Skip to navigation | Skip to content

 

Akupunktur

Du er her: NetSpirit - Emner - A - Akupunktur

De fem elementer

Yin & Yang

Energien Chi

Meridianerne

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3854
Online profiler 0
Online gæster 323
Åbne spørgsmål 581
Besvarede spørgsmål 2913

Almanak

Sun, 20. August 2017

Solen i dag

Solopgang:05:56
Solnedgang:20:29

Månen lige nu

Full Moon

Akupunktur

Det kinesiske navn for akupunktur er Chen Chin, der betyder stik og brænding. Navnet akupunktur opstod først i slutningen af 1600-tallet, da denne lægekunst blev bragt til Europa af Kina-missionerende jesuiter-præster. Ordet akupunktur er sammendrag af de latinske ord acus (nål) og pungere (at stikke). Akupunkturen regnes normalt for at stamme fra Kina, og den viden der i dag anvendes, er primært baseret på en ca. 2200 år gammel lærebog af Nei Jing - en bog der dog indeholder mange forfatteres erfaringer. Den egentlige ophavsmand menes at være Huang Ti, en kinesisk videnskabsmand, som levede for omkring 4000 år siden - nogen kilder angiver endda 3000 år før vor tidsregning. Disse gamle skrifter danner grundlaget for hele den kinesiske lægekunst og anvendes fortsat af kinesiske medicin-studerende.

Kendskabet til akupunktur er antageligt endnu ældre. For nogle år siden fandt man nemlig "Ismanden" Ötzi - en italiener som blev overrasket af en efterårsstorm og sov ind i Alpernes kulde for 5300 år siden. Iskold og tør luft frysetørrede Ötzi og undersøgelser af hans velbevarede lig afslørede, at han led af gigt. På hans krop fandt man tatoveringer, der var en slags akupunktur vejviser - punkterne svarer nemlig til de kinesiske akupunktur-punkter for hans gigtlidelse. Selv om akupunktur har været kendt i Europa i flere hundrede år blev den først "genopdaget" i 1930'erne og er i løbet af de senere år blevet delvis accepteret af det etablerede sundhedssystem. Også i Kina var denne behandlingsmetode næsten glemt i en årrække, undertrykt af missionærer og regeringer, indtil Mao Tsetung opfordrede lægerne til at genoplive og videreudvikle teknikken.



Hvad er akupunktur?

Akupunktur er baseret på opfattelsen, at sundhed opretholdes af en energi, der strømmer gennem bestemte kanaler, benævnt meridianer i kroppen. I den traditionelle orientalske medicin mener man at sygdomme opstår, når den Ki (Chi) (livsenergi), der flyder igennem meridianerne er blevet blokeret eller er kommet i ubalance et sted og dermed påvirker kroppens funktioner. Orientalsk urtemedicin, og alle andre områder indenfor orientalsk medicin, har det samme formål. At få kropsenergierne til at flyde frit igen, så kroppen kan helbrede sig selv.

Akupunktur fjerner f.eks. disse blokeringer ved at stikke nåle ind i akupunktur punkter. Disse punkter er de steder på meridianerne hvor energien er særlig nem at kontakte. Meridianerne gør at alle kroppens organer og funktioner er knyttet til hinanden, hvorfor akupunktur ofte søger at behandle lidelser, alle mulige andre steder end der, hvor de måske umiddelbart forekommer at stamme fra.

Ud fra en vestlig medicinsk forklaring, er det stadig uvist hvorfor akupunkturen faktisk virker. Men bl.a. mange forskellige dyreforsøg har demonstreret at akupunktur tydeligvis har en stærk effekt, ligesom man i mennesker kan måle akupunkturens virkning, ved at se på blodgennemstrømning, ændringer i blodtryk, frigørelse af kemiske stoffer, elektriske udslag på akupunkturpunkter osv.


Navngivning af meridianerne

Navngivningen af meridianerne foregår på følgende måde: Idet en meridian kan have forbindelse til enten hånd eller ben ("Su" eller "Jok"), skriver man først dette. Derefter skriver man meridianens ’Um eller Yang energi’ og til sidst organet der er knyttet til meridianen. Eksempelvis hører Lunge-meridianen til ’Hånd’ gruppen da den løber fra brystet til tommelfingeren, og det er en ’Stor Um’ meridian. Det fulde navn er derfor: Hånd (Su) Stor-Um (Tae-Um) Lunge-meridianen (Pae-kyong), altså Su Tae-Um Pae-kyong. Alle meridianer er opkaldt efter det organ, som de påvirker mest.

De ekstra (Maek) meridianer er ikke med i de 12 almindelige meridianers system og har derfor lidt anderledes navne. De ekstra meridianer skal ses som et system af overløbskanaler. Hvis de almindelige meridianer af en eller anden grund bliver så overfyldte at de ikke kan klare presset, er formålet med de to ekstra meridianer at modtage deres overskud og fordele det til de andre almindelige meridianer.

Meridianer

Der er i alt 365 forskellige akupunktur punkter (Hyol) fordelt over 12 meridianer / energibaner (kyong-rak) på den menneskelige krop, symbolsk svarende til de 365 dage i årets 12 måneder. De 12 almindelige meridianer har tilsammen 309 punkter, resten er spredt over kroppen som ekstra meridianer og ekstra punkter, der bruges i specielle situationer. Udover disse 12 almindelige meridianer, der løber parallelt i begge sider af kroppen findes DU-meridianen, der løber op sammen med rygraden og REN-meridianen; der løber op midt på forsiden af kroppen, dvs. der er i alt 12 x 2 + 2 = 26 meridianer.

Undertiden ser man dog antallet af meridianer opgivet til f.eks. at være 20 på hver side af kroppen og to langs kroppens midterlinie, altså i alt 42. Med hensyn til akupunkturpunkter er der også forskel på hvor mange, man mener, der findes. Dette skyldes hovedsagelig forskelle i opgørelsesmåde. Nogle medtager således alle punkter og nævner antal op til 4000, mens andre kun medtager de 309 punkter, man almindeligvis forbinder med de 26 hovedmeridianer.

Meridianerne er tæt forbundne med organer og indvolde, og er spredt ud over hele kroppen på samme måde som blodårer og nervebaner, men kan ikke ses, selv ikke under et mikroskop. Det er dog muligt at måle akupunkturpunkterne elektrisk, dvs. man kan måle energien i meridianerne. Meridianerne er alle forbundet til et eller flere af de "12 organer". I bogen Nae-Gyong (Den gule kejsers klassiker om indre medicin) opdeles de "12 organer" i to grupper. Gruppen de 6 organer og gruppen de 6 indvolde.

De 6 organer (Zang) er: Hjerte, Milt, Lunger, Lever, Pericardium og Nyre. De tillægges egenskaben at kunne opbevare, men ikke eliminere. De bestemmer funktionerne af alle kroppens andre funktioner, inklusive "indvoldene", men også de spirituelle ressourcer og følelser.

De 6 indvolde (Fu) er: Galdeblære, Mave, Tyktarm, Tyndtarm, Urinblære og Trippel Varmer. De tillægges egenskaben at kunne eliminere, men ikke opbevare. Der er her nævnt to organer vi ikke kender i vestlig medicin: "Pericardium" kontrollerer hjertets funktion og kaldes også "Hjertesækken" samt "Trippel Varmer"  der er opdelt i tre: Sang Cho (’den øverste opvarmer’) kontrollerer åndedræts cirkulationen og Jung Cho (’den midterste opvarmer’) der kontrollerer fordøjelsen og Ha Cho (’den nederste opvarmer’) kontrollerer funktionerne, der står for at udskille affaldstoffer og for de seksuelle funktioner.



Placering af akupunkturpunkter

Idet menneskers anatomi er meget forskellig kan man ikke finde akupunktur punkterne på meridianerne ved hjælp af centimetermål. Man benytter derfor ofte Cheog Chun Bop princippet (knogle størrelse og længde). Denne måleenhed (1 Chun) defineres som længden på patentiens andet led af enten pege- eller langfingeren. Når man bruger længden på patententiens andet led på pegefingeren som måleenhed (1 Chun) kan man nu eksempelvis sige at "Punkt A ligger 3 Chun fra Punkt B" og derved finde alle punkterne på meridianerne.

Klik her og få overblik over meridianerne
og tilknyttede akupunkturpunkter


Diagnosticering

For at forstå hvorledes man laver en diagnosticering indenfor akupunktur, er det nødvendigt at kende til "de fem elementer". Begrebet forklares her kort - uddybende forklaring findes under sektionen; Feng Shui. De gamle kinesere mente, at universet var sammensat af de fem elementer; ild, jord, metal, vand og træ. Alle fænomener i naturen kan rubriceres under disse elementer. Hver af de fem elementer påvirker hinanden gensidigt ved enten at støtte, dræne eller ødelægge. Vekselvirkningen mellem elementerne vil altid være enten god eller dårlig.Den støttende cyklus
Træ-elementet skaber/styrker Ild, Ild-elementet styrker Jord, Jord styrker Metal, Metal styrker vand, og Vand styrker til gengæld Træ-elementet. F.eks. træ der bringes i kontakt med ild styrker ilden når træet brænder, ild danner mere jord efter det er brændt (aske), jord frembringer jern (jernmalm i en mine), jern frembringer vand, når det ligger udendørs (når duggen falder), og vand får træ til at vokse.

Den destruktive cyklus
Modsat ødelægger/svækker Træ-elementet Jord, Jord svækker Vand, Vand svækker Ild, Ild svækker Metal og Metal svækker Træ. F.eks.: jord der bringes i kontakt med træ gennembrydes (rødder borer sig ned i jorden), metal der bringes i kontakt med ild smelter, vand der bringes i kontakt med jord standses (en dæmning), træ der bringes i kontakt med metal fældes, ild der bringes i kontakt med vand slukkes.Oversat til diagnosticering inden for akupunktur betyder dette:

Træ skaber Ild. Derfor  Lever skaber Hjerte. Træ ødelægger Jord. Derfor  Lever ødelægger Milt. Ild skaber Jord. Derfor  Hjerte skaber Milt. lld ødelægger Metal. Derfor  Hjerte ødelægger Lunge. Jord skaber Metal. Derfor  Milt skaber Lunge. Jord ødelægger Vand. Derfor  Milt ødelægger Nyre. Metal skaber Vand. Derfor  Lunge skaber Nyre. Metal ødelægger Træ. Derfor  Lunge ødelægger Lever. Vand skaber Træ. Derfor  Nyre skaber Lever. Vand ødelægger Ild. Derfor  Nyre ødelægger Hjerte.

Træ Ild Jord Metal Vand
Kinesisk navn Mu Huo T'u Chin Shui

Kompasretning:

Øst

Syd

Center

Vest

Nord

Energiens retning:

Udad

Skyder opad

Om egen akse

Indad

Siver nedad

Årstider:

Forår

Sommer

Sensommer

Efterår

Vinter

Tidspunkt:

3-7 9-13 1-3,7-9,13-15,19-21 15-19 21-01

Ændringer:

Spiren

Vækst

Omdannelse

Høst

Opbevaring

Klimaer:

Vind

Hede

Fugt

Tørke

Kulde

Følelser:

Vrede

Glæde

Nervøsitet

Sorg/melankoli

Frygt/angst

Farve:

Blå/grøn

Rød

Gul

Hvid

Blå/sort

Lugte:

Rancid

Brændt

Parfumeret

Blodigt/fisk

Putrid

Smag:

Sur

Bitter

Sød

Stærk (hot)

Salt

Lyde:

Larm/råb

Latter

Sang

Gråd

Stønnen

Sanseorganer:

Øjne/syn

Tunge/stemme

Mund/smag

Næse/lugt

Ører/hørelse

Zang-organer:

Lever

Hjerte

Milt

Lunger

Nyre

Fu-organer:

Galdeblære

Tyndtarm

Mave

Tyktarm

Urinblære

Væv:

Sener

Blodkar

Muskler

Hud/hår

Knogler/tænder

Kropsvæsker:

Tårer

Sved

Savl

Snot

Spyt

Yin/Yang: Yang Yang

Begge

Yin

Yin

Maskuling gren: Tiger Hest Drage, Hund Abe Rotte
Feminin gren: Hare Slange Okse, Ged Hane Gris
Planet: Jupiter Mars Saturn Venus Merkur

Landskab:

Høje faconer

Skarpe tinder

Flade sletter

Runde bakker

Kuperet terræn

De fem dyr Dragen Føniksfuglen Slangen Tigeren Skildpadden
Form Aflang Trekantet Firkantet Rund Bølget

Bygningstyper:

Høje, smalle

Spidse tage

Flade tage

Kupler

Uregelmæssige

Symbolik:

Det feminine,
kreativitet

Energi,
intelligens

Stabilitet,
selve Jorden

Det maskuline
konkurrence

Alt som flyder



Eftersom alt i verden kan opdeles i de fem elementer Ild, Jord, Metal, Vand og Træ er der mange måder elementerne kan listes på. Ovenfor er en liste med nogle eksempler der bruges indenfor diagnostisering og behandling af sygdomme.

Et eksempel på hvordan man kan stille en diagnose er følgende:  En person har hjerteproblemer. Han har røde kinder, sveder meget og fortæller han har en bitter smag i munden. Patienten har tydeligvis for meget Ild i kroppen. Næste del af diagnosen vil være om patienten har meget eller lidt energi. Alle sygdomme kan nemlig skyldes to ting – overaktivitet eller underaktivitet. Hvis svagheden skyldes underaktivitet vil akupunktøren behandle ved at styrke (koreansk: Bo), modsat hvis svagheden skyldes overaktivitet vil akupunktøren behandle ved at svække (koreansk: Sa). Så Hjertet, der er et Ild-element, kan behandles på følgende måder:

Ved underaktivitet skal Hjertet styrkes, det kan gøres på tre måder:

  1. Svække Milt - Ild skaber Jord, dvs Hjertet skaber Milt, hvis Milt er mere rolig, skal Hjertet bruge færrer kræfter på at styrke Milt, dvs Hjerte har flere kræfter til sig selv.
  2. Styrke Lever - Træ skaber Ild, dvs. Lever skaber Hjertet. Når Lever bliver stærkere, styrkes Hjertet tilsvarende.
  3. Svække Nyre - Vand ødelægger Ild, dvs Nyre ødelægger Hjerte, hvis Nyre er for svag og utilstrækkelig til at gøre skade bliver Hjertet stærkere.

Ved overaktivitet skal Hjertet modsat Svækkes. Det kan igen gøres på tre måder:

  1. Styrke Milt – Ild skaber Jord, dvs. Hjertet skaber Milt. Når Milt styrkes, skal Hjertet arbejde hårdere for faktisk at styrke Milt og Hjerte bruger derved sin overskydende energi.
  2. Svække Lever – Træ skaber Ild, dvs. Lever skaber Hjerte. Ved at gøre Lever mindre aktiv, skabes der mindre Hjerte = mindre aktivt.
  3. Styrke Nyre – Vand ødelægger Ild, dvs Nyre ødelægger Hjerte. Hvis Nyre bliver mere aktiv vil det tage energi fra Hjertet og derved fjerne overaktiviteten.

En væsentlig forskel mellem den vestlige verdens opfattelse af sygdom og akupunktur er, at vestens filosofi antager at en bestemt lidelse skyldes en bestemt "defekt" i kroppen, mens akupunktur er baseret på et holistisk (helheds) princip, hvor alt hænger sammen og derfor ikke kan henføres til én bestemt årsag. At stille en diagnose vil således også have karakter af en personlig samtale mellem behandler og patient, hvor der søges at finde ind til mulige årsager til det, man som udgangspunkt betragter som et symptom - nemlige selve lidelsen, sygdommen. - Læs evetuel uddybende om hvad alternativ behandling overordnet er og hvilke forskelle der er imellem vestlig og østerlands sygdomsbehandling i afsnittet "Hvad er alternativ behandling". Selve diagnosen følger flere skridt:


Se. Akupunktøren kigger på ansigtsfarve, udtryk i ansigtet og kropsholdning. Han kigger på tungen for at se på farven, størrelsen og belægning.

Lytte.
Akupunktøren lytter til hvordan patentien taler (højt og hurtigt, langsomt og stønnende osv). Han lytter til hvordan patentien trækker vejret og, hvis der er hoste, hvordan patentien hoster.

Lugte. Akupunktøren lugter til patenten, og evt til spyt eller afføring (f.eks. vil tykt spyt med dårlig lugt kunne blive diagnostiseret som "Slim Hede i Lunger", og sparsom mørkegul stinkende urin kan komme på grund af "Fugtig Hede i Urinblæren")

Spørge. Akupunktøren stiller spørgsmål til patentien, eller til patentiens ledsager, om sygdommen. Akupunktøren kan f.eks. spørge til hvornår problemet startede, hvor længe det har stået på, om der er feber og kuldegysninger, om patienten sveder, om patientens appetit, hviken type mad han foretrækker, om der er smerter, hvordan patentien sover, hvordan afføring, urin, menstruation eller eventuelle blødninger ser ud.

Føle. Akupunktøren tager patentiens puls. Det kan gøres på håndledet, på meridianer og punkter og på den nederste del af maven. Akupunktøren er ikke så interesseret i at måle præcist hvor mange slag hjertet slår, men mere om pulsen er hurtig, langsom, dyb, overfladisk, høj, let, "rullende" osv.


Kilder & tak

NetSpirit ønsker at takke Carsten Jørgensen for lov til at benytte hans tekster fra Hwarangdo.dk, som udgangspunkt for at skrive nærværende kapitel. Carsten er chefinstruktør for den koreanske kampkunst: Hwarang Do i Danmark. Carsten (4.dan Taesoodo, 3.dan Hwarang Do) opnåede i 1989, som den anden europæer nogensinde, sort bælte og instruktør status i Hwarang Do. Han er personlig elev af den øverste stormester for Hwarang Do, Dr. Joo Bang Lee (10.dan) og har trænet under de højst graduerede koreanske og amerikanske instruktører. Tag et kig forbi Carstens side - hermed hjerteligt anbefalet af NetSpirit.

Moderne akupunktur behandling

I moderne akupunktur behandling anvendes flere forskellige metoder til at stimulere akupunkturpunkterne. Det kan være traditionelle akupunkturnåle, elektrisk stimulans (elektro-akupunktur), laser-behandling, vakuum behandling, lydvibrationer (sonopunktur), fingermassage med flere. Mange behandlere har specialiseret sig i en bestemt metode, for eksempel Traditionel Kinesisk Akupunktur, Elektro-akupunktur, Vakuum-akupunktur, Øre-akupunktur o.s.v.

Man udfører i dag ikke alene akupunktur på mennesker, men såmænd også på hunde, heste, køer m.v. Nogle vil sige, at akupunktur virker på næsten alle sygdomme, men metoden er dog ikke helt sikker. Selv ved mindre skavanker kan behandlingen i visse tilfælde være resultatløs. Mange påstår, at den såkaldte Placeboeffekt - det vil sige, at troen er nok til at opnå et godt resultat - er afgørende. Det er dog uden betydning om man tror på akupunktur - det bevises af det faktum, at såvel spædbørn som dyr er blevet behandlet med lige så godt resultat som voksne mennesker. Tro eller motivation er imidlertid altid et positivt element i enhver behandling - hvilket også er et anerkendt synspunkt indenfor det etablerede sundhedsvæsen.

Udfra en vestlig medicinsk forklaring er det stadig uvist hvorfor akupunkturen faktisk virker. Men bl.a. mange forskellige dyreforsøg har demonstreret at akupunktur tydeligvis har en stærk effekt, ligesom man i mennesker kan måle akupunkturens virkning ved at se på blodgennemstrømning, ændringer i blodtryk, frigørelse af kemiske stoffer, elektriske udslag på akupunkturpunkter osv.

WHO har udarbejdet en liste over lidelser, der er behandlingsværdige med akupunktur. Her nævnes bl.a. smerte, gigtsygdomme i led og muskler, hovedpine/migræne, rygsmerter, frossen skulder, tennisalbue, menstruationsproblemer, mavesår, diarré, forstoppelse, bihulebetændelse, hudlidelser, kredsløbsproblemer og lidelser i sanseorganerne (Bannerman, 1979). Listen er udarbejdet på baggrund af erfaringsbaseret viden og er ikke nødvendigvis udtryk for forskningsbaseret viden. I de senere år er brugen af akupunktur blevet udbredt i dele af det konventionelle sundhedsvæsen. Akupunktur bruges nu inden for områder som f.eks. graviditet, fødsel og barsel. Mange fødeafdelinger tilbyder akupunktur som smertelindring og som beroligende middel under fødslen.

En akupunktur behandling er stort set smertefri og varer cirka en time. Der anvendes normalt éngangsnåle for at udelukke eventuel smittefare. Nålene stikkes mellem et par- og op til otte millimeter ned i huden, afhængigt af fedtlaget. Patienten kan ofte føle nålestikket som en svag krampe eller udstrålende ømhed. Under behandlingen fornemmer mange en slags berusende fornemmelse efterfulgt af afslapning. Antallet af behandlinger varierer - til tider er en enkelt behandling nok, men oftest skal man have omkring tre. Der kan forekomme kropslige bivirkninger på behandlingen. Disse reaktioner kan være alt fra ekstrem afslapning til kløe, summen eller prikken flere steder i kroppen. Efter behandlingen oplever nogle patienter træthed og ørhed, og andre oplever forøget energi og livsmod.

Akupunktur vha. nåle anses i henhold til flere højesteretsdomme for et operativt indgreb. Det betyder, at kun læger, tandlæger, dyrlæger eller andre, der ifølge lovgivningen har ret dertil, kan anvende nåleakupunktur i behandlingsøjemed. Andre kan således kun anvende nåleakupunktur i behandlingsøjemed, såfremt de fungerer som ”en læges medhjælp”. I praksis betyder det, at akupunktører uddannet i Østen og alternative behandlere, betragtes som ”lægens medhjælp” og derfor skal de superviseres af en læge. Lægen tilser dog ikke nødvendigvis alle de patienter, der kommer til behandling hos den alternative behandler.

En særlig afart af akupunktur er øreakupunktur hvis virkemåde ligner zoneterapi til forveksling. Den væsentligste forskel er, at zoneterapi benyttes på fødderne og øreakupunktur i ørerne. Både ører og fødder er opdelt i zoner, der repræsenterer bestemte organer eller andre kropsdele.

I 1951 udviklede Raphael Nogier fra Frankrig et system til kortlægning af ørets punkter dvs. de punkter, der relaterer til kroppens organer, muskler, nerver, knogler m.m. Han opdagede at samtlige organer i kroppen er repræsenteret i ørebrusken. En skade eller belastning i kroppen vil give et ømt sted i ørebrusken. Dr. Nogier kortlagde øret og fandt over 100 behandlingspunkter. Forbindelserne mellem punkterne i ørerne og kroppens organer følger merdiansystemet.

Vil du vide mere

Akupunktur kan rubriceres som et spirituelt emne, der har fokus på kroppens sundhed ud fra en spirituel synsvinkel. Andre begreber, der kan rubriceres i samme kategori er Homøopati, Bachs blomstermedicin, healing og massage. Nævnes bør også afsnittet Biorytmer, der giver grundig beskrivelse af alle tre biorytmer; den fysiske, den psykiske og den intellektuelle, samt mulighed for at du kan udregne dine egne biorytmer.

Hvis interessen er omkring begrebet meridianer har også begrebet Zoneterapi dem som fundament for behandlingen og de benyttes meget i Yoga og har tæt sammenhæng med begrebet Chakra. Og endelig hvis interessen er omkring "De fem elementer" behandles disse uddybende i afsnit om Feng Shui. Hvis du er interesseret i overordnet at vide hvad er alternativ behandling så læs vores afsnit herom. I forlængelse heraf kan anbefales afsnit om Helskekost og urtemedicin. Nærliggende - når fokus er på spiritualitet og kroppens sundhed - er også afsnit om faste og udrensning.