Skip to navigation | Skip to content

 

I Ching

Du er her: NetSpirit - Emner - I - I Ching

I Ching

Hexagrammer

Træk et Hexagram

Træk et Hexagram Kort og nemt

Fortolkning

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3806
Online profiler 0
Online gæster 317
Åbne spørgsmål 576
Besvarede spørgsmål 2876

Almanak

Thu, 23. March 2017

Solen i dag

Solopgang:07:01
Solnedgang:19:30

Månen lige nu

Full Moon

I Ching

I Ching (Forvandlingernes bog) menes at rumme al østens visdom, koncentreret i 64 hexagrammer, som du kan konsultere og få vejledning omkring - ja faktisk hvad som helst. Beskrivelserne af hexagrammerne er undertiden en smule kryptisk, hvorfor værket I Ching undertiden referers til som et orakel eller et spådomsværk.

Hovedtræk i værkets udvikling er at den kinesiske hersker Fu Shi for mere end 4600 år siden opfandt de lineære tegn, der har udmøntet sig i de otte trigrammer og beskrev dette i bogen I Ching. Godsejer Wên, blev fængslet af den sidste kejser i Shang dynastiet og under sit fængselsophold, videreudviklede Wên trigrammerne til hexagrammer, navngav dem og ledsagede dem med en forklarende tekst.

Godsejer Wên's søn, hertugen af Chou, styrtede kejseren, grundlagde Chou dynastiet og gav den nu afdøde fader titlen Kong Wên. Wên's søn begyndte efter faderens død, at studere hexagrammerne og tilføjede en mængde egne kommentarer. Man mener at Kong Wên's søn, hertugen af Chou, skrev de tekster, der hører til de enkelte linjer i hexagrammerne og tillagde dem en betydning. Hans bidrag blev kaldt for Chous Forvandlinger, og disse blev efterfølgende anvendt som orakler. Dette udvidede bogens filosofi til at antage karakter af divination - kunsten at tyde det åndeliges tilsynekomst i de jordiske begivenheder.

Bog er måske så meget sagt for på daværende tidspunkt bestod værket af diverse mere eller mindre ordnede noter og beskrivelser. Disse samlede Konfutse (trad 551-479), der ligeledes udvidede bogens rammer med en række kommentarer, som man almindeligvis kalder "Vinger". Bogen blev i lang tid anset som en bog for spådomskunst og magi. Det var først i år 226 at Forvandlingernes Bog begyndte at blive anset for en visdomsbog, og under Sung-perioden (960-1279) udvikledes bogen yderligere, denne gang som en tekstsamling vedrørende statsmandsskab og livsfilosofi.


Smukke kinesiske mønter fra omkring 1334



De fire nævnte personer; Fu Hsi, Kong Wên, Hertugen af Chou og Konfutse regnes for bogens forfattere, men utallige vismænd har igennem tiden tilføjet deres kommentarer. Af berømtheder som igennem tiden tilføjede kommentare kan nævnes; Ch´êng Hao (1032-85) og Chu Hsi (1130-1200). Under det sidste kinesiske dynasti kom bogens tolkninger og kommentarer endnu engang under indflydelse fra teorier om magi. Forvandlingernes Bog (I Ching, kaldes undertiden også Yi Jing), er således et værk, der bør omgås med den allerstørste ærbødighed, idet det formodes at indholde summen af den visdom og moral, som denne blanding af fiktive og historiske personer repræsenterer.


Tre portrætter af Konfutse


Forvandlingernes bog

"I" i værkets titel betyder, brugt som verbum, "forandring" og "Ching" betyder "modstandsdygtig", men det oversættes til "klassisk tekst", eftersom indholdet i I Ching menes at beskrive den ultimative rette vej, der er uforanderlig over tid. Værket I Ching kaldes således også Forandringernes bog, Forvandlingernes bog - på engelsk "Book of Changes" eller "Classic of Changes".

Den østlige filosofi, som hele værket er et sammensurrium af, er centreret omkring Yin og Yang. Altså princippet med de to modsatte kræfter, som praktisk taget alle østlige begreber og tankegange, har som deres fundament. Yin og Yang-princippet finder man i kinesisk kultur inden for så forskellige områder som skrivning af kinesiske tegn, de principper klassiske digte komponeres efter, militærteori, traditionel kinesisk medicin - og mange andre steder.

Det grundlæggende i I Chings verdenssyn er, at verden opfattes som værende i bevægelse - i stadig forvandling. Det, der betinger denne stadige bevægelse, er, at verden ses som et samspil mellem de to modsatte principper Yin og Yang. Disse står ikke i et kampforhold til hinanden. Yin og Yang repræsenterer ikke det godes kamp mod det onde men derimod den spænding, der gør universet dynamisk og bevægende. Det ses f.eks. i et af de modsætningsforhold, der hører hjemme i I Ching-traditionen, nemlig forholdet mellem vand og ild. Selv om ild og vand er modsætninger i den forstand, at vandet kan slukke ilden, og ilden få vandet til at tørre væk, ses forholdet mellem ild og vand som noget skabende - som noget der betinger og tillader livet. Det er vandet, der som regn væder frøet om foråret, og det er ilden, der som solens varme, får frøet til at spire og vokse.

Yin og Yang repræsenterer et dynamisk og kreativt forhold, der i sit indre samspil giver verden bevægelse og tid - og dermed gør verden til et velsignet sted for mennesket at være. Som sådan repræsenterer Yin og Yang den dynamik, der gør, at en given situation har muligheder i sig for udvikling og forandring. Fra et spådomssynspunkt er opgaven derfor i en given situation at kunne gennemskue forholdet mellem Yin og Yang, for dermed vil man kende de muligheder for bevægelse og forandring, der er "indbygget" i den konkrete situation. Har man en forståelse af, hvordan Yin og Yang i en given situation forholder sig til hinanden og vil indvirke på hinanden, har man samtidig forudsætningen for at kunne gennemskue, i hvilken retning situationen vil udvikle sig - og man vil da være i stand til at handle på den rette måde.

Den etik og opfattelse af rette handlemåder i forskellige situationer, der tilskyndes igennem I Ching, er præget af værkets oprindelse i taoisme, konfutisme og østlig tankegang. At være opmærksom på hvilken form for handling, I Ching tilskynder og anser som "den rette måde", er vigtig, da I Ching i høj grad er en handlingsvejleder, der søger at hjælpe mennesket med at handle ret i livets forskellige situationer. I Ching er en etik eller en visdomsbog, hvor spådommene søger at understøtte handlinger, der opfattes som idéelle eller ønskværdige.




I Chings teknik

Det grundlæggende element i I Ching er de såkaldte hexagrammer. Der er ialt 64 mulige kombinationer af seks streger, der enten kan være en brudt eller ubrudt linie - d.v.s. den enkelte linie repræsenterer enten Yin eller Yang. De enkelte linier i hexagrammet kan desuden enten repræsentere en stabil eller en ustabil linie, hvor en ustabil linie repræsenterer en linie, der er "på vej mod" sin modsætning. Dette betyder, at der til ethvert hexagram hører et skygge-hexagram, der er det hexagram, der vil fremkomme, når alle de ustabile streger har vendt sig til deres modsætning. Dette skygge-hexagram repræsenterer da i yderste instans den situation, man bevæger sig imod.

Der findes flere forskellige måder at konstruere hexagrammer på og bestemme, hvilke linier, der er stabile og hvilke, der er ustabile. En gammel teknik er at varme et skildpaddeskjold op og studere de revner, der dermed fremkommer. En anden teknik er at kaste lod med tre mønter, hvorved visse kombinationer af "plat" og "krone" repræsenterer hhv. stabile og ustabile Yin- og Yanglinier. For at konstruere et hexagram efter denne teknik vil man da "slå" en streg af gangen.

Når man på en af de traditionelle måder har konstrueret et af de 64 hexagrammer, har man i selve bogen I Ching visse hjælpemidler til rådighed. Den første kommer til udtryk i selve hexagrammets form, der kan inddeles i to trigrammer - to sæt af tre streger. Hvert af disse trigrammer - der altså tilsammen udgør hexagrammet - symboliserer en kvalitet og til hexagrammet i sin helhed er knyttet et såkaldt billede og en dom. Slutteligt er der kommentarer til de enkelte linier. Kommentarerne forholder sig blandt andet til, om linierne er stabile eller ustabile. Afhængigt af det ene eller det andet gives der da et råd.

Den, der skal fortolke I Ching, har dermed flere forskellige elementer til at hjælpe sig - både det enkelte hexagrams form samt dets skygge-hexagram, de domme og billeder, bogen knytter til de enkelte hexagrammer samt de relevante tolkninger til hexagrammets enkelte linier. Det er gennem den intuitive tolkning af disse elementer, som I Ching stiller til rådighed, at mennesker iflg. I Ching kan lære at handle ret i livets situationer.



Trigrammer & Hexagrammer

Hovedbestanddelen af I Ching udgøres således af de otte trigrammer og de fireogtres hexagrammer. Hvad dette nærmere er, forklares i det følgende. Hexagrammerne er beskrevet i bogen I Ching. Deres oprindelse finder vi indenfor kinesisk spådomskunst. De gamle kinesiske spådomsmænd yndede at spå ved at brænde nogle knogler og baserede deres forudsigelser på hvad de revnede (splintrerede) knogler synes at forestille. Andre spåmetoder var at varme et skildpaddeskjold op og studerer de revner, der herved fremkommer. Idet spådomskunsten tog udgangspunkt i Yin-Yang, symboliserede en brudt linie den kvindelige, negative og passive kraft Yin samt svaret "Nej", mens en ubrudt linie symboliserede den mandlige, positive og aktive kraft Yang, samt svaret "Ja".

Begrænsningen til disse to svar var snart utilstrækkelig og man fandt derfor på at lave nogle tegn, der hver indholdt to linier, hvorved svarmulighederne blev fordoblet til fire. Senere blev endnu en linie tilføjet og der kunne nu dannes otte forskellige muligheder. Disse blev benævnt trigrammer og til hver af disse blev knyttet forskellige karakteristika. Denne udvikling fra fire til otte muligheder, tilskrives en person vi ikke ved så meget om; Fu Hsi (eller Pao Hsi), der levede omkring år 2800 f.Kr. Nedenfor illustreres udviklingen.



Først haves Yang (en ubrudt linje) og Yin (en brudt linje). Ved at kombinere disse to tegn fik man fire svarmuligheder og ved igen at kombinere disse fire tegn fik man otte svarmuligheder - trigrammerne. Ved at kombinere de otte trigrammer kom man op på 64 svarmuligheder - hexagrammerne. Hver af de 64 hexagrammer har et navn og en betydning man kan slå op i bogen I Ching. Til hvert hexagram knytter sig to tekster: Én som kommenterer hexagrammet, og én som kommenterer, de enkelte linier i hexagrammet. Endvidere er fortolkning af hvert hexagram baseret på betydningen af de trigrammer, det er dannet af.

om eksempel kan tages hexagram nr. 12, benævnt P'i, der er dannet af trigrammerne Ch'ien , det rent mandlige, og K'un, det rent kvindelige. Da det stærke bæres af det svage (Ch'ien er øverst) betyder dette stagnation eller stilstand på grund af ondsindede mennesker. Kommentarerne tilføjer: "De himmelske og jordiske kræfter står ikke i forbindelse med hinanden og alt er forvirrende og uorden". Hvis de to trigrammer byttes om får vi hexagrammet T'ai, hvor det kvindelige hviler på det mandlige. Her siger teksten: "Fred, harmoni, himmel og jord forenes, lykke, held". Mellem disse to yderligheder er trigrammerne sammenføjet i varierende grader af harmoni eller splid.

De råd som man får af I Ching er ofte meget brede og kryptiske, hvilket lader en del fortolkningsmuligheder tilbage hos spørgeren. Tillige er rådene selvsagt præget af bogens oprindelse i taoisme, konfutisme og østlig tankegang - og hermed den etik og opfattelse af rette handlemåder i forskellige situationer, der tilskyndes her. For at komme et skridt dybere ned i forståelsen af hexagrammerne må vi se på de elementer som de er opbygget af nemlig trigrammerne.


trigram_01.gif (637 bytes)

trigram_01.gif (637 bytes)

trigram_01.gif (637 bytes)

trigram_01.gif (637 bytes)

trigram_01.gif (637 bytes)

trigram_01.gif (637 bytes)

trigram_01.gif (637 bytes)

trigram_01.gif (637 bytes)

Ch'ien
Himmel
Nordvest

Tui

Vest

Li
Ild
Syd

Chên
Torden
Øst

Sun
Vind, Træ
Sydøst

K'an
Vand
Nord

Kên
Bjerg
Nordøst

K'un
Jord
Sydvest


Forståelse af trigrammerne

Der er to måder at placerer de otte trigrammerne i forhold til hinanden.

Den tidligere himmels rækkefølge
I denne opstilling er trigrammerne og de enkelte kræfter i fuldendt balance. Modsætningerne er placeret overfor hinanden (Yin-Yang). Himmel er placeret overfor jord, ild overfor torden etc. Det er en stillestående opstilling. De enkelte kræfter holder hinanden i skak. Dette er godt til at illustrer energiernes mønstre, men ikke hvordan de virker og bevæger sig.

Den senere himmels rækkefølge
I denne opstilling er trigrammerne og de enkelte kræfter opstillet efter den måde hvorpå de følger efter hinanden. Måden hvorpå de agere med hinanden og skaber en tilbagevendende cyklus. Eksempelvis så har trigrammet K'an, elementet vand, egenskaben farlig og udtrykker således det afgrundsdybde, vanskeligheder. Vi er her midt i vinteren og det er mørkt. Dette trigram følges af trigrammet Kên, elementet bjerg, egenskaben hvilende, der udtrykker den sene vinters stilhed og bjergets ro. Vi er her på tærsklen til foråret, trigrammet Zhen, hvor alt i naturen begynder at spire. Diagrammet beskriver årets gang (med uret) startende med Zhen i øst.

I løbet af et kalenderår følger trigrammerne altså hinanden i den her angivne sekvens og 'regerer' over 45 dage hver, hvilket resulterer i et 360-dages år. At alle ting konstant befinder sig i en forvandlingsprocess til noget andet er den fundamentale tankegang i I Ching. "Når solen drager afsted, så kommer månen. Når månen drager afsted, så kommer solen. Sol og måne giver plads til hinanden, og lyset opstår heraf. Når vinteren drager afsted, så kommer sommeren. Når sommeren drager afsted, så kommer vinteren. Denne vekselvirkning mellem universets og naturens modpoler, beskrives ofte v.h.a. begreberne yin og yang. På samme måde som yin og yang er aspekter af helheden, er de otte trigrammer aspekter af yin og yang. Og på samme måde som alting kan klassificeres og ordnes ifølge yin og yang, kan alting ordnes efter trigrammerne.

Hvert trigram har et symbolsk navn, der fungerer som en slags overskrift over de otte kategorier, alt kan inddeles i: Himmel, jord, bjerg, marsk, torden, vind, vand og ild. Således inddeles også dyrene i otte kategorier: Hest, okse, drage, hane, gris, fasan, hund og får. Og kroppen: Hoved, mave, fødder, lår, ører, øjne, hænder og mund. Familien: Far, mor, ældste søn, ældste datter, mellemste søn, mellemste datter, yngste søn og yngste datter. Alt dette gør at de enkelte trigrammer kommer til at indgå i et system, med en ret omfattende rækkevidde. Idet alting kan rubriceres i en af de otte kategorier, kommer alting til at kunne relateres til hinanden i et omfattende korrelationssystem.

Verdenshjørnerne og de fire mellemliggende punkter sydøst, nordvest etc. er også korreleret til trigrammerne, så alting kan klassificeres i forhold hertil. Men trigrammerne beskriver ikke blot en klassifikation af tingene; de forklarer også den sekvens forvandlingerne skrider frem efter.


Oversigt Trigrammer & Hexagrammer



trigram_01.gif (637 bytes) trigram_01.gif (637 bytes) trigram_01.gif (637 bytes) trigram_01.gif (637 bytes) trigram_01.gif (637 bytes) trigram_01.gif (637 bytes) trigram_01.gif (637 bytes) trigram_01.gif (637 bytes)
Ch'ien
Himmel
Nordvest
Tui

Vest
Li
Ild
Syd
Chên
Torden
Øst
Sun
Vind, Træ
Sydøst
K'an
Vand
Nord
Kên
Bjerg
Nordøst
K'un
Jord
Sydvest
Ch'ien
trigram_01.gif (637 bytes)
1. Ch'ien
heksagram_01.gif (1037 bytes)
43. Kuai
heksagram_43.gif (1184 bytes)
14. Tâ Yû
heksagram_14.gif (1156 bytes)
34. TaChuang
heksagram_34.gif (1418 bytes)
9. Hsiao Ch'u
heksagram_09.gif (1153 bytes)
5.Hsu heksagram_05.gif (1495 bytes) 26. Tâ Khû heksagram_26.gif (1234 bytes) 11. Thâi
heksagram_11.gif (1502 bytes)
Tui
trigram_01.gif (637 bytes)
10. Lü
heksagram_10.gif (1180 bytes)
58. Tui
heksagram_58.gif (1268 bytes)
38. K'uei
heksagram_38.gif (1409 bytes)
54. Kwei Mei
heksagram_54.gif (1506 bytes)
61. Chung Fu heksagram_61.gif (1414 bytes) 60. Chieh
heksagram_60.gif (1499 bytes)
41. Sun
heksagram_41.gif (1489 bytes)
15. Ch'ien heksagram_15.gif (1618 bytes)
Li
trigram_01.gif (637 bytes)
13. T'ung Jên
heksagram_13.gif (1168 bytes)
49. Ko
heksagram_49.gif (1261 bytes)
30. Lî
heksagram_30.gif (1408 bytes)
55. Fêng
heksagram_55.gif (1502 bytes)
37. Chia Jên
heksagram_37.gif (1400 bytes)
63. Chi Chi
heksagram_63.gif (1502 bytes)
22. Pî
heksagram_22.gif (1485 bytes)
36. Ming I heksagram_36.gif (1575 bytes)
Chen
trigram_01.gif (637 bytes)
25. Wû Wang
heksagram_25.gif (1256 bytes)
17. Sui
heksagram_17.gif (1332 bytes)
21. Shih Ho
heksagram_21.gif (1484 bytes)
51. Chên
heksagram_51.gif (1560 bytes)
42. Yî
heksagram_42.gif (1489 bytes)
3. Chun
heksagram_03.gif (1555 bytes)
27. Î
heksagram_27.gif (1562 bytes)
24. Fû heksagram_24.gif (1622 bytes)
Sun
trigram_01.gif (637 bytes)
44. Kâu
heksagram_44.gif (1169 bytes)
28. Ta Kuo
heksagram_28.gif (1261 bytes)
50. Ting
heksagram_50.gif (1401 bytes)
32. Hêng
heksagram_32.gif (1497 bytes)
59. Huan
heksagram_59.gif (1486 bytes)
48. Ching
heksagram_48.gif (1497 bytes)
18. Kû
heksagram_18.gif (1477 bytes)
46. Shêng
heksagram_46.gif (1567 bytes)
Kan
trigram_01.gif (637 bytes)
6. Sung
heksagram_06.gif (1255 bytes)
47. K'un
heksagram_47.gif (1332 bytes)
64. Wei Chi
heksagram_64.gif (1481 bytes)
40. Hsieh
heksagram_40.gif (1556 bytes)
57. Sun
heksagram_57.gif (1398 bytes)
29. K'an
heksagram_29.gif (1549 bytes)
4. Mêng
heksagram_04.gif (1556 bytes)
7. Shih
heksagram_07.gif (1622 bytes)
Ken
trigram_01.gif (637 bytes)
33. Tun heksagram_33.gif (1241 bytes) 31. Hsien
heksagram_31.gif (1325 bytes)
56. Lü
heksagram_56.gif (1481 bytes)
62. Hsiao Kuo
heksagram_62.gif (1559 bytes)
53. Chien
heksagram_53.gif (1474 bytes)
39. Kien
heksagram_39.gif (1552 bytes)
52. Kên
heksagram_52.gif (1551 bytes)
19. Lin
heksagram_19.gif (1241 bytes)
Kun
trigram_01.gif (637 bytes)
12. Phî
heksagram_12.gif (1307 bytes)
45. Ts'ui
heksagram_45.gif (1375 bytes)
35. Chin
heksagram_35.gif (1531 bytes)
16. Yü
heksagram_16.gif (1592 bytes)
20. Kuan
heksagram_20.gif (1536 bytes)
8. Pî
heksagram_08.gif (1593 bytes)
23. Po
heksagram_23.gif (1595 bytes)
2. K'un
heksagram_02.gif (1628 bytes)


At spørge I Ching til råds

Man opstiller et hexagram (spørger I Ching til råds) ved at man tænker på et spørgsmål og derefter kaster tre mønter seks gange. Man kan bruge hvilke som helst mønter. Det eneste kriterium er at det er nemt at skelne mellem de to sider. I Kina ser man ofte at der benyttes specielle mønter udfærdiget til formålet. Disse siges at være lykkebringende.

De møntsider, der viser plat giver to point og de møntside, som viser krone giver tre point. De mulige udfald er således 6, 7, 8 og 9. Man bygger hexagrammet op nedefra, kast for kast, ved at lægge alle tre mønters point antal sammen. Et ulige pointtal giver en Yang linie (en ubrudt streg). Et lige pointtal giver en Yin linie (en brudt streg).

Hvis nogle af linierne er dannet ud fra pointtallene seks eller ni, skal man lave et nyt hexagram ved siden af det man lige har lavet. Her skal linierne, der er dannet ud fra pointtallene seks eller ni, ændres til deres modsætning. En yin linie bliver til yang linie og omvendt. Dette benævnes skyggehexagrammet.

Ifølge filosofien T'ai Chi ældes en kraft når den har nået sit klimaks og så forvandles den til sin modsætning. Idet tallet seks repræsentere gammel Yin og tallet ni repræsentere gammel Yang, skal disse laves om til deres modsætning.

Hvor den første hexagram fortæller om ens nuværende situation, så fortæller den næste hexagram om fremtidig muligheder. Er der ingen gamle tegn, dækker tolkningen af det oprindelige hexagram såvel nutid som fremtid. Dette betyder at der til hvert hexagram kan være seks skyggehexagrammer.

Den oprindelige måde at opstille et hexagram på er ved hjælp af røllikestilke. Men principelt kan du benytte enhver form for stilke eller eventuelt grene, som du finder i skoven, jv. billedet ovenfor af busken. Måden du opstiller et hexagram ved hjælp af stilke er følgende:

  • Tag 49 røllikestilke.
  • Del disse i to tilfældige bunker. Tag en stik fra den venstre bunke og læg den til side.
  • Tag den højre bunke og del den op i grupper af fire indtil en, to eller tre stilke er tilbage. Tag de tiloversblevne stilke og lig dem også til side.
  • Tag den venstre bunke og gøre det samme. Altså del bunken op i grupper af fire indtil en, to eller tre stilke er tilbage. Tag de tiloversblevne stilke og lig dem også til side.
  • Tag de to bunker og bland dem sammen. Gentag processen endnu engang.
  • Tæl antallet af grupper på fire stilke på bordet. Der skal være seks, syv, otte eller ni. Hver af disse betegner hvilken slags linie du har spået. Seks er omdannende yin, syv er yang, otte er yin, og ni er omdannende yang. Gentag processen fem gange.

Kast et hexagram

Nu kan det naturligvis være lidt omstændigt at opstille et hexagram på den oprindelige måde ved hjælp af røllikestilke eller gamle kinesiske mønter, så vi har lavet et lille program således at det er lidt nemmere for dig at spørge i Ching til råds. Du skal simpelthen blot klikke på nedenstående mønt og der bliver så opstillet et hexagram for dig.


Sådan opstilles et hexagram

Man opstiller et hexagram (spørger I Ching til råds) ved at man tænker på et spørgsmål og derefter kaster tre mønter seks gange. Man kan bruge hvilke som helst mønter. Det eneste kriterium er at det er nemt at skelne mellem de to sider. I Kina ser man ofte at der benyttes specielle mønter udfærdiget til formålet. Disse siges at være lykkebringende. Men der kan udemærket benyttes vilkårlige almindelig mønter til formålet.

Det er dog således ved man indenfor den spirituelle verden har en antagelse om at alting består af energi og at denne energi kan være mere eller mindre god. Hvis du kan tilslutte dig denne antagelse er det en god ide lige at mærke efter om de mønter du har tænkt dig at benytte til formålet, føles som om at de indeholder god energi for dig. Altså om den energi, der er i mønterne kan tænkes at være venlig stemt overfor dig. Men det er bestemt ikke nødvendigt at du hverken er spirituel eller tror på denne antagelse for at kunne benytte I Ching, så du kan udemærket benytte ganske almindelige mønter.


De møntsider, der viser plat giver to point og de møntside, som viser krone giver tre point. De mulige udfald er således 6, 7, 8 og 9. Man bygger hexagrammet op nedefra, kast for kast, ved at lægge alle tre mønters point antal sammen. Et ulige pointtal giver en Yang linie (en ubrudt streg). Et lige pointtal giver en Yin linie (en brudt streg). Hvis nogle af linierne er dannet ud fra pointtallene seks eller ni, skal man lave et nyt hexagram ved siden af det man lige har lavet. Her skal linierne, der er dannet ud fra pointtallene seks eller ni, ændres til deres modsætning. En yin linie bliver til yang linie og omvendt. Dette benævnes skyggehexagrammet.

Ifølge filosofien T'ai Chi ældes en kraft når den har nået sit klimaks og så forvandles den til sin modsætning. Idet tallet seks repræsentere gammel Yin og tallet ni repræsentere gammel Yang, skal disse laves om til deres modsætning. Hvor den første hexagram fortæller om ens nuværende situation, så fortæller den næste hexagram om fremtidig muligheder. Er der ingen gamle tegn, dækker tolkningen af det oprindelige hexagram såvel nutid som fremtid. Dette betyder at der til hvert hexagram kan være seks skyggehexagrammer.

Nedenfor er vist et eksempel. De linier som er dannet ved at mønternes sum er blevet seks eller ni er i skyggehexagrammet ændret til deres modsætning.


Hexagrammet Skyggehexagrammet


Den oprindelige måde at opstille et hexagram på er ved hjælp af røllikestilke. Principelt kan du benytte enhver form for stilke eller eventuelt grene, som du finder i skoven. Måden du opstiller et hexagram ved hjælp af stilke er følgende:
  • Tag 49 røllikestilke.
  • Del disse i to tilfældige bunker. Tag en stik fra den venstre bunke og læg den til side.
  • Tag den højre bunke og del den op i grupper af fire indtil en, to eller tre stilke er tilbage. Tag de tiloversblevne stilke og lig dem også til side.
  • Tag den venstre bunke og gøre det samme. Altså del bunken op i grupper af fire indtil en, to eller tre stilke er tilbage. Tag de tiloversblevne stilke og lig dem også til side.
  • Tag de to bunker og bland dem sammen. Gentag processen endnu engang.
  • Tæl antallet af grupper på fire stilke på bordet. Der skal være seks, syv, otte eller ni. Hver af disse betegner hvilken slags linie du har spået. Seks er omdannende yin, syv er yang, otte er yin, og ni er omdannende yang.
  • Gentag processen yderligere fem gange.

Nu kan det naturligvis være lidt omstændigt at opstille et hexagram på den oprindelige måde ved hjælp af røllikestilke eller gamle kinesiske mønter, så vi har lavet et lille program således at det er lidt nemmere for dig at spørge i Ching til råds. Denne mulighed får du dog først i et senere kapitel, idet vi jo slet ikke endnu har været omkring hvad de enkelte hexagrammer egentlig betyder. Vi kigger derfor i næste kapitel nærmere på betydningen af de enkelte hexagrammer.


Røllike


Den mindste modstands vej

I Ching er kraftig inspireret af taoismen. Denne indtager det grundsynspunkt at jo mindre mennesket griber ind i tingenes naturlige udfoldelse, des bedre. Ethvert styre er af det onde. Taoismens grundholdning er at søge balance og harmoni med universet og "den mindste modstands vej", "at flyde med strømmen".

Den samme grundholdning finder vi i I Ching. Her anføres på mange forskellige måder, at den enkelte står sig bedst ved at følge med strømmen og undgå de episoder, de veje, de mennesker etc. hvorfra der fornemmes modstand, dårlig energi. Det er holdningen i I Ching, at mennesket bør følge harmonisk med i den strøm af begivenheder, der skabes af samspillet mellem Yin og Yang. Man mener, at mennesket dermed kommer til at stå på de livgivende, gode energiers side og nyde godt af den fremdrift, lykke, velværd, sundhed etc. som disse energier fører med sig.

Dette synspunkt deles af mange forskellige begreber, der har deres oprindelse i østen. Eksempelvis går Feng Shui basalt set ud på det samme. Ved at rydde op i sit hjem og indrette det således at de såkaldte fem elementer er i balance med hinanden, vil man automatisk tiltrække de gode energier, subsidiært beskytte sig mod de dårlige.

De gamle kinesere mente, at universet var sammensat af de fem elementer; ild, jord, metal, vand og træ. Alle fænomener i naturen kan rubriceres under disse elementer. Hver af de fem elementer påvirker hinanden gensidigt ved enten at støtte, dræne eller ødelægge. Sammensætningen mellem elementerne forårsager enten god eller dårlig Chi energi. Fordi Feng Shui, som I Ching, handler om ligevægt – Yin og Yang – må man afbalancere elementerne indbyrdes. For at skabe ligevægt benytter man sig af forestillingen om at elementerne gensidigt påvirker hinanden ved enten at støtte, dræne eller ødelægge hinanden. Dette udtrykkes som at elementerne (energierne) løber i forskellige cyklus.




Produktiv støttende cyklus
Den produktive cyklus er skabende. Træ producerer ild ved at give næring til flammerne. Ild producerer jord ved at tilføre jorden næring i form af aske. Jord producerer metal, idet malmen graves ud af jorden. Hvordan metal producerer vand gives der imidlertid ingen naturlig forklaring på, hvorimod det er indlysende, at vand giver næring til træ. Det kan dog tilføjes at en forklaring på hvordan Metal kan producerer Vand, er at Metal findes i åre i jorden og det var ud fra disse at Vand ifølge kinesisk tankegang oprindelig fremkom.

Drænende cyklus
I den drænende cyklus påvirker elementerne hinanden på den måde at barneelementet dræner sit moderelement. Vand producere eksempelvis Træ, eftersom et træ jo behøver vand for at vokse. Så Vand er forældre-elementet til Træ, der i denne sammenhæng er barneelementet. Men hvis vi kigger på relationen, den anden vej kan vi let se at barnet dræner forælder, ved at træ jo suger vandet med dets rødder.

Destruktiv cyklus
I den destruktive cyklus vil vand ødelægger ild, da ild slukkes af vand, ilden smelter metal og metal ødelægger træ, da øksen fælder træet, træ ødelægger jord, da træet suger al næring ud af jorden Endelig kan jord overvinde vand ved at dæmme op for det. En mindre destruktiv cyklus er der hvor elementerne kun dræner hinanden, men altså ikke ødelægger hinanden: træ dræner vand, da træet suger vandet - ilden dræner træet, da ilden brænder træet - jorden dræner ilden, da hvis man kaster jord på ilden, dør den langsomt hen.


Det er egentligt lidt misvisende at benytte benævnelse de fem elementer eftersom det kinesiske ord er Wu Hsing, hvor ordet Wu betyder energier og Hsing betyder bevægelse, hvorfor det ville være mere korrekt at benytte benævnelsen de fem bevægende energier. Vi vil dog fortsætte med at bruge benævnelsen de fem elementer eftersom den er klart den mest udbredte i vesten. Det kan dog hjælpe i din egen forståelse at tænke på de fem elementer mere som bevægende energier end som fysiske elementer.

Forskydes balancen mellem kræfterne (De fem elementer / Yin & Yang) kan det vise sig, at det, der i aktiv balance med sin modsætning skaber liv og velsignelse, kan blive dødeligt destruktivt, og at komme på kant med de kosmiske kræfters gensidige vekselvirkning opfattes som katastrofalt! Opgaven for mennesket er derfor at være i harmoni med Yin og Yangs gensidige vekselvirkning. Heri ligger det gode og velsignede liv, og det er denne harmoni, som det er I Ching-traditionens opgave at hjælpe mennesket med at opnå.

I Ching søger med andre ord at hjælpe mennesket til at gennemskue Yin og Yangs-kræfternes indbyrdes stilling i forhold til hinanden i situationen, så mennesket kan gennemskue de dermed givne muligheder for at handle i harmoni med Yin og Yangs virkning og den vej, situationen vil bevæge sig ad.

Der er mange måder hvorpå begrebet de fem elementer benyttes. Først og fremmest er det umiddelbart et værktøj til overvejelser omkring hvorledes de grundlæggende kræfter i universet gensidig påvirker hinanden og gensidigt enten støtter, dræner eller ødelægger hinanden. Det er således et værktøj til overvejelser omkring hvorledes der kan skabes balance, harmoni, Yin-Yang. Man kan erstatte og supplere elementerne med materialer, form og farve og der vil således være mange mulige løsninger på et problem. Og idet hver enkelt person er knyttet til de fem elementer og ifølge kinesisk visdom er født med en bestemt vægtfordeling af de enkelte elementer, er mulighederne for at inddrage de fem elementer i de forskellige I Ching ræsonnementer omkring hvad den rette handlemåde er i en vilkårlig situation, næsten altid til stede.

Til hvert af de fem elementer er tilknyttet talrige karakteristika egenskaber og vibrationer: kompasretning, farve, lugt, smag etc. Også kroppens indre organer, de enkelte akupunkturpunkter og de 12 hovedmeridianer er klassificeret i overensstemmelse med de fem elementer.


Træ

Ild

Jord

Metal

Vand

Kinesisk navn

Mu

Huo

T'u

Chin

Shui

Kompasretning:

Øst

Syd

Center

Vest

Nord

Energiens retning:

Udad

Skyder opad

Om egen akse

Indad

Siver nedad

Årstider:

Forår

Sommer

Sensommer

Efterår

Vinter

Tidspunkt:

3-7

9-13

1-3,7-9,13-15,19-21

15-19

21-01

Ændringer:

Spiren

Vækst

Omdannelse

Høst

Opbevaring

Klimaer:

Vind

Hede

Fugt

Tørke

Kulde

Følelser:

Vrede

Glæde

Nervøsitet

Sorg/melankoli

Frygt/angst

Farve:

Blå/grøn

Rød

Gul

Hvid

Blå/sort

Lugte:

Rancid

Brændt

Parfumeret

Blodigt/fisk

Putrid

Smag:

Sur

Bitter

Sød

Stærk (hot)

Salt

Lyde:

Larm/råb

Latter

Sang

Gråd

Stønnen

Sanseorganer:

Øjne/syn

Tunge/stemme

Mund/smag

Næse/lugt

Ører/hørelse

Zang-organer:

Lever

Hjerte

Milt

Lunger

Nyre

Fu-organer:

Galdeblære

Tyndtarm

Mave

Tyktarm

Urinblære

Væv:

Sener

Blodkar

Muskler

Hud/hår

Knogler/tænder

Kropsvæsker:

Tårer

Sved

Savl

Snot

Spyt

Yin/Yang:

Yang

Yang

Begge

Yin

Yin

Maskuling gren:

Tiger

Hest

Drage, Hund

Abe

Rotte

Feminin gren:

Hare

Slange

Okse, Ged

Hane

Gris

Planet:

Jupiter

Mars

Saturn

Venus

Merkur

Landskab:

Høje faconer

Skarpe tinder

Flade sletter

Runde bakker

Kuperet terræn

De fem dyr

Dragen

Føniksfuglen

Slangen

Tigeren

Skildpadden

Form

Aflang

Trekantet

Firkantet

Rund

Bølget

Bygningstyper:

Høje, smalle

Spidse tage

Flade tage

Kupler

Uregelmæssige

Symbolik:

Det feminine,
kreativitet

Energi,
intelligens

Stabilitet,
selve Jorden

Det maskuline
konkurrence

Alt som flyder






Taoismen

Eftersom I Ching som nævnt er influeret af taoismen er det skønnet relevant kort at kigge lidt nærmere på hvad begrebet egentlig dækker over samt lidt mere uddybe hvad der menes med Den mindste modstands vej.

Grundlæggeren af taoisme regnes af mange for at være Lao-Tse (605-531 f.Kr.), der var Confucius' ældre samtidige. Lao-Tse og Confucius forkyndte prædikede deres lære i Kina, på samme tid som Mahavira og Buddha forkyndte deres lære i Indien, og Sokrates sin filosofi i Grækenland. Lao-Tse var statsansat historiker og bestyrede de hemmelige arkiver ved den kongelige ret i Chorc. Han søgte efter en måde at undgå de konstante rivaliseringer og krige, der florerende så rigeligt i hans samtid. Resultaterne af Lao-Tse´s overvejelser nedskrev han i bogen Tao Te Ching i form af 81 digte. Taoisme startede således som en kombination af psykologiske og filosofiske overvejelser, men udviklede sig efterhånden til en religion og blev i år 440 f.Kr. erklæret for kinas statsreligion.

Da Ch'ing dynastiet endte bradt ved revolutionen i 1911, endte også den statslige opbakning til taoismen. Megen af den kulturelle taoistiske arv blev ødelagt i de følgende år og ved kommunisternes sejr i år 1949 blev al religiøst yderligere forfulgt og søgt ødelagt. Regeringen satte de taoistiske munke til manuelt hårdt arbejde, konfiskerede templerne og plyndrede resterne af de taoistiske skatte. Flere millioner munke var således reduceret til mindre end 50,000 i løbet af små 10 år. Den kulturelle revolution i Kina fra 1966 til 1976 udrydede de sidste rester af taoismen i det offentlige Kina. Taoisme har i dag omkring 20 millioner tilhængere, hovedsagelig i Taiwan.

Taoismen har som mål at give mennesket dets oprindelige naturlige sind tilbage. Taoismen vil genoprette ligevægten, balancen og harmonien i menneskets inderste. Taoismen antager at civilisationen ødelægger mennesket, idet den nedbryder menneskets oprindelige sand natur. Ifølge taoisme bør alle love afskaffes, så mennesket kan blive en lov for sig selv. Al stræben efter viden skaber vigtigmageri og åndeligt hovmod. Derfor bør al kundskab udryddes og al indlæring erstattes af aflæring. Mennesket må finde tilbage til barnesindet, det uspolerede og eftergivende, lever i uskyldighed, umiddelbarhed og uvidenhed.

Den bedste hersker reagere usynligt gennem taos kraft. Jo mere man overflødiggøre sig selv, jo bedre. Ens tilstedeværelse må ikke mærkes for alt skal gå sin naturlige gang i samfundet. Al indgriben, planlægning og styring er af det onde. Heraf følger at al regeringsvæsen, politi, militær, politik m.v. opfattes som et brud på det naturlige.

Den kunst at regere Riger kan kun styres efter et sæt regler,
Og et slag kan kun vindes ved at bryde alle regler.
Men verden, den vinder man kun ved at lade enhver i fred!
(Tao Te Ching)


Centralt i taoismen står begrebet tao og hvad det egentlig betyder er ikke helt nemt at forklare. hvis vi kigger på det nemme først, nemlig ordets sproglige betydning, så betyder ordet tao stien eller vejen og benyttes det som verbum, betyder det at føre, at vejlede. En person vejleder en anden ved at fortælle ham hvilken vej han skal følge, hvorfor Tao derfor også kan betyde en doktrin eller lære.

Indenfor den tidlige opfattelse af taoisme betød tao den måde hvorpå man etablerede forbindelse mellem himmel og jord. Den kongelige vej (Wang Tao) skulle efterligne den himmelske vej (T'ien Tao). Herskeren skulle altså styre riget, som det var himmelens mening. De jordiske og himmelske elementer i mennesket skak korrespondere med hinanden så at harmonien kan få lov at råde. Dette blev hos Confucianisterne gjort til en hel moralfilosofi, hvor der var bestemte regler for opførsel. Men netop ved at blive gjort til regler og sædvane fjernede man sig fra taoismen, hvis kendetegn fremfor alt er det naturlige, det spontane.

Begrebet tao kan ifølge taoismen, ikke kan forklares, men må opleves. Det siges således: Den som vil nå til en forståelse af hvad tao er, må befri sig fra alle tanker om hvad tao er. Dette lyder umiddelbart en smule kryptisk og mærkeligt. Men hvis vi sammenligner det med begrebet kærlighed, så kan vi alligevel se en smule logik i det. Vi kan godt forklare til en anden hvad kærlighed er, men den dybere forståelse får man først når man selv oplever det.

Lidt om hvad Tao er:


Tao betyder den højeste Væren, og Den er kun En. Den var i begyndelsen og den vil altid være.
Den er evig, formløs, navnløs, uforanderlig og allestedsnærværende.
Den kan ikke opfattes af sanserne, og den kan ikke beskrives.
Tao kan ikke høres – hvad der kan høres, er ikke Tao.
Tao kan ikke ses – hvad der kan ses, er ikke Tao.
Tao kan ikke udtrykkes i ord – hvad der kan udtrykkes i ord, er ikke Tao.
Tao er den første Årsag, hvorfra hele universet får sin tilblivelse, og alle ting er med deres liv afhængig af Den.
Hvad der er imod Tao, går snart til grunde.
Tao er rodfæstet i sig Selv alene.


Mens det således falder svært at forklare hvad Tao er for en størrelse, går det nemmere med forståelsen af de overbevisninger, der ligger bagved taoismen. Disse har mange fællestræk med talrige andre spirituelle begreber. Således eksempelvis overbevisningen at Tao er grundbestanddelene i universet. Sætter vi ordet energi i stedet for har vi den spirituelle overbevisning, der dybest set er den samme, bare udtrykt på en anden måde. Ligeledes ved overbevisningen at målet er at blive et med Tao. Sætter vi ordet niravana i stedet for Tao har vi målet for meditation (yoga) - og igen er der tale om basalt set det samme blot udtrykt med andre ord.

Grundlæggende taoistiske overbevisninger:


Tao er grundbestandelen i universet. Det er en kraft, der går igennem al liv.
Målet er at blive et med tao.
Taoismen tror på gengældelse og straf efter døden.
Taoisme tror på sjælens genfødsel eller reinkarnation og på sjælens udødelighed. Præsteskabet i taoismen beder ikke til en Gud. De søger visdom og vejledning igennem meditation.
Tid bevæger sig i cykluser - ikke linært som i vestlig tænkning.
Opfindelser og det der almindeligvis assoiseres med fremskridt bringer yin-yang ud af balance.
De fem elementer - jord, ild, vand, træ, metal - korrespondere på samme måde som yin-yang med alt i universet.
Generelt har taoister en stærk og oprigtig interesse for sund helbred og vitalitet.
Ethvert menneske må anerkende og acceptere den skæbne, der er er blevet dem tildelt - udtrykt ved den "Ch'i, åndedræt, der har født dem.
Alle rettroende taoister skal følge "wu wei," hvilket betyder at man skal lade naturen gå dens gang. Eksempelvis bør en flod få lov til at løbe mod havet uforstyrret. En dæmning ses som en forstyrrelse af naturens orden.
Taoister tror på omhyggelig omtanke før udførelse af noget som helst.





Tao Teh Ching (Dao De Jing), der menes skrevet af Lao Tzus (Lao-Tse, Lao Zi) er for taoismen hvad biblen er for kristendommen. Tao Teh Ching er et af de mest værdsatte og oftest oversatte værker i verden. Taoisterne anser Lao Tzu for at være den bedste lærer gennem tiderne og de har givet ham titlen ”Den mest ophøjede”. Han anses for at være en vismand af stor himmelsk energi.

Som kejserens bibliotekar og vogteren af De Kejserlige Arkiver, fik Lao Tzu kendskab til Kinas største vismænd og deres visdom i tiden før Den Gule Kejser. Som tiden gik, blev han klar over, at en tid med stor forvirring og åndelig opløsning ville styrte kejserriget. Han besluttede sig for at forlade samfundet og leve et liv i ensomhed, som var i harmoni med naturen. Således red han vestpå på ryggen af en vandbøffel. Da han kom til Han Gu passet ved Kinas grænse, blev han anmodet af grænsevagten til at nedskrive essensen af sin visdom. Denne klassiker er siden hen blevet kaldt for Tao Teh Ching. Det bør dog tilføjes at nogle kilder mener at oprindelsen af teksten er meget usikker, og at den antagelig er skrevet af flere forskellige forfattere i det tredje eller andet århundrede før vor tidsregning.

Første halvdel af bogen handler om det enkelte menneskes personlige erfaringer og er en dyb rationel metode hvorved et menneske kan lære at leve og fungere optimalt - om hvordan individet kan blive et helt menneske, i overensstemmelse med sig selv - med naturen i os og omkring os. Anden halvdel af bogen handler om politisk magt. Budskabet til kejseren (magtens repræsentant i bogen) er: at være tilbagetrukken og at handle uden indgriben.

Tao Te Ching er en bog af paradokser. Eksempelvis: "Den der tager mere vare om sit eget liv og sine egne energier end at beskæftige sig med verdens forhold er netop den man kan betro verdens forhold". Tao Te Ching handler om sociale forhold samtidig med at den hele tiden kører på hvordan den enkelte selv lever - om hvordan individet, det enkelte menneske i en verden blandt andre, administrerer sine egne energier. - Du har iøvrigt mulighed for at læse hele bogen ganske gratis i NetSpirits onlinie bibliotek, hvis du skulle have lyst hertil.



Østerlands & Vesterlands tænkning

Vi var i forgående kapitel omkring taoismen og i forlængelse heraf kigger vi lidt nærmere på de forskelle, der eksisterer mellem den østlige og den vestlige tankemåde.

En fundamental forskel mellem øst og vest ligger i opfattelsen af "personligheden". I Vesten er bevidstheden en individuel affære, noget personligt. I Østen er bevidstheden af universel karakter, ja faktisk er det selve eksistensens urvæsen. Mennesket er i sin oprindelse født guddommeligt og et med universet, mens i Vesten er mennesket uendeligt lille, separeret og løsrevet fra universet. Østen er således introvert dvs. bevidsthedens orientering er vendt indad mod en selv, mens Vestens er ekstrovert, hvor bevidsthedens orientering er vendt udad, væk fra sig selv.

Det som Østen kalder bevidsthed, har meget mere at gøre med det som vi kalder for det ubevidste, end med det som vi forstår med bevidsthed. Vi kan vanskeligt forestille os en bevidsthed uden et "Jeg". For hvis Jeg'et ikke er der, er der ingen til at være bevidst om noget. Jeg'et er derfor uundværligt for al erkendelse. I Østen har man ikke spor besvær med at forestille sig en bevidsthed uden et Jeg. Bevidstheden opfattes således som mere omfattende end jeg'et med evne til at transcendere Jeg'et og i de højeste erkendelsesformer i Østen forsvinder Jeg'et helt og aldeles.

Det som vi i Vesten betragter som bevidsthedens mørke baggrund, forstås i Østen som en højere bevidsthed. Jungs begreb om det kollektive ubevidste svarer således i Østen til en oplyst bevidsthed. Det kan i parentes bemærkes at vi mennesker normalt kun er bevidst om cirka 10 % af alle de informationer, som vores hjerne rummer. Det antages indenfor psykologien at alt hvad der er hændt i menneskelivet indeholdes i underbevidstheden. Denne antagelse udvides indenfor det spirituelle til at underbevidstheden tillige indeholder informationer om hvad der er sket for os i vores tidligere liv.

Instinktivt har østerlændingen set efter lighed snarere end efter forskel, alt i universet opfattes som et knudepunkt for mange relationer, derfor mener østerlændingen at intet bare kan reduceres til et punkt i rummet eller et øjeblik i tiden. Østens logik er således mere en både og holdning, mens Vestens logik er en enten-eller. Det er af samme årsag man ofte benævner Østens logik som feminin, hvor den logik som præger denne race, ganske vist er en logik, når alt kommer til alt!, men logikken er nogle gange svær at gennemskue, idet den netop ikke lader sig gennemskue, da den er baseret på intuition frem for systematisk lineær tænkning.

Den østlige tankemåde er mindre interesseret i faktisk viden om den ydre verden, dens interesse er mere for den essentielle væren, den indre verden. Den foretrækker intuition frem for fornuften, symboler frem for begreber, realisering af selvet gennem udslettelse af Jeg'et, frem for realisering af Selvet gennem udføjelse af personligheden.

Den vesterlandske tænkemåde har altid skilt begreberne fra hinanden. Grænsedragninger er lavet mellem materielt og åndeligt, mellem kropsligt og sjæleligt, mellem mennesket og guddommeligt, mellem subjekt og objekt. I det hele taget ligger der i den vestlige tænkning mange grænsedragninger, hvorfor vi får eksakte videnskaber og skarp adskillelse mellem religion, videnskab, erkendelsesteori, filosofi, psykologi, naturvidenskab m.v. Hver for sig rummer de to tænkemåder styrker og svagheder. Den største svaghed opstår dog hvis man vælger den ene fra i forhold til den anden. Det er i det hele taget frugtbart at vænne sig selv af med at tage stilling enten for eller imod. Bedre er det at prøve at nå frem til en højere modsigelsesfri tænkning, der benytter det bedste af begge fremgangsmåder.

I den østlige opfattelse er det enkelte menneske underlagt sociale regler for adfærd og en forpligtelse overfor fællesskabet - modsat et vestligt billede af mennesket som et individ, der selv er ansvarligt for sin skæbne. Den indbyggede konflikt, der ligger i at skulle underordne sig samfundets fællesskab og samtidig eksistere som individ er mesterligt beskrevet i filmen; De syv samuraier. Her vises, igennem smukke billeder, mange af de udfordringer, der ligger i forholdet mellem fællesskabet og individet.




I De syv samuraier ses hvad der sker når Østen møde Vesten. Personen Kikuchiyo repræsenterer eksempelvis et brud på japanske normer, idet han har overskredet sin sociale klasse. Han er født som bonde, men forsøger på egen hånd at skabe sig en tilværelse som samurai. Landsbyens bønder er entydigt et fællesskab. De løber altid i store mængder og minder mest af alt om en flok får, som samuraierne har nok at gøre med at få til at løbe i den rigtige retning. Samuraierne er derimod splittede mellem fællesskabet og individualiteten. De gør sig til talsmænd for, at krig ikke føres af den enkelte, og at landsbyen kun kan overleve, hvis alle står sammen.

Men samuraiernes sejr bliver samtidig deres skæbne: De kan ikke blive en del af bøndernes fællesskab. Det ville overskride de sociale grænser, og deres individuelle evner med sværdet ville være en trussel mod stabiliteten. Ved at udrydde røverne har samuraierne både skabt grobund for en stabil civilisation, og gjort sig selv overflødige som beskyttere. Modsætningen mellem den sociale kodeks og individets udfoldelse kommer ligeledes til udtryk i romancen mellem samuraien Katsushiro og bondepigen Shino.

I en traditionel japansk opfattelse vil deres forbindelse være umulig, og vi ser dilemmaet i filmens sidste scene, hvor Shino er på marken blandt de øvrige bønder, mens Katsushiro står uafklaret mellem bønderne og de overlevende samuraier. Katsushiros position rummer hele modsætningen. På den ene side er samfundets normer, hvor han ikke kan gifte sig med en bondepige, og på den anden side står hans individuelle længsler. I Vesten ville helten som oftest få pigen, mens Østen i dette tilfælde ville finde det umuligt.

De syv samuraier er i sin dybe forståelse af menneskets vilkår og splittelse en meget humanistisk film. Den hylder fællesskabet såvel som individet og kommer ikke med enkle løsninger. Filmen viser mesterligt hvorledes man i Østen opfatter sig selv som en del af et fællesskab og hvorledes alle relationer ud fra en østlig tankegang menes at indgå i og påvirker hinanden. Samfundet ses som et system, familien som et subsystem - forældre og børn er hvert et subsystem herunder etc. Når man derfor prøver at forstå den østlige opfattelse af fællesskab bliver man hurtig lidt forvirret idet der er så mange forskellige grupper, det enkelte menneske opfatter sig som medlem af. Og hver af disse grupper har forskellige normer, skrevne som uskrevne, for hvordan man skal opføre sig.

I vestlig tænkning vil man typisk forsøge at opdele disse i primær- og sekundær-grupper, formelle- og uformelle grupper etc. Men det kan kun vanskeligt lade sig gøre og er igen udtryk for en vestlig tænkning, hvor man gerne vil systematisere og kategorisere alting. Dybest set kan det heller ikke lade sig gøre, idet en østerlænding i sidste instans opfatter sig selv som en del af universet.

Østerlændinge opfatter tillige sig selv som en del af et fællesskab, der har såvel historiske som fremtidsmæssige perspektiver. Man er således meget overbevist om at ens forfædres handlinger og indstilling til livet har påvirket det liv, man selv har fået. Ikke kun økonomisk set, men tillige også ens anseelse, ens værdighed i samfundet, ens lykke og helbred. Heraf følger naturligt at man i høj grad ære og respektere ens forfædre, samt føler sig ansvarlig for hvorledes det vil gå de kommende generationer.




En vesterlænding kan udmærket få stor gavn af den visdom der er nedfældet i I Ching, men rådene, skal ses i lyset af deres oprindelse i den kinesiske kultur og den tidsperiode hvori de er nedfældet. Alle mennesker på jorden, har fra tidernes morgen haft mange ting tilfælles. Der er således mere der sammenkæder os mennesker, uanset nationalitet, tro, race, fædreland etc. end der er ting, der adskiller os. Således er en del af de ting, der er nedskrevet i I Ching da også umiddelbart til at forstå, da det er universelle gældende gode råd og visdomsord. Men når dette er sagt, er der dels også en hel del ting i I Ching, der umiddelbart ikke giver megen mening for en vesterlænding.

For rigtig at forstå I Ching bør du være opmærksom på at den har sin oprindelse i Kina for meget lang tid siden. Og du bør være opmærksom på de grundlæggende forskelle, der traditionelt eksistere imellem den østlige og den vestlige tænkning. Det er bestemt ikke nødvendigt at du bliver ekspert i østerlandsk moralopfattelse, taoisme etc. for at kunne benytte I Ching. Men det er nødvendigt at du har forståelse for de helt grundlæggende forskelle, der traditionelt eksistere mellem øst og vest.

I Ching tager i sine råd og vejledning udgangspunkt i det enkelte menneske og inddrager i sin analyse, der nære landskab og det større landskab - forstået både helt bogstaveligt som landskabet, men også som "landskabet" i form af familie, venner, naboer, arbejdskollegaer etc. I det hele taget søges inddraget alle de påvirkninger, du er udsat fra ved at være en del af en større helhed, universet i sin yderste konsekvens.

Centralt i det hele står forestillingen om at du bedst opnår lykke hvis du vælger "den mindste modstands vej". Dette synspunkt deles af mange forskellige begreber, der har deres oprindelse i østen. Denne ide udtrykkes i de forskellige begreber på forskellig måde, men basalt set går det hele ud på at du for at opnå lykke, velstand, kærlighed, frugtbarhed etc. bør følge din inderste intuition, der gerne vil fortælle dig hvad der er rigtig og hvad der er forkert for dig - oftest udtrykt som at du i dit liv bør gå efter at tiltrække de gode energier, subsidiært beskytte dig mod de dårlige.



Et skridt dybere ned i trigrammerne

Hvert trigram har et symbolsk navn, der fungerer som en slags overskrift over de otte kategorier, alting ifølge I Ching kan inddeles i. Idet alting kan rubriceres i en af de otte kategorier, kommer alting til at kunne relateres til hinanden i et omfattende korrelationssystem. Hvorved de otte trigrammer kommer til at indgå i et system, med en ret omfattende rækkevidde. Trigrammerne er dog ikke blot en klassifikation af tingene; de forklarer også den sekvens forvandlingerne skrider frem efter. Hvert af de otte trigrammer er en retning, et billede, en tilstand etc. I Kina bliver disse trigrammer betragtet som symboler, der repræsenterer alle mulige kosmiske og menneskelige situationer.

Af tabellen ses at I Ching via trigrammer inddeler alting i otte kategorier. Fx dyrene: Hest, okse, drage, hane, gris, fasan, hund og får. Kroppen: Hoved, mave, fødder, lår, ører, øjne, hænder og mund. Familien: Far, mor, ældste søn, ældste datter, mellemste søn, mellemste datter, yngste søn og yngste datter. Kompasretninger: nord, nordøst, øst, sydøst, syd, sydvest, vest, nordvest. etc.

For at forstå betydningen af de enkelte trigrammers tilknytning til fx en familierolle skal du tænke lift over hvad denne rolle egentlig indebære. Måske ikke så meget i nutidens familiemønster, men så sandelig i det familiemønster, der eksisterede da i Ching blev skrevet. Faderen er den som traditionelt hersker over et hjem. Første eller ældste søn, er den som indledte en ny generation og sørgede for forældrene og forfædrene. Anden eller mellemste søn, modig og dristig, som må tage chancer, forlade hjemmet eller etablere et nyt foretagende. Tredie eller yngste søn, familiens grænse og afslutning. Ligeledes med døtrene. Her anses den førstfødte datter for også at være den som først bliver bortgiftet og præsiderer i det nye hjem. Anden eller midterste datter, har traditionelt rollen som moden, støttende og afhængig. Mens tredie eller yngste datter, som oftest er sorgløs, lunefuld og magisk


HEXAGRAMMER_tri_type_1.gif (109 bytes)

HEXAGRAMMER_tri_type_2_1.gif (116 bytes)

HEXAGRAMMER_tri_type_5.gif (112 bytes)

HEXAGRAMMER_tri_type_6.gif (119 bytes)

HEXAGRAMMER_tri_type_2.gif (112 bytes)

HEXAGRAMMER_tri_type_7.gif (119 bytes)

HEXAGRAMMER_tri_type_3.gif (114 bytes)

HEXAGRAMMER_tri_type_4.gif (122 bytes)

Nummer

1

2

3

4

6

7

8

9

Kuatal

6

7

9

3

4

1

8

2

Navn

Ch'ien

Tui

Li

Chen

Sun

K'an

Ken

K'un

Yin/Yang

Ren Yang

Store Yang

Lyse Yang

Lille Yang

Lille Yin

Lyse Yin

Store Yin

Ren Yin

Billede

Himlen, Luft

Ild, Solen

Torden

Vinden

Vand, Måne

Bjerg

Moder Jord

Element

Hård Metal

Blød Metal

Ild, Solen

Hård Træ

Blød Træ

Vand, Måne

Jord

Moder Jord

Betydning

Det skabende

Glæde

Troskab

Vækkelse

Blidhed

Afgrunden

Ubevægelig

Modtagelig

Farve

Lilla

Blå

Gul

Orange

Hvid

Rød

Grøn

Sort

Hou-Tu

Syd

Sydøst

Øst

Nordøst

Sydvest

Vest

Nordvest

Nord

Årstid

Sommer

Mid-forår

Forår

Mid-vinter

Mid-Sommer

Efterår

Mid-Efterår

Vinter

Lo Shu

Nordvest

Vest

Syd

Øst

Sydøst

Nord

Nordøst

Sydvest

Årstid

Mid-Efterår

Efterår

Mid-Sommer

Forår

Mid-Forår

Vinter

Mid-Vinter

Sommer

Tidspunk

Nat

Aften

Middag

Mid morgen

Slut morgen

Midnat

Daggry

Eftermiddag

Livsområde

Hjælpsomme venner

Børn & Kreativitet

Anerkendelse & berømmelse

Familie & Helbred

Rigdom & Fremgang

Karriere & Omdømme

Visdom

Kærlighed & parforhold

Dyretegn

Hest

Ged

Fasan

Drage

Hane

Gris

Hund

Okse

Familierolle

Fader

Sidste datter

Anden datter

Første søn

Første datter

Anden søn

Tredie søn

Moderen



Beskrivelse af trigrammerne i I Ching:

Hver af de 64 hexagrammer har et navn og en betydning man kan slå op i bogen I Ching. Til hvert hexagram knytter sig to tekster: Én som kommenterer hexagrammet, og én som kommenterer, de enkelte linier i hexagrammet. Endvidere er fortolkning af hvert hexagram baseret på betydningen af de trigrammer, det er dannet af. Som eksempel kan tages hexagram nr. 12, benævnt P'i, der er dannet af trigrammerne Ch'ien , det rent mandlige, og K'un, det rent kvindelige.

Da det stærke bæres af det svage (Ch'ien er øverst) betyder dette stagnation eller stilstand på grund af ondsindede mennesker. Kommentarerne tilføjer: "De himmelske og jordiske kræfter står ikke i forbindelse med hinanden og alt er forvirrende og uorden". Hvis de to trigrammer byttes om får vi hexagrammet T'ai, hvor det kvindelige hviler på det mandlige. Her siger teksten: "Fred, harmoni, himmel og jord forenes, lykke, held". Mellem disse to yderligheder er trigrammerne sammenføjet i varierende grader af harmoni eller splid.

Beskrivelsen fra I Ching (Forvandlingernes bog) af det første trigram er: "En drage, en kreativ åndemagt, der lever i vandene og himmelsen, en dynamisk formskifter. Kreativ magt og styrke til at vare ved i tid".

Alt i denne beskrivelse vedrører hvad der er tilknyttet trigrammet af egenskaber. Eksempelvis er hård metal, trigrammets element, hvilket kan forklare den del af beskrivelsen som lyder: "Kreativ magt og styrke til at vare ved i tid". Du skal ikke forvente at de enkelte beskrivelser giver dig præcise billeder og forestillinger om hvad det enkelte trigram egentlig går ud på! Den, der skal fortolke I Ching, har flere forskellige elementer til at hjælpe sig - både fortolkningen af de to trigrammer som hexagrammet er dannet fra, plus det enkelte hexagrams form samt dets skygge-hexagram, de domme og billeder, bogen knytter til de enkelte hexagrammer samt de relevante tolkninger til hexagrammets enkelte linjer.

Det er gennem den intuitive tolkning af disse elementer, som I Ching stiller til rådighed, at mennesker iflg. I Ching kan lære at handle ret i livets situationer. Eller sagt på en anden måde, så vil du komme til at opleve at I ching ikke giver præcise, klare svar, men at du selv ud fra det nævnte skal danne dig en mening om hvad det er for et svar som I Ching søger at give dig på det stillede spørgsmål.


I Ching trigram 1: Ch'ien (Qian) En drage, en kreativ åndemagt, der lever i vandene og himmelsen, en dynamisk formskifter. Kreativ magt og styrke til at vare ved i tid.

I Ching trigram 2: Tui (Dui, Dwei) Ånden for det samlende og spredende vand. Opstående tåger, der stimulerer, gøder og beriger, forsamlingssted, stimulerende ord, nyttig udveksling.

I Ching trigram 3: Li Ånden for ild, lys og varme. Arneilden og erkendelsens magt, varmende og lysende. En formskiftende fugl med en strålende fjerdragt, som falder til ro på tingene. Udstråling klynger sig til det oplyste, varmer det og gør det synligt. Kraften til at se og forstå ting, til at udtrykke ideer og mål.

I Ching trigram 4: Chen(Zhen) Frygtindgydende og inspirerende tordenånd, vækker, hidser og forstyrrer, pisker ting op og bringer dem frem fra deres skjul.

I Ching trigram 6: Sun (Xun, Hsun) Gennemtrænger og nærer ånden i træ og vind. Fint, blidt. Gennemsyrer ting og modner dem. Parring, forening og ægteskab. Skaber og spreder ny sæd.

I Ching trigram 7: K'an Den heftige og dristige ånd for det strømmende vand i floder og bække. Tager chancer som faldende vand. Fylder hullerne på sin vej og strømmer videre. Vanskeligt men værdifuldt arbejde. Det opløser tingene, bærer dem fremad og kan ikke stoppes.

I Ching trigram 8: Ken (Gen) Bjergånden, der sætter grænser, afslutter ting, omslutter og afmærker ting, afslutninger, der forbereder en ny begyndelse.

I Ching trigram 9: K'un Moderskødet, der føder og nærer alt, kraft til at forme ting, gøre tanker og billeder synlige.


John Cage George Harrison Philip K. Dick


I Chings indflydelse på vestlig kultur

I Chings indflydelse på vestlig kultur startede først for alvor efter at Richard Wilhelm først i 1930'erne, i et fjernt kinesisk kloster reddede, en ældgammel udgave, som han, støttet af C.G. Jung oversatte og publicerede i 1933. Denne udgave blev senere fulgt op af John Blofeld´s udgave. Han rejste i mange år rundt i Kina og sammensatte sin version fra talrige kinesiske originaludgaver. Edward L. Shaughnessy har oversat en udgave fundet i en grav i 1973, Mawangdui, Kina, fra det andet århundrede f.Kr. I de senere år har mange nye udgaver blevet oversat til de vestlige sprog - herunder dansk i bla. J. Windeleff's udgave fra 1988.

Vi finder mange eksempler på hvorledes I Ching igennem historien har påvirket utallige kinesisk tænkere, kunstnere og sågar også forretningsmænd og vi ser i nyere tid også eksempler på hvordan I ching øver indflydelse på vestlig kultur. I mange bøger og film, finder vi citater, der reefere enten direkte eller indirekte til I Ching. Ofte brugt som en metafor for den østlige filosofi og tænkemåde, eller i forbindelse med at man skal stole på sig selv, lade terningerne rulle og følge den vej som udpeges.

  • John Cage - eksperimental musikkere, har benyttet I Ching til at fastlægge arrangementet i mange af hans kompositioner, mest markant i værket "Music of Changes". Fra en brevkorrespondance som Cage førte med musikkeren Pierre Boulez, mens han komponerede Music of Changes kender vi konstruktionsprincipperne. Cage selv beskriver i sine breve arbejdet med et nyt klaverværk hvor han i stedet for at lade talkombinationer styre, lader tilfældet bestemme, inspireret I Ching. Det var I Chings skakbrætslignende opstilling af de 64 hexagrammer og beskrivelsen af tilfældighedsoperationer, der gav Cage en ny retning her omkring 1950. I slutningen af 40´erne oplevede han en større og større skepsis overfor musik som kommunikationsmedie, sådan som man i europæisk tradition opfatter den. I I Chings beskrivelser af tilfældighed ved hjælp ved hexagramopbygningen fandt han en metode til at skrive musik frigjort fra komponistens indfald og luner.

    En ganske radikal kunstopfattelse der ligger langt fra den europæiske og nærmere den asiatiske, zenbuddhistiske livsopfattelse, et område Cage i øvrigt havde studeret i længere tid. I Music of Changes opsætter Cage lignende diagrammer bestående af 64 felter hvori han fylder forudkomponerede musikalske fragmenter af toner, rytmer og styrkegrader. Derefter foretager han, med kinesiske mønter, tilfældighedsoperationer, der fortæller ham, hvilke tonefragmenter der skal kombineres med hvilke rytmiske mønstre og hvilken dynamik de skal udføres med. Disse valg noteres på nodepapir med de komplicerede rytmeforhold noteret i forhold til den relative beliggenhed på papiret. Derefter rådspørges et nyt diagram om antal lag af musikforløb oven på hinanden (mellem et og otte), og det hele noteres så en pianists to hænder kan spille den ofte mangelagede musik. Dette giver naturligvis et djævelsk kompliceret nodebillede for pianisten at udføre! Det er da heller ikke mange pianister der mestrer dette værk.

  • Philip K. Dick - Science fiction forfatter, benyttede I Ching til at bestemme handlingens udvikling i bogen "Manden i den høje fæstning (1962). Romanen skildrer en alternativ verden i hvilken Tyskland og Japan vandt 2. Verdenskrig. I Ching nævnes mange gange i bogen og bliver konsulteret af historiens nøglepersoner flere gange når de står overfor vigtige beslutninger. Philip K. Dicks verden er ganske bizar og hummeristisk. Han nåede at forfatte mere end 40 romaner, hvori han kredser om spørgsmålene "Hvad er virkeligt?", og "hvad er menneskeligt?" Philip formåede at bruge science fiktion genren til det som den virkelig er god til, nemlig som et fantastisk forum for tankeeksperimenter og nye ideer, og få har stillet så mange gode 'Hvad nu hvis?'-spørgsmål som Dick gjorde.

    I hans måske bedste novelle, 'Den Elektiske Myre' opdager hovedpersonen Poole til sin rædsel, at han er en robot. Bag hans bryst sidder en lille anordning med et hulkorttape (det var på den tid), der køres forbi en scanner. Poole får dimsen analyseret og får at vide, at det er en virkeligheds-forsyningsanordning; dvs at alle hans sanseindtryk faktisk stammer fra det tape. Han tager sagen i egen hånd og eksperimenterer med at prikke huller i tapen som derpå leverer nye sanseindtryk til ham. Klistrer han istedet et par huller over, forsvinder pludselig New Yorks skyline i baggrunden!

  • Dead Prez - en hip-hop gruppe bestående af nogle der kalder sig for M-1 og Sticman debuterede i år 2000 med deres plade ”Let’s get free” hvorpå nummeret ”Hip hop” blandt andet lå og blev lidt af et hit i undergrunden. Det var en solid plade, godt bygget op af meget melodiske beats, og til tider spændende og lidt mere filosofiske tekster end gennemsnitligt. I mange af deres tekster refere de til I Ching. For dem repræsentere I Ching, den forandring, de ønsker at fremme i samfundet igennem deres musik. Deres logo er det syvende heksagram; Sze, der repræsentere en hær - "folkets hær. Det bør tilføjes at Dead Prez undertiden leverer racistiske holdninger, samt meget voldsomme politiske holdninger.

  • George Harrison - en lidt mere folkelig musikker, læste I Ching, mens han var medlem af The Beatles og besluttede sig for at "prøve tilfældet". Han tog en tilfældig bog, åbnede den påå en tilfældig side, så ordene "gently weeps", lagde bogen fra sig og skrev nummeret While My Guitar Gently Weeps.

  • Dark Shadows - en amerikansk sæbeopera, der løb over skærmen i 1960érne, benyttede også I Ching. I den forunderlige verden som serien opbyggede indgik alt muligt okult; vareulve, vampyrer, spøgelser etc. I Ching blev også undertiden benyttet, men ikke som et spådomsværk. I stedet mediterede de medvirkende på de forskellige heksagrammer, som et midel til at rejse ind i det astrale plan. (Note: Det astrale plan er et af de syv eksistensplan, det antages at vi mennesker kan befinde os på indenfor spiritualitet. Du kan læse meget mere herom i kapitlet "de syv eksistensplan" på NetSpirit, hvis du skulle få lyst hertil).

  • Wonder Woman - På samme måde som vi har mandlige tegneseriesuperhelte som Batman, Supermand, Edderkoppen m.fl. findes også et par enkelte kvindelige superhelte. En af de størrer er den såkaldte Wonder Woman, der både havde sin helt egen tegneserie i en årrække, men som stadig ses "gæsteoptræde" i diverse tegneserier. På et tidspunkt i 1960'erne fik hun en ældre mentor, der blev kaldt I Ching. Ideen fik dog ikke lang levetid, da forfatteren bagved tegneserien hurtig ændrede navnet og samtidig undskyldte overfor de asiatiske læsere, der muligvis var blevet stødt af dette påfund.

Fra tv-serien Dark Shadows Fra tegneserien Wonder Woman




Vil du vide mere

Vil du vide mere om I Ching så har du massevis af muligheder her på NetSpirit. Foruden nærværende hovedbeskrivelse af hvad I Ching er, så finder du også muligheden for "At spørge I Ching til råds" ved at tænke på et spørgsmål og derefter bede I Ching om råd. Denne funktion fås i to udgaver - den fyldestgørende hvor du får den lange komplette beskrivelse af de enkelte hexagrammer - og den kort som giver dig den hurtige forklaring på hvad hexagrammet har af hovedbudskaber.

Du har også mulighed for at kigge lidt nærmere på afsnittet "Fortolkning af I Ching" hvor vi kigger nærmere på hvorledes du rent konkret fortolker alle de oplysninger som det enkelte hexagram giver dig. En helt tredje mulighed er at du kigger lidt nærmere på taoismen, som I Ching er gevaldig influeret af. Og bliver du undervejs i tvivl om noget så stil blot dine spørgsmål i NetSpirits forum. Så vil du hurtig få svar på dine spørgsmål.