Skip to navigation | Skip to content

 

Spiritualitet & fysisk sundhed

Du er her: NetSpirit - Emner - F - Faste & udrensning

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3861
Online profiler 0
Online gæster 309
Åbne spørgsmål 584
Besvarede spørgsmål 2919

Almanak

Sun, 24. September 2017

Solen i dag

Solopgang:07:00
Solnedgang:19:01

Månen lige nu

Full Moon

Faste og udrensning

Det fysiske legemes sundhed og vores mentale sundhed er to sider af samme sag. Alle mennesker - spiriruelle anlagte eller ej - har reelt behov for med jævne mellemrum at udrense kroppen. Kroppen ophober diverse affaldsstoffer, som den først slipper hvis vi sætter den på en fastekur, hvorved den får behov for at optimere sig selv og derved skiller sig af med alt hvad der ikke er nødvendigt.

Symptomer, som forekommer ved behov for udrensning er hovedpine, træthed, opsvulmede led, stofskifte problemer, symptomer på allergier samt ømhed i kroppen. En fastkur kan variere i strenghed fra total afholdelse fra andet end vand og de nødvendige mineraler og vitaminer til afståelse fra andet end frugt i en periode.

Man kommer ofte til at lugte slemt når affaldsstofferne kommer ud af kroppen og det er ikke noget som et ekstra bad kan gøre ret meget ved. Så det kan absolut anbefales at lægge sin faste i en periode hvor man har fri eller ikke har alt for mange sociale arrangementer. Lugten starter efter cirka tre dage og forsvinder igen på femte, sjette dagen.

Forskellige fastekure

Der findes mange forskellige former for kure. Saftkure, kartoffelkur og 0-diæt, hvor man kun drikker vand. Vælg den faste, som tiltaler dig mest. Fælles for alle kurene er at fødeindtagelsen dels er på et absolut minimum og dels at det der indtages ikke er blokerende for den renselsesproces, der ønskes igangsat.

Kroppen er så sindrigt indrettet at den bruger alt hvad der kommer indenbords på en eller anden måde. Et væsentligt formål med alle former for faste er at sætte kroppen i "forsvarsposition" således at den begynder at optimere sig selv ved først og fremmest at udskille alt, der ikke er brug for. Og dette hindre man til dels ved at indtage alt andet end vand, idet kroppen vil søge at bruge alt hvad der komme udefra, før den begynder at bruge af "sig selv". 

Bibelsk Faste

Biblen taler om faste både i det Gamle og nye Testamente. Faste er i religiøse sammenhænge ikke alene med afholdenhed fra mad og drikke, men undertiden også afholdenhed fra hvile, søvn og omgang med mennesker.

I det Gamle Testamente var det kun en dag, som var påbudt for alle som fastedag, nemlig Den Store Forsoningsdag (3 Mos. 16:29-31 + 3 Mos. 23:26-32) Under og efter det babylonske fangenskab overholdt jøderne endnu fire fastedage (Zak. 8:19) 10. mdr. : Jerusalems belejring. (Jer. 52:4) 4 mdr. : Jerusalem erobring. (Jer. 52:6-7) 5. mdr. : Templets ødelæggelse. (Jer. 52:12f) 7. mdr. : Mordet på Gedalja (jer. 41:1ff)

Jesus fastede selv i 40 dage. Det gjorde også de to store forbilleder i GT, Moses og Elias. Ja Moses fastede 2 x 40 dage. Daniel fastede ofte bla. en gang i 21 dage (Dan. 10:2). Vi læser også om at Samuel og Dronning Esther fastede (Purimfesten blev senere en offentlig fastedag) I Dommerbogen 20:26 fastede hele folket, og David, Ezra og Nehemisas samt mange profeter fastede.

I det nye Testamente fastede Apostlene også (Apg. 10:10 + 2 kor. 11:27 + Matt. 9:14-15) Profetinden Anna (Luk. 2:36-37) Farisæerne fastede to gange om ugen (Luk. 18:12 mandag og torsdag, den dag Moses skulle gå op og komme ned af bjerget). Johs. Døber og hans diciple fastede (Matt. 9:14f). Jesus opfordrede til faste (Matt. 17:21 + Mark. 9:29). "Din fader, som ser i løndom, skal lønne dig" (Matt. 6:18)

Muslimisk faste

Også i Koranen kan vi læse om faste. Og i modsætning til kristendommen indgår faste som en del af religionen. Ramadanen er således en vigtig del af det at være muslin - læs evt. mere i vores afsnit om Islam. Når man faster i religiøse sammenhænge er fremgangsmåden den samme som ved almindelig faste, men formålet er mere end en rendselse af kroppen. Der er tillige vægt på renselse af sjælen og herunder aspekter af ydmyghed, syndsforladelse og opnåelse af større autoritet i den åndelige verden.

Fastekuren trin for trin

Forberedelsen

Læg en nøje plan for fasten og følg den. Nedtrapningen, selve fasten og fastebruddet er vigtige faser, ligegyldigt hvilken form for kur du vælger. Lever du af traditionel dansk kost, bør du trappe ned over to-tre dage ved at lægge kødet og andre animalske fedtstoffer på hylden først. De sidste par dage før fasten kan man spise grøntsager, frugt nødder og frugtsaft. Drik ikke kaffe, alm. te og alkohol de sidste dage før fasten. Og læg cigaretterne på hylden. Energitilførslen reduceres inden fasten fra ca. 2200 kcal om dagen til under halvdelen. Hvis du ikke forbereder dig ordentligt, kan du få det dårligt med fx opkastninger og hovedpine under fasten.

Faste er dog forbudt for nogle. Fx bør gravide og ammende, folk med spiseforstyrrelser og folk med dårligt hjerte ikke kaste sig ud i en fastekur. Er du i tvivl om, hvorvidt du bør faste, så spørg din læge eller en kostkonsulent. Faste som kun er af kort varighed kræver ingen forberedelse, og man kan afstå både fra mad og drikke i nogle få dage. Det er dog meget anbefalsesværdigt at drikke masser af vand.Hvis du faster på egen hånd anbefales en fasteperiode på seks-syv dage. Ønsker du at faste længere, bør det være under professionel vejledning og kontrol.


Selve fasten

Tarmudrensning: For at få det optimale ud af fasten starter du med en udrensning, der kan bestå i at drikke en opløsning med glaubersalt. Vær forsigtig med doseringen. Følg anbefalingerne. For at sikre at tarmen ikke stopper til, anbefaler eksperter, at du tager et lavement de første tre dage af fasten og evt. igen på 6.-7.-dagen af fasten.

De første fem-seks dage lever man af kroppens depoter, og de færreste føler sult. Men hvis sulten tager overhånd, er det tid at stoppe. Du kan opleve lidt ubehag under fasten. Hjertebanken, at lugte grimt og svimmelhed er normalt. Kroppen reagere under en faste på den måde at stofskiftet går op og ned i takt med indtagelsen af mad, og når energiforbruget nedsættes, fryser man fx mere, man bliver mere træt, pulsen går ned, og blodtrykket falder.

Afhængigt af hvilken udrensningskur (fx faste-, saftkur eller 0-diæt) du vælger, skal du have 0-1000 kcal om dagen i form af let og flydende kost. De fleste kure er en kombination af urteafkog, urtete, grønsags- og frugtsaft. Safterne købes i helsekostbutikker eller laves hjemme. Urteafkog er bedst frisklavet. Du skal minimum have 2,5 l væske i alt om dagen.

De første tre dage uden mad kender man et sultproblem, og man kan have hovedpine. 5 millioner tarmtotter med hver 3000 celler venter på at bearbejde den sædvanlige føde, som ikke kommer. Giftstoffet fra tidligere føde mærkes i legemet. Det giver en del ubehag. Vil man gerne hurtigere gennem dette kan man drikke et glas vand (ikke for varmt) med salt nogle gange om dagen. Det skyller tarmen ren og tømmer.

Man skal ikke forvente, at fasten er behagelig. Den falder i tre tempi. De første tre dage med sultfornemmelser og ubehag. Derefter kommer nogle dage (tre til syv) med stor svaghed. Derefter kommer en periode på op til den 21. eller 40. dag, hvor man ikke føler sult, sexualbehov eller trang til fornøjelser. Her er man skærpet for åndelige indtryk. Nogle har ikke stort søvnbehov, mens andre træger til hvile.

Det som sker, er at tarmtotternes funktion går i stå, og man tærer på kroppens overskud, indtil denne grænse er nået. I den tid udskilles en masse giftstoffer, som ellers er bundet i organismen. De fleste udskilles i anden periode. Den tredje periode er den letteste. Man får mere styrke, tænker sjældent på mad og føler ikke svagheden længere. Denne periode afsluttes med sultsmerter. Renselsesprocessen er afsluttet, og legemet begynder, at tære på de levende celler. da er det tid til at bryde fasten.


Fasten brydes

Det er meget vigtigt, at fasten brydes blidt for at undgå ubehag og for at få gang i fordøjelsen. Spis først lidt kogte grønsager. Tyg maden grundigt, så din fordøjelse langsomt kommer i gang. l løbet af tre-fire dage kan du spise mere og mere almindelig kost igen. Du trapper maden op i modsat rækkefølge af nedtrapningen. Kød er altså det sidste, du sætter tænderne i igen.

Overgangen til at spise igen må også ske langsomt, hvis man har været gennem en længere fasteperiode. Kroppen skal bringes tilbage til at modtage maden, men det kan den ikke i fuldt omfang, når sulten melder sig. Begynd med frisk frugtsaft evt. fortyndet med vand (120-170 gr.) med nogle timers mellemrum. Tarmtotterne skal have tid til at komme i gang. Citrusfrugter er gode, hvis de er friskplukkede, eller må man benytte det lands frugter, hvor man bor. Øg med yougurt og frisk salat uden dressing, grøntsagssuppe uden fedt. Knækbrød, helkornsbrød og skrabet smør, men ikke kager og kiks. Først mad med megen stivelse i, siden proteiner i form af ost, æg og nødder. Vær evt. under lægekontrol.

I helsekostbutikker kan du købe et fastesæt, der dels sikre dig de nødvendige mineraler og vitaminer og dels giver udføring vejledning i fremgangsmåde.

Gode grunde til at tage en fastekur

  • Fælles for alle kurene er at kroppen renser kroppen, og fordøjelsessystemet får et hvil.
  • Faste kan virke tindrende på fx allergi og stress, ligesom mennesker med hudlidelser eller gigtproblemer har fået det bedre efter en faste.
  • Fasten kan bruges til at komme i kontakt med din underbevidsthed. Du drømmer mere end sædvanligt og skal være åben over for de budskaber, du får fra krop og sjæl. Derfor skal du også sørge for ikke at arbejde for hårdt og stille for store krav til dig selv under fastekuren.
  • Har du besluttet dig for at ændre kostvaner, er det en god idé at indlede dit nye liv med en fastekur. Fasten skal derimod ikke vælges som en slankekur, for selvom du let taber tre-fire kilo, tager du dem på igen, hvis du ikke lægger dine kostvaner om.
  • Faste kan være medvirkende til start på sundere levevis uden så megen nikotin og alkohol.

Vil du vide mere

I forlængelse af  nærværende afsnit om udrensning og faste kan anbefales at kigge på andre emner, der har fokus på kroppens sundhed ud fra en spirtuelt vinkel. Her kan bl.a nævnes Massage, Biorytmer, Zoneterapi og Akupunktur.  Sidstnævnte har som fundament for behandlingen de såkaldte Meridianer, der også benyttes meget i Yoga. Hvis du er interesseret i overordnet at vide hvad er alternativ behandling så læs vores afsnit herom. Og endelig kan der laves en klar relation til begrebet hekse, idet, det at være heks i høj grad er at leve et liv i pagt med naturen.

Du har mulighed for at læse om aromaterapi og æteriske olier eller se en se en oversigt over æteriske olier samt en oversigt over urter. I begge disse oversigter er der en beskrivelse af den æteriske olie/urten og det er forklaret hvad den anvendes til, hvor den findes, hvordan den tilberedes/anvendes etc. Du kan også læse vores afsnit om Helsekost & urtemedicin. Eller måske det kunne have interesse at læse om homøopati.

Der er også en anden indgang til hvordan helsekost, urter, æteriske olier etc. kan benyttes nemlig NetSpirits Helseapotek. Her kan du finde gode råd om hvorledes naturlige ingredienser som urter, blomster, sten, mineraler etc. kan benyttes til at forbygge og helbrede diverse skavanker og sygdomme.