og oregano - skal du holde nede, hvis de ikke skal invadere hele dit bed.

Bor du i lejlighed kan du også roligt kaste dig ud i krydderurte-produktionen. De fleste urter kan nemlig dyrkes i altankassen, vel at mærke hvis der er sol og læ nok. Det betyder, at kun sydvendte og vestvendte altaner egner sig til formålet.
En vindueskarm med sol egner sig også til de fleste urter. Det kræver blot, at du er meget omhyggelig med at vande og åbne vinduer, når det er varmt. Flyt planterne lidt væk fra vinduet, når solen bliver for stærk, så de ikke bliver skoldede.


Vil du vide mere

I forlængelse af  nærværende afsnit om homøopati kan anbefales at kigge på andre emner, der har fokus på kroppens sundhed ud fra en spirtuelt vinkel. Her kan bl.a nævnes Massage, Biorytmer, Zoneterapi og Akupunktur.  Sidstnævnte har som fundament for behandlingen de såkaldte Meridianer, der også benyttes meget i Yoga. Hvis du er interesseret i overordnet at vide hvad er alternativ behandling så læs vores afsnit herom. Og endelig kan der laves en klar relation til begrebet hekse, idet, det at være heks i høj grad er at leve et liv i pagt med naturen.

Du har mulighed for at læse om aromaterapi og æteriske olier eller se en se en oversigt over æteriske olier samt en oversigt over urter. I begge disse oversigter er der en beskrivelse af den æteriske olie/urten og det er forklaret hvad den anvendes til, hvor den findes, hvordan den tilberedes/anvendes etc. Du kan også læse vores afsnit om Helsekost & urtemedicin. Eller måske kunne det have interesse at læse om Bachs blomstermedicin.

Der er også en anden indgang til hvordan helsekost, urter, æteriske olier etc. kan benyttes nemlig NetSpirits Helseapotek. Her kan du finde gode råd om hvorledes naturlige ingredienser som urter, blomster, sten, mineraler etc. kan benyttes til at forbygge og helbrede diverse skavanker og sygdomme.