Skip to navigation | Skip to content

 

Hekse (Wicca)

Du er her: NetSpirit - Emner - H - Hekse/Wicca

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3881
Online profiler 0
Online gæster 336
Åbne spørgsmål 591
Besvarede spørgsmål 2927

Almanak

Mon, 11. December 2017

Solen i dag

Solopgang:08:23
Solnedgang:15:43

Månen lige nu

Full Moon

Hekse/Wicca

Definitionen på en heks er et menneske, der er i pagt med naturen og dyrker naturens guder og gudinder. Hekse lever deres liv efter  adskillige århundreders nedskrevne erfaringer fra forskellige folkeslags kloge koner og mænd, præster, helbredere og magikere. Når hekse er kendt for deres spådomskunst er det fordi, de er mere opmærksom på naturen end almindelige mennesker. Ud fra deres kendskab til tegnene i naturen ligger de mærke til om det regnede eller snede på denne eller hin dag, årstidernes indvarsel etc. og er derfor i stand til forudsige f.eks. om høsten vil blive god.

At være heks blandes undertiden sammen med satanisme, men forskellen ligger i at mens satanisme er en direkte fornægtelse af kristendommen, hvor man tilbeder Satan i stedet for Kristus, har hekse ingen forbindelse med kristendommen (Læs uddybende om satanismen i afsnittet; Det okkulte). Misforståelsen skyldes måske at visse heksegrupper tilbeder en hornet gud, som de undertiden kalder Satan, men denne er ikke nødvendigvis ond, og har intet med kristendommen at gøre. Om vores dags hekse vides at de ofte ikke udskiller sig fra andre mennesker, ved andet end at de er meget lydhøre overfor og undertiden også tilbeder naturen og de åndsvæsener, der er heri.




Nogle hekse vælger at tage deres referencepunkt i bogen; "The Witchcult in Western Europe" (Heksenes gud), som den engelske antropolog Margaret Murray skrev i år 1921. I indledningen til bogen skriver Murray; " Igennem lange historiske perioder, var heksen både æret og elsket. Hvad enten der var tale om en mand eller en kvinde, var det her man henvendte sig om hjælp i sygdom, råd om vanskligheder eller for at høre om fremtiden". Da bogen udkom var teorien om - at hekseri langt fra er et produkt af middeladerlig overto og fantasi, men at heksetro og wicca, har rødder tilbage til urmennesket - en sensation. I bogen beskrives diverse omkring hekse; hvorledes de samles i grupper på sædvanligvis 13 medlemmer, hvad deres højtider er, hvad de tilbeder etc.

Bogen blev fulgt op i år 1954, hvor en engelsk herre ved navn Gerald Gardner sammen med en anden engelsk herre ved navn Aleister Crowley udgav "Witchcraft today", en bog, der på mange måder byggede på Margaret Murray's ideer. Bogen supplere især med hensyn til beskrivelse af hekseritualer og hekseceremonier. Bogen har fået megen kritik - ikke mindst fra heksekredsene selv. Kritikken går på at bogen egentlig ikke har megen med egentlig heksedom at gøre men mere er en bog forfattet af nogle mennesker som led af bizarre seksuelle drifter og de indså det smarte i at kombinere disse lyster i en ny heksekult, hvis ritualer indbefatter nudisme, masochisme og parringer.

Hekseprocesserne

Omkring år 1300 havde kristendommen fået så megen magt, at en systematisk forfølgelse af anderledes tænkende mennesker og religioner var mulig. Man anklagede folk som hekse eller kættere, hvis de afslørede kendskab til helbredelsesmetoder eller en hvilken som helst anden indsigt i naturens love og verden end den kirkeligt godkendte lære.

I ly af kirkens motiver om magt trivedes massehysteri om hekse blandt lægmand. Der var næsten ikke den årsag, der ikke kunne bruges som påskud for at udråbe hinanden som hekse. Blev husdyrene syge, mælken sur, eller slog høsten fejl, var det sikkert landsbyens særling, en handicappet eller forhadt nabokone, der havde forhekset familien ved at have kastet onde øjne eller ved at have udsagt skadelige besværgelser.

Uden at svælge for meget i hekseprocesserne kan nævnes at de var aldeles frygtelige, med tortur, der kunne få enhver til at sige at man var heks, bare for at undgå yderligere smerte og nedringelse. Men inkvisitorerne var ikke tilfredse med blot at få heksen til at tilstå.

De skulle tillige angive andre hekse og ofte stoppede torturen ikke før et vis antal var angivet. Det kan ikke undre at der kom mange tilståelser og mange angivelser af nye hekse. Mere end noget andet satte bogen Malleus Maleficarum (Heksehammeren) fra 1486 skub i de næste århundreders hekseprocesser over hele Europa.

Den beskriver detaljeret hvordan hekse kan identificeres, anklages, tortureres og domfældes. Hele proceduren - alle de prøver og torturmetoder for at få den stakkels kvinde til at tilstå - finder man i denne bog, der blev udgivet af de tyske dominikanermunke, Krämer og Sprenger. Disse to herrer har ikke haft noget bedre syn på kvinder end de fleste gejstlige på deres tid, og de har formået at stable talløse prøver på benene for hvilket væsen kvinden skulle være.

I Danmark blev den første "heks" brændt på bålet i Stege i 1540 og de sidste hekse henrettet i år 1693. De officielle Hekseprocessen sluttede definitivt efter retssagen mod nogle besatte kvinder i Thisted i år 1699, hvor Højesteret konkluderede at kvinderne var hysterikere og anklagerne bedragere. Så sent som i 1722 kom en "heks" dog på bålet i Salling, og i 1897 blev en såkaldt "heks" lynchet i Vendsyssel. Alene i Danmark mistede op mod tusinde "hekse" livet i flammerne. Helt indtil 2. verdenskrig er der eksempler på, at folk med ry som "hekse" blev forfulgt i Danmark.

Hekseforfølgelserne var en konsekvens af den katolske kirkes dogmer og af ønsket om øget magt. Kvinderne sad inde med viden om sygdomme, om processer i naturen og religiøse forestillinger som var truende for kirkemagten. Parallelt med den officielle kristne religion eksisterede der blandt bondebefolkningen i Europa længe resterne af en gammel før-kristen religion med rødder i matriarkalske traditioner. Mange af disse traditioner blev videreleveret af kvinderne: fra mor til datter og atter til hendes datter. Nogle var dele af den gamle religion, en kult med stærke islæt af afgrøderitualer. Alligevel havde de fleste traditioner karakter af praktisk viden om forholdsregler over for sygdomme, om kvindekroppen og hvorledes den fungerer - nok især om svangerskab, fødsel og abort.

Disse kyndige kvinder blev set op til, beundret, frygtet og hadet. I folks øjne var deres magt stor. Magt over liv og død, evner som virkede overnaturlige på folk, lød som trolddom. Det blev derfor en let sag for kirkens mænd at skabe grundlag for had og rædsel overfor disse kvinder. Det som før var en hjælp i dagliglivet, blev nu stemplet som antikristendom og djævelskab.

Heksene var således først og fremmest bærere af en tradition af gamle medicinske principper, og en livsopfattelse hvor mennesket var stærkt knyttet til det cykliske i livet på jorden, i vækstperioden, årstiderne, månefaserne, kvindens menstruationscyklus, flod og ebbe. Der er meget der tyder på, at de har haft et godt kendskab til kroppen - især kvindekroppen og hvorledes den fungerer, både fysisk og psykisk. De har kendt til planternes vækstpladser, de levevilkår de havde behov for, hvad de indeholdt, hvordan de indvirkede på kroppen - alene og sammen med andre planter - og det rette tidspunkt at plukke dem på. De kilder vi har adgang til, beretter om en højt udviklet urtevidenskab.

Den europæiske heks' medicinske indsats har været koncentreret på to områder: at værne om svangerskabet og øge høsten, og det modsatte: at hindre fødsler. De var dygtige jordemødre for både kvinder og dyr, og de lå inde med midler mod sygdom og andre problemer under svangerskabet. Deres metoder kombinerede hensynet til den fysiske og psykiske sundhed, og den psykiske tilstands indvirkning på fostret.

Vejledning i og brugen af forskellige præventionsmidler samt midler til at fremkalde abort var det andet hovedelement i deres aktiviteter. Og her har planterne haft stor betydning, samt eventuelle mekaniske teknikker. I beretningerne fra hekseprocesserne i bl.a. Frankrig og England er det især to store «synder» kvinderne bliver anklagede for: aktiviteter som regulerede kvindernes og dyrenes frugtbarhed, og det at tage livet af små børn.

Dette var en alvorlig trussel mod kirken og Guds orden. At kvinderne kunne kontrollere deres egen frugtbarhed var for kirkens mænd ufatteligt, og noget der vakte rædsel. Kunne kvinderne kontrollere sig selv, kunne de også bremse og kontrollere anden produktion i samfundet. Overfor disse kræfter følte kirken og dens «læger» sig magtesløse. Mens det de gamle lægekoner gjorde havde sit grundlag i en praktisk forståelse af hvorledes kroppen fungerer, var kirkens metoder sørgeligt mangelfulde.


Heksenens traditioner og kundskaber har således rødder langt tilbage i tiden. Deres gud blev af nogle kaldt «Den Hornede Gud». Men oprindelig har guden blot været partner til en stor gudinde - den store livgivende gudinde - som under forskellige navne blev dyrket i flere tusinde år i hele området omkring Middelhavet og videre østpå. De europæiske hekses kult kan sammenlignes med den gamle græske dionysoskult, som havde sit udspring i Trakien - et område med stærke matriarkalske træk langt op i antikkens Grækenland.

Dionysos blev dyrket i månelyse forårsnætter af kvinder og kun kvinder. De opfattede ham som inkarneret (legemliggjort) i en lille gedebuk, og kulten kulminerede i fortæringen af guddommen. Ritualerne var af en stærk orgiastisk karakter og var en hyldest til jorden og høsten. Meget af dette er identisk med heksekulten. Til disse små religiøse samfund hørte som oftest tolv kvinder og en mand - i alt tretten. Den 13. deltager - manden - spillede samme rolle og blev betragtet som inkarnationen af guddommen. Han var oftest klædt ud som ged, tilsyneladende oftest med gedeskin og horn - altså som en buk.

Processen - retssagen mod den, som blev beskyldt for hekseri, finder man som nævnt i bogen Malleus Maleficarum. Det mentes, at heksene stod i pagt med Djævelen, og når de indgik i denne pagt, fik de et mærke på kroppen, hvor han havde rørte ved dem. Dette mærke blev betragtet som et bevis på, at kvinden var en heks, og fandt man et sådan mærke på en mistænkt var vejen til bålet ikke lang.

Mærket mentes at sidde på kroppens venstre side. For at finde dette mærke blev kvinderne stukket med nåle over hele kroppen - fra tå til isse. Det mentes at være en følelsesløs plet, men nogle gange taler kilderne om en plet på størrelse med en lille brystvorte. Dette var en sikker prøve, for sådanne mærker har næsten alle mennesker.

En anden prøve var vandprøven. Kvindens hænder og fødder blev bundet sammen, og så blev hun kastet i vandet. Flød hun var hun en heks, sank hun var hun uskyldig. Ofte blev der bundet et tov omkring livet på kvinderne, og på den måde var det en let sag at holde dem flydende. Hvis kvinden ikke græd under den frygtelige tortur hun blev udsat for, var det et bevis på skyld. Hekse mentes ikke at kunne græde.

Hvis disse prøver ikke slog til, fandtes der en mængde andre. Hvis de synder heksen blev dømt for ikke var af den værste slags, hændte det at hun blev hængt før hun blev brændt - en lidt lettere måde at dø på. Derefter blev hun brændt, for man mente at ilden rensede sjælen for den synder.

I dag findes sagsakterne fra trolddomssagerne to steder: på Landsarkiverne som opbevarer herreds- og landstingenes gamle protokoller, og i Rigsarkivet hvor Højesterets arkivalier findes. Folkloristiske optegnelser, der fortæller, hvad almindelige mennesker har troet og tænkt om hekse findes i Dansk Folkemindesamling.

Vigtige hekseskrifter

Der findes en række vigtige skrifter for hekse. Disse har igennem tiden været omgivet af megen hemmelighedskræmmeri. Nogle af de vigtigste er "Heksens 13 mål", "Heksens leveregler", "Ye Wiccan Rede" og "The Witches' Creed".

De to første skrifter er der egentlig ikke megen okult eller mystisk ved. Nærmere er det fornuftige leveregler. Lidt mere kryptisk bliver det i skrifterne "Ye Wiccan Rede" og "The Witches' Creed". Men læs og bedøm selv.

Heksens 13 mål

1) Kend dig selv. 2) Kend din Kraft. 3) Lær. 4) Brug viden med visdom. 5) Opnå balance. 6)Vælg dine ord med omhu. 7) Hold styr på dine tanker. 8) Pris livet. 9) Lev i harmoni med Jordens cyklus. 10) Træk vejret ordenligt og spis ordenligt. 11) Motionér din krop. 12) Meditér. 13) Ær Gudinden og Guden.

Heksens leveregler

For at bruge Kraften må du føle den i dit hjerte og kende den i dit sind. Vær forsigtig med hvad du gør. Vær forsigtig med hvem du stoler på. Brug aldrig Kraften til at gøre andre ond for alt sendt ud kommer tilbage. En Heks bruger aldrig Kraften mod anden Heks.

Ye Wiccan Rede

1) Adlyde de love der er givet dig, ophold dig i perfekt kærlighed og tillid. 2) Lev og lad leve, giv og tag i lige mål, misbrug ingen. 3) Lav en tredobbelt cirkel omkring dig, hvis mørket kommer. 4) For at binde dine formularers styrke, udtalt dem  med rytme. 5) Se med blide øjne, rør med blide hænder, tal lidt og lyt meget. 6) Under den voksende måne skal I synge de ord der er jer givet. 7) Under den aftagen måne mes de runer der afviser. 8) Når månegudinden er ny, ær hende to gange i hver bøn. 9) Når månen er på sit højeste, er det tid at fremføre dine drømme mål. 10) Når nordenvinden kommer, lås din dør og beskyt den med et segl. 11) Når søndervinden kommer, er tiden for kærlighed. 12) Når vestenvinden kommer, vil sjæle fra de døde ikke kunne finde ro. 13) Når østenvinden kommer, bringer det nyt, vær parat til fest. 14) Ni sorter af træ må bruges som brænde, noget hurtigt, noget langsomt. 15) Hylden er gudindens træ, forbandet være den, der brænder det. 16) Når livets hjul begynder at dreje, så vil dit liv begynde sin færd. 17) Når livets hjul er midtvejs, bring dit offer til at ære guden der regerer. 18) Beskyt naturen, velsignet af gudinden. 19) Over vand der ej står stille, kan du der sandheden finde. 20) Når andre vil bestemme over dit liv, lad ham aldrig se det du skrev. 21) Den der ej give respekt til livets træ, kan ikke stoles på. 22) Vær velsignet når i mødes og igen når i går, det giver glæde i dit hjerte. 23) Husk den trefoldige lov, tre gange bortvist er tre gang godt. 24) Når dårlige tiden viser sig, bind da lyset på din pande. 25) Sandhed og kærlighed går hånd i hånd, bryder du den ene, mister du den anden. 26) Kun når lyset er i dit hjerte og sjæl, udfør hvad du har vilje til.

The Witches' Creed

Hear now the words of the witches, The secrets we hid in the night,
When dark was our destiny's pathway, That now we bring forth into light,
Mysterious water and fire, The earth amd the wide-ranging air;
By hidden quintessence we know them, And will and keep silent and dare.
The birth and rebirth of all nature, The passing of winter and spring,
We share with the life universal, Rejoice in magical ring.
Four times in the year the Great Sabbat Returns,
and the witches are seen at Lammas and Candlemas dancing, In may Eve and old Hallowe'en.

When day-time and night-time are equal, When sun is greatest and least,
The four lesser Sabbats are summoned, And Withes gather in feast.
Thirteen silver moons in a year are, Thirteen is a coven's array.
Thirteen times make a Esbat make merry, For each golden year and a day.
The power that was passed down the age, Each time between a woman and man,
Each century unto the other, Ere time and the age began.

When drawn is the magical circle, By sword or athame of power,
Its compass between two world lies, In kand of the shades for that hour.
This world has no right the to know it, And the world of beyond will tell naught.
The oldest of Gods are invoked there, The Grat Work of magic is wrought.
For the two are mystical pillars, That stand at the gate of the shrine,
And two ate the powers of nature, The forms and the forces devine.

The dark and the light in siccession, The opposites each onto each,
Shown forth as a God and a Godess: Of this our ancestors teach.

By night he's wild wind's rider, The Horn'd One, the Lord of the Shades.
By day he's the King of the Woodland, The dweller in green forest glades.

She is youthful or oldas she pleases, She sails the torn clouds in her barque,
The bright silver lady of midnight, The crone who weaves spells in the dark.
The master and mistress of magic, That dwell in the deeps of the mind,
Immortal and ever-renewing, With power to free or to bind.

So drink the good wine to the Old Gods, And Dance and make love in their praise,
Till Elphame's fair land shall recieve us In peace at the end of our days.
And Do What You Will be the challenge, So be it Love that harms none,
For this is the only commandment.

By Magic of old, be it done!

Wicca

At være heks benævnes undertiden som at være Wicca. Da dette område har sine helt egne regler, som ikke nødvendigvis er dækkende for hele hekseområdet er der her søgt at forklare hvad Wicca er.

Kort sagt er Wicca en løst organiseret naturbaseret religion. En Wicca tror på wicca og respekterer naturen og dens kræfter. Forskellen på en hedning, heks og Wicca er at en hedning er en person der dyrker hedensk religion, f. eks Wicca, de nordiske guder og andre lign. religioner/trosretninger.

Nogle wiccans kalder sig hekse, andre gør ikke. Der er principelt ingen forskel på at være heks eller være wicca. For sidstnævnte er der dog nedskrevet nogle forskellige regler, ligesom der kan følges forskellige grene og traditioner indenfor wicca. Man kan sige at wicca er en delmængde af hele hekseområdet.

Generelt tror wiccaner på det samme som andre hekse, der ikke kalder sig wiccaner. Eksempelvis med hensyn til guddyrkelsen så dyrker wiccaner som andre heske mange forskellige dyre- og naturguder. Ubetinget mest populære er dog Guden og Gudinden. Ligeledes tror wiccaner, som andre hekse, på at alt hvad vi gør og sender ud kommer trefoldt (tre gange) tilbage, så hvis du gør noget godt, så kommer det tilbage til dig, og ligeså hvis du gør noget dårligt. Måske derfor er hekse generelt ikke meget for at lave besværgelser !

Wicca er ikke en forening, kult eller et hemmeligt broderskab og der er i de fleste udformninger (jf. nedenfor) ikke nogle specielle faser eller ritualer, der skal gennemgås hverken ved optagelsen eller i hverdagen.

Nogle traditioner kræver dog at man skal være indviet, efter et hvis stykke tid som "lærling" inden for deres bestemte tradition. Man skal ikke have specielle evner for at være wicca/heks. Wiccaner/hekse deler den udbrægede opfattelse indenfor den spirituelle verden at alle mennesker har "evnerne", nogle er bare ikke bevidste om dem.

Nogle wiccaner/hekse tror på reinkarnation, andre gør ikke. Man benævner en person, der praktisere Wicca for en Wiccan/Wiccaner, uanset køn. Pentagrammet er et vigtigt symbol for Wicca. Af dets fem spidser symboliserer de fire verdenshjørner/de fire elementer og den sidste spids symboliser sjælen/naturen. Pentagrammet må ikke forveksles med Jødestjernen, der har seks spidser. Wicca bruger det opadvendte Pentagram. Det nedadvendte pentagram, som  satanisterne bruger symbolisere elementernes dominans over ånden.




Grene og traditioner inden for Wicca


Alexandrian Wicca
Alex Sanders startede denne retning i England omkring 1950-1960´erne. Han sagde at han var blevet inviet af sin mormor 1933. Han stod meget frem i medierne, og blev kaldt for "King of Witches" (Heksens konge). Janet og Stewart Fararr´s bøger, var meget medvirkende i at Alexandrian Wicca blev kendt.

Denne tradition  kombinerer Qabbalistic med Gardenerian. Selvom den på nogle punkter minder om Gardernerians Wicca, er den mere eklektisk og  har ikke nær så strenge regler.  F.eks er det frivilligt om man vil være nøgen under cermonier. Mange af cermonierne er meget formelle og går meget over i mod cermoniel magi. Yperst præstinden er, som i den Gardenerianske tradition, højste instans.

Britisk Wicca
En tradition med meget stærke rammer og struktur, med grader. Ritualerne minder meget om Celtisk og Garderners Wicca. Medlemmerne bliver oplært igennem et graduerings synstem.

Caledonii / Celedonii / Caledonni / Hecatine
Denne tradition stammer fra Skotland, og fastholder de skotske festivaler og traditioner.

Petti-Wita / Skotsk Wicca
Denne gren består mest af enlige hekse der fokuserer meget på det gudomelige i naturen, og ikke ret meget på religionen som sådan. Denne gren menes at være præ-celtisk og startet i nord-skottland.

Celtisk Wicca / Church of Wicca / Den Wiccanske Kirke
Denne tradition stammer fra Det Britiske ø-rige, og blev startet af Gavin og Yvonne Frost. De tilbyder brev-kursuser i deres form for wicca. De har altid været mere offentlige end de fleste andre traditioner, f.eks publicerer de deres kursuser i "National Enquirer" og lign. medier. Celtisk Wicca lægger stor vægt på helbredende planter, og dyrker naturen og healing meget. De går også meget op i "Små-folket" og "The Ancient Ones".

Cermoniel Wicca
De bruger meget cermoniel magi, for at opnå en stærkere forbindelse med det Gudomelige, og for at indse deres foremål her i livet og deres evner. De bruger tit den Egyptiske og/eller den Quabbalistiske magi.

Dianic Wicca
Dianic Wicca er bliver tit kaldt feministisk Wicca, og har en tendens til at være meget politske aktive. Den består af to fremtrædende Retninger 1) Denne retning blev startet i Texas af Morgan McFarland og Mark Roberts.De tilbeder mest Gudinden, men Guden bliver også tilbedt som hendes partner. Denne retning har både mænd og kvinder i deres Covens. 2) Denne retning er meget feminisk og tilbeder kun Gudinden. Der er kun kvinder i deres Covens. Disse Covens er som regle løst struktureret, og har intet hireaki.

Druider
Denne retning er meget natur-baseret. De fleste ritualer bliver holdt udendøre, uanset vejr. Den er baseret på udøvelse, ritualer og magien som de gamle Celtiske druider brugte. Der er mange grene inden for denne tradition, og giver tit anledning til debat inden for det Hedenske Samfund.

Eklektisk Wicca
Eklektisk Wicca er en helt fri form for Wicca. Den blander mange traditioner og retninger inden for Wicca. Ritualerne er som regel lavet af den udførende selv. De studerer mange magiske systemer og håndplukker det der virker bedst for dem. De har som regel også en masse forskellige Guder og Gudinder som de påkalder alt efter behov. Denne form for Wicca er meget udbredt, især herhjemme.

Enlig Wiccan
En som praktiserer alene, (men deltager måske i ny og næ til festivaler i anledning af de forskellige højtider sammen med en coven). En enlig praktiserende Wiccan kan følge hvilken som helst tradition, eller slet ingen. Altså ikke en Wiccan da ikke lever i et parforhold, men en der praktiserer alene. En anden betegnelse for en heks, der praktiserer alene er "En køkkenheks" eller en "Klog kone ". Hermed menes en praktisk heks som fokuserer på magi og spiritualisme centreret omkring "hjertet og hjemmet". De fokuserer meget på den praktiske del af magien, Jorden (planeten) og de fire elementer.

Faery/Faerie/Feri Wicca
Faery Wicca er en meget miljø-baseret retning. De hævder at traditionen stammer fra den mundtlige fortællinger af Tuatha De Dannan fra Irland, de guddomeligheder som blev til Faery-folket.  Der er dog mange forskellige grene af denne retning. Som regel arbejder Faery Wiccans med naturlige energier, ånder (også kendt som Faeries). Et par af de mere kendte navne inden for denne retning er Victor og Cora Anderson og Tom Delong (Gwydion Penderwyn). Meget brugt inden for Faery er, Polytisme (= at have flere guder/gudinder), praktisk magi og selv-udvikling. Nogle bruger sine egne digte og musik i sine ritauler.

Garderisk Wicca
Gerald B. Garnder startede denne gren af Wicca i 1950´erne i England. Gardner selv påstår at denne retning har eksisteret meget længere, i hemlighed, helt tilbage til middelalderen. Uanset om den er så gammel eller ej er der ingen tvivl om at Gardner har været medvirkende til at Wicca blev udbredt. Det er en meget struktureret gren af Wicca, med et meget nøjagtigt hiraki-system. Yperst præstinden er som oftest den øverste insatns i de forskellige covens. Som i mange andre grene inden for Wicca skal man igennem 3 grader før man kan blive Yperst Præst/inde.

Typiskt Garderisk er at man ser Gudinden som den tre-delte (Ungmø, moder og Gammel Kone) med en mandelig ledsager (med to sider, Den unge sommer konge og den Gamle vinter konge). De følger meget nøje Skyggernes bog men må dog godt tilføje nyt til den hvis bare de bevarer orginalen. En Gardisk Wiccan  kan altid føre deres stamtræ tilbage til en af de Yperst præstinder der arbejde med Gerald Garnder. Yperst Præstinden i en Coven kan vende sig til deres "dronning" (den yperst præstinde der i sin tid indviede dem), dette bevarer den lige linje og skaver et hav af erfarne og viise ledere og lærere.

"Nedarvet" Heks/Wiccan
En heks/Wiccan der er oplært af et familie medlem og/eller kan spore deres familietræ tilbage til en anden/andre Heks/e. Det sker dog til tider at man "adoptere" andre ind i famlien, som regel i mangel på arvinger, men ikke ret tit. Disse Wiccans følger, naturligtvis, den retning af Wicca de er oplært indenfor.

Seax-Wica/Saxon Wicca
Denne retning blev startet i 1973 af forfatteren Raymon Buckland, som på det tidspunkt var en Garderisk Wiccan. En af de første traditioner der tillod enlige hekse og selv indvielse. Disse to aspekter har gjort det til en meget populær tratidion. Den anerkendte at der måske ikke altid var et coven lige rundt om hjørnet og at man selv kunne starte en.

Shamanistisk Wicca
Moderne shamanisme er natur baseret. Personen agerer både healer, præst/-inde, magiker, lærer, åndelige guide og kontakt med guderne. De bruger forskellige eksistensnivauer til forskellige udøvelser.


Heksenes højtider

Yule, vintersolhverv, omkring 21. december, er den længste nat i hele året. Hekse samles for at kalde på Solens lys. Yule nat, bruger heksene magi  for at dreje Hjulet, for at sikre genfødsel af Solen på himlen. At sende deres energi til Solen er heksenes måde endnu engang få dagene til at blive længere og bringe Solens varmende lys tilbage til jorden, for at give frugtbarhed til dyrene og planterne i Foråret.

Imbolg, Imbolc, Kyndelmisse, 2. februar. Hekse bliver opmærksomme på at solens energi langsomt vokser sig stærkere. Moder Jord er langsomt ved at vågne under solens nyvågnede energi. Nu kalder heksene Moderen til at acceptere denne energi og til at bruge den til at velsigne menneskene og forny Jorden. Heksene tilkalder den unge Sol Gud, for at forstærke ham, og trække hans frugtbare energi tilbage til Moderen.

Ostara,  forårsjævndøgn, omkring 21. Marts. Dagen og natten er nu lige. Mens lyset overtager mørket fejrer heksene frugtbarheden på Jorden og den voksende energi fra den unge Sol Gud. I et symbolsk ritual er den unge Gud bevæbnet med de værktøj der er nødvendige for at bekæmpe mørket, mens han rider over himlen. Heksene takker for det kommende lys.

Beltane, 1. maj. Heksene fejrer giftermålet af Guden og Gudinden. At danse rundt om majstangen er en gammel Beltane tradition

Midsommer, omkring 21. Juni. Ved denne tid fejrer heksene at Solen er på det højeste af sin magt. Heksene trækker energien ind i Moder Jord, så hun kan fortsætte sin vækst. Heksene takker for frugtbarheden og tilvæksten af ting i og omkring os. Heksene forbereder sig på de forandringer der starter når Solens styrke begynder at falme.

Lughnasadh, 1. August. Dette er den første af tre høstfester, korn høsten. Heksene takker for de afgrøder og den frugtbarhed fra Jorden. Heksene ærer opvågningen af Sol Guden, og takker for sæden fra de planter som vi igennem dødsprocessen (høsten) har modtaget, til genfødsel næste sæson.

Mabon, efterårsjævndøgn, omkring 21. September, er den anden høstfestival i heksens kalender, og den takker for den gavmilde høst af frugt og grønsager. Hekse mødes og deler festivalens fest med familie og venner. Det er både en glad og alvorlig tid.  Når Mabon falder, forbereder heksene sig på årstiden af søvn, den mørke tid, Efterår og Vinter. Hekse kalder på dyrenes ånder, for vejledning og indsigt.

Samhain, 31. Oktober, er heksenes nytår. Det er tid hvor heksene anser sløret mellem verdnerne er tyndest. Det lader os kommunikere med vores nære og kære der har passeret og vores forfædre. Vi invitere dem til at deltage i vores festligheder. Hekse samles for at fejre den sidste høst med venner og familie. For en heks, er dette en stærk magisk tid. Det er tiden til at slippe alt de forkerte i vores liv, og gøres os klar for en fremtid af balance, harmoni, lykke og helbred.  For hekse er det også en tid til at takke og huske alle dem fra fortiden som kæmpede for den ret vi har i dag.

Begravelse, er et emne, som diskuteres ivrigt hos diverse ikke-kristne grupper. Mange hekse har ikke lyst til, at blive begravet i kristen jord, da dette for dem, er meningsløst. Der er få andre muligheder:

Iflg. Kirkeministeriet, må du godt begrave en person på din grund, hvis følgende betingelser er opfyldt a) Grunden skal være min 500 kvm. stor. b) Den døde skal være kremeret (brændt). c) Man må ikke opstille nogen form for mindesmærke over den dødes grav. d) Man skal vide ned til den sidste centimeter, hvor den døde er begravet på sin grund.

Et andet valg er, at få sine asker spredt ud over havet. Hvis man ikke har lyst til at blive brændt er ens muligheder meget små, da der findes  meget få ikke-kristne begravelsessteder.

Vil du vide mere

Begrebet hekse har forskellige relationer afhængig af hvilke dele af begrebet man er interesset i.

Hvis interessen er omkring det at leve i pagt med naturen, er det afsnittet Helskekost og urtemedicin der umiddelbart er mest nærliggende at relatere til. Andre afsnit, der har fokus på kroppens sundhed ud fra en spirtuelt vinkel er  Homøopati og Massage. Nævnes bør også afsnittet Biorytmer, der giver grundig beskrivelse af alle tre biorytmer; den fysiske, den psykiske og den intellektuelle samt mulighed for at du kan udregne dine egne biorytmer. Og endelig, skal der gøres opmærksom på  afsnittet Hvad er alternativ behandling, der måske kunne være interessant, idet det overordnet belyse hvad alternative behandling dækker over.

Hvis der ses på de aspekter at hekse skulle være i stand til at spå, er det emnerne "Profeter & profetier" og den overordnede beskrivelse af "Skæbnebegrebet" der måske er af interesse. I forlængelse af omtalen af hekseprocesserne kunne det måske have interesse kort at opfriske kundskabet til kristendommen og dens historie.