Skip to navigation | Skip to content

 

Enneagram

Du er her: NetSpirit - Emner - E - Enneagrammet

Enneagrammet

De ni typer

Enneagram test Quick

Enneagram test Komplet

Stil spørgsmål om Enneagrammet

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3842
Online profiler 0
Online gæster 313
Åbne spørgsmål 582
Besvarede spørgsmål 2902

Almanak

Tue, 25. July 2017

Solen i dag

Solopgang:05:10
Solnedgang:21:22

Månen lige nu

Full Moon

Enneagrammet

Ordet Enneagram kommer af græsk, hvor Ennea betyder ni, og gram betyder model. Enneagrammet er en model bestående af 9 punkter, tegnet i en cirkel, et punkt for hver personlighedstype. Enneagrammet beskriver de typiske tanke- og handlemønstre, som hver type har, de dybtliggende motiver for det, hver type gør - modellen kan derfor hjælpe os til at forstå os selv bedre, og til at få kontakt med de temaer, vi med fordel kan bearbejde for at opnå større glæde og tilfredshed i livet.

Enneagrammets oprindelse, kan spores til Mellemøsten ca. 2500 f.Kr. I det 14. - 15. århundrede anvendtes det i de islamisk ordenssamfund af ordenernes spirituelle mestre, Sufierne kaldte Enneagrammet for "Guds Ansigt". Hermed mente de, at Gud er den eneste der har evnen til at opleve verden i sin helhed og dermed den eneste der indeholder alle de synsvinkler i verden, som er mulige - i modsætning til mennesket, som kun er i stand til at opleve og opfatte en begrænset del af virkeligheden, og som derfor lever fastlåst i en begrænset synsvinkel.

Enneagrammet var også kendt i byen Pamir i Afghanistan, hvor præsterne i de kristne ordenssamfund, brugte det, som en metode til personlighedsudvikling for deres elever.

Georg Ivanovitsj Gurdjieff Claudio Naranjo Don Ricardo Riso



Georg Ivanovitsj Gurdjieff (filosof og mystiker, 1877 - 1949) bragte Enneagrammet til Europa ca. 1910. Han fortalte, at han havde lært systemet af Sufierne. I Paris oprettede Gurdijeff skolen: "The institute for the Harmonius Development of Man", her underviste han i Enneagrammet og dets muligheder for selvudvikling og selverkendelse. Enneagrammet forblev dog hovedsagelig en hemmelig lære indtil Oscar Ichazo, bragte systemet frem i Chile sidst i 60erne. Han startede et videnskabeligt arbejde, hvor han sammenlignede Enneagrammets typebeskrivelse med de problemer og diagnoser hans patienter havde. Det er Ichazo, der udformede Enneagrammets grafiske struktur, som det ser ud i dag.

Claudio Naranjo M.D. bragte Enneagrammets viden med sig til Californien, hvor han startede en række kurser og forbandt sin psykologiske indsigt med Enneagrammets personlighedstyper. I 1988 udgav Helen Palmer, sin første bog om Enneagrammet og gennem hendes arbejde og undervisning er begrebet blevet meget kendt.

En anden og mere psykiatrisk retning står Don Ricardo Riso for. Han arbejder ud fra den teori ,at de enkelte typer udvikler sig i både positiv og negativ retning afhængig af psykisk modenhed eller mangel på samme. Han beskriver indgående typernes psykiatriske diagnoser. Endelig har Ricard Rohr har en kristen spirituel indgangsvinkel til sit arbejde med Enneagrammet og det afspejler sig i de bøger, han har skrevet Han anvender ofte henvisninger til lignelserne i Det nye Testamente i sit forsøg på at beskrive typerne. De 7 dødssynder, Dantes: Guddommelige komedie og de dyr, lande og farver, der korresponderer med typerne, er en del af hans indgangsvinkel til Enneagrammet.


En af grundene til at det er så svært at ændre sine mønstre er at vi i den grad identificerer os med dem, at vi tror de er os og vi er dem. Vi tror ikke vi kan andet. Vi tror ikke, at vi er andet. Vores model af verden, vores måde at opleve os selv og omverden på, er begrænset i en snæver synsvinkel.

Vi er faldet i søvn for os selv, det vil sige at vi fungerer på en slags automatpilot. Vi er ubevidste om hvad der foregår inden i os, fordi vi ikke iagttager os selv, og fordi det ikke falder os ind, at der er andre måder at tænke og handle på. Vi går rundt i en vågen søvn - indtil den dag hvor vi vågner op til vores sande selv, det, som ligger bag mønstrene.

Enneagrammet kalder dette for essenstilstanden. I følge Enneagrammet har hver personlighedstype et særligt forhold til et aspekt af denne essenstilstand, og dette aspekt spilles igennem som livstema på det psykologiske plan. Enneagrammet er således et psykologisk værktøj der også bygger på en spirituel (åndelig) forståelse. Udviklingen af den psykologiske personlighed påvirker adgangen til den spirituelle essenstilstand, og omvendt påvirker den spirituelle essenstilstand i høj grad den psykologiske udvikling.

Et eksempel.: Jo mere Perfektionisten på det psykologiske plan arbejder med at give slip på detaljerne og fokusere på helheden i stedet, jo nemmere bliver det for hende/ham at få kontakt til sin essenstilstand. Og jo mere Perfektionisten hviler i sin essenstilstand jo nemmere er det for hende/ham at være i verden uden behov for at lave om på den. Som følge heraf vil Perfektionisten føle sig mere tilfreds, gladere for sit liv, fordi den indre kritiker vil give hende/ham indre fred og ro - en tilstand enhver Perfektionist længes efter. Det psykologiske og det spirituelle aspekt påvirker altså hinanden.

Hver af de 9 personlighedstyper er således drevet af én bestemt passion (lidenskab), som er grundlaget for personlighedstypens tankegang. Passionen er typens drivkraft og har såvel en positiv som en negativ effekt for den enkelte type. Man kan sige at det er den energi, der holder typen i live - på godt og ondt. Et menneskes energi vil altid være drevet af den samme passion, d.v.s. man kan ikke skifte type, men vil altid være den samme, hele livet.

Hvis vi lader dette ske helt ubevidst er vi fanget af vanemæssige tankemønstre og der er sider af os selv, vi slet ikke har kontakt til. Hvis vi derimod stopper tankemønstrene bliver det muligt for os at transcendere den energi der ligger i passionen og bruge den positivt til at kontakte vores essenstilstand. Herigennem bliver vi mere hele mennesker som hviler i os selv og ved, hvem vi er - fordi vi jo er så meget mere end blot vores tankemønstre.




Enneagrammet viser os, at vi hver især har adgang til særlige evner, men at vi skal gøre noget andet end det vi plejer for at få fuld kontakt til disse. Enneagrammet anviser den vej, vi skal følge for at nå til at udvikle disse særlige evner.

Det første skridt er at blive opmærksom på vores tvangsmæssige tanke- og handlemønstre, således at vi kan genkende dem hver gang de dukker op.

Det andet skridt er at beslutte ikke at ville bruge sin energi på disse mønstre længere, fordi de ikke fører fremad men kun til stilstand, til mere af det samme. Dette kan være svært med nogle af mønstrene, fordi de kan være så lystbetonede og have så mange sekundære gevinster, at det er svært at give slip på dem. Men når man begynder at analysere sit liv som helhed og begynder at forstå, at man står i stampe i gentagelserne, vil det også være nemmere at give slip.

Det tredje skridt er at blive opmærksom på udviklingsvejen, som må beskrives som en livslang proces, som bliver nemmere og nemmere hen ad vejen. I hvert kapitel om de enkelte typer er der et afsnit der beskriver den personlige udviklingsvej. Som du vil opdage er vejen at gøre det modsatte af det du plejer, det modsatte af det, som er din første impuls!

Enneagram test

Den nemmeste måde at lære om enneagrammet på er ved at du starter med at finde ud af hvordan din score er fordelt på de ni typer. Da testen gerne skulle give et retvisende billede, er den omfattende. Intet mindre end 135 spørgsmål skal du igennem. Så sæt dig godt til rette og sørg for at du ikke bliver forstyrret. Vær opmærksom på at du har maksimal 60 minutter til at lave testen, så hold øje med uret.

Vær ærlig igennem testen. Resultatet bliver naturligvis kun retvisende hvis du reelt giver udtryk for hvad du tænker, mener og føler. Gør du eksempelvis dig selv lidt mere imødekommende end du egentlig er, ja så vil testen viser at du er mere imødekommende end du egentlig er. Og hvad du kan bruge dette til må guderne vide. Dette er ingen jobsamtale, alt hvad du svare på i testen er udelukkende til dit eget brug. Ingen andre får resultatet af denne test at se, medmindre du selv fortæller det til dem.


Du finder Enneagram testen i menuen til venstre



Det som testen viser er hvorledes din score er fordelt på de ni enneagramtyper. Enneagrammet tydeliggør hvad det grundlæggende er der motiverer os selv og andre og dermed hjælper os til at forstå os selv og andre mennesker. Enneagrammet hjælper os til at iagttage vores personlighedstræk og dermed hjælper os til at forstå karakteren af de bestemte mønstre vi er fastlåst i, og hvordan disse hæmmer vores personlige udvikling.

Resultatet viser hvordan din score fordeler sig på de 9 enneagramtyper. Du har med stor sandsynlighed stærke motiver fra de tre typer, som du scorer højest på. Du kan derfor formode, at netop én af disse tre typer har livsmotiver, som du kan nikke genkendende til. I det følgende kan du læse uddybende om hver enkelt enneagramtype. Du kan læse omkring hvordan typen opfatter sig selv, hvordan typen tror andre opfatter ham/hende, hvilke motiver typen har for sine handlinger og meget mere.

Du er naturligvis mest interesseret i at læse uddybende om den eller de enneagramtyper, som du score højst på og det kan du meget vel starte med. Det tilrådes dog at du også læser om de andre enneagramtyper, da enneagrammet foruden at være en model til at forstå vores eget personlighedsmønstre også en model til at forstå andres personlighedsmønstre og dermed hjælpe os til at forstå vores omgivelser bedre.

Således kan du med kendskab til hvordan typerne motiveres og opfatter verden, lette dit eget samspil med andre. Ikke mindst når du indgår i gruppesammenhænge og måske selv står for at motivere gruppemedlemmerne eller sammensætte dem på den mest gunstige måde.




Persontype 1

Perfektionisten

Perfektionisters verdenssyn

Perfektionister er mennesker, der stiller meget høje krav til sig selv og andre, og som har svært ved at forstå at andre mennesker ikke stiller de samme krav til sig selv. Dette gælder ikke mindst m.h.t. moralske standarder, hvor det er vigtigt for Ettere at leve op til høje etiske og moralske krav, og - i større eller mindre grad - også gøre deres bedste for at resten af verden lever op til det.

Ettere har en stærk "indre kritiker", d.v.s. en indre stemme, der kritiserer dem og fortæller dem om de gør noget rigtigt eller forkert. Hensigten med denne indre kritiker er naturligvis at sørge for at de lever op til den ydre verdens krav således at de slipper for at blive kritiseret af omverden.

Etteres indre kritiker fortæller dem, at livet er hårdt og at man skal gøre sig fortjent til sine fornøjelser. Arbejdet bærer lønnen i sig selv, og man skal yde, førend man kan nyde. Dette sidste betyder, at Perfektionister ofte nægter sig selv fornøjelser, men uden selv at være klar over, at det er det, de gør. De er så optaget af hvad man 'skal' og 'bør' gøre at de som regel glemmer at spørge sig selv hvad de egentlig har lyst til at gøre.




De har lært sig selv at fornægte deres egen lyst og i stedet rette opmærksomheden på det som er korrekt. Deres indre kritiker sørger for at holde dem på sporet, også når de har fri, for der er altid mulighed for at gøre tingene endnu bedre - uanset hvad man foretager sig. Det gælder uanset om man er optaget af at smøre madder til skovturen, at finde vej til skoven, at gå på skovstien eller at spille bold med børnene - det kan alt sammen gøres på en endnu bedre måde, og den indre kritiker forspilder ingen chance for at korrigere Etteren.

Ettere beskriver deres indre kritiker som en indre dømmende stemme, der løbende kommenterer alle tanker, følelser og handlinger. Den opleves af Etteren som om den tilhører en del af dem selv som er bedre end deres almindelige tanker, og selvom de er klar over at kritikeren er en del af deres egne tanker er der en tendens til at lytte til den som om den havde sit udspring uden for dem selv, nærmest som om den var overjordisk. Ettere har et besværligt forhold til deres følelser. Det er som om deres indre er delt op i to sektioner, hvor kritikeren bebor den ene (og højeste) del - fuldstændig uvidende om de følelser der "bor" længere nede.

En Perfektionists opmærksomhed er i den grad rettet mod hvad der skal og bør gøres, at det er meget svært for ham/hende at give sig selv plads til det der er sjovt, og det er næsten umuligt at lade følelserne bestemme hvad der skal gøres - Ettere gør ikke det de har lyst til, men det som er rigtigt. Fordi de ikke giver sig selv lov til at imødekomme deres egne behov føler de sig konstant irritable - en irritation, der ofte udtrykkes i 'retfærdig harme' og fordømmelse af andres handlemåde.

Perfektionister oplever verden i sort-hvid: der er én rigtig måde at gøre tingene på, der er én rigtig løsning, og det gælder om at finde denne rigtige måde. Det er skræmmende og utrygt at forestille sig, at der kan være flere måder der er rigtige - for hvad skal man så holde sig til? Ud fra denne tankegang er det en logisk følge, at det der er rigtigt for Etteren også er rigtigt for andre, og mange Ettere vil derfor have en tendens til at fortælle andre, hvad de skal gøre. Ettere kan derfor virke meget selvretfærdige på andre mennesker.




Undertyper

Hver af de ni personlighedstyper har tre undertyper. Således kan tre Ettere have forskellig adfærd, eller forskellig fokus i deres liv, fordi de tilhører forskellige undertyper. Men de udtrykker allesammen den samme grundlæggende energi: vrede, og den samme fiksering: fordømmelse (af sig selv og/eller andre). Energien udtrykkes i tre forskellige former for adfærd, afhængig af, hvilken undertype, man tilhører.

Undertype 1) Det primære ubevidste fokus er på at sikre overlevelse rent fysisk
Konflikten mellem at gøre hvad man har lyst til og gøre det der er rigtigt skaber bekymring for den personlige overlevelse. Man har lyst til en spændende karriere men står af over for risikoen for at gøre noget forkert. Alt det ukendte er skræmmende. Alle de muligheder for at lave fejl. Det ligner et enten-eller valg. Livet kan enten være trygt eller spændende. Etteren tøver - og bekymrer sig: et forkert valg kunne føre til en katastrofe. På samme måde bekymrer Etteren sig for familiens overlevelse og kan være en rigtig hønemor: "Skal du virkelig på telttur? Bare du ikke bliver forkølet. Har du varmt tøj nok med?" og lægger lange lister til børnene over hvad de skal have med og hvad de skal huske.

Undertype 2) Det primære ubevidste fokus er på det sociale område
At kæmpe for mærkesager er et godt sted at lade sin vrede komme ud. Sociale Ettere tiltrækkes af stærke ideologier. De stærkeste forkæmpere for ideologien i sin reneste form er ofte Ettere, fordi det giver sikkerhed og klare retningslinier for hvad der skal kæmpes for. Etterne kan have meget svært ved at fravige deres idealer, og har en manglende evne til at være fleksible, fordi deres ubevidste strategi er at de lukker af for ny information. Tingene kan ikke være både rigtige og forkerte, og dette gør det vanskeligt at forholde sig til ny information eller at se en sag fra flere synsvinkler. Tankegangen er sort-hvid, d.v.s. enten er det rigtigt eller også er det forkert, der er intet midt imellem.

Undertype 3) Det primære ubevidste fokus er på en-til-en relationer / seksuelle relationer
Hvis denne undertype oplever at deres forhold er truet bliver de rasende. Hér har man gjort alt for at være perfekt og hvad er takken! Vreden er tilladt, fordi den er baseret på vennens eller partnerens svigt. Jalousien bliver hurtigt altfortærende, og næsten umulig at stoppe: man er nødt til at tjekke hvad partneren laver, man er nødt til at gøre noget, man må have detaljer, navne og datoer. Man ønsker konfrontation. Jalousien behøver ikke kun at omfatte seksuelle relationer, men kan også omfatte kolleger der er populære eller som bliver forfremmet. Jalousien og vreden udspringer af en følelse af ikke at blive værdsat for sit store arbejde. Etteren har så svært ved at udtrykke sine behov og ønsker, at det er meget nemmere at blive fordømmende bagefter end at bede om noget på forhånd.


Den perfekte bil Det perfekte hjem Den perfekte hund..etc.




Den personlige udviklingsvej


Fra vrede og fordømmelse gennem sindsro til essenstilstanden: fuldkommenhed.

Etterens personlighed filtrerer omverden gennem passionen: Vrede. Dette giver en tankegang, der er præget af: Fordømmelse. Etterens udviklingsvej går gennem at transcendere vreden ved at udvikle den særlige evne til: Sindsro Herigennem får Etteren mulighed for igen at få kontakt til den oprindelige essenstilstand: Fuldkommenhed Etteres dødssynd er vrede, som mange Ettere selv mener er en meget forkert følelse. En del Ettere, der ikke har arbejdet med deres personlige udvikling vil slet ikke være opmærksom på hvor vrede de er, selvom deres omgivelser fortæller dem det. Det er mennesker der kan stå med sammenbidte kæber, sydende af arrigskab og sige: "Jeg er ikke vred !"

Vreden - som er en vrede over ikke at 'få lov' at gøre det, man har lyst til - medfører en fiksering på det som er forkert, og dette udmønter sig i fordømmelse af de fejl man selv eller andre laver. Fordømmelsen er rettet såvel mod Etteren selv som mod andre, som ikke lever op til Etterens høje normer for hvad der er rigtigt at gøre.

Etterens udviklingsvej går gennem at lære sine følelser at kende og opdage, at når de såkaldte negative følelser bliver accepteret så medfører det at de ikke længere er så fantastisk vigtige, som de tidligere forekom. Når man lærer dem at kende kan man slippe dem, herunder vreden og fordømmelsen.

Sindsro opstår når man lader alle følelser blive bevidste, uden at undertrykke nogen af dem. Hermed opstår der også en klarhed, som er en sidegevinst ved at have levet et liv hvor alt blev bedømt med en millimeter-målestok, således at man har udviklet evnen til virkelig at vide, hvad der er godt og hvad der virker over for andre. Sindsro og klarhed optræder når hvert øjeblik er i balance fordi både de negative og de positive følelser går gennem kroppen uden at blive begrænset eller bedømt af det tænkende selv. Dette er den tilstand man f.eks. opnår gennem en meditationspraksis hvor man iagttager følelserne objektivt, uden at dømme dem.

Etteren leder ubevidst efter den mistede kernetilstand Fuldkommenhed, men denne kan kun opleves gennem at lære at denne tilstand som enhver anden essenstilstand ikke nås gennem at gøre en hel masse, men gennem at give slip på vreden og gennem sindsro opdage at alt er ordnet i en overordnet fuldkommenhed.

Harmoniske Ettere

Harmoniske Ettere har god kontakt med, og lever i overensstemmelse med deres følelser og behov. Deres følelser er i balance med resten af deres psyke og er integreret i resten af personligheden. De er gode til at have en objektiv holdning til tilværelsen, og dette medfører en stor tolerance såvel over for andre som over for dem selv. Deres indre sindsro og tolerance gør dem til glade, venlige og humorfyldte mennesker.

Harmoniske Ettere er meget realistiske m.h.t. sig selv og er derfor usædvanligt modne og afbalancerede. De har ikke behov for at gøre alting perfekt eller for selv at blive fuldstændig perfekte: at blive et helt menneske er udfordring nok for dem. Paradoksalt nok vil Ettere herigennem komme så tæt på det perfekte som det er menneskeligt muligt!

Harmoniske Ettere har en ekstraordinær god dømmeevne. Deres bedømmelse er superb fordi den er grundet i virkeligheden og ikke i idealet. De går bagom logisk ræsonnement for at, finde ud af hvad der er bedst i enhver situation, bedømt ud fra en kropslig, intuitiv fornemmelse. De har udviklet en indre klarhed, som gør dem i stand til at udtrykke ting, som andre har svært ved at forklare. De kan udtrykke denne klarhed i en tegning eller en sætning, der forklarer alt det, andre har prøvet at forstå, på en måde så det står lysende klart for alle tilstedeværende. De har desuden ofte en klar holdning til moral og etik, som får andre til at søge dem som rådgivere.

Harmoniske Ettere er tolerante over for andre, og respekterer andres valg og andres følelser. Det er mennesker, som selv har fundet deres personlige vej og er i balance med deres følelser og med hvad der er rigtigt for dem selv. De går efter de sande værdier. De holder sig et større perspektiv for øje hvilket gør dem i stand til at se alt i sin rette sammenhæng. De har en evne til med ét blik at afgøre hvad der er det helt rigtige at gøre i en situation.

Fiksering: Modvilje
Højere ide: Fuldkommenhed
Følelsesmæssig intelligens: Vrede
Selvbevarende instinkt: Uro, bekymring
Social instinkt: Manglende tilpasningsevne
Seksuelle instinkt: Jalousi, ophidselse
Kropssprog: Rank, en smule stivhed i overkrop, afbalanceret
Motivation: Retfærdighed
Forsvarsmekanisme Reaktionskontrol
Selvopfattelse: Korrekt og perfekt
Det der undgås: Vrede, fejl, ærgrelse
Talestil Belærende og moraliserende
Fælde: Søger påskønnelse ved endeløse forsøg på at opnå det
korrekte og perfekte
Vision/mål for udviklingen: Retten til at genfinde det fuldkomne i alting på trods af
alle tings ufuldkommenhed

Persontype 2

Hjælperen

Hjælperes verdenssyn

Toere lærte som børn at tilpasse sig for at få opmærksomhed fra den ene eller begge forældre, måske især fra en forælder som var svær at få kontakt med, og hvor det at give omsorg viste sig at være en farbar vej. Barnet har typisk været meget stolt af sig selv, når det er lykkedes, og har følt sig dygtigere eller bedre end andre. Dette har medført at Hjælpere har udviklet en måde at være i verden på som er fokuseret på at give til andre for selv at få.

Da Toere ikke kunne få opfyldt deres behov for kærlighed og opmærksomhed direkte, udviklede de deres særlige evner for at give til andre, fordi dette viste sig at være en måde, hvorpå de selv kunne få opfyldt deres behov: de kunne være noget i andres øjne, og dette gav dem en særlig position. Toere udviklede ekspertise i at fornemme andres behov og i at opfylde dem, og de kan tilpasse deres følelser og deres måde at være på til den person de er sammen med. De er meget optaget af om andre vil kunne lide dem, og det medfører at hvis andre ikke umiddelbart viser interesse for dem kan deres trang til at tilpasse sig tage fuldstændig over, så de glemmer deres egne behov og i stedet gør næsten hvad som helst for at smigre andre og få dem til at kunne lide sig.




Fordi Toere voksede op med en oplevelse af at deres overlevelse var afhængig af at andre kunne lide dem, er relationer til andre det absolut vigtigste i deres liv, det opleves som det, de lever for, deres eksistensberettigelse. Der er dog først og fremmest tale om relationer til vigtige personer, og det er ikke alle og enhver, Toere vil anstrenge sig for at hjælpe - det er de personer, der har en betydning i Toernes liv. Toere føler sig tiltrukket til mennesker med indflydelse. De undertrykker deres egne behov og bliver i stedet uundværlige for andre mennesker, og disse andre må meget gerne være nogen der har en vis indflydelse. Herigennem søger de at få deres egne behov mødt - for hvem kan opnå mere end den Toer, som magtmennesket er afhængig af ! Hjælpere føler at de får den andens status og indflydelse gennem at gøre sig uundværlige for den anden person.

For nogle Toere er det sådan, at hvis Toeren bliver forelsket i en person der har en vis position i samfundet, vil Toeren gøre næsten hvad som helst og finde sig i næsten hvad som helst fra partnerens side, bare partneren vil elske Toeren. Toere har tendens til at blive afhængige, fordi de er så afhængige af andres anerkendelse. Nogle Toere kan udvikle en afhængighed af en partner, der holder dem fast i et forhold, de egentlig er færdige med, fordi de føler, at de kun gennem at være sammen med denne ene partner kan få det, de søger: nemlig kærlighed. De kan overøse partneren med opmærksomhed og få et grundlæggende problem med parforhold: der er ingen partnere der kan holde ud at være centrum for så megen opmærksomhed, som en afhængig Toer vil give en!

Toere har i det hele taget et tema med parforhold. For at kunne tilpasse sig andre har Toere udviklet evnen til kun at vise dele af deres personlighed. De oplever at de har mange jeg’er, og at de viser forskellige sider af sig selv til forskellige mennesker. De kan ligefrem droppe store dele af deres tidligere liv og tidligere interesser når de møder en ny partner, for i stedet at tilpasse sig partnerens livsstil. De oplever ikke at de laver sig selv om, men snarere at de kun dyrker nogle bestemte sider af sig selv, og lader andre sider ligge. Toere reagerer enten som nævnt ovenfor med at fortsætte dette mønster og føle sig dybt afhængige - eller med modsat at føle at de ikke kan være sig selv sammen med partneren, at de er ufrie og ikke kan gøre det, de selv har lyst til.

Dette medfører en stor trang til frihed, som evt. kan udmønte sig i at de forlader forholdet. Dette er Toeres konflikt: at de på den ene side vil gøre hvad som helst for at partneren kan lide dem og på den anden side har en stærk trang til at være fri til at gøre det de selv vil. Toere kan lide at være vigtige for andre og de fungerer særligt godt i jobs hvor de får en oplevelse af at være uundværlige, og hvor de får megen anerkendelse. De fungerer rigtigt godt som "kvinden bag manden", "magten bag tronen", den der sørger for at det hele er tilrettelagt og fungerer, så "nr. 1" kan træde frem på scenen og vide, at alt i baglandet er i orden.




Undertyper

Toere kan have forskellig adfærd, eller forskellig fokus i deres liv, fordi de tilhører forskellige undertyper. Men de udtrykker allesammen den samme grundlæggende energi: stolthed, og den samme fiksering: smiger. Man kan sige, at tankegangen får tre forskellige former for udtryk.

1) Fokus på overlevelse udtrykkes gennem "Særlige privilegier"
Andre mennesker har behov for hjælp og Toeren er stolt af at kunne hjælpe, at kunne give andre det de har behov for. Når man hjælper andre med at skabe sig succes forventer man også at der er en særlig belønning. Så man overlever gennem at gøre sig uundværlig og ved at få en belønning i form af særlige fortrin: teaterbilletter til en ellers udsolgt forestilling. Særlige privilegier på arbejdet. Hvis Toerne ikke får nogen belønning kan de blive rasende - de forventer det, det er en del af den uskrevne aftale.

2) Fokus på sociale relationer udtrykkes i "Ambitioner"
Ambitiøse Toere er optaget af at kende de rigtige mennesker og blive set de rigtige steder. Det indtryk andre har af Toerne er fantastisk vigtigt. De vil ofte være værtinder ved selskaber, hvor alle de rigtige mennesker kommer - og hvor alle de rigtige mennesker helst lader sig imponere. De ambitiøse Toere udøver deres indflydelse på en indirekte måde ved at arrangere møder, ved at støtte de succesfulde, ved at imødekomme deres egne ambitioner gennem en betydningsfuld chef, ven, kæreste o.s.v. og ved at bygge netværk, der støtter hinanden, og som gør hinanden tjenester.

3) Fokus på 1 til 1 relationer udtrykkes gennem "Forførelse/ forfølgelse"
Den forførende Toer gør sig selv tiltrækkende ved at dele partnerens interesser og smag, og gennem at fokusere al sin opmærksomhed på partnerens velbefindende. Toere er eksperter i dette, og har evnen til at gøre selv vanskelige personer tilfredse - en evne de er stolte af. Herigennem oplever Toerne at de kan 'sno andre om deres lillefinger' og at de dermed har kontrollen til at få det som de vil have det. Forfølgelse er en anden side af evnen til at bruge sin egen vilje til at få det som man vil have det. 'Forfølgelse' skal forstås som at Toeren forfølger sit mål og dermed går direkte på de forhindringer der eventuelt kan stå i vejen for et forhold. Toeren er den der klarer vanskelighederne for partneren - partneren er således stadig centrum for opmærksomheden. Forførelse og forfølgelse er ikke kønsspecifikt - der findes forførende mænd og forfølgende kvinder i denne undertype.


2´er tiltrækkes af
magtfulde mennesker.
2'er vil finde sig i næsten hvad som helst fra
partnerens side, bare partneren vil elske 2'eren.
2'er fungerer rigtigt godt
som "magten bag tronen".



Den personlige udviklingsvej


Fra stolthed og smiger gennem ydmyghed til den oprindelige essenstilstand: frihed.

Toerens personlighed filtrerer omverden gennem passionen: Stolthed Dette giver en tankegang, der er fikseret på: Anerkendelse. Toerens udviklingsvej går gennem at transcendere stoltheden gennem at udvikle den særlige evne til: Ydmyghed. Herigennem får Toeren mulighed for igen at få kontakt til den oprindelige essenstilstand: Frihed. Toeres "dødssynd" er stolthed, i den betydning af ordet, at man er stolt over at være så god, så uselvisk, så hjælpsom o.s.v. Stoltheden giver en tankegang der er fikseret på at blive smigret, at blive rost for sin hjælpsomhed: jeg er så stolt af den, nu må I andre da også anerkende den. Hvis ikke Toerne roses får de ikke det, som er deres hovedmål med hjælpsomheden: anerkendelse, at føle man er noget værd, kærlighed. Toerne får opfyldt deres behov gennem andres anerkendelse, andres ros.

Derfor bliver hele deres tankegang ubevidst fikseret på at gøre noget for at få ros. For at vokse til dels at kunne imødekomme sine egne behov, dels at kunne udvikle evnen til at give uden at få noget igen, må Toeren lære at være ydmyg, at slippe stoltheden. De fleste Toere kender ydmygheden allerede, idet de ofte svinger mellem en tilstand af ekstrem stolthed og ekstrem ydmyghed, der nærmer sig en selvudslettende underdanighed. Den ydmyghed der her er tale om er imidlertid ikke denne ekstreme underdanighed, som er en slags "negativ stolthed" hvor der stadig er fokus på hvilket fantastisk menneske jeg er. Det er en ydmyghed over for, at alle mennesker har særlige evner og dermed er det Toeren kan godt, men ikke noget særligt.


Denne vej går for de fleste Toere gennem at lære sig selv bedre at kende, at lære at ",ydmyge" sig og vise sine egne følelser og behov - også at være den der tager imod. Herigennem vil Toeren opleve kontakt til den oprindelige essenstilstand, hvor alle mennesker er del af en større vilje og hvor der er godhed og kærlighed nok til alle. Denne essenstilstand opleves som en stor frihed til at give af lyst og ikke for at få.




Den harmoniske Toer

Harmoniske Toere kan være fantastisk uselviske og altruistiske, i stand til at støtte og hjælpe andre uden forventninger om at få noget til gengæld. De har en evne til at elske uden at forvente at få kærlighed til gengæld, fordi det ikke er det det handler om. Harmoniske Toere ved at de er frie til at elske eller lade være og at andre er frie til at gøre gengæld eller lade være. Andre er frie til at vokse på deres egne betingelser, selvom det måske betyder at de vil vokse væk.

Harmoniske Toere ved at det er et privilegium for dem, når andre giver dem lov til at være en del af deres liv, en gave andre giver dem, ikke noget de på nogen måde kan forlange at få. Harmoniske Toere er så altruistiske som mennesker overhovedet er i stand til at være. De er ubevidste om deres egen godhed, som de har uendelige mængder af, og de glæder sig af hjertet over andres lykke. Deres holdning er, at der skal gøres noget godt, men det er ligegyldigt hvem der gør det eller hvem der får æren for det.

Harmoniske Toere er meget empatiske personer: de har evnen til at føle med den anden person og at opleve den anden persons følelser som om de var deres egne. De er således i stand til at have medfølelse og sand interesse for andre. Harmoniske Toere oplever det tilsyneladende paradoks, at jo mere de giver af sig selv, jo mere er der at give. Jo mere de anerkendes, jo mere ydmyge bliver de. Jo mindre de tænker på sig selv, jo mere elsker andre dem. De oplever en stor frihed fordi de kan vælge at give eller lade være - de ved at de er elskede, og de kan tilfredsstille deres behov på andre måder.


Fiksering: Smiger
Højere ide: Frihed
Følelsesmæssig intelligens: Stolthed
Selvbevarende instinkt: Privilegium, mig først
Social instinkt: Ambition
Seksuelle instinkt: Forførelse, aggression
Kropssprog: Blød, mild, aktiv og imødekommende
Motivation: Service
Forsvarsmekanisme Undertrykkelse, fortrængning
Selvopfattelse: Hjælpsom og god
Det der undgås: Egne behov
Talestil Rådgivende
Fælde: Søger personlig tilfredsstillelse ved at imødekomme andres behov
Vision/mål for udviklingen: Genvind retten til ikke at fornemme andres behov og retten til at opleve fornemmelsen af ydmyghed ved at gøre dig undværlig og modtage andres omsorg.

Persontype 3

Udretteren

Udretteres verdenssyn

Treere oplevede som børn, at de fik kærlighed for det de præsterede - de oplevede, at deres forældre var mere interesseret i hvordan de gjorde tingene, og at de ikke blev elsket for den de var, men for det de gjorde. De konkluderede at det der tæller i livet er at skabe gode resultater, og de udviklede deres evne for at konkurrere og blive den bedste.

Treere var derfor de børn der arbejdede hårdt for at være blandt de dygtigste i klassen, og som derudover ofte også var hårdtarbejdende ved siden af skolen, enten på sportspladsen, i et fritidsjob, eller med at tage duelighedstegn hos spejderne eller andet, hvor de kunne præstere og konkurrere. Som voksne kan man finde Udrettere hvor som helst - de kan være den dygtigste og mest hårdtarbejdende chef, den mest perfekte husmor, den mest ihærdige sportsmand - eller sågar den ivrigste beboer i bofællesskabet, som altid er aktiv med at forbedre fælles-faciliteterne eller med at lave mad til 80 mennesker. Udrettere er, som navnet siger, mennesker der gør en masse, mennesker som lever efter mottoet: Jeg gør, derfor er jeg.




Samtidig er de "kamæleoner", som kan tilpasse sig hvilket som helst miljø, og derfor også gennem deres gode tilpasningsevner vil have succes med hvilket som helst miljø de vælger, uanset om det er direktørgangen (den rigtige dragt, det rigtige jakkesæt) eller bofællesskabet (det rigtige joggingtøj, den rigtige facon på cowboybukserne).

Treere er en forbløffende moderne type for et system, der er så gammelt som Enneagrammet. Det er en type, der har succes, og som - især i USA - er højt i kurs. Treere virker som om de har et godt liv, de er optimistiske og meget målrettede. Nogle Treere vil leve et helt liv uden at opdage at de har mistet kontakten til deres indre liv, deres følelsesliv. Deres fokus er så totalt på arbejde, som er det vigtigste område i deres liv, (så vigtigt at mange kvindelige Udrettere vælger ikke at få børn for at dyrke deres karriere), at de i høj grad identificerer sig med arbejdet, med firmaets navn, med deres titel. At være aktiv, at gøre noget, er vigtigt, og det er egentlig ikke så vigtigt om jobbet er interessant, det handler bare om at få det gjort. At være aktiv holder følelserne væk, og er en måde at sikre sig at man ikke "ryger ned i" sine følelser - for det er der ikke tid til !

Når Treere går i gang med et stykke arbejde går de fuldstændig op i det. Der er ikke langt fra tanke til handling. Livet er herligt med masser af spændende aktiviteter. Der er altid noget der skal gøres, og i fritiden kan man lige nå at tapetsere hele lejligheden om. Det er et liv der er fokuseret omkring det at præstere, på bekostning af det at have intim kontakt til andre eller at reflektere over sine egne følelser.

De fleste Treere er ikke opmærksomme på at det, at de er så optaget af at gøre noget, fratager dem muligheden for at have kontakt med den virkelige kreativitet, som opstår i tomrummet, når man reflekterer. Fritiden tilbringes helst også med arbejde ("jeg har altid arbejde med hjem - hvad skulle jeg ellers lave?"). Ferien tilbringes med at gøre hele lejligheden ren eller bygge et nyt køkken samt eventuelt en uge på La Santa Sport, hvor dagene er så dejligt pakket med aktiviteter fra morgen til aften. Treere ligger ikke på stranden og lader sig bage. De går hellere tur i fjeldene, lærer at windsurfe eller at stå på vandski - eller studerer et nyt emne fra tykke bøger. Det er vigtigt for Udrettere at bruge tiden og at vide, hvad den skal bruges til. For mennesker som har en overbevisning om, at deres værdi beror på hvad de gør, ikke på hvem de er, er det skræmmende ikke at vide, hvad de skal gøre, ikke at vide hvad de skal tage sig til.

Treere har en oplevelse af, at der ikke er tid nok til alt det, de gerne ville nå. De sørger for at holde deres kalender pakket med aftaler, for hvis de ikke har det, risikerer de at de får kontakt med følelser, som kan forstyrre deres effektivitet. Når Treere derfor beklager sig over at der ikke er tid nok er det en beklagelse, der dybest set handler om noget andet. Selvom døgnet så havde 48 timer ville Treere nemlig beklage sig over det samme - de ville blot fylde endnu mere ind i deres kalender.




Undertyper

Treere kan have forskellig adfærd, eller forskellig fokus i deres liv, fordi de tilhører forskellige undertyper. Men de udtrykker allesammen den samme grundlæggende energi: (selv)bedrag, og den samme fiksering: forfængelighed. Man kan sige, at tankegangen får tre forskellige former for udtryk.

1) Fokus på overlevelse udtrykkes i "Tryghed"
Denne undertype vil ofte være optaget af at skaffe sig al den sikkerhed og tryghed man kan købe for penge. Undertypen vil gøre hvad som helst for at sikre sig at de fortsat har et job, fordi de oplever at penge er = tryghed. Ens værdi som menneske afhænger af ens materielle værdi. Man kan narre sig selv og andre ved at opretholde et flot image. Man bliver fokuseret på at opnå lønforhøjelser eller forfremmelser, og bilder sig selv ind at efter den næste lønforhøjelse, den næste bonus, den næste forfremmelse, vil jeg slappe af.

2) Fokus på sociale relationer udtrykkes igennem "Status"
Denne undertype kan blive usikker ved tanken om at være anonym. Det er vigtigt at have status, at kende de rigtige mennesker, at være noget i andres øjne, fordi man ikke er noget i sig selv. Sociale Treere er optaget af at blive offentligt kendte og værdsætter titler og indflydelsesrige forbindelser. De er optaget af hvilke akademiske grader andre mennesker har, hvilken skole man har gået på, eller hvilke berømtheder man kender. For den sociale Treer er det smertefuldt at se en anden være i centrum. Det kan godt være at den anden er god, men Treeren ved, at han/hun kunne være endnu bedre. Treerens konkurrerende sind kommer på banen, så han/hun går i gang med at gøre sig kendt gennem at skabe sig forbindelser. På vej mod synligheden påtager Treeren sig helt ubevidst den rolle, som vil give størst succes.

3) Fokus på l-til-l relationer udtrykkes gennem "Maskulint / feminint image"
Treere af denne undertype kan være indbegrebet af det, som en partner finder tiltrækkende. Det handler om at se godt ud, at have det perfekte image som mand eller kvinde. Der bruges mange penge på tøj og makeup af denne undertype. Man vil altid følge den trend der er moderne lige nu, for det er vigtigt at have det rigtige image. Det kan være ret forvirrende for en fysisk robust kvindetype, når trenden pludselig siger at man skal se syg og mager ud. Eller når en blød mandetype finder sig selv i sort cowboytøj og plysklippet hår. Og hvad gør man når det pludselig er moderne at ligne Meyer og stå i køkkenet hele aftenen? En Treer er ikke i tvivl: han lærer at lave mad så godt at han overbeviser sig selv om at han ville kunne slå en hvilken som helst TV-kok af banen.


For 3'er det først og fremmest vigtig at udrette noget. Deres arbejde er ofte det vigtigste i deres liv.
Men de er også ofte meget opmærksomme på at passe ind i "gruppen". Som kamæleoner kan de
tilpasse sig hvilket som helst miljø. Hvilket man jo gør ganske forskelligt alt efter grupens normer!



Den personlige udviklingsvej


Fra (selv)bedrag og forfængelighed gennem ærlighed til den særlige essenstilstand: håb

Treerens personlighed filtrerer omverden gennem passionen: (Selv)bedrag . Dette giver en tankegang, der er fikseret på: Forfængelighed. Treerens udviklingsvej går gennem at transformere bedraget gennem at udvikle den særlige evne til: Ærlighed. Herigennem får Treeren mulighed for igen at få kontakt til den oprindelige essenstilstand: Håb.

Treerens lidenskab er at 'bedrage' andre og sig selv, gennem at tilpasse sig det sted man er og de mennesker man er sammen med, og ved at 'spille' følelser. Treerne bedrager sig selv gennem at tro at de er eksperter i hvad som helst og ved at tro at deres krop kan klare hvad som helst i årevis uden pause eller opladning. En anden del af bedraget består i at give indtryk af at man har tjek på tingene og virkelig ved hvad man laver - at give det rigtige indtryk er vigtigere end om arbejdets resultat er 100 % perfekt.

Det vigtige for Treere er nemlig det indtryk, de gør, fordi bedraget driver en tankegang der er forfængelig, optaget af eget image og af at få ros og anerkendelse for det, man præsterer. Treernes udviklingsvej vej går gennem at lære at være ærlig over for sig selv og andre, at turde vise svagheden og angsten for fiaskoer, at turde se i øjnene at fiaskoen er en fiasko og ikke 'en delvis succes', og at opdage sine egne følelser og være ærlig over for sig selv med hvad han/hun føler.

Denne vej går for de fleste Treere gennem at gøre op med behovet for at udrette og i stedet tage kontakt til sig selv og sine følelser: hvad føler jeg egentlig? hvad tænker jeg egentlig? hvad kan jeg egentlig? er det det liv jeg ønsker at fortsætte i dette tempo resten af mit liv? hvem er jeg - og hvad skal der til for at jeg tror på, at jeg er værd at elske for den jeg er og ikke kun for det jeg gør? At tage dette skridt i retning af ærlighed kan være meget smertefuldt for en Treer, der har fundet tryghed i sin egen opfattelse af sig selv som succesfuld.

Når Treerne lærer at være hudløst ærlige over for sig selv og andre - og opdager at de bliver elsket sådan som de er - så vil de få kontakt med essenstilstanden "Håb". Håb betyder at tro på at der er en højere magt der sørger for at alting går efter en større plan.


Harmoniske Treere

Harmoniske Treere har transformeret deres trang til at blive bekræftet af andre, og accepterer sig selv som de er, med styrker såvel som svagheder. De tager udgangspunkt i deres egne følelser, deres egne ønsker og dermed deres egen identitet. Dette giver dem mulighed for at kende deres egne grænser for deres formåen. De føler dog ikke længere noget behov for at benægte eller skjule dem, fordi de ikke længere tror at de er dygtigere end andre.

De er selvaccepterende i den bedste forstand: de accepterer at de er mennesker med de begrænsninger dette indebærer. Ved at gøre dette tager de harmoniske Treere ansvar for at udvikle sig selv som de er, inden for deres talents begrænsninger. Harmoniske Treere er i kontakt med deres følelser og reagerer i forhold til disse. De har accepteret sig selv helt og fuldt og er dermed også i stand til at acceptere og rumme andre som de er, uden at se andre som mindreværdige væsener.

Treere er jo af natur mennesker med veludviklede sociale evner, d.v.s. de er i stand til at falde ind i et hvilket som helst miljø. Disse evner forfines hos den harmoniske Treer, som stortrives blandt andre mennesker, hvor han/hun naturligt vil opfange de mindste stemningsskift og på en naturlig måde vil tiltrække sig opmærksomhed med fuld respekt for andre mennesker. Og når Treerne får opmærksomhed føler de sig virkelig levende og udfolder deres naturlige talenter for at underholde. Harmoniske Treer som hviler i sig selv og føler sig ønskværdige er meget tiltrækkende, og dette medfører at de får fantastisk meget anerkendelse fra andre.

Harmoniske Treere er meget varme og kærlige, og på dette punkt i deres udvikling bliver det tydeligt, at typen hører til i det emotionelle center og er "nabo" til Toerne og Firerne. Deres evne til at sanse andres følelser fylder dem med en naturlig medfølelse for andre og en trang til uselvisk handlen - men en handlen, der er i overensstemmelse og balance med Treerens indre følelsesliv.

Treerne vil hele deres liv arbejde med at udvikle sig også på det faglige område - ikke længere for at få anerkendelse fra andre, men for at bruge deres særlige evner. De vil ofte stå frem som mennesker der er noget særligt inden for deres arbejdsområde.


Fiksering: Forfængelighed
Højere ide: Håb
Følelsesmæssig intelligens: Bedrag
Selvbevarende instinkt: Sikkerhed
Social instinkt: Prestige
Seksuelle instinkt: Mandlighed, kvindelighed
Kropssprog: Smiler meget, fremoverbøjet og meget mimik
Motivation: Resultater/succes
Forsvarsmekanisme Identifikation, kameleon
Selvopfattelse: Succesfuld og Yuppie
Det der undgås: Nederlag og fiasko
Talestil Sælgende og inspirerende
Fælde: Søger at opnå ved at være effektiv
Vision/mål for udviklingen: Retten til at genfinde dit oprindelige håb; at blive elsket for det du er og ikke for det du gør.

Persontype 4

Romantikeren

Romantikeres opvækst og verdenssyn

Firere har kontakt til meget dybe følelser, og ønsker at blive elsket helt og fuldt og ægte - men da de samtidig har et meget dårligt selvværd har de svært ved at tro på kærligheden. Firere har ofte en følelse af at være blevet forladt, hvilket enten kan bunde i en stærk følelse af forladthed ved forældres skilsmisse eller død, eller i en følelse af ikke at blive forstået og dermed føle sig psykisk "forladt".

Dette medfører en grundlæggende følelse af at der mangler noget, og en stor del af Fireres liv handler derfor (ubevidst) om at lede efter det, der mangler, men uden nogensinde at kunne finde noget i den ydre verden, som kan tilfredsstille denne søgen. Firernes fokus vil være på det, der ikke er der, således at når man f.eks. har fundet en dejlig partner, vil man savne de kvaliteter, som han eller hun ikke besidder.

Fireren vil måske oven i købet længes efter en anden partner, en tidligere eller en forestillet, en der går forbi på gaden og ser ud til netop at indeholde det, Fireren søger efter, eller en man engang har mødt. Firere er om nogen dem der drømmer om "Prinsen - eller prinsessen - på den hvide hest ", den eneste ene der engang vil komme og så vil Firerne endelig finde den lykke de leder efter.




Firere romantiserer altså det, der ikke er der. Dette kan også give sig udslag i at en partner er mere attråværdig og fantastisk når han ikke er der end når han er der. Når partneren er fraværende vil Fireren drømme og længes efter at være sammen med hende eller ham igen, og vil føle at der er en særlig forbindelse til partneren. Når Fireren så er sammen med partneren igen er det anderledes, der mangler noget: "Hvor er de store følelser (af længsel), nu er det hele bare trivielt og dagligdags...".

For Firerne er intensitet og det at kunne have kontakt til sine følelser en betingelse for at føle at de virkelig lever. De afskyr alt der er 'almindeligt', 'trivielt' og går efter det særlige, det sofistikerede og forfinede. Firere føler at de er noget særligt, og tanken om et helt almindeligt familieliv i en helt almindelig forstad er skræmmende for de fleste Firere. For at undgå at det bliver 'helt almindeligt' vil Firerne typisk dramatisere et forhold, gennem f.eks. (ubevidst) at fokusere på en lille ting, de er utilfredse med, og som blæses op til det helt store. ("Hvis bare hun havde pænere tænder, så ville jeg være lykkelig" - "Hvis bare han ville komme til tiden, så ville jeg føle mig elsket").

Firere har fra deres tidlige barndom følt, at de er noget særligt, at de er anderledes end andre, og dette har ofte medført negative oplevelser af at blive holdt udenfor, at blive grinet af, at være forkert. Dette bunder i en dyb, ubevidst følelse af, at når man er blevet forladt må det være fordi man har flere fejl end andre, så derfor er der ingen der kan lide en. Den positive side af at være noget særligt medfører ofte en trang til at udtrykke dette særlige gennem fantasifuld og æstetisk husindretning, påklædning, musik, kunst eller poesi.

Firere vil ofte blive beundret for deres evne til at klæde sig på en særlig måde eller have et hjem der er fantastisk indrettet. Bag Firerens trang til dette ligger dog en stor følelse af manglende selvværd og en stor tvivl på hvem hun/han egentlig er. Mange unge Firere oplever at en del af deres søgen også er en søgen efter identitet, næret af følelsen af at være anderledes - når jeg ikke er som de andre, hvem er jeg så?

Firere har (ligesom Ettere) en stærk indre kritiker, men i modsætning til Etternes formår Firernes kritiker at få dem til totalt at miste selvværdet, gennem at fortælle dem at det er pinligt at de nu igen gør det og det, og at de heller ikke duer til noget o.s.v. Firere er ofte bange for andres kritik, som de tager meget tungt, men dette skyldes at de har svært ved rigtigt at høre hvad andre siger til dem, eller rettere sagt de forvrænger det, fordi de tydeligst hører deres egen indre kritiker. Denne får dem til at miste selvværdet, hvorpå de går ind i en kortere eller længerevarende depression.

Fireres følelse af manglende selvværd og af at de er anderledes end andre, giver sig ofte udtryk i en ubevidst overbevisning om, at "der er ingen der forstår mig". Dette kan medføre at Fireren udvikler en tendens til enten at blive meget tavs og kortfattet (de forstår mig alligevel ikke, så hvorfor skulle jeg prøve, jeg risikerer bare endnu et nederlag) eller til at blive meget omstændelig (jeg må virkelig forklare mig ordentligt så jeg er sikker på, at de forstår mig).

Dette manglende selvværd og følelsen af at der mangler noget kan desuden give voldsomme humørsvingninger hos Firerne. De fleste Firere vil opleve, at deres humør svinger i løbet af dagen, eller fra dag til dag, fra glæde over depression til vrede, sørgmodighed, drømmeri, tilbage til glæde o.s.v.

Depression og melankoli er velkendte følelser for Firere. Depressionen kan vare fra en time til dagevis eller måske månedsvis. Nogle Firere giver sig hen til den, andre kæmper imod den ved at være hyperaktive og atter andre udtrykker den gennem kunst. En blidere udgave af depressionen er melankolien, som er mere sød for Fireren, en blanding af længsel med en mere bittersød tone, en romantisk længsel efter det der ikke er der.




Undertyper

Tre Firere kan have forskellig adfærd, eller forskellig fokus i deres liv, fordi de tilhører forskellige undertyper. Men de udtrykker allesammen den samme grundlæggende energi: misundelse, og den samme fiksering: længsel. Man kan sige, at tankegangen får tre forskellige former for udtryk.


1) Fokus på overlevelse udtrykkes gennem at være uforfærdet / dumdristig
Intense følelser får en Firer til virkelig at føle at han/hun lever. At leve på afgrundens rand er tiltrækkende, når man føler sig trist over sin skæbne. Når man veksler mellem håb og afmagt hvorfor så ikke lige så godt opgive al forsigtighed, og overgive sig til skæbnen?

Overlevelses-undertypen søger uforfærdet efter en måde at nå de ting på, som ser tiltrækkende ud: luksus, elegante omgivelser, som kan få misundelsen til at forsvinde. Det uforfærdede udtrykkes f.eks. i en villighed til at satse alt for at opnå disse goder, eller at kaste sig ud i projekter uden sikkerhed. Hvis der kommer en gevinst ud af det vil Fireren være glad et kort stykke tid, men da tingene har en tendens til at miste deres tiltrækning, når de engang er opnået, kan denne undertype kaste det hele væk, spille formuen op igen for at opnå den eftertragtede intensitet i deres liv igen.


2) Fokus på sociale relationer udtrykkes gennem at føle skam
Firere har en ubevidst følelse af at de har flere fejl end andre - hvorfor skulle de ellers være blevet forladt? - og at disse fejl er tydelige for andre. Denne undertype føler sig derfor ofte overvældet af skam i sociale sammenhænge, især når de endnu ikke kender andre mennesker og derfor falder i den grøft at tankelæse hvad andre mener om dem - d.v.s. de projicerer deres egne negative tanker om sig selv over i andre mennesker.

De sociale Firere har en gennemtrængende angst for at blive afvist, fordi andre vil opdage deres store fejl og mangler. De oplever at andre kan se igennem dem, eller at deres mangler nærmest hænger uden på tøjet, og føler trang til at gemme sig fra andres vurderende blikke. Samtidig føler Firerne trang til at blive anerkendt, at være en del af eliten, af den udvalgte klike. Vejen til at opnå dette er ofte at gøre en del ud af sit image at se tiltrækkende ud og samtidig selv at virke en smule afvisende, som om man er hævet over almindelige mennesker.


3) Fokus på l-til-l relationer / Seksuelle relationer udtrykkes gennem konkurrence
Denne undertype af Firere kan få masser af energi gennem at konkurrere med andre, således at misundelsen overvindes gennem at vise andre, hvad man kan. Der er to måder at konkurrere på: den ene er at konkurrere om at få opmærksomhed, den anden at rivalisere med personer som nyder en vis anerkendelse, som Fireren gerne selv vil have. Denne sidste form for konkurrence kan skifte til sladder, til at nedgøre konkurrenten over for andre, eller ligefrem til had.

Den opmærksomhed, Fireren søger er ikke fra hvem som helst, men fra dem der er særlige, unikke, har et særligt talent. Relationen til disse mennesker kan enten udvikle sig til et tilfredsstillende forhold, eller det kan udvikle sig til et tiltræknings-afvisnings-mønster. Dette mønster er en form for kontrol: skubbe den anden væk men ikke skubbe den anden for langt væk, så du mister ham. Ikke lade ham komme så tæt på at du føler du ikke kan leve uden ham. Denne undertype af Firere kan blive hårdt angrebet af misundelses-energien, hvis deres partner rent faktisk forlader dem og indgår i et andet, succesfuldt forhold.

4'eren har en romantisk længsel efter det, der ikke er der. Typen drømmer og søger uforfærdet efter en måde at nå de ting på, som ser tiltrækkende ud: luksus, elegante omgivelser etc. Det udtrykkes f.eks. i en villighed til at satse alt for at opnå disse goder, eller at kaste sig ud i projekter uden sikkerhed. Hvis der kommer en gevinst ud af det vil Fireren være glad et kort stykke tid, men da tingene har en tendens til at miste deres tiltrækning, når de engang er opnået, kan denne undertype kaste det hele væk, spille formuen op igen, for at opnå den eftertragtede intensitet i deres liv igen.




Den personlige udviklingsvej


Fra misundelse og længsel gennem ligeværdighed til den særlige essenstilstand: forbundethed.

Firerens personlighed filtrerer omverden gennem passionen: Misundelse . Dette giver en tankegang, der er præget af: Længsel Firerens udviklingsvej går gennem at transcendere misundelsen gennem at udvikle den særlige evne til: Ligeværdighed. Herigennem får Fireren mulighed for igen at få kontakt til den oprindelige essenstilstand: Forbundethed.

Misundelsen næres af en overbevisning om, at andre mennesker har følelsesmæssige oplevelser og er tilfredse med deres liv på en måde som Fireren ikke får lov til. Misundelsen er dog ofte også en kraftig motivator. Misundelsen over hvad andre har kan i første omgang give depression og selvhad, men kan også give den energi der er nødvendig for at Fireren handler og gør noget for at opnå det samme som andre. Misundelsen kan motivere Fireren til at uddanne sig, til at lede efter en partner, til at rejse verden rundt, til at nyindrette sit hjem o.s.v.

Paradoksalt nok vil dette dog ikke give dem den tilfredsstillelse de søger. Når de har opnået deres eksamen, fundet deres partner, fået et fantastisk nyt hjem vil de stadig opleve at der mangler noget. For Firere der er alvorligt fikserede i længslen kan trangen til at besidde og trangen til at forkaste det (tiltrækning- afvisning) opstå næsten samtidig.

Dette kan give sig udslag i at Fireren f.eks. forelsker sig i en person, der af en eller anden grund er uopnåelig, eller som de ved ikke vil gå ind i et forhold, På denne måde kan de ubevidst blive i deres gamle mønster med at længes efter det der ikke er der.

For at komme videre fra lidelsen må Fireren opdage, at det de har er lige så meget værd som det de ikke har. At den ven eller partner man er sammen med har lige så mange kvaliteter som den der ikke er der. At indse, at man har nok i nuet, og at fokusere på alt det gode der er i nuet i stedet for på alt det der ikke er der.

Dette opnås gennem at blive bevidst om hvor tankerne bevæger sig hen, og at dirigere dem tilbage til de positive ting i nuet når de vanemæssigt vandrer til alt det, der ikke er der. Ligeværd er ikke en tanke, men en oplevelse i kroppen af at alt er fint lige nu, at det der er her lige nu er godt. Herigennem kommer man tæt på den mistede essenstilstand, som vi kalder Forbundethed - den tilstand som Firerne har ledt ubevidst efter, og troet at de kunne nå gennem at søge uden for sig selv. De vil opdage, at de kan slutte deres søgen når de lærer at fokusere på nuet - og at de så har forudsætningerne for at føle sig forbundet.


Harmoniske Firere

Harmoniske Firere har meget god kontakt med de impulser de får fra deres ubevidste, De har lært at lytte til deres indre mens de forbliver åbne for impulser fra omgivelserne. Det måske vigtigste er, at de er i stand til at handle uden selvbevidsthed.

Ved at udtrykke sig kreativt begynder Firere at opdage hvem de er gennem det de bringer ind i verden. Hermed løses deres tidligere identitetsproblem. At være kreativ bliver derfor en mere eller mindre permanent tilstand for en højtudviklet Firer, kreativ forstået mere bredt ikke kun som en kunstner men som en der lader sig inspirere fra en højere kilde.

Denne tilstand er måske ikke permanent, det kan være en tilstand der kommer og går. Den bygger på en evne til selvforglemmelse, da kun denne kan være basis for en sand kreativ tilstand. Deres kreativitet er paradoksal fordi Firere kan udtrykke det personlige på en måde der giver genklang i mange mennesker. Ved at åbne deres dybeste indre over for andre, er Firere i stand til at udtrykke noget der er sandt for alle mennesker.

De kan være meget personlige, og fortælle meget direkte og autentisk om sig selv, på en måde der kan virke oprigtig og ligefrem gribende på andre mennesker. De skjuler ikke deres svage sider, og de bedrager ikke sig selv, uanset hvor lidt smigrende deres tanker eller følelser er. De føler selv at deres irrationelle sider ikke er tilfældige, men afspejler hvem de er i deres essens.

Det ville være uærligt for dem kun at fortælle om de gode sider, det ville være kun at give et halvt billede af sig selv, og da det er vigtigt for Firere at være autentiske, vil de altid fremstå som sådan - som personer andre kan genkende sig selv igennem. Som et eksempel på, at ethvert menneske har en værdi, at vi allesammen indeholder flere sider, og at vi er individer med de paradokser dette indebærer.

Harmoniske Firere har en veludviklet humoristisk sans, og er så absolut i stand til at grine ad både sig selv og andre - de har en særlig evne til at få øje på de absurde ting i livet. De kan se både det "gode" og det "onde" på en gang. Menneskelig dobbelttydighed får Firere til at ryste leende på hovedet, og de er allermest opmærksomme på denne dobbelttydighed i sig selv.

Fiksering: Melankoli
Højere ide: Oprindelse
Følelsesmæssig intelligens: Misundelse
Selvbevarende instinkt: Letsindig, uforfærdet
Social instinkt: Skam
Seksuelle instinkt: Konkurrende
Kropssprog: Mange bevægelser, fremfaldne skuldre og vidtåbne øjne
Motivation: Æstetik
Forsvarsmekanisme Selvkritisk
Selvopfattelse: Speciel og unik
Det der undgås: Almindeligheder, det ordinære
Talestil Lyrisk og klagende
Fælde: Søger den ultimative og specielle kærlighed eller livssituation for at føle sig hel og fuldkommen
Vision/mål for udviklingen: Retten til at genfinde følelsen af den fuldkomne samhørighed ved at sætte pris på det, der eksisterer her og nu og acceptere at du er fuldstændig almindelig og aldeles speciel.

Persontype 5

Tænkeren (Iagtageren)

Tænkerens verdenssyn

Femmere er mennesker, der hæger om deres privatliv. De har behov for at beskytte sig selv og gør det ved mentalt at lukke sig inde i en indre borg, hvor andre ikke kan nå dem. Dette opleves udefra som om det er svært at få kontakt, især følelsesmæssig kontakt, som om Femmeren kun er til stede med en lille del af sig selv. Metaforisk kan det beskrives som at Femmeren har lukket sig inde i sit hus, et hus der kun har små vinduer højt oppe, hvorfra Femmeren kan kigge ud, men andre ikke kigge ind.

Grunden til denne særlige måde at være i verden på ligger i, at Femmere nemt føler sig invaderer, og hvis Femmeren ikke beskytter sig mod denne invasion, vil andre mennesker "stjæle" al Femmerens energi. Og Femmere har behov for deres energi til at tænke tanker.




Femmere har derfor udviklet en evne til at være fysisk tilstede uden egentlig at deltage i det der sker rundt om dem. Til større selskaber og receptioner vil man derfor enten finde Femmere i et hjørne for sig selv, eller trukket tilbage i snak med en enkelt person, som Femmeren kan føre en meningsfuld samtale med. Small-talk er ikke noget for Femmere.

Femmere har stort behov for at være alene. Mens de er til et selskab vil de egentlig ikke opleve ret meget af det, fordi de på en måde ikke er der - deres opmærksomhed er uden for dem selv, iagttagende, nærmest som en flue på væggen. Først når de kommer hjem til sig selv kommer de til stede i deres krop igen og kan gennemtænke hvad de har oplevet og føle hvad oplevelserne giver anledning til at føle. Det er mennesker der er gode til at holde hovedet koldt i krisesituationer, fordi de kan forblive neutralt iagttagende og handlende, og deres følelsesmæssige reaktioner kommer først senere.

Femmere kan udmærket leve alene, de trives med et meget enkelt liv, har meget få behov. Det er vigtigt for dem at være uafhængige af andre, og dette medfører, at de hellere spænder bæltet ind end risikerer at være afhængige af at bede andre om hjælp. De har som følge af deres behov for uafhængighed udviklet en vane med at omgive sig med meget få ting, med at nøjes med meget lidt: en seng, et bord, en stol. En enkelt pude i et hvidmalet rum. Enkel mad.

Femmere har samtidig ofte en veludviklet æstetisk sans, så deres hjem vil være smukt i sin enkle indretning. Deres forhold til mad er det samme som til andre ting: det skal være enkelt og nemt, og enten tilbereder de selv meget enkle retter, eller de spiser al deres mad på en nærliggende café eller restaurant: det gælder om ikke at spilde tid og energi på noget så uvigtigt.

Femmere bryder sig ikke meget om at være synlige, og det kunne aldrig falde dem ind at vise deres følelser offentligt. At andre gør det betragter de som mangel på kontrol. De holder sig ude af situationer, hvor de kunne blive genstand for offentlig bedømmelse. Dette er en selvbeskyttende vane som ofte er maskeret med følelser af at være hævet over dem der ønsker anerkendelse og succes.

Femmeres privathed bliver til ensomhed, når de isolerer sig og bliver ude af stand til at række ud efter andre. Da deres tilgang til følelser går gennem tanker, vil de forgæves prøve at tænke sig til hvordan de kan få kontakt med andre. Femmere kan have meget svært ved at række ud og bede om hjælp, fordi dette ville medføre en afhængighed af andre, og dermed kunne andre kræve noget af dem, som de ikke har lyst til at give.

Et kort møde kan til gengæld betyde fantastisk meget for en Femmer, som kan nyde samværet senere, når hun/han er alene og har fri adgang til sine følelser. Femmere vil have få venner, som de deler særlige, meningsfyldte interesser med. Femmerens venner vil sandsynligvis ikke kende hinanden, og vil ikke høre om hinanden - de har hver deres "kasse" i Femmerens sind, og der er ingen forbindelser mellem dem. Det der sker imellem en Femmer og hans/hendes venner er fortroligt og kommer ikke andre ved.

Det der er vigtigt for en Femmer er tanker, store ideer, information, viden. Femmere er store tænkere, der holder af at indsamle viden og forståelse af verden, ud fra et ubevist ønske om at forstå verden gennem tankerne. De er stærkt tiltrukket til modeller og systemer som kan forklare universelle principper for menneskeligt samvær. Ved at have fuldt kendskab til et system, som f.eks. psykoanalyse eller Enneagrammet, kan de placere sig selv i systemet og forholde sig mentalt til dette.




Undertyper

Tre Femmere kan have forskellig adfærd, eller forskelligt fokus i deres liv, fordi de tilhører forskellige undertyper. Men de udtrykker allesammen den samme grundlæggende energi: gerrighed, og den samme fiksering: tilbageholdenhed. Man kan sige, at energien udtrykkes i 3 forskellige former for adfærd, afhængig af, hvilken undertype, man tilhører.


1) Fokus på overlevelse udtrykkes gennem 'Mit hjem er min borg'.
Femmere der er fokuseret på overlevelse vil sørge for at have et sted, hvor de kan trække sig tilbage. Uafhængighed er utroligt vigtig for dem, og de vil tilstræbe uafhængighed gennem at have så få behov som muligt. De kan klare sig med meget lidt, og vil ofte være nærmest nærige over for sig selv, også på tidspunkter hvor de har råd til luksus. Der ligger ubevidste følelser af at der er begrænsede ressourcer bag Femmerens behov for uafhængig privathed. Tid til sig selv og personlig plads kan opleves som fuldstændig vitalt for overlevelse .


2) Fokus på sociale relationer udtrykkes gennem at samle viden.
For Femmere er det naturligt at søge viden, og at samle viden - ofte viden, som andre typer undrer sig over, at Femmeren gider samle på - hvad skal den bruges til ? For Femmeren er det som en slags ressourcebank, et lager man kan trække på - det er rart at vide, at være informeret. Sociale Femmere kan have en stærk trang til at søge information, ofte også såkaldt esoterisk viden, d.v.s. viden som kun er for "de indviede". De er tiltrukket til systemer, der forklarer menneskelig adfærd (såsom Enneagrammet) og de tiltrækkes til steder, hvor de kan studere disse ting. De ønsker at være en del af indercirklen, at blive lukket ind i logen, i det (hemmelige) broderskab, hvor den virkelige viden findes. Her kan man tale dybt om vigtige ting med ligesindede.


3) Fokus på l-til-l relationer / seksuelle relationer udtrykkes gennem fortrolighed.
At dele sin fortrolighed er en måde at udvide sin privathed til at omfatte vennen / partneren, og dermed skabe bånd imellem Femmeren og de få mennesker der er vigtige i hendes/hans liv. Femmere har særligt udvalgte mennesker, som de deler deres fortrolighed med. Særlige forbindelser er mentale skatte, som kan tages frem når man er alene og genskabes for det indre blik igen og igen.

De er meningsfyldte, ikke kun fordi de er få og der er langt imellem dem, men fordi de er dybt forankrede i sindet. Fortroligheds-Femmere har ofte en stærk tiltrækning til seksualitet som en måde at opnå sand fortrolighed på en ikke-intellektuel måde. Femmere værner om deres privatliv, og det opleves derfor som totalt ødelæggende hvis den udviste fortrolighed forrådes.


Femmer foretrække dyb meningsfuld samtale

Femmere har stort behov for at være alene



Den personlige udviklingsvej


Fra gerrighed og tilbageholdenhed gennem gavmildhed til den særlige essenstilstand: alviden.

Femmerens personlighed filtrerer omverden gennem passionen: Gerrighed. Dette giver en tankegang, der er fikseret på: Tilbageholdenhed.

Femmerens udviklingsvej går gennem at transcendere gerrigheden ved at udvikle modsætningen, nemlig den særlige evne til: Gavmildhed Herigennem får Femmeren mulighed for igen at få kontakt til den oprindelige essenstilstand: Alviden. Femmeres "dødssynd" Gerrighed skal forstås på den måde, at Femmere, der ikke har arbejdet med deres personlige udvikling har en tendens til at holde sig selv tilbage, til at spare energi, tid og af og til penge - med det formål at passe på sig selv og bevare deres uafhængighed.

Da Femmerens tankegang bygger på ideen om, at der kun er en begrænset mængde til rådighed af energi, penge, tid o.s.v. bliver de fikseret i tanken om at holde tilbage, at spare, at sørge for at andre ikke tømmer deres energiressourcer.

Dette sker ved mentalt at trække sig tilbage, således at de ikke drænes af følelsesmæssigt engagement. For Femmere opleves andres krav og nærgående spørgsmål som en invaderen, og hvis de giver efter for denne vil der ikke være nogen ende på hvor meget de skal give, og så vil de miste al deres energi.

Femmerens udviklingsvej går gennem at opdage, at det er muligt at give slip på det, de har holdt fast på, at opdage at når man giver slip er det muligt at følge med et naturligt flow og dermed være til stede i verden og bryde den følelsesmæssige isolation. Det først skridt til dette er at lære at acceptere og tolerere deres egne følelser.

Femmerens udviklingsvej er at lære at turde være i verden og kontakte sine følelser, og at være gavmild og dele ud, fortælle hvad man tænker og føler. Herigennem vil Femmeren opdage at der er en uendelig kilde af viden, og ved at dele ud af den får man adgang til endnu mere. Vi kalder denne essenstilstand for 'Alviden'.


Harmoniske Femmere

Harmoniske Femmere har kontakt til deres følelser og giver sig selv lov til at udforske dem og leve dem ud, idet de ved, at følelser er en del af det at være menneske. De glæder sig over samværet med andre mennesker, og deler gavmildt ud af deres kærlighed til andre, som de ofte har en dyb forståelse for, fordi de også i mennesker ser mønstre og store sammenhænge. Femmere er de store tænkere som har evnen til at skabe ting, der kan ændre verdens gang - på godt og ondt.

Harmoniske Femmere, som kender til følelser har en evne til medfølelse og vil vurdere deres tanker efter om det bringer verden videre i den rigtige retning eller ej. Hvor den mindre udviklede Femmer holder af forskning for forskningens egen skyld (og f.eks. kan udvikle atombomber og andre våben ud fra en helt neutral, iagttagende tankegang), er den harmoniske Femmer i stand til at have hjertet med i det han/hun forsker i og i at bedømme om det er for det overordnede gode for verden og menneskene.

Harmoniske Femmere omfatter virkeligheden med et så stort overblik, at de intuitivt kan opdage sandheder, som de aldrig ville være kommet frem til gennem almindelig analyse eller teoretisering. Dette sker netop fordi de er villige til at holde deres sind åbent uden at kende svaret. De holder ikke fast på deres egne ideer om hvordan verden fungerer, men er visionære pionerer, der er åbne for nye indsigter. Det er mennesker hvis ideer ofte kommer bag på dem selv - de åbner munden og siger noget, de ikke ved hvor kommer fra, noget de ikke har planlagt eller udtænkt på forhånd.

Harmoniske Femmere ser ind til kernen af tingene, og opdager det usædvanlige. De har derfor næsten altid noget interessant at formidle. De kan lide at dele deres viden med andre, fordi de ofte lærer mere når de diskuterer deres ideer med andre.

Persontype 6

Skeptikeren

Skeptikeres verdenssyn

Skeptikere oplever inderst inde en manglende tryghed i verden - som om der aldrig rigtigt har været nogen man kunne stole helt fuldt og fast på. Seksere er derfor hele tiden på vagt over for eventuelle trusler, eller over for hvordan en situation eventuelt kan udvikle sig i en farlig retning. De har lært sig selv at aflæse andre menneskers humør, at være på vagt over for de mindste tegn på vrede, angreb eller svigt, med det formål at komme den i forkøbet.

Seksere har meget stærke antenner for andre menneskers sindstilstand og motiver, en evne til konstant at "se bagom" det den anden udtrykker, for konstant at tjekke, om man kan stole på den anden? Mener hun virkelig det, hun siger? De har en stærkt udviklet evne til at forestille sig det værste, fordi de derigennem håber at kunne imødekomme at det værste sker.



Seksere kan udspille levende scener over det værst tænkelige for deres indre blik - ofte hundredvis af gange med den samme situation. Deres ubevidste sind tror, at dette er den bedste måde at sikre, at det værst tænkelige ikke sker!

Seksere er ikke opmærksomme på, at de sorterer kraftigt i virkeligheden, således at det kun er det værst tænkelige, der udspilles fro deres indre blik, og at de ikke bruger ligeså meget tid på at forestille sig den bedst tænkelige situation. Hvis man opfordrer en Sekser til at forestille sig det bedst tænkelige vil den umiddelbare respons være, at "det er en umoden og naiv måde at forholde sig til virkeligheden på".

Fordi de forestiller sig det værst tænkelige kan Seksere også udvikle en tendens til at tillægge andre mennesker motiver, som de ikke har. De kan forestille sig, at alle andre i en klasse tænker forfærdelige ting om dem, eller at læreren har udset sig netop dem som syndebukken i klassen. Eller sågar at buschaufføren har set sig ond på dem og det er derfor han ustandselig kører for næsen af dem osv. De er kort sagt eksperter i at "tankelæse" andre mennesker, men vel at mærke en tankelæsning der som regel er langt ved siden af virkeligheden.

Meget af denne tankelæsning er udtryk for projektioner, dvs. at Skeptikerens egne tanker og følelser lægges over i den anden person. Et eksempel på det kan være, at Skeptikeren føler vrede, men ikke er opmærksom på sin egen følelse, og i stedet siger til sin partner: "Hvorfor er du vred?" ofte efterfulgt af tanken "Hvad har jeg nu gjort?" for derigennem at kunne komme vreden i forkøbet. Vrede er truende for en Sekser, fordi vrede kan få mennesker til pludselig at angribe og blive ukontrollerbare.

Sekserens tankegang er derfor fokuseret på om man kan stole på andre. Sekseren vil hele tiden scanne andre personer for at finde ud af: hvad tænker hun nu? Kan jeg virkelig stole på det hun siger? Hvorfor roser hun mig - hvad ligger der bagved? Ligeså vel som Skeptikere stiller spørgsmålstegn ved andres tanker og handlemåde, stiller de dagen igennem spørgsmålstegn ved deres egne tanker og handlemåde: "Er det nu en god ide?" "Hvad vil det føre til?" "Er det den bedste måde at gøre det på?" "Gjorde jeg det rigtigt?"

Der foregår kort sagt en konstant indre dialog, som i høj grad bygger på indre tvivl og skepsis - over for andre og over for en selv. Dette kan føre til at man tøver over for at handle og udskyder projekter, fordi der kan blive tænkt så meget over projektet, at man tænker i stedet for at handle.




Undertyper

Tre Seksere kan have forskellig adfærd, eller forskellig fokus i deres liv, fordi de tilhører forskellige undertyper. Men de udtrykker allesammen den samme grundlæggende energi: angst, og den samme fiksering: tvivl. Man kan sige, at energien udtrykkes i 3 forskellige former for adfærd, afhængig af, hvilken undertype, man tilhører.

1) Fokus på overlevelse udtrykkes gennem at være varm og kærlig
Denne undertype af Seksere ligner Toere en del, idet de også er varme og kærlige over for andre, men deres motivation for at være det er anderledes end Toerens. Hvor Toeren tilpasser sin personlighed for at glæde andre, så er Sekseren den samme over for alle andre personer - uanset status. De udvikler en oprigtig varme og interesse for andre mennesker, omend deres ubevidste motivation er at "afvæbne" andre, for derigennem selv at føle sig trygge. De vil søge at flytte opmærksomheden over på andre gennem at støtte og berige disse. De er positive og bekræftende, og man kan stole på deres loyale støtte.

2) Fokus på sociale relationer udtrykkes igennem social pligt
Denne undertype er fantastiske i grupper, især i grupper der kæmper for mindretalssager. De kan ofre sig selv fuldstændig for sagen, for familien og for idealer. Deres ubevidste motivatition er at føle sig trygge gennem at være inden for rammer, hvor der er aftalt visse spilleregler. Tvivlen på en selv bliver mindre når ens meninger bliver bekræftet i gruppen. At være i en gruppe af ligesindede giver styrke og tryghed. Den tøven der kan opstå ved at handle for personlige sager, forsvinder når det handler om at gøre noget af pligt over for en gruppe.

3) Fokus på l-til-l relationer / seksuelle relationer udtrykkes gennem 'Styrke og skønhed'
De Seksere, der tilhører denne undertype har ubevidst valgt at maskere deres indre tvivl gennem at udtrykke styrke og / eller skønhed. Denne undertype forsøger typisk at påvirke deres partnere eller kommende partnere gennem et formidabelt intellekt, gennem at være en værdig med- eller modspiller, gennem at være særdeles smuk eller flot. Selv en skræmt person kan føle sig stærk hvis andre tror at han eller hun er stærk, smuk, sexet og intelligent. Den ubevidste motivation er altså at styre sin nervøsitet.


Skeptikker forestiller sig det værst tænkelige, en lavine, aflysninger, orkan på vej etc.



Den personlige udviklingsvej


Fra angst og tvivl gennem mod til den særlige essenstilstand: tro.

Sekserens personlighed filtrerer omverden gennem passionen: Angst. Dette giver en tankegang, der er præget af: Tvivl. Sekserens udviklingsvej går gennem at transcendere angst gennem at udvikle modsætningen, nemlig den særlige evne: Mod. Herigennem får Sekseren mulighed for igen at få kontakt til den oprindelige essenstilstand: Tro.

Den "passion" eller "synd", der er den grundlæggende for Seksere, er angst. Angst for det uventede, angst for hvad der vil ske, angst for andre mennesker. Dette medfører et tankemønster der bygger på konstant tvivl, i en ubevidst tro på, at hvis man ikke stoler for meget på andre, hvis man hele tiden er forberedt, vil man overleve. For Seksere går vejen til personlig udvikling gennem at finde det indre mod. Et mod der først og fremmest handler om at have mod til at have tillid, at overgive sig til livet, at stole på at det går godt. At standse tvivlen og vove at tro.

Mod-fobiske Seksere oplever ofte, at de allerede er meget modige, fordi de jo netop kaster sig ud i alt det, de ikke tør. Men deres grundlæggende drivkraft er stadig at slippe væk fra angsten, d.v.s. de er stadig drevet af angst. De oplever typisk - lige. som de fobiske Seksere - mange muskelspændinger og problemer med at sove, fordi deres "indre biograf" udspiller skræmmende scener fra fremtiden.

Når de begynder at udvikle det sande mod, nemlig modet til at turde stole på andre mennesker og på livet selv, og at de kan stoppe den indre fokus på "det værste der kan ske". Dette vil medføre, at de kommer mere til stede i kroppen og i følelserne. En god måde at styrke denne proces på kan være at dyrke en eller anden form for kampsport (f.eks. TaiChi eller Aikido) hvor man dels lærer at komme i kontakt med sin krop, og dels at kroppen har evnen til at reagere hurtigere end hovedet. Man lærer kort sagt at stole på sin egen krop. Herigennem vil Seksere få adgang til den særlige essenstilstand.


Harmoniske Seksere

Seksere, der er i balance har en realistisk tro på sig selv, hvilket giver den en naturlig tillid, først og fremmest til egne evner, og de er dermed i stand til at handle her og nu, uden frygt. De har endvidere tillid til andre mennesker og er gode støtter for andre, lige så vel som de er i stand til at blive støttet af dem.

De er i stand til at relatere og samarbejde med andre på en fuldstændig ligeværdig måde, uden behov for bekræftelse eller beskyttelse. De har en dyb tillid til universet, sig selv og andre mennesker, og véd at alt er som det skal være. De har af og til kontakt til følelser af nervøsitet og usikkerhed, følelser der kommer og går, ligesom mange andre menneskelige følelser . men det at stole på sig selv bliver en mere og mere permanent tilstand.

Disse Seksere har modet til at stille op og kæmpe for en mærkesag på en synlig måde, og til at tage ledelsen i en gruppe, hvis der er behov for det. De har en naturlig autoritet og kan være meget gode ledere, fordi de har en god forståelse for visse medarbejderes usikkerhed og ønske om at andre skal hjælpe dem. De kan således skabe en stor tryghed for andre. Deres dybeste følelser kan komme frem fordi de tror på sig selv, og er i stand til at udtrykke sig frit både arbejdsmæssigt og privat.

Harmoniske Seksere har et afslappet forhold til autoriteter som de dog stadig stiller store krav til: de har en sund forventning om, at hvis en person stiller sig op som leder har han eller hun også en uangribelig moral og er troværdig i egentligste forstand - ellers kan Sekseren ikke acceptere ham / hende som leder.

Seksere er meget loyale over for deres venner, og harmoniske Seksere er kendt for at være personer, som deres venner altid kan stole 100 % på. Da de samtidig indeholder evner som at være vedholdende, trofaste og loyale over for familiens, gruppens eller arbejdspladsens værdier, er de særdeles afholdte personer i både privatliv og arbejde.

Persontype 7

Eventyreren

Eventyreres verdenssyn

Syvere har en tendens til at fokusere på det gode, på alt det bedste der er sket eller vil ske. Mange Syvere husker deres barndom som fuldstændig rosenrød, og det kommer ofte som et chok for dem, når de gennem personlig udvikling får øje på mere negative episoder i barndommen. Og selv når dette sker vil de have en tendens til at fokusere på det positive i aspektet. Dette var f.eks. tilfældet for manden der som 10-årig var faret vild i en skov og havde tilbragt en kold og mørk nat alene inden politiet fandt ham - det han kunne huske var, hvor spændende det havde været at køre i politibil!

Syvere har således en strategi for at fremhæve det sjove i tilværelsen, og en trang til at fokusere meget på fremtiden og alle de eventyr, der venter forude. De har udviklet en evne til at føle at de er næsten fysisk tilstede et andet sted end der hvor de er. De gør deres fremtidige liv så eventyrligt og tiltrækkende i tankerne, at fremtiden er et meget bedre sted at være end nuet.




Syvere er optaget af sig selv og af at have det sjovt. De oplever livet som et eventyr og lader sig fascinere af nye ideer og mennesker dagen lang. Deres sind er flagrende, på samme måde som en sommerfugl flagrer fra blomst til blomst flagrer deres opmærksomhed fra tanke til tanke, fra interesse til interesse, fra mulighed til mulighed. Syvere vil have det bedste ud af livet, de ønsker den frihed, der ligger i at kunne flyve fra interesse til interesse uden at blive for forpligtet af en enkelt ting. De er som Peter Pan, der ikke ønsker at blive voksen, men til stadighed vil kunne flyve rundt og udforske livet.

De har en grundlæggende overbevisning om at der ikke er grænser, der er altid 1000 ting, man kan gøre eller interessere sig for - der er altid noget nyt at bevæge sig videre til. De har mange ideer til hvordan fremtiden vil blive, men kan have problemer med at være så fokuserede at de rent faktisk fører ideerne ud i livet. At fokusere ville være at prioritere og så ville man udelukke sig selv fra nogle muligheder. Alle muligheder skal stå åbne så er livet bedst. Det er ikke godt at forpligte sig for tidligt, det er bedst at have andre udveje, andre muligheder, hvis nu planen ikke lykkes.

Modstanden mod at fokusere på en enkelt ting kan også beskrives som en modstand mod at være i nuet, og mod at mærke den smerte, der kan være forbundet med rent faktisk at være tilstede i nuet. Der er en angst for og modvibe mod at fordybe sig og få kontakt med smerten, og Syvere betragtes derfor af mange af de andre typer som overfladiske og ikke til at stole på. Fra Syverens egen synsvinkel betragtes det dog ikke som overfladiskhed, men som at man fordyber sig og så går videre til noget andet.

Syvere er meget optaget af at planlægge fremtiden, og hensigten med dette er naturligvis at gøre livet sjovt ved at undgå at kede sig eller at undgå at føle sorg eller smerte. Hvis der er masser af planer er Syveren sikker på et spændende liv. En Syver har et stort talent for at få øje på hvordan tingene passer sammen, og kan f.eks. have et job som frisør men samtidig planlægge at have et lille hotel på en græsk ø. Syverens sind vil være fokuseret på hvordan disse to ting passer sammen, ikke på hvilke forhindringer der kunne være for at gå fra det ene til det andet - forhindringer er til for at blive overvundet, alt er muligt, selvfølgelig kan det lade sig gøre.

Denne måde at tænke på giver Syveren en særlig evne til at løse problemer, fordi Syveren vil finde associationer mellem to tilsyneladende modstridende synspunkter, eller mellem to livsområder der tilsyneladende intet har tilfælles. Det er således udtryk for en typisk Syver-tankegang når Tor Nørretranders inviterer musikere, biologer, fysikere og andre videnskabsmænd sammen med psykologer og billedkunstnere for at lade dem inspirere hinanden i et kæmpeprojekt kaldet Mindship. Tilsvarende er det udtryk for Syverens gode tillid til egne evner og fantastiske optimisme at tro, at de økonomiske problemer omkring Mindship Canteena ville løse sig af sig selv - "det var en sommer fuld af visioner - alt var muligt" blev Nørretranders citeret for i avisen. En rigtig Eventyrer-tankegang!

En ting, Syvere ikke kan lide, er tanken om at være fanget i én mulighed, eller i kun at have én udvej. Metaforisk kan det udtrykkes som at Syvere hader tanken om at bo på en blind vej med kun én udgang. De føler sig fanget, når de ikke kan se mindst to muligheder for at komme væk. Eller, som en amerikansk Syver fortalte: "Jeg besøgte engang Hawaii og syntes det var så spændende at være der - indtil jeg kom op på øens højeste punkt og kunne se, at jeg var på en ø, og at jeg ikke umiddelbart kunne slippe væk - så fik jeg en klaustrofobisk følelse." At have mange muligheder er altså også en måde at slippe for at forpligte sig til én handling.





Undertyper

Tre Syvere kan have forskellig adfærd, eller forskellig fokus i deres liv, fordi de tilhører forskellige undertyper. Men de udtrykker allesammen den samme grundlæggende energi: grådighed, og den samme fiksering: tankeflugt. Man kan sige, at energien udtrykkes i 3 forskellige former for adfærd, afhængig af, hvilken undertype, man tilhører.

1) Fokus på overlevelse udtrykkes i 'Magen til mig'
Syvere føler sig begrænset af mennesker, der har andre behov end de selv har, de vil gerne selv bestemme, hvad de skal bruge deres tid på, og derfor handler overlevelse om at omgive sig med mennesker, der ligner dem, mennesker der deler deres drøm. Denne undertype besøger deres venner for at se, hvordan det går med deres del af planlægningen af den fælles drøm, og det giver Syverne en følelse af tryghed, når de oplever at planerne skrider frem. Hver ven er personligt interessant for Syveren, og selvom vennerne er vidt forskellige i alder og jobområde, ser Syveren det store mønster, det store fællesskab. Der brainstormes og snakkes visioner, og der er en fælles grådighed efter fremtidige spændende ideer og spændende venskaber.

2) Fokus på sociale relationer udtrykkes i opofrelse
En Syvers interesse i at være en del af en gruppe afspejler ofte En idealiseret social orden: man ofrer den umiddelbare glæde for at realisere en fremtidig drøm. Syvere kan lide at være sammen med mennesker der tænker ligesom de selv gør, som deler deres drømme og visioner. Målet er at have stimulerende selskab mens de laver den samme slags aktiviteter, som de ellers ville gøre alene. De kan se styrken ved at være mange, men kan også føle sig begrænset af det, og af og til ønske at de kunne være alene om projektet. De trives bedst i en gruppe hvor alle er lige, hvor alle er autoriteter, hvor der ikke er nogen der leder og nogen der følger efter. Dette sikrer dem en personlig frihed.

3) Fokus på 1 til 1-relationer / seksuelle relationer
Udtrykkes i fascination Mennesker er fascinerende for Syvere. Denne undertype vil igen og igen lade sig fascinere af nye mennesker: "Wow - tænk hvad vi to kunne lave sammen - tænk hvad det kunne blive til!" Den første tiltrækning er den bedste. Et møde på gaden, en betydningsfuld udvekslen af et blik med et menneske, du aldrig ser igen, er meget stimulerende for denne undertype. Et sådant møde kan sætte gang i fantasien, fordi man samtidig undgår alt det kedelige, der måtte følge med et egentligt bekendtskab.

Syvere der er fascinerede af det første møde er betagende at være sammen med. De er charmerende og oprigtigt interesserede i at lytte til dig og til at få deres historier og drømme til at passe sammen med dine. De forventer at andre kan lide dem og udstråler en charme og selvsikkerhed, som kombineret med deres oprigtige interesse gør det nemt at falde for dem. Problemet er, at det ikke varer ved. Syveren skal videre til den næste. Forpligtelse er ubehagelig og kedelig.




Den personlige udviklingsvej

Fra grådighed og planlægning gennem nøgternhed til den særlige essenstilstand: Sansning

Syverens personlighed filtrerer omverden gennem passionen: Grådighed Dette giver en tankegang, der er fikseret på: Planlægning Syverens udviklingsvej går gennem at udvikle modsætningen, nemlig den særlige evne til: Nøgternhed Herigennem får Syveren mulighed for igen at få kontakt til den oprindelige essenstilstand: Sansning Syveres 'dødssynd' er grådighed, forstået på den måde, at Syvere er grådige på oplevelser, på nye eventyr, på at møde nye mennesker, på at lade sig fascinere. Det handler om at opleve, at slippe for at kede sig, og at gribe alle de gode muligheder livet giver. Syvere har en fantastisk energi når det gælder om at opleve, og de vil hellere undvære søvn end at gå glip af noget spændende.

Denne 'grådighed' giver en tankegang der er fikseret på at planlægge alt det nye og spændende der skal ske i fremtiden, på at gøre livet til et eventyr, og dermed til at flygte fra den omgivende virkelighed, som kan være smertegivende og som ikke tilfredsstiller Syverens grådighed efter oplevelser. Syvere flygter fra alt der kan være ubehageligt ind i en fantasiverden af muligheder, af "engang vil jeg...". For Syvere er det sjovere at planlægge end at udføre og mange Syvere fortæller hvor svært det er for dem at koncentrere sig om et projekt længere tid ad gangen. Syverens planlæggende tankegang er som en sommerfugl der flagrer fra blomst til blomst, fra tanke til tanke, fra mulighed til mulighed.

For Syvere er udviklingsvejen 'nøgternhed', hvilket simpelthen betyder at være i stand til at fortsætte en handling uden at være nødt til at tænke på spændende andre planer. Syvere er bange for at holde sig til én ting, fordi de frygter kedsomhed og den smertelige virkelighed, de risikerer at komme i kontakt med. Men udviklingsvejen går gennem at vænne sig til at være til stede i nuet og tage hvad der kommer - både af godt og af dårligt. Det betyder også at lade tingene være som de er frem for at 'pynte' på dem, frem for at gøre dem mere spændende eller fascinerende end de virkelig er. At turde se i øjnene at livet by. der på både gode og dårlige tider og at der kan være noget at hente i det hele.

Når Syvere lærer at være mere nøgterne i deres oplevelse af verden bliver det nemmere og nemmere for dem at være totalt til stede i nuet og tager det der dukke op uanset om det er godt eller dårligt, uden at gøre det til andet end det det er.


Harmoniske Syvere

Harmoniske Syvere ved at virkeligheden indeholder alt det der skal til for at tilfredsstille dem - de behøver ikke flygte væk i deres fantasi. Faktisk oplever harmoniske Syvere at de kan blive helt ekstatiske i deres anerkendelse af det der sker her og nu, de har virkelig evnen til at nyde og værdsætte de faktiske omgivelser. Dette sker fordi de er en del af omgivelserne, en del af virkeligheden, frem for at flygte væk fra den i tankerne.

Dette giver dem mulighed for at opleve, at virkeligheden består af andet end overflade, og de oplever en mere metafysisk virkelighed bagved. De fornemmer, at der er noget helligt ved selve livet, og denne oplevelse gør dem nærmest ekstatiske. De er fantastisk taknemmelige for alt det de oplever omkring sig, først og fremmest selve livet. Harmoniske Syvere kan finde noget godt i alting, selv de mørkere sider af livet.

Harmoniske Syvere forstår at alting er en gave og ikke noget der eksisterer for at de skal have glæde af det, og de anerkender tingene som de er frem for som noget der skal konsumeres. De har en tro på at livet og mennesker grundlæggende er gode. Syvere, der gennem personlig udvikling er nået frem til en afbalanceret, harmonisk tilstand, finder at virkeligheden kan gøre dem ekstatiske af glæde, og opdager at denne kilde til glæde er uudtømmelig og at de ikke længere behøver være grådige forbrugere af livet - der er og bliver altid nok.

Disse Syvere kan opleve verden på en måde som ingen af de andre personlighedstyper er i stand til: som en evig kilde til sanselig stimulation. De er udadvendte, levende og i godt humør og derfor meget stimulerende at være sammen med. De virker ungdommelige langt op i årene, fordi de er i stand til at lade deres batterier op med hvad som helst der sker, at få det bedste ud af alting, og de stråler af en vitalitet der er enestående for denne type. De har til stadighed fokus på at få det bedste ud af hvad som helst ud fra ordsproget: "If life gives you lemons, make lemonade."

Persontype 8

Frontkæmperen

Frontkæmperes verdenssyn

Ottere er stærke mennesker, med en udstråling af selvtillid og styrke, parat til at kæmpe for det de står for. For Ottere er det vigtigt at være stærk, fordi det er vigtigt at have kontrol over sit eget liv. Livet er en kamp, hvor det handler om at vinde, men først og fremmest om at sørge for, at "fjenden" ikke trænger ind på ens territorium.

Ottere virker nemlig meget stærke udadtil, men de har en indre sårbar kerne, som det er vigtigt for dem at passe på, og som de kun giver andre mennesker adgang til, når de virkelig er sikre på, at de kan stole på dem. Ottere er derfor meget optaget af at bedømme andres styrke og svaghed for at være sikker på at være den stærkeste. Inden de åbner op til deres indre kerne er det meget vigtigt, at de kan stole på andre, og de har derfor behov for at teste andre, især autoriteter for at blive klar over, om de kan stole på dem. Hvis autoriteterne viser sig at være stærke og retfærdige kan man slappe af og føle sig tryg.

Den mest almindelige måde at teste andre på er at finde deres svage punkter og 'trykke på dem' for at se hvordan de andre reagerer: vil de være svage eller stærke? Vil de manipulere? Vil de holde fast i deres synspunkt eller bortforklare? Vil de endelig fortælle sandheden om hvad de egentlig tænker og føler?




Gennem denne magtkamp prøver Otteren ubevidst at finde andres hensigter, og føret og fremmest at finde ud af, om de kan stole på andre. Magtkampen vil derfor ofte forekomme når en Otter virkelig kan lide en anden person og ønsker at komme tættere på den anden. Da magtkampen ofte giver sig udtryk i vrede fra Otterens side kan det virke skræmmende for andre mennesker at "blive testet" med et vredesangreb, fordi det for de fleste andre opleves som en afvisning snarere end en tilnærmelse. Men for Otteren er vrede og nærhed tæt forbundet - de kan skifte direkte fra vrede til flirt eller forførelse - ja, vreden er en del af flirten!

Det særlige ved Otternes vrede er dog, at så snart den er kommet ud, så har Otterne glemt den. Da de er så ubevidste om hvor stærkt de virker på andre, er det ofte forbavsende for dem, at andre mennesker kan være såret over deres vredesudbrud i dagevis - det er jo glemt, lad os komme videre!

En Otter virker ofte dominerende og 'hård' set udefra. Det er som om Otterne gør sig større, puster sig op for at være sikre på at de er mindst lige så stærke og gerne stærkere end andre personer. Denne evne til at fylde meget i et rum forstærkes af at Ottere ofte taler højt og larmende - og meget. De har en tendens til at være 'for meget' i andres øjne, samtidig med at de ofte har en stærk udstråling, som fascinerer andre.

Ottere ser sig selv som de svages forsvarer, og retfærdighedens vogter. De er meget beskyttende over for dem de holder af, og vil til hver en tid stille op til kamp for dem. Derfor er bebrejdelse og straf en naturlig del af deres verden. Når de opdager at noget er uretfærdigt eller forkert mobiliserer de deres vrede, og vrede får dem til at føle sig stærke.

I kampens hede oplever Otterne at der ikke er nogle personlige begrænsninger - de ved at de kan vinde: ved at råbe højest, ved at såre modstanderen eller ved fysisk at slås. Det eneste de er fikseret på er modstanderens svage sider. Når Otterne går i kampposition er det ligegyldigt hvilke modargumenter, modstanderen kommer med - de vil de ikke trænge igennem Otterens filter, som er fuldstændig låst fast i en bestemt synsvinkel. Strategien (som er ubevidst) er at udelukke logisk ræsonnement, som kunne få Otteren til at tvivle og dermed tage hans/hendes styrke fra ham/hende.

Ottere har en tendens til at rette al deres opmærksomhed udad og finde en 'synder' i den ydre verden. De kan være meget vrede og bebrejdende hvis andre har lavet en fejl. De oplever verden ud fra deres egen synsvinkel, og er uvillige til at se situationen fra "modstanderens" synsvinkel. De har derfor svært ved at forstå, at det der ser ud til at være en forkert måde at gøre tingene på kan være rigtig for den anden person. De forsvarer deres måde at opleve verden på, og har tit nogle budskaber, som det er meget vigtigt for dem at få igennem til andre. Og de er overbevist om, at hvis de bruger energi nok på det, vil deres budskab komme igennem. Og netop energi har Otterne masser af!

Når man inderst inde har en sårbarhed der skal beskyttes er det vigtigt at føle, at man har kontrol over en situation, og at lægge årsagen til det der sker, over på den anden person for herigennem at bevare sin styrke.

Det kan være chokerende for en Otter, der begynder at arbejde med sig selv at opdage, at han/hun også selv har ansvaret for det der sker. Når Ottere begynder at opdage, hvordan deres handlinger er blevet opfattet af andre, kan deres tidligere bebrejdelse vende til en stærk selvbebrejdelse. Når de begynder at forstå at andre mennesker oplever verden anderledes end dem, og har hver deres sandhed, bliver de til gengæld bedre til virkelig at få deres budskab igennem - ikke med vrede og mange ord, men ved at møde andre der hvor de er.

Trangen til kontrol og til at bevare positionen som den stærke kommer også til udtryk i en trang til at vide præcis hvor man har andre: man vil have klare beskeder, klare kommandoveje, entydige svar. Ikke noget der stikkes under stolen, sig det ligeud, hvad er det du mener, jeg kan tage det, spyt ud! Når man ved hvad man er oppe imod er det nemmere at stå fast på sin position. Ottere kan godt lide klare linier og kontrol over deres liv, men de bliver hurtigt irritable og keder sig hvis de ikke har en holdning de skal forsvare. Dette kan give sig udtryk i at de kan finde på at bryde de regler de selv har skabt, eller at de laver et kæmpenummer ud af småting: "Hvem har stillet mine sko et andet sted? " - hvem kan jeg bebrejde for det her?!




Undertyper

Tre Ottere kan have forskellig adfærd, eller forskelligt fokus i deres liv, fordi de tilhører forskellige undertyper. Men de udtrykker allesammen den samme grundlæggende energi: begær, og den samme fiksering: retfærdighed. Man kan sige, at energien udtrykkes i 3 forskellige former for adfærd, afhængig af, hvilken undertype, man tilhører.

1) Fokus på overlevelse udtrykkes gennem sikring af fysiske behov
Denne undertype er optaget af at sikre deres fysiske behov: at have mad nok, drikke nok, tøj nok. De er bange for at mangle det der er nødvendigt for at overleve. Som regel handler det ikke om at hamstre, men snarere om at det er vigtigt at vide hvor man kan få stillet sit begær: hvor man kan købe alt det man har brug for, hvor man kan få leveret mad ud af huset etc. Det er også vigtigt at man kan finde de ting man har brug for, og en Otter der ikke kan finde de sko, han skal bruge kan blive ude af sig selv: hvis jeg ikke kan finde skoene, hvad bliver så det næste? Territoriet er truet. Det er også denne undertype der tjekker hotel-reservationerne mange gange fordi det værste der kunne ske var at man ikke havde noget sted at bo.

2) Fokus på sociale relationer udtrykkes i venskab
Denne undertype er optaget af at skaffe sig venner som man kan stole på. Venner er mennesker, der ikke udnytter andres svaghed, så derfor er det OK at vise sin svaghed over for dem. Sociale Ottere er begærlige efter at tilhøre en gruppe hvor der er trygt, hvor man har testet hinandens grænser. Man kan investere sin energi fuldt og helt i sine venner, fordi intet bliver misbrugt, og Otteren er gavmild med sin tid og opmærksomhed over for disse nære venner.

3) Fokus på l-til-l relationer / seksuelle relationer udtrykkes i besiddelse/overgivelse
Denne undertype udlever deres begær gennem en besiddende holdning over for deres partnere og venner. Denne type Ottere vil vide alt, alt skal krænges ud og lægges blot. De vil gerne tage del i den andens liv, og være den der bliver konsulteret når der skal træffes beslutninger. En del af fornøjelsen ved l til l-relationer er kampen om kontrollen. Det er kampen i sig selv som er interessant - at vinde kan svække interessen. Kampen om kontrollen giver forholdet en fantastisk energi og giver mulighed for at teste den andens styrke, ærlighed og beskyttende natur - og alt dette skal være i orden for at Otteren vil gå ind i et nært forhold. Når Otteren er helt sikker på hvor hun/han har den anden part, kan hun/han endelig lade forsvaret gå ned og give slip på kontrollen.


Miljøforkæmpere er ofte persontype 8.

Alle politikkere startede
vel op som frontkæmper.

Nødhjælpsarbejdere er ofte persontype 8.



Den personlige udviklingsvej

Fra begær og retfærdighed gennem uskyldighed til den særlige essenstilstand: Sandhed

Otteres personlighed filtrerer omverden gennem passionen: Begær. Dette giver en tankegang, der er præget af: Retfærdighed Otterens udviklingsvej går gennem at transcendere begæret gennem at udvikle modsætningen, nemlig den særlige evne: Uskyldighed. Herigennem får Otteren mulighed for igen at få kontakt til den oprindelige essenstilstand: Sandhed. Otteres "dødssynd" er begær forstået som en lyst til at følge den impuls man får. De tror ubevidst at alt der får en til at føle sig veltilpas og stærk må være det rigtige at gøre. De lider ikke under selvbebrejdelser og har det fint med at leve såvel deres vrede som deres seksualitet ud, uden nogen følelser af skam. De har lyst til at handle her og nu, ellers bliver de irritable og frustrerede, en frustration der vil følge dem indtil de får levet det ud, som deres lyst driver dem til - hvad enten det er sex, mad, drikke - eller hævntanker.

Når man har en trang til at leve sine impulser ud her og nu og få tilfredsstillet sit begær øjeblikkeligt, så opleves det naturligt nok som uretfærdigt, hvis man ikke får mulighed for dette. Otteres tankegang er derfor fikseret på om omverden er retfærdig, og de er parat til at kæmpe for at tingene skal blive retfærdige (set fra deres synsvinkel. Dette medfører ofte en meget dominerende facon, hvor Otterne låser sig fast i vrede bebrejdelser over ting, som de oplever som uretfærdige eller truende mod deres følelse af kontrol. Deres synsvinkel bliver meget ensidig - alt opleves fra deres synsvinkel, ikke så meget fra andres - og de opnår ofte at skubbe mennesker fra sig, når de er fikseret i deres retfærdighedskamp.

Uharmoniske Ottere, der ikke har kontakt med deres egen inderste kerne, virker derfor meget vrede og krigeriske - på konstant udkig efter en drage, de kan slås med. Samtidig med at de beskytter deres inderste kerne af sårbarhed, lukker de også af for deres store hjertelighed. Otteres udviklingsvej går gennem at udvikle evnen til at være 'uskyldig' d.v.s. være tilstede i en hvilken som helst situation uden at påvirke det der sker, uden at kontrollere situationen. Det betyder at udvikle en evne til at tage det der kommer og at tilpasse sin handling til det - i et samspil med den eller de andre personer der er til stede.

Uskyldigheden opleves som en følelse i kroppen, der opstår uafhængigt af tanker. Det er ikke noget man kan tænke sig til, men en tilstand man kan træde ind i, når man slipper begæret og tankerne om retfærdighed. Hermed får man mulighed for at forstå og sanse andre mennesker, og forstår derigennem at tingene kan ses fra flere synsvinkler, at sandheden har flere ansigter. Man kan lære at tilpasse sin egen energi, således at der ikke længere opstår en kamp med den anden person, men et samspil. Uskyldighed betyder også, at andre mennesker opleves som værende uden skyld og der er dermed ikke længere nogen grund til at hævne sig på dem, eller at bebrejde dem.

Herigennem oplever Otteren at det bliver muligt at tage kontakt til sin kerne af sårbarhed og følsomhed, og herved udvikle en kærlighed til alt levende - en kærlighed, der giver Otteren en endnu stærkere udstråling end før, og som er en vidunderlig, positiv gave for Otterens omgivelser. Dette vil give Otteren kontakt til den oprindelige tilstand af at kunne fornemme 'Sandheden'.


Harmoniske Ottere

Ottere som er i balance med sig selv anvender deres styrke til at få ting igennem , der er til gavn for mange - ikke kun for dem selv. De har lært at beherske deres styrke og lade være med at bruge den imod andre - de kan vælge at gøre det eller lade være. Paradoksalt nok virker Ottere endnu stærkere når de styrer sig selv og ikke bruger styrken agressivt udadrettet. De virker som mennesker der hviler i sig selv og som har "taget paraderne ned", således at de fremstår med både styrke, sårbarhed og kærlighed på en gang.

Harmoniske Ottere giver gerne udtryk for hvad de står for, men gør det på en helstøbt og rolig måde, der virker meget ægte på andre mennesker. De kan derfor fremstå som forbilleder for andre, og nyder ofte dyb respekt. De er hele mennesker, som har kontakt til deres følelser og som har nemt ved fleksibelt at skabe kontakt til andre. De giver andre lov til at være sig selv og har en dyb respekt for andre mennesker, uden at bedømme om de andre er stærke eller svage. De ved, at de selv er årsag til alt, der sker i deres liv, og har en blid og uskyldig væremåde, samtidig med at de stadig er stærke og energifyldte.

Disse Ottere er meget karismatiske, og de tiltrækker mennesker som søger deres vejledning og beskyttelse. På dette stade er Otterne i stand til at opnå virkelig indflydelse, fordi de har sat sig ud over deres eget ego for at nå deres mål. De har ofte påtaget sig store sager, som er til gode for mange mennesker. De bruger deres personlige ressourcer og stærke udstråling til at hjælpe andre mennesker, til at hjælpe samfundet - eller hele verden for den sags skyld. De bliver ofte beundret af andre mennesker, og de fremstår ofte som inspiratorer for andre. De kan sågar inspirere millioner af mennesker til at arbejde for den sag, de støtter.

Persontype 9

Fredselskeren

Fredselskeres verdenssyn

Niere er meget optaget af andres behov og har en tendens til at glemme deres egne. Faktisk har de udviklet en evne til fuldstændig at glemme sig selv, og i stedet at blande deres følelser med andres. De beskriver det som en næsten fysisk virkelighed, at deres energi blander sig med andres, og det bliver svært at mærke sig selv.

De er i stand til at gå fuldstændig ind og opleve andres følelser, og beskriver det selv som, at når de er tæt på en anden person er det som om der kun er én person til stede i stedet for to. De glemmer sig selv - der er ingen adskillelse. De mærker den anden persons følelser som om det var deres egne. Dette medfører også, at Niere er i stand til at blive fuldstændig grebet af en anden persons forslag, uden at være opmærksom på, om de egentlig selv har lyst til at gå med på dette forslag.




På denne måde opleves det for Nierne som om de ikke selv har nogen behov, eller at de glemmer deres egne behov når de er sammen med andre. De afleder ubevidst opmærksomheden fra det, de selv ønsker, ved at bruge energi på mindre vigtige opgaver. De vigtigste projekter, det der virkelig betyder noget, bliver hele tiden udskudt, mens de tager sig af andre ting, som pludselig virker fantastisk vigtige. Jo mere Niere forsøger at fokusere på noget, der virkelig er vigtigt for dem, jo mere vil deres sind frembringe forslag til andre ting, der også skal gøres. Den skriftlige opgave bliver udskudt til sidst på aftenen, efter at der er blevet lavet mad, ryddet ud i køkkenskabet, pudset en gammel sølvkande, set TV-avis osv.

Grunden til denne udskydelse af det allervigtigste er, at for en Nier er det vigtigt at bevare den gode stemning, og de har derfor udviklet en strategi med at give alt lige meget værdi. Når alt har lige meget værdi er det svært at vælge det ene frem for noget andet. Samtidig har de en overbevisning om, at deres egne behov ikke er vigtige. Alt dette medfører, at jo mere tid en Nier har, jo mere tid er der til at få øje på ting der skal gøres - ting som alle sammen er lige vigtige. Niere har nemt ved at se et synspunkt fra begge sider. Når en person foreslår dem noget vil de umiddelbart udtrykke sympati for ideen og gå med på den, mens de spørger sig selv: "Er jeg enig eller uenig ?" "Er dette noget for mig ?" "Har jeg lyst til dette her ? " De vil i en uendelighed diskutere med sig selv, ude af stand til at træffe en beslutning, idet opmærksomheden skifter frem og tilbage mellem begge sagens sider. Det er bedre ikke at træffe en beslutning end at risikere at skulle forsvare et synspunkt og dermed risikere at blive uvenner med nogen.

For Niere er der en følelse af sikkerhed i ikke at vide hvad de ønsker, i ikke at have en stilling der skal forsvares. Oplevet udefra vil Nierne virke interesserede og gå med på den anden persons ideer, og deres venlige sympati misforstås ofte som om de samtykker. Denne venlighed fortsætter, også når de efterhånden opdager at ideen bestemt ikke er noget for dem. De udtrykker således ikke ligeud at de ikke er interesserede, men undlader blot at følge ideen op, at gøre noget. Det er utrygt at udtrykke egne behov - det kan betyde at man bliver uvenner, og det er naturligvis det værste en Fredselsker ved. En anden grund til at det er så svært at sige nej er, at det er så nemt for Niere at se det rigtige i alle sider af et spørgsmål. Dette, at Nierne ikke siger nej, betyder dog ikke at de går med på alle andres ideer.

For paradoksalt nok er Niere det mest stædige punkt i Enneagrammet. I stedet for at sige nej vil de blot undlade at gøre noget, blive passive. Jo mere andre vil presse dem til at gøre noget, jo mere passive vil de blive. Nieres reaktion mod at blive presset til at tage en beslutning vil ofte være passivitet, sit-down, vente på at det går over, håbe på at problemet forsvinder af sig selv. En af grundene til at det tager lang tid for en Nier at beslutte sig er, at Nierens hjerne allerede er fuld af uløste spørgsmål, gamle problemer der stammer fra år tilbage, og som melder sig med krav om at blive tænkt igennem en gang til, En Nier har et rigt indre liv med at føre samtaler med mennesker, der er til stede for det indre blik, og kan derfor virke distræt, fordi det indre liv bliver mere påtrængende end det ydre.

Nogle Niere har det derfor godt med rutinejobs, hvor man ikke behøver tænke men kan lade kroppen gøre de vante bevægelser, mens man beskæftiger sig med indre tanker. Man kan sige, at Niere er eksperter i at glemme sig selv og i stedet har gjort andre mennesker til de vigtige agenter i deres liv. De kan have besluttet hvad de vil bruge deres dag til, men dropper gerne deres egne planer for at gå med på en andens. Dette at andre mennesker er vigtigere end de selv er gør Nierne i stand til intuitivt at forstå andre menneskers indre oplevelser - fordi deres egen holdning ikke kommer i vejen for denne forståelse. Niere bedømmer og fordømmer ikke andre mennesker - de er bare sammen med dem. Da Niere kan smelte sammen med andre mennesker i en grad som gør det svært for dem at mærke sig selv, udtrykker mange Niere et stort behov for at være alene for at have tid til sig selv, uden den stærke påvirkning der sker så snart de er i selskab med andre.




Undertyper

Tre Niere kan have forskellig adfærd, eller forskellig fokus i deres liv, fordi de tilhører forskellige undertyper. Men de udtrykker allesammen den samme grundlæggende energi: dovenskab, og den samme fiksering: magelighed. Man kan sige, at energien udtrykkes i 3 forskellige former for adfærd, afhængig af, hvilken undertype, man tilhører.

1) Fokus på overlevelse udtrykkes i appetit
Alle Niere har en tendens til at erstatte deres virkelige mål og ønsker med erstatninger som mad, TV-kiggeri eller samlermani. De Niere der tilhører denne undergruppe er stærkt tilknyttet disse erstatninger. Man bliver nemt et "hyggedyr", som sidder på sofaen med sin mad, slik eller kaffe. Når Appetit-Nieren mærker trangen til at fordybe sig i erstatningerne føles det ikke dovent, tværtimod, det føles som om man gør noget godt for sig selv, selvom man i virkeligheden ubevidst distraherer sig selv fra det der virkelig er vigtigt.

2) Fokus på sociale relationer udtrykkes gennem deltagelse
At deltage i gruppeaktiviteter kan være en behagelig og tryg måde at føle at man er en del af noget andet og måske ligefrem holdt af. Selvom det ikke opleves sådan for en Nier kan det være udtryk for "dovenskab" fordi deltagelse i gruppen er en erstatning for at imødekomme egne, vigtigere behov. De grupper der er mest tiltrækkende for en social Nier er grupper med klare dagsordener og procedurer, således at Nieren kan føle sig tryg ved at følge kendte rutiner. Det paradoksale er, at Nieren vil deltage i gruppen i lang tid uden nogensinde at gå helt og fuldt ind for den - spørgsmålet vil til stadighed stå åbent: "Hører jeg til her eller ej ? Er jeg enig eller uenig ?"

3) Fokus på 1-til-l relationer/seksuelle relationer udtrykkes i behov for forening
De Niere, der tilhører denne undertype ønsker at smelte totalt sammen med den udkårne. Dette giver virkelig Nieren en mening med livet, at overtage og være et med den andens liv og den andens projekter. Der er tale om total symbiose, som giver en tryg fornemmelse af at være 'os' i stedet for 'jeg'. Nierne oplever meget energi gennem denne symbiose, hvor energien bliver fokuseret over på partneren. De kan opgive deres egne projekter fuldstændig, fordi partnerens projekter er vigtigere.




Den personlige udviklingsvej

Fra dovenskab og magelighed gennem handlekraft til den særlige essenstilstand: kærlighed.

Nierens personlighed filtrerer omverden gennem passionen: Dovenskab. Dette giver en tankegang, der er præget af. Magelighed Nierens udviklingsvej går gennem at transcendere dovenskaben gennem at udvikle den særlige evne: Handlekraft. Herigennem får Nieren mulighed for igen at få kontakt til den oprindelige essenstilstand: Kærlighed. Dovenskab for Niere er ikke nødvendigvis en kropslig dovenskab - Niere kan skam være meget aktive, og klare næsten hvilket som helst job. De gør en masse, men kan være blokeret i at holde fokus, og lader sig i stedet aflede til at gøre en masse uvigtigt.

Samtidig kan de falde i den grøft der hedder at drømme om at andre skal "frelse" dem, eller at bebrejde andre fordi de har fået dem til at gøre noget, de egentlig ikke havde lyst til. Nieres tankegang er fikseret på magelighed, d.v.s. på at slippe for at tage stilling for derved at undgå konflikt. Da andre mennesker er vigtigere end de er, er det ikke umagen værd at tage et standpunkt, og deres "magelige" sind forfalder hellere til at tænke på tusind andre ting end på hvad de egentlig selv mener i en diskussion.

Niere lever i temmelig udstrakt grad på det man kunne kalde Effekt-siden, d.v.s. de oplever at de er en effekt af andres handlinger, af systemet, familien, samfundet o.s.v. Deres første skridt består derfor i at forstå at det er muligt at leve på Årsags-siden, d.v.s. selv at bestemme i sit liv, at tage ansvaret for sine handlinger, at forstå at det at man ikke gør noget også betyder at man er med til at bestemme hvad udfaldet bliver.

Derfor består Nierens udviklingsvej i at fokusere på det vi kalder "den rigtige handling", d.v.s. at turde gøre det der er rigtigt. Nierens førte skridt på denne vej er at blive opmærksom på, når sindet igen og igen afleder opmærksomheden fra det der er vigtigt, når man griber sig selv i at foretage uvigtige handlinger. At blive opmærksom på, at sindet har en tendens til at lægge en "dyne" af tanker rundt om dét, som man et eller andet sted godt véd, er det rigtige at gøre.

Det næste skridt er naturligvis at standse sindets vane og begynde at handle, at fortælle hvor man selv står, og at gøre det der skal gøres, det som man godt ved er vigtigt. At prioritere - og at handle derefter. Når Nierne gør dette vil de få kontakt til den oprindelige essenstilstand af kærlighed.


Harmoniske Niere

Niere der er i balance med sig selv vil opleve, at de ikke længere har behov for at smelte sammen med andre, fordi de mere og mere smelter sammen med sig selv, og herigennem oplever den fred og harmoni, de hele deres liv har søgt efter uden for sig selv. Disse Niere har kontakt med deres egne følelser, inkluderet vrede, når den (en sjælden gang) dukker op. De kan træffe beslutninger og fortælle andre, hvad de tænker og føler. De har en stor selvrespekt fordi de er opmærksomme på deres sande værd uden at være ego-centrerede. Fordi de kan se sig selv som de virkelig er, er de i stand til at se andre som de virkelig er.

De oplever andre mennesker som adskilt fra dem selv, og dette gør det endnu nemmere for dem at elske andre. Harmoniske Niere er centrerede i sig selv, bevidste om sig selv, og tager ansvar for deres eget liv og handlinger. De handler og udretter det der er vigtigt som deres bidrag til verden, fordi de kan holde deres mål for øje og prioritere hvad der er vigtigst. De bruger deres gode evner for at fornemme andres behov til at opnå resultater inden for deres felt, som er til glæde for alle involverede parter.

Den harmoniske Nier er et såvel med sig selv som med verden, og betragter alle mennesker som ligeværdige og elskværdige. De er sig selv og samtidig modtagende, fuldstændig sig selv og samtidig forbundet med andre. Naturen spiller som regel en stor rolle for Niere på dette udviklingstrin, de nyder at være tilstede i den på en aktiv eller passiv måde. Naturen får dem til at føle sig fredfyldte fordi de her kan forene sig med helheden.








De tre former for intelligens

Den amerikanske psykolog Howard Gardner forslog i starten af 1980'erne et nyt syn på intelligens, som udover matematiske og sproglige evner, inkluderer musik, rumlige forhold og selverkendelse. Dette mundede ud i teorien om syv former for intelligens. Gardners teori blev fulgt op af Ph.D., journalist og forfatter, Daniel Goleman, der med sin bog "Følelsernes Intelligens" (1995), gav ny næring til diskussionen om hvad intelligens egentlig er.

Intelligens opfattes stadig i stor stil, som en rent intellektuel eller opfattende funktion, men de seneste årtiers forskning, med Gardner og Goleman i spidsen, tyder på, at intelligens har mange facetter. Gardner definerer intelligens som "evnen til at løse problemer eller skabe produkter, som er værdsat i en eller flere kulturer," og forklarer videre, at de syv intelligenser sjældent arbejder uafhængigt af hinanden. I stedet bruges de på samme tid og komplementerer tit hinanden. En danser vil kun excellere i sin kunstart, hvis hun har en stærk musikalsk intelligens, så hun forstår musikkens rytmer og variationer, en social intelligens så hun kan inspirere og følelsesmæssigt bevæge publikum, samt en kropslig intelligens der giver hende smidigheden og koordinationsevnen til at udføre bevægelserne.

Hvor intelligens før i tiden blev opfattet som noget rent arveligt, så er psykologerne i dag stort set enige om, at den både er biologisk og påvirket af miljøet. Studier af identiske tvillinger og adopterede børn har vist, at arv spiller en vigtig rolle når det drejer sig om intelligens, men hvis den skal komme til udtryk, så er omgivelserne en kritisk faktor. Børn der vokser op på børnehjem, viser f.eks. underudviklede intellekter.

I Gardners teori for flere intelligenser er miljø erstattet med kultur. Forskellige samfund sætter pris på forskellige evner for at udføre forskellige opgaver, så mens nogen af intelligenserne er højt udviklede hos folk i en bestemt kultur, kan de være underudviklede hos individerne i en anden. Og omvendt. Det er teoriens påstand, at vi har brug for all syv intelligenser i samspil for at virke produktivt i samfundet, og er født med dem alle sammen. Men allerede inden folkeskolen har vi udviklet dem forskelligt, så børnene ankommer til første skoledag med deres egne intellektuelle styrker og svagheder. Undervisere bør derfor holde de forskellige intelligenser før øje i klasselokalet, så de f.eks. gennemgår Anden Verdenskrig med både landkort, sange fra perioden, rollespil og oplæsning af en roman fra krigstiden.



Howard Gardner's syv intelligensformer:


Den logisk matematiske intelligens
Evnen til at se og genkende mønstre, udlede ræsonnementer, og tænke logisk. Videnskabsfolk og logikere forstår de underliggende principper i et givent system, mens matematikerne manipulerer tal, størrelser og operationer. Det logisk-matematisk intelligente menneske tænker logisk, giver konkrete svar, er god til tal og abstrakte koncepter, er en rationel tænker, har videnskabelige indfaldsvinkler, tænker sort/hvidt, leder efter mønstre og forbindelser, laver lister, er kompromisløs, får fikse ideer.

Den sproglige intelligens
Evnen til at bruge sproget, både modersmålet og andre tunger, til at udtrykke sig og forstå andre. Poeter specialiserer sig i denne intelligens, men den er også høj hos forfattere, fortællere, speakere, journalister, advokater, entreprenører og sælgere. Det sprogligt intelligente menneske læser, skriver og lytter, fascineres af ord, deres mening og oprindelse, lytter til radio, er god med ord, har et enormt ordforråd, er god til at forklare sig, har evner som underviser, er en god historiefortæller, er poetisk, fortæller anekdoter, løser krydsordsopgaver, løser ordgåder.

Den musikalske intelligens
Evnen til at tænke musikalsk, høre mønstre og genkende dem, huske dem og måske manipulere dem. Mennesker med en udtalt musikalsk intelligens kan mere end bare huske musik med lethed de kan ikke få den ud af deres hoveder. Den er ikke overraskende udtalt hos musikere, sangere og komponister. Det musikalsk intelligente menneske holder af mange forskellige former for musik, husker melodien, har rytmesans, synger med på sangene, nynner, slår med på rytmen, fornemmer tonehøjden, er spontant harmonisk, fascineres af lyde, bemærker fuglesang og andre naturlige lyde, er en god danser.

Den rumligt visuelle intelligens
Evnen til at repræsentere den rumlige verden for sit indre øje på samme måde som sømænd og piloter navigerer, eller som en skakspiller og skulptør ser ting for deres indre blik. Den rumlige intelligens kan bruges både i kunst af malere og skulptører, samt i videnskaben af fysiologer og topologer. Det rumligt visuelt intelligente menneske er opmærksom på visuelle detaljer, nyder et stort udvalg af kunstarter, har stor visuel forestillingsevne, tegner, laver kruseduller, er rumligt opmærksom, har retningssans, ser film og TV, forstår diagrammer, løser puslespil/ser hvordan de forskellige brikker passer sammen, tager billeder/Optager videoer, fornemmer farver, er en god bilist, er god til boldspil.

Den kropslige intelligens
Evnen til at bruge hele kroppen, eller dele af den, til at løse problemer, lave noget, eller skabe noget. Denne intelligens er udtalt blandt atleter, skuespillere, tryllekunstnere og dansere. Det kropsligt intelligente menneske dyrker masser af sport, er praktisk anlagt, har hobbyer som håndværk og modelbygning, skal røre ved tingene, skal afprøve tingene, har en god balance, går meget, er udendørstypen, danser, finder løsningen ved at prøve sig frem, har svært ved at sidde stille, har et livligt kropssprog.

Den personlige intelligens
Er evnen til at forstå sig selv, vide hvem "jeg" er, hvad "jeg" kan gøre, hvad "jeg" ønsker at gøre, hvordan "jeg" reagerer på mine omgivelser og situationer, hvad "jeg" skal undgå, og hvad der tiltrækker "mig". Vi drages mod mennesker med en stærk personlig intelligens, for de har ofte tjek på sig selv og deres omgivelser. De ved ofte hvad de kan og ikke kan, og hvordan de skal løse et problem. Det personligt intelligente menneske er selvbevidst, er motiveret, er beslutsom, er eftertænksom, er stille, foretrækker at arbejde alene, foretrækker eget selskab, har tit en dagbog, "tænker", dagdrømmer.

Den sociale intelligens
Evnen til at forstå andre mennesker. Det er en færdighed vi alle har brug for, men den er specielt udtalt hos undervisere, sælgere og politikere. Enhver, som i sit daglige arbejde kommer i kontakt med masser af mennesker, har brug for den sociale intelligens.Det socialt intelligente menneske er en menneskekender, foretrækker at have selskab, gruppearbejder, har mange nære venner, motiverer andre, er medlem af klubber, bemærker andres humør, bekymrer sig om andre, er måske en festabe.



Mahatma Ghand, Picasso, Mozart og Leonardo da Vinci - Alle intelligente på deres egen måde.




Betydningen af følelsesmæssig intelligens

I sin bog "Følelsesmæssig intelligens" beskriver Goleman, hvad det er, der spiller ind, når nogle mennesker med en høj IK roder med deres liv, mens andre med en mere ydmyg IK klarer tilværelsen med bravur. Han understreger betydningen af følelsesmæssig intelligens, som hviler på kvaliteter som selverkendelse og selvbeherskelse, vedholdenhed, flid og motivation, indlevelsesevne og situationsfornemmelse. Disse kvaliteter er betegnende for mennesker, der udmærker sig i tilværelsen, hvis nære forhold fungerer, og som arbejdsmæssigt klarer sig suverænt. Disse personer er kendetegnet ved selvstændighed og selvdisciplin, næstekærlighed og medfølelse - basale evner, som er nødvendige, hvis vores samfund skal blomstre.

Goleman påviser, at mangel på følelsesmæssig intelligens medfører personlige omkostninger som f.eks. problemer med partnere, forældrerolle og psykisk sundhed. Han gør opmærksom på vigtigheden af, at vi styrker vores børns følelsesmæssige intelligens gennem deres opvækst, og han giver detaljeret viden om, hvordan vi på bedste vis kan anvende denne nye indsigt. Daniel Goleman definerer selv følelsesmæssig intelligens, som evnen til at kunne opfatte og forstå sine egne og andres følelser. Den er et udtryk for vor grad af medfølelse og empati samt for vores evne til at håndtere smerte og glæde på passende vis.

Disse nye indsigter tvinger os til at overveje det nuværende uddannelses- og evaluerings-system. Det er i alles interesse, at de forskellige uddannelsessystemer gør sig den ulejlighed at justere sig selv set i lyset af disse nye indsigter. Det er væsenligt at være opmærksom på at alle de forskellige former for intelligens hænger sammen og skal indgå i et harmonisk forhold, før vi kan tale om et menneske, der er alment intelligent. Det nytter således ikke at være meget følelesesmæssig intelligent, hvis man er total blottet for logisk sans. Der er generelt således at visse mennesker vil primært være orienteret mod IQ (rationel sammenligning og analyse / hovedintelligensen), andre mod EQ (følelsesmæssig eller sjælelig intelligens / hjerteintelligensen) og andre igen mod SQ (spirituel intelligens).


ggg ff dd
Howard Gardner Danah Zohar og Ian Marshall Daniel Goleman



Spirituel intelligens

Indenfor Enneagrammet operere man med de tre typer af intelligens, hvoraf de første to er nævnt ovenfor - hovedintelligensen og hjerteintelligensen - mens den tredje type er kropsintelligensen. Derimod operere man ikke indenfor Enneagrammet med den såkaldte spirituelle intelligens, undertiden også benævnt åndelig intelligens. Hvilket egentlig er meget godt da dette begreb mildt sagt er en smule rodet. Hvor Howard Gardner's syv intelligenstyper og Daniel Goleman's overvejelser omkring følelsesmæssig intelligens virker velovervejede og velfunderede, virker betragtningerne omkring den såkaldte åndelige intelligens mest af alt som et forsøg på at opfinde et nyt intelligensbegreb for derved at sælge foredrag, bøger mv. Måske er overvejelserne bagved reelle nok, hvilket dog ikke ændre ved at begrebet forekommer mere og mere diffust, efterhånden som man forsøger at fordybe sig heri.

Begrebet spirituel intelligens, blev fremsat i 2000 af hjerneforskere Danah Zohar og Ian Marshall i bogen 'Spirituel Intelligens, den ultimative intelligens'. De henledte til nye opdagelser der viser tegn på synkroniserede hjernebølger, der korresponderer med menneskers toppræstationer og velbefindende. Det som Danah Zohar og Ian Marshall betegner som spirituel intelligens er når vi mennesker skaber noget helt nyt, når vi får åbenbaringer og skaber noget som aldrig før er blevet hørt eller skrevet om. Som eksempler på mennesker med høj spirituel intelligens nævnes selvsagt de største geenier verden har set indenfor forskellige genre - Mozart, Beethoven, William Shakespeare, etc.

Siden har forfatteren Richard Bowell 'De 7 trin til Spirituel Intelligens', arbejdet videre med ideen og blandt andet udarbejdet en metode til at udvikle denne intelligens gennem syv trin. Det er ganske forståeligt at begrebet har opnået stor omtale idet opnåelsen af denne form for intelligens ifølge fortalerne herfor (altså dem der sælger bøger herom, sælger foredrag heri etc.) vil give livet dybde og mening, og vil følges af indsigter og stort velvære i form af eksempelvis inspiration eller glæde. I Enneagrammet opereres der ikke med denne form for intelligens.



Enneagrammet og intelligenstyper

Enneagramet arbejder med tre former for intelligens; hjerte-, hovedet- og kropsintelligensen. Vi indeholder alle typer, men har præference for den ene af dem. Der er generelt således at visse mennesker vil primært være orienteret mod IQ (rationel sammenligning og analyse / hovedintelligensen), andre mod EQ (følelsesmæssig eller sjælelig intelligens / hjerteintelligensen) og andre igen mod kropsintelligensen (den fysiske intelligens).

Det bør dog nævnes at man undertiden ser at der i forbindelse med enneagrammet og intelligens, arbejdes med intelligenstyperne; rationel, emotionel og intuitiv - andre gange ser man at der tages udgangspunkt i Howard Gardner's syv:intelligensformer og atter andre gange ser man at der tages udgangspunkt i Goleman's Følelsesmæssig intelligens mv.

Personlighedstyper nr. 2, 3 og 4 har præference for hjerteintelligensen.
De ser verden gennem deres følelsesintelligens / filter. De er overbeviste om, at de ved at give udtryk for deres følelser, stemninger og et bestemt image, kan opnå en tættere forbindelse med andre og dermed den accept og anerkendelse de længes efter, fordi de oplever sig selv helt specielle og unikke i forhold til andre.

Personlighedstyper nr. 5, 6 og 7 har præference for hovedintelligensen.
Filtrerer deres livssyn gennem deres mentale evner. De søger at undgå smertefulde situationer, formindske deres ængstelse og øge sikkerheden ved at analysere, planlægge og forestille sig kommende begivenheder.

Personlighedstyper nr. 1, 8 og 9 har præference for kropsintelligensen.
Modtager deres indtryk gennem kroppens intelligens, gennem instinkter og fornemmelser. Ved at lytte til kroppen og instinkterne oplever disse typer, at de kan sikre deres personlige position eller plads, opnå et tilfredsstillende fysisk velbefindende eller en oplevelse af, at vide hvordan verden "skulle" være.


Læger uden grænser - Médecins Sans Frontières (MSF)



Nu er det heldigvis således at det reelt er komplet ligegyldigt hvilke kategorier af intelligens man vælger at benytte, da det som er det væsentlig er at finde ind til hvad det enkelte menneske motiveres af. Den basale motivationsgrad dækker over forhold, som er basale for os alle. Dette gælder behovet for frihed, penge, bolig, mental- og fysisk førlighed samt familie. Dette er forhold, som vi alle i en eller anden grad søger at opnå, og det er først, når disse basale forhold er på plads, at vi har overskud til at fokusere på de mere essentielle motivationsforhold.

Grunden til at man i forlængelse af at finde ud af hvordan ens score er fordelt på de ni enneagramtyper, arbejder med at finde ud af hvordan det enkelte menneskes intelligens er sammensat er for at finde frem til hvorledes den udvikling som enneagrammet ligger op til skal foregå. Vi er alle unikke individuelle individer og vi motiveres og opfatter verden helt unikt. I jo højere grad man kan afdække hvad det enkelte menneske motivers af, jo nemmere er det selvsagt at få dette menneske til at udvikle sig.

Tag eksempelvis de mennesker som tager til verdens brændpunkter for at hjælpe. Der er vidt forskellige motiver, som ligger til grund for at de enkelte sygeplejersker, jordemødre, læger, logikere etc. tager afsted. Nogle mener, at det i sig selv er en motivation at få lov til at gøre en forskel. Andre føler sig motiveret af tanken om, at selv en lille indsats betyder noget for dem, man hjælper. For de fleste bunder beslutningen om at tage afsted i en blanding af mange forskellige motiver - en indre drivkraft, at gøre en forskel, en reaktion, nysgerrighed og eventyrlyst, at afprøve sine grænser og udvikle sig selv etc. Det som motivere en nødhjælpsarbejder af enneagramtype nr. 2 Hjælperen, den opofrende, vil selvsagt ikke være det samme, som motivere en nødhjælpsarbejder af enneagramtype nr. 7 Eventyrer.




Det velfungerende team

Den engelske psykolog R. Meredith Belbin har fundet ud af, at det velfungerende team har otte vigtige roller i besætningen: ideudvikleren, kontaktskaberen, koordinatoren, igangsætteren, analytikeren, organisatoren, formidleren og afslutteren. Alle roller skal besættes, for at gruppen kan fungere effektivt. Men man behøver ikke at være otte i et team. Alle spiller nemlig en primær og en eller flere sekundære roller i gruppen. Så tre personer kan sagtens udgøre et velfungerende team, hvis de supplerer hinanden godt.


Igangsætteren
Igangsætteren sætter målet og er typisk udstyret med en utrolig power og et stort engagement. Det er i virkeligheden igangsætterens gnist, der gør, at hele gruppen har sin berettigelse. Igangsætteren er i stand til at opildne og engagere folk. Igangsætteren er den som i lederteamet fremhæver konkrete udfordringer og får igangsat en løsning. Igangsætterens svage sider, kan være utålmodighed og det sociale aspekt i gruppen er heller ikke igangsætterens domæne. Igangsætteren kan desuden virke intimiderende overfor dem, der ikke engagerer sig så meget i gruppen.

Koordinatoren
Koordinatoren finder ressourcerne. Når igangsætteren har sat målet og fortalt, hvad visionen er, så udnytter koordinatoren de ressourcer, der er i gruppen, og sørger for, at målet bliver nået. Koordinatoren har ofte en høj følelsesmæssig intelligens. Hun ved, hvad den enkelte i gruppen indeholder, og hvilke styrker og svagheder de andre gruppemedlemmer har. Koordinatoren er derfor den, der maksimerer udbyttet af de ressourcer, gruppen har, og er en slags uformel leder, der er god til at lytte og nem at tale med. Hun er kort sagt god til at fornemme, hvor folk er henne. Koordinatorens tilladelige svaghed er et let manipulerende træk. Hun kan virke manipulerende i forhold til de andre i gruppen, fordi de oplever, at hun har en viden om det enkelte gruppemedlem, som andre ikke har.

Kontaktskaberen
Kontaktskaberen er udadvendt og henter eksterne ressourcer ind i gruppen. Det kan for eksempel ske ved at spørge andre organisationer om, hvordan de har løst tilsvarende problemer. Det kan også ske ved at trække på ressourcer i kommunen eller i den private vennekreds. Kontaktskaberen henter inspiration udenfor gruppen og fortæller gruppen, hvad andre mener om det specifikke projekt, man er i gang med. Kontaktskaberen er en vigtig brik, fordi hun henter sin dynamik udenfor gruppen. Kontaktskaberens svaghed er typisk, at hun er let at engagere, men også nemt mister gnisten igen, når de nødvendige informationer er fundet frem. Hun er ofte heller ikke den mest nærværende person i gruppesammenhæng. Ofte sidder hun inde på kontoret og taler i telefon for at hente informationer, når de øvrige i gruppen holder møde.

Organisatoren
Organisatoren er kort fortalt gruppens rugbrødsmotor. Hun sørger for, at de planer, der er aftalt, og de opgaver, der er udstukket, bliver ført ud i livet. Organisatoren omsætter de beslutninger, der er taget, til håndterbare opgaver. Der er ikke det nytænkende element hos organisatoren. Hun løser opgaverne, som »man plejer«. Hvis man har nogle ting, der skal løses, og man vil være sikker på, at det bliver gjort, så henvender man sig til organisatoren. Når vedkommende får en opgave, tager hun den på sig og løser den. Organisatoren har brug for stabile strukturer, regler og manualer. Til gengæld er hun effektiv, systematisk og metodisk. Organisatorens svaghed kan være en vis ufleksibilitet. Nye ideer, der ikke er gennemprøvede, kan godt være lidt for spekulative og luftige for hende.

Idéudvikleren
Anderledes er det med ideudvikleren, der strutter af kreativ intelligens. Hun sprudler af ideer til, hvordan man kan løse gruppens opgaver. Alle i gruppen kan selvfølgelig få idéer. Det, der adskiller idéudvikleren fra de andre, er det kreative og nytænkende element. Ideudvikleren bevæger sig i de store, overordnede linjer. Det er ikke hende, der spekulerer på, hvor stikkontakterne skal sidde. Idéudvikleren har fremdriften tilfælles med igangsætteren. Men idéudvikleren er mere højtflyvende. Idéudviklerens tilladelige svaghed kan være en noget flyvsk personlighed, der bare hiver ideer ud af ærmet. Det er andre, der må finde ud af, om de er gode eller dårlige.

Analytikeren
Analytikeren er den, der skyder alle ideerne ned, hvis de ikke er gode nok. Analytikeren har ofte en høj logisk og rationel intelligens. Hun gør projekterne realisable. Det kan virke kedeligt på nogen, men er samtidig en sikkerhed for, at man ikke kommer på afveje. Analytikeren er ofte i besiddelse af en præcis vurderingsevne og kan se, hvilke veje der er farbare. Når man har en analytiker med i gruppen, er man næsten garanteret velgennemtænkte løsninger, der holder vand. Til gengæld er analytikeren ikke den mest entusiastiske og euforiske i gruppen. Hun har heller ikke den største forståelse for, hvordan man sælger sine vurderinger til andre.

Formidleren
Formidleren besidder en del af den samme følelsesmæssige intelligens, som koordinatoren. Hun sørger for, at alle i gruppen har det godt sammen. Hun er den sociale lim, der binder de forskellige grupperoller sammen, så der netop opstår en gruppefølelse. Formidleren sørger for, at der er kaffe og chokolade på bordet. Hun sørger også for den løse snak før mødet officielt går i gang, og småsnakken mens man tager jakkerne på efter mødet. Formidlerens svaghed kan være konfliktskyhed, fordi formidlernes fokus er at gruppens medlemmer først og fremmest skal have det godt med hinanden, hvilket kan ske på bekostning af nogle sunde konflikter, som man ikke får taget.

Afslutteren
Den sidste figur i Belbins team-model, afslutteren, er den, der sørger for, at detaljerne er i orden. Hun ser de ting, der giver projektet den sidste finish. Også tidsmæssigt er afslutteren den, der sørger for, at tiden bliver holdt. Hvis deadline er klokken to, banker hun på for en afslutning fem minutter i to. Deadlinen gælder for alle, men for afslutteren er den meget væsentlig. Hun vil gerne have sat et punktum. Afslutterens svagheder er typisk ængstelighed og perfektionisme.

De otte teamroller udgør Belbins oprindelige teori. Senere har han også fundet det nødvendigt at inddrage »specialisten«. Specialisten er en person, der kun tilfører gruppen en eksakt viden på et bestemt område.



Belbins otte roller og Enneagrammets ni typer

Man kan i stor udstrækning kæde Belins ni rollertyper sammen med Enneagrammets ni typer. Dog er der ikke helt nøjagtig overensstemmelse, da nogle typer er overlappende. Det som er den vigtigste pointe for begge modeller når vi taler om at sammensætte en gruppe mest optimalt er tydeliggørelsen af det enkelte menneskes (gruppemedlems) styrker og svagheder. Når vi prioriterer noget i vores »personlige værktøjskasse«, betyder det samtidig, at der er andet, vi må underprioritere. Hele teamrolleideen finder jo netop sin berettigelse i, at det, vi så underprioriterer hos os selv, det, må vi finde hos andre.

Man kan godt påtage sig en rolle, man normalt ikke påtager sig, og man kan endda gøre det ganske glimrende. Men det ville være energidrænende og krævende på samme måde, som hvis man skulle gå fra at bruge højre hånd til pludselig at bruge venstre. Derfor er det vigtigt at gøre sig sine prioriteter klart og gå efter at udfylde den rolle, man har det bedst med. Helt undtagelsesvis kan det forekomme at en enkelt person rummer alle teamroller i sig, men det er mere normalt at man godt kan være god til to til fire roller.




Din personlige udviklingsvej

Enneagrammet beskriver de typiske tanke- og handlemønstre, som hver af de ni typer har, samt hvilke dybtliggende motiver, der ligger til grund for de enkelte typers adfærdsmønster. Ved at finde ud af hvordan man score på de forskellige typer, kan modellen hjælpe os til at forstå os selv bedre, og til at få kontakt med de temaer, vi med fordel kan bearbejde for at opnå større glæde og tilfredshed i livet. På nuværende tidspunkt har du fundet din score i enneagrammet, du har læst om de ni forskellige typer, du har været omkring Medicinhjulet og BodyMind og forhåbentlig fået en forståelse for hvorledes disse begreber, kredser om de samme fundamentale problematikker som Enneagrammet.

Og nu, ja nu skal du på arbejde!

Det er selvsagt ikke nok at kende din score på de forskellige enneagramtyper. Dette er blot en start for din udvikling. Et udgangspunkt. Nu skal du til at kigge dybere på de udviklingsveje, der bliver foreslået. Måden du gør dette på er ved at kigge på din enneagramscore. Det er ofte således at du scorer markant højt på 1-3 typer. Du har med stor sandsynlighed stærke motiver fra de tre typer, som du scorer højest på. Du kan derfor formode, at en eller flere af disse tre typer har livsmotiver, som du kan nikke genkendende til. Tag udgangspunkt i den type, du score højst på og find først ud af om du kan nikke genkendende til beskrivelsen af denne. Såfremt dette ikke er tilfældet så forsøg med den type, du scorer næsthøjest på.

Når du har fundet den type, du bedst kan identificere dig med skal du nærlæse afsnittet om undertyper. Det er således at hver type kan opdeles i tre undertyper, der kan have forskellig adfærd, eller forskelligt fokus i deres liv. Men de udtrykker alle sammen den samme grundlæggende energi og den samme fiksering. Man kan sige, at energien udtrykkes i tre forskellige former for adfærd, afhængig af, hvilken undertype, man tilhører. Du skal således finde ud af hvilken undertype du bedst kan genkende dig selv i.


Hvis du har lidt udfordringer med at identificere dig med en enkelt af typerne kan det hjælpe at lege lidt med benævnelserne af typerne indtil du synes du kan genkende dig selv. De benævnelser, der for nærværende er valgt til de enkelte typer vil du i anden litteratur, kunne se valgt benævnt anderledes. Det er værd at være opmærksom på at det har stor betydning for vores meningsdannelse, hvilken terminologi, der benyttes og i hvilken rækkefølge vi bliver præsenteret for informationerne. Dette blev bevidst i et forsøg hvor to grupper af forsøgspersoner fik en liste over karaktertræk hos en person og fik besked om at danne sig et helhedsindtryk af personen og derefter karakterisere ham i nogle få sætninger.

Listerne var:

1) Intelligent, flittig, impulsiv, kritisk, stædig og misundelig
2) Misundelig, stædig, kritisk, impulsiv, flittig og intelligent.

Om den første person hed det: “En magtfuld person, han har sine egne meninger og har som oftest ret. Han er selvoptaget og søger at sætte sine anskuelser igennem”. Om den anden person hed det: “Denne persons gode egenskaber som flid og intelligens må nødvendigvis blive hæmmet af hans jalousi og stædighed. Han er emotionel. Han kan ikke klare sig, da han er svag og lader sine dårlige sider overskygge sine gode sider”. Selvom listerne indeholdt præcis de samme egenskaber (i modsat rækkefølge) gav den første liste adskilligt mere positive indtryk af personen end den anden.

Vi mennesker danner således vidt forskellige associationer og meninger om det selvsamme emne afhængig af hvilken terminologi, der bliver benyttet. Med dette in mente kan du eventuelt lege lidt med benævnelserne af typerne indtil du synes du kan genkende dig selv. Også selvom du ingen udfordringer har med at identificere dig med en type, kan du med fordel lave lidt associationer på de forskellige betegnelser og se hvorledes de kan føre dig i helt forskellige retninger.
  1. Perfektionist - Detaljerytter - Omhyggelig
  2. Hjælper - Relationsskaber
  3. Udretter - Stræber - Arbejdsnarkoman
  4. Romantikker - Kreatør
  5. Iagttager - Tænker - Filosof
  6. Skeptiker - Tvivler - Realist
  7. Eventyrer - Livsnyder - Idémager
  8. Frontkæmper - Retningsgiver - Leder - Idealist
  9. Fredselsker - Mægler


Forskellige associationer om type 8



Under hver type finder du en kortfattet beskrivelse af dels den personlige udviklingsvej, og dels hvorledes en harmonisk udgave af denne enneagramtype, opføre sig. Der er således skitseret både vejen og målet. Al personlig udvikling starter med en vilje til forandring. Er denne til stede kan du via din indplacering i Enneagrammet blive opmærksom på dine egne mønstre, således at du kan genkende dem, og lægge mærke til hvordan du gentager dem. Når du først har bemærket et mønster, som ikke gavner dig i retning af din personlige udviklingsvej, er det næste skridt at fortælle dig selv, at det er kun din personlighed, der ønsker at du skal gøre det samme som du plejer, men du kan faktisk vælge at gøre noget andet.

Såvel det at komme til en dybere erkendelse af ens måde at tænke og handle på, som det at finde redskaberne til konkret at gøre noget ved dem, er som oftest noget man bør have en psykolog til at bistå med. Meget få mennesker magter denne opgave alene. Du kan hjælpe dig selv et langt stykke hen ad vejen ved eksempelvis at benytte enneagrammet, som et værktøj til at typebestemme dig og gøre dig opmærksom på dit udgangspunkt, dit startsted for din udvikling.

Foruden at være en model til at forstå vores eget personlighedsmønstre, er Enneagrammet også en model til at forstå andres personlighedsmønstre og dermed hjælpe os til at forstå vores omgivelser bedre. Således kan du med kendskab til hvordan typerne motiveres og opfatter verden, lette dit eget samspil med andre. Ikke mindst når du indgår i gruppesammenhænge og måske selv står for at motivere gruppemedlemmerne eller sammensætte dem på den mest gunstige måde.

Du bør være opmærksom på at når vi bevæger os ned i konkrete anvisninger omkring hvorledes den enkeltes udviklingsvej kan foregår - ja så er det i langt højere grad et spørgsmål om at beherske psykologiske værktøjer af diverse art (NLP, Rollespil, Transaktionsanalyse etc.) end det er et spørgsmål om at beherske enneagrammet - som i sin essens er at typebestemme det enkelte menneske.



Vil du vide mere

Enneagrammet adskiller sig ikke væsentligt fra andre systemer til at kategorisere os mennesker ind i forskellige arketyper. Eksempelvis Myers Briggs typeindikator. Det kan være fremragende værktøjer til at få en overordnet forståelse for sig selv og sine handelingsmønstre.

Den spirituelle udvikling er at overordnet set at komme til et højrere og højrere bevidsthedsniveau. Hvis du er interesseret i at læse mere herom så læs afsnittet De syv eksistensplan. Andre afsnit der beskæftiger sig med hvorledes spirituel udvikling kan foregå er eksempelvis afsnittet om Chakra og på et mere overordnet niveau afsnittet om Den femte dimension.

Enneagrammet ligger tæt op af begrebet de mentale landkort som gennemgås i forbindelse med Feng Shui og er således en måde at anskueliggøre sin egen person i forhold til samspil med omverden. En måde at placere en person ind i en sammenhæng og derved synliggøre præferencer, styrker og svagheder. Dette kan hjælpe til forståelse af hvad der bringer harmoni for det enkelte menneske.


Stil spørgsmål om enneagrammet

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst om enneagrammet eller din typeprofil
Det er gratis og nemt - Stil et spørgsmål