Skip to navigation | Skip to content

 

Hypnose

Du er her: NetSpirit - Emner - H - Hypnose

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3850
Online profiler 0
Online gæster 301
Åbne spørgsmål 583
Besvarede spørgsmål 2911

Almanak

Thu, 17. August 2017

Solen i dag

Solopgang:05:51
Solnedgang:20:36

Månen lige nu

Full Moon

Hypnose

Ved hypnose sættes man i en afslappet tilstand, hvor underbevidstheden er åben for positiv påvirkning. Den tilstand man kommer i ved hypnose kan sammenlignes med tilstanden når vi dagdrømmer eller indlever os i en god film. Man bevare ved hypnose selvkontrollen og kan selv afbryde behandlingen hvis det ønskes.

Hypnosens styrke ligger i tilgangen til vores underbevidsthed bliver nemmere og i den udstrækning, at der i det underbevidstheden ligger nogle følelser, oplevelser, adfærdsmønstre, der ikke støtter en, men måske ligefrem bremser en i at leve på den måde, vi ønsker, kan hypnose hjælpe med afklare disse forhold. Idet hypnose også antager at mange fysiske forhold er psykisk betingede, altså styret af vores sind, ser man ofte at hypnose bliver foreslået til at kunne ændre diverse adfærdsmønstre, såsom rygning, spiseforstyrrelser etc.

Hypnose ligger et sted imellem den psykologiske og den spirituelle verden. Med dets fokus på det ubevidste kan det være et vigtigt redskab til selvforståelse. Et andet ord for hypnose er trance, der kommer af det franske ord tranchere, der betyder at skære fra. Man har i trance kun fokus på en enkelt ting, alt udenom bliver ignoreret.




Hypnose - eller hypno-terapi, som det også kaldes - er således en metode, der kan løse op for blokeringer og begrænsninger, vi ubevidst har skabt i vores barndom eller senere i livet. Metoden kan afhjælpe problemer, der er relateret til angst, sex, stress, manglende selvværd, dårlige vaner, ringe motivation etc. En behandling varer mellem 11/2 og 2 timer og starter med en samtale, hvor hypno-terapeuten finder ind til de problemer og/eller behov, der måtte være. Trancen bliver tilrettelagt på baggrund af denne samtale og udføres herefter. Ofte vil 1-2 behandlinger være nok, andre gange skal der længerevarende behandlingsforløb til.

Alle kan blive hypnotiseret. Der er dog enkelte, hvor dyb trance først opleves anden gang de er i terapi. Hvis du mener at du har svært ved at blive hypnotiseret kan du må fordel lytte til en afslapnings lyd cd. Den vil gøre det lettere for dig at slappe af og derved have lettere ved at opleve trancen. Det er så vidt vides aldrig sket at en person ikke er kommet ud af trancetilstanden igen.

Det er meget individuelt hvordan det føles at blive hypnotiseret. De fleste oplever dog en meget kraftig afslapning af alle muskler i kroppen og en fokuseren på det der sker indeni, i stedet for alt det der sker udenfor. Hvis du i trancen blev bedt om at forestille dig at du flyver, vil du kunne opleve det på samme måde som i en drøm. De indtryk du oplever i hypnosen vil ofte være stærkere og mere virkelige end hvis du forestillede dig dem i almindelig vågen tilstand.

Hypnoterapi er først og fremmest et samarbejde og det er ikke muligt at få en person til at afsløre noget i trance, som personen ellers ikke ønsker at afsløre. Du mister således ikke kontrollen selv om du er i hypnose. Du mister den kontrol som dit bevidste sind har over dig. Dog mister du ikke kontrollen over din krop og dit sind. Det kan ikke lade sig gøre at få nogen til at gøre noget i hypnose som de ikke har lyst til at gøre. Du vil under hele forløbet være opmærksom og til stede. Du vil altid kunne høre hvad hypnoterapeuten siger, og du vil altid kunne sige ja eller nej til de forslag der bliver givet dig i trancen.

Vil du vide mere

Hvis man ser på hypnose som et redskab til at komme i kontakt med sit ubevidste har det naturlige relationer andre begreber, der har det samme som sit omdrejningspunkt. Det ubevidste sættes ofte lig med intuition og omhandler således vores evne til at være opmærksom på - og tro på - de tanker, følelser og meninger, vi har et eller andet sted, men som vi ikke rigtig kan forklare på en logisk rationel struktureret måde. Området hypnose har således eksempelvis relationer til "Numerologi", "Tarotkort", "Pendulering" m.fl.

Hvis man ser som hypnose ud fra at man herigennem lukker alt ude og altså udelukkende koncentre sig om en enkelt ting har begrebet relation til "Meditation".