Skip to navigation | Skip to content

 

Meridianer

Du er her: NetSpirit - Emner - M - Meridianerne

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3792
Online profiler 0
Online gæster 277
Åbne spørgsmål 573
Besvarede spørgsmål 2869

Almanak

Mon, 20. February 2017

Solen i dag

Solopgang:07:17
Solnedgang:17:29

Månen lige nu

Full Moon

Meridianer

Kineserne udviklede meridiansystemet baseret på observationer af sygdomme og deres behandling. På kroppen er 12 meridianer; 6 som løber op ad armene, og ind over kroppen, samt 6 som løber op og ned ad benene og op over kroppen. Endvidere er der to enkelt meridianer som henholdsvis løber på kroppens midterlinie på henholdsvis forside og bagside af kroppen. De er opkaldt efter de organer som de løber igennem.  De tolv meridianer er inddelt i yin og yang. Yin meridianer løber opad og på inderside. Yang meridianer løber nedad og på ydersiden. Meridianerne hører til det æteriske legeme, som er det "yderste" af det fysiske legeme.

Ifølge teorien forsyner meridianerne alle kroppens dele med livsenergien Qi (Ch'i). Meridianerne opfattes som kanaler, og Qi løber gennem alt levende i universet og cirkulerer i kroppen gennem systemet af meridianer. Når Qi og blod er i balance og strømmer harmonisk gennem legemet, årene og de indre organer, resulterer det i psykisk og fysisk velvære. Enhver afvigelse fra denne tilstand er derfor sygdom, og mange faktorer kan være årsag.

Grundlaget for anvendelse af akupunktur er Qi princippet. Qi arbejder i hele kroppen og meridianbanerne er Qi`ens forsyningslinier. Langs meridianerne ligger punkter, der påvirker Qi´s kvalitet. I disse punkter kan man påvirke/regulere energisystemet. Meridianerne kan påvirkes af bla. nåle i akupunkturpunkterne. Denne påvirkning kan fjerne evt. blokeringer og genetablere de naturlige energistrømme.




Meridiansystemet består af ca. 365 akupunkturpunkter og 14 meridianer, som forbinder nogle af disse punkter. De fleste akupunkturpunkter og meridianpunkter på kroppens overflade virker som kontaktpunkter for transport af elektriske strømninger. Påvirkning af akupunkturpunkterne stimulerer nervesystemet til at udløse kemiske reaktioner i muskler, rygmarv og hjerne. Disse kemikalier vil enten ændre smerteoplevelsen eller de vil udløse andre kemikalier og hormoner, som påvirker kroppens egen indre reguleringsmekanisme.

Hvis der opstår blokeringer i disse energistrømme, virker det som når en dæmning opstemmer vandet i en flod og forhindrer eller nedsætter strømmen på den anden side af dæmningen. Enhver forhindring eller blokering af disse energistrømme, blodstrømme eller nervebaner fører før eller senere til en ubalance i kroppen.

Alle akupunkturpunkter findes via forståelse af meridianerne.Også akupunktur punkter forbundet med fødsel, din hund, eller andre dyr i øvrigt. Udgangspunkt for akupunktur er meridiansystemet.


1. REN-meridianen

Den Styrende-meridian / Im Maek-kyong / Conception Vessel, består af 24 punkter. Den starter ved mellemkødet og løber op midt på kroppen, sidste punkt midt mellem hage og underlæbe. Centralmeridianen har ikke noget tilhørende organ, men har en kontrollerende indflydelse på hjernen. Vær opmærksom på at ure, metalbriller, at køre bil og for meget skrivebordsarbejde kan svække denne meridian, ligesom stress, hjernetræthed, angst og følelsesmæssige spændinger.


Ren-0l Beliggenhed: I midten af perineum (mellemkødet).
Ren-02 Beliggenhed: På kroppens midtlinie, lige på symfysekanten.
Ren-03 Beliggenhed: På kroppens midtlinie, l cun over symfysekanten.
Ren-04 Beliggenhed: På kroppens midtlinie, 2 cun over symfysekanten, 3 cun under navlen.
Ren-05 Beliggenhed: På kroppens midtlinie, 3 cun over symfysekanten. 2 cun under navlen.
Ren-06 Beliggenhed: På kroppens midtlinie, l.5 cun under navlen.
Ren-07 Ren-N-Chong Beliggenhed: l cun under navlen i kroppens midtlinie.
Ren-08 Beliggenhed: I navlens midtpunkt.
Ren-09 Beliggenhed: På kroppens midtlinie, l cun over navlen.
Ren-12 Beliggenhed: På kroppens midtlinie, 4 cun over navlen.
Ren-14 Beliggenhed: På kroppens midtlinie, .6 cun over navlen, 1,5 cun under brystbensspidsen.
Ren-15 Beliggenhed: 0.5 cun under spidsen af brystbenet (processus xyphoideus), 7 cun over navlen.
Ren-17 Beliggenhed: På kroppens midtlinie, på brystbenet, midt imellem brystvorterne, på højde med mellemrummet mellem 4. og 5. ribben.
Ren-22 Beliggenhed: I midtpunktet af fossa suprasternalis (kravebenshulningen under halsen).
Ren-23 Beliggenhed: Over adamsæblet, l fordybningen på overkanten af os hyoideum (tungeben).
Ren-24 Beliggenhed: I fordybningen i midten af underkæben, i hage-kæbe-furen.

Klik for større billede


2. DU-meridianen

Den Ledende-meridian (Governing Vessel) / Dok Maek-kyong, består af 28 punkter. Den starter ved halebenet og følger rygraden op midt på kroppen, sidste punkt er i munden midt mellem overlæben og tænder. Guvernørmeridianen har ligesom centralmeridianen ikke noget tilhørende organ, men har indflydelse på rygsøjlen. Meridianen hedder også "Styrende kar". Dens funktion er tæt knyttet til centralnervesystemet.

DU-0l Halvvejs imellem spidsen af halebenet og endetarmsåbningen.
DU-03 Under torntappen af 4. lændehvirvel.
DU-04 Under torntappen af 2. lændehvlrvel.
DU-06 Under torntappen af 11. brysthvirvel.
DU-08 Under torntappen af 9. brysthvirvel.
DU-l1 Under torntappen af 5. brysthvirvel.
DU-l4   Under torntappen af 7.halshvirvel, som bliver tydeligt som stor fremspring, når hovedet bøjes fremover.
DU-l5  I nakken, 0.5 cun indenfor hårgrænsen, 0.5 cun under Du16, imellem torntappene af l. og 2.halshvirvel, 3.5 cun over 7. halshvirvel ved oprejst hovede.
DU-l6 I nakken, lige under nakkebenets fremspring, l cun indenfor hårgrænsen, 0.5 cun over Du15, i fordybningen imellem tilhæftningen af de to trapezius-strenge.
DU-20  På midtpunktet af en linie, der forbinder Ørespidserne, 5 cun bag den forreste hårgrænse, 7 cun over den bageste hårgrænse, 8 cun over glabella (Exl), 10 cun over torntappen af den 7.halshvirvel.
DU-23 l cun over den forreste hårgrænse, 4 cun foran Du20 (Baihui), i en fordybning.
DU-24  0.5 cun bag den forreste hårgrænse, i midtlinien, dermed 0.5 cun foran Du23.
DU-25 På næsespidsen.
DU-26 Under næsen, lidt over midtpunktet af philtrum, i dens "grøft".
DU-28  Mellem tandkødet og overlæben, i overkæbens frenulum.

Klik for større billede


3. Mave-meridian

Jok Yang-myong Oui-kyong, består af 45 punkter. Den starter under øjet og løber til ydersiden af 2. tå. Meridianen hører sammen med hjernens og mavens følelsescentre. Mavesækkens primære funktion er modtagelse af mad, fordøjelse og videretransport. I mavesækken tilsættes maden mavesaft bestående af enzymer, saltsyre, mucin (protein), et kulhydratholdigt æggehvidestof og vand. Mavens arbejde er tæt forbundet med bugspytkirtlen. F.eks. vil bugspytkirtlen påvirkes af for hyppig og for fed fødeindtagelse, som igen virker på syreafsondringen i mavesækken, som bevirker nedsat aktivitet. Maven påvirkes ligeledes af stress.

MA-01 Mellem øjeæblet og midtpunktet af den nederste kant af Øjenhulen.
MA-02 I fordybningen. lige under Øjenhulens underkant, l cun under pupillen
MA-03 Lige under M2 (Sibi), 0.7 cun lateralt til den nederste yderste næsefløjkant.
MA-04  Lige under M3, lateralt til mundvigen.
MA-05 Foran underkæbe-hjørnet på forkanten af masseter muskelen i en fordybning på underkæbekanten
MA-06  En fingerbredde foran og ovenfor underkæbevinklen, på masseter"maven" (når tænderne er bidt sammen).
MA-07 I fordybningen på underkanten af kindbensbuen foran underkæbens processus ondyloideus. Punktet lokallseres med lukket mund. Når man gaber bliver der et hul
MA-08 0.5 cun indenfor hårgrænsehjørnet på pandens side, 4.5 cun lateralt fra Du-meridianen (midtlinien).
MA-09  På siden af halsen, på højde med spidsen af adamsæblet, på forkanten af den skrå halsmuskel, lige ovenpå a.carotis communis-forgreningen.
MA-17  I midten af brystvorten ingen akupunktur eller moxa, punktet er kun et orienteringspunkt.
MA-18 l cun lodret under brystvorten, mellem 5. og 6. ribben.
MA-21 4 cun over navlen, 2 cun lateralt til Ren13 (midtlinien.)
MA-23 2 cun overfor, og 2 cun lateralt fra navlen.
MA-25 2 cun lateralt fra midten af navlen.
MA-26  l cun under navle-niveau. 2 cun fra midtlinien, dvs. l cun under M25 og 2 cun ved siden af Ren7.
MA-29 4 cun under navlelinien. 2 cun lateralt til Ren3 (midtlinien).
MA-30 5 cun under navlen, 2 cun lateralt til Ren2 (midtlinien), ovenfor Iyskefolden, på den mediale side af a.femoralis.
MA-31 Lige under spina iliaca anterlor superior, på højde med symfysen, lateralt fra m.sartorlus, når hoften er bøjet.
MA-32  6 cun over det øvre ydre patella-hjørne, på en linie mod den forreste hoftebenskant (M31).
MA-33  3 cun over det ydre øverste hjørne af knæskallen, i en fordybning
MA-34  2 cun over den øvre ydre patellakant, i en fordybning, der bedst lokaliseres, når knæet er bøjet.
MA-35 Ved bøjet knæ, i fordybningen under knæskallen, lateralt fra patella-ligamentet.
MA-36 3 cun under Dubi (M35), l fingerbredde fra tibiakanten, hvor denne "bøjer af".
MA-37 3 cun under M36, 1. fingerbredde fra tibia-kanten.
MA-38  2 cun under M37, 5 cun under M36, halvvejs imellem M35 og M41, i muskelvævet mellem tibia og fibula, l. fingerbredde fra tibia-kanten.
MA-39  l cun under M38, 6 cun under M36, l fingerbredde fra den forreste tibia-kant.
MA-40 5 cun under M36, 8 cun over den udvendige ankelkno, på højde med M38, 2 fingerbredder fra den forreste tibia-kant.
MA-41 I folden ved overgangen fra ben til fodryg, mellem senerne af m.extensor digitorum longus og m.extensor hallucis longus, omtrent på højde med spidsen af den udvendige ankelkno. Punktet ligger i en fordybning, hvor en puls af a.tibialis anterior kan føles
MA-42 Distal fra M41, på fodryggens højeste punkt, i en fordybning i hjørnet mellem basis af os metacarpale II, III og os cuneiforme II, III.
MA-43  I en fordybning midt imellem 2. og 3.mellemfodsknogle, proksimalt fra overgangen mellem mellemfodsknogler og tæer.
MA-44 0.5 cun fra svømmehudskanten mellem 2. og. 3.tå, i en fordybning. distalt og lateralt fra 2. tås grundled.
MA-45  På den laterale side af 2.tå. 0.1 cun bag neglefalshjørnet.

Klik for større billede


4. Milt-meridianen

Jok Tae-Um pi-kyong (Spleen meridian), består af 21 punkter. Den starter på indersiden af storetåen og løber til siden af kroppen. Milt/bugspytkirtel har med fordøjelse og blodsukker at gøre. Har desuden betydning for opbygning af forskellige stoffer i kroppen. Stress gør bugspytkirtlen hyperaktiv.

Milt/bugspytkirtel har en styrende funktion på bindevæv, fedtvæv samt muskler i arme og ben. De regulerer fordøjelsen, kontrollerer vandstofskifte og blod. Fedme eller afmagring skyldes ukontrolleret fedtvæv på grund af bugspytkirtlens tilstand. Milten er et vigtigt led i immunsystemet og vil være i alarmberedskab ved infektionssygdomme.

Klik for større billede


5. Hjerte-meridianen

Su So-Um Sim-kyong, består af 9 punkter. Den starter på brystet og løber til indersiden af lillefingeren. Hjertemeridianen har indvirkning på blodcirkulationen og energistrømmen i hele meridianbanesystemet. Den har ligeledes indflydelse på den mentale aktivitet (hjernen).

HJ-01 I midtpunktet af armhulen, på den medlale side af a.axillaris.
HJ-03  Ved bøjet albue, på den mediale ende af den tværgående indre albuefure, i fordybningen foran den mediale epicondylus.
HJ-04  På den radiale side af senen af m.flexor carpi ulnaris, l.5 cun over håndledets tværfure, når håndfladen vender opad. Ved stærkt tryk på punktet føler patienten en "lammelse" i lillefingeren.
HJ-05  Med håndfladen opad, på den radiale side af senen af m.flexor carpi ulnaris, l cun over. den tvære håndledsfure, dvs. l cun fra H7 (shenmen).
HJ-06 Med håndfladen opad, på den radiale side af senen af m.flexor carpi ulnaris, 0.5 cun over den tvære håndledsfure, dvs. 0.5 cun fra H7.
HJ-07  Med håndfladen opad, i den tvære håndledsfure, mellem os pisiforme og ulna, i en fordybning på den radiale side af senen af m.flexor carpi ulnaris.
HJ-08 I håndfladen, mellem 4. og 5. mellemhåndsknogle, omtrent der hvor lillefingeren rører håndfladen, når man knytter hånden.
HJ-09 På lillefingerens radialside, 0.1 cun bag siden af neglefalshjørnet.

Klik for større billede


6. Tyndtarms-meridianen

Su Tae-Yang Sojang-kyong (Small Intestine), består af 19 punkter. Den starter på ydersiden af lillefingeren og løber til lige foran øret. Tyndtarmens funktion er at opsuge næring fra tarmindholdet samt at transportere det videre til tyktarmen. Tyndtarmen adskiller det vi har brug for og det vi ikke behøver. Det vi har brug for sendes til milten og det vi ikke har brug for sendes til tyktarm, nyre og blære. Tyndtarmens funktion påvirkes af hjertelidelser og omvendt.

TY-01  På lillefingerens underside. 0.1 cun bag neglefalshjørnet.
TY-02  På en løs knytnæve i fordybningen på distalsiden af fingergrundleddet, ved overgangen fra rød til hvid hud.
TY-03  På en løs knytnæve fordybningen proksimalt fra hovedet af 5. mellemhåndsknogle, ved overgangen fra rød til hvid hud.
TY-04  På undersiden af håndfladen, i fordybningen mellem basis af 5. mellemhåndsknogle og os triquetrum.
TY-05  På håndleddets underside, i fordybningen mellem processus styloideus og os triquetrum.
TY-06 Proksimalt og radialt bag ulna-knoglens processus styloideus, i en fure langs med knoglen, der bliver tydelig, når håndfladen vender mod brystet.
TY-07 5 cun proksimalt fra håndle(idet, på en linie mellem Ty5 og Ty8, nær yderkanten af ulna.
TY-08  I en fordybning mellem olekranon og overarmknoglens mediale epicondylus. Punktet findes nemmest, når albuen er bøjet.
TY-09 På bagsiden af skulderen, på trapezius bagkant, l cun over den bageste ende af armhulefolden, ved adduceret arm.
TY-10  Ved adduceret arm, direkte over Ty9, i fordybningen inferiort og lateralt fra spina scapulae, dvs. lodret over armhulefolden.
TY-11   I midten af fossa infraspinata (fordybningen under skulderbladskammen), danner et trekant sammen med Ty9 og Ty10.
TY-12  I midten af fossa supraspinata (fordybningen over skulderbladskammen), lige over Ty11.
TY-13  I den mediale ende af fossa supraspinata (fordybningen over skulderbladskammen), mellem Tyl0 og den 2.brysthvirvels torntap. Fordybningen føles bedst ved løftet arm.
TY-14  3 cun lateralt fra underkanten af torntappen af 3.brysthvirvel en fordybning i en lodret forlængelse (opad) af den mediale skulderbladskant.
TY-15  2 cun lateralt fra den nedre kant af torntappen af 7.halshvirvel, i en fordybning. Lokaliseres bedst ved foroverbøjet patient.
TY-17  Bag underkæbehjørnet, i fordybningen foran den forreste kant af m.sternocleidomastoideus (den skrå halsmuskel), lodret under øreflippen.
TY-18  Direkte under den ydre Øjenkrog, i fordybningen på kindbenets underkant.
TY-19  Mellem tragus og kæbeled, hvor der opstår en fordybning, når munden åbnes en smule.

Klik for større billede


7. Urinblære-meridianen

Urinblære-meridianen / Bladder meridian / Jok Tae-Yang Bangkwang-kyong, består af 67 punkter. Den starter fra indre øjenkrog, løber over hovedet, ned af ryggen og slutter på ydersiden af lilletåen. Blæren er energimæssigt tilknyttet nyrerne og tjener som depot for urinen som føres til blæren fra to urinledere fra nyrerne. Alle kroniske sygdomme vil som regel give ubalance i blæreenergien.


UB-01 0.1 cun over indre øjenkrog.
UB-02 På den mediale ende af øjenbrynet. I en fordybning.
UB-10  l.3 cun - lateralt fra Du l 5, 0.5 cun indenfor hårgrænsen, på en lige linie, der går bagud fra Øreflippen.
UB-11 1.5 cun lateralt fra underkanten af torntappen af 1. brysthvirvel, dvs. 2 fingerbredder fra Du-meridianen.
UB-12 l.5 cun lateralt til underkanten af torntappen af 2. brysthvlrvel.
UB-13 l.5 cun lateralt fra underkanten af torntappen af, 3. brysthvirvel.
UB-14 l.5 cun, lateralt fra underkanten af torntappen af 4. brysthvirvel.
UB-15 l.5 cun lateralt fra underkanten af torntappen af 5. brysthvirvel.
UB-16 l.5 cun lateralt fra underkanten af torntappen af 6. brysthvirvel.
UB-17 l.5 cun lateralt fra underkanten af torntappen af 7. brysthvirvel.
UB-18 l.5 cun lateralt fra underkanten af torntappen af 9. brysthvirvel.
UB-19 1.5 cun lateralt fra underkanten af torntappen af 10. brysthvirvel.
UB-20 l.5 cun lateralt til underkanten af torntappen af 11. brysthvirvel.
UB-21 l.5 cun lateralt fra underkanten af torntappen af 12. brysthvirvel.
UB-22  (3E-shu)  l.5 cun lateralt fra underkanten af torntappen af 1. lændehvirvel.
UB-23  l.5 cun lateralt fra underkanten af torntappen af 2. lændehvirvel.
UB-24 l.5 cun lateralt fra underkanten af torntappen af 3. lændehvirvel.
UB-25 l.5 cun lateralt- fra underkanten af torntappen af 4. lændehvirvel.
UB-27  l.5 cun lateralt fra midtlinien (Du-meridianen) i højde med 2. sakralhul.
UB-28 l.5 cun lateralt fra midtlinien på højde med 2. sacralhul.
UB-30 På højde med 4. sacralhul, l.5 cun midtlinien.
UB-31 Direkte i l.sacralhul, omtrent halvvejs imellem spina iliaca suprior posterior (bageste tarmbenskant) og Du-meridianen (midtlinien).
UB-32 I 2. sacralhul, omtrent halvvejs mellem midtlinien og undergrænsen af spina iliaca superior posterior.
UB-36  I midten af endebaldefolden, når patienten ligger på maven.
UB-37  6 cun under B36, på en linie fra B36 til B40.
UB-3p l cun lateralt fra midtpunktet af knæhasen (B40), på den mediale rand af senen af m.biceps femoris.
UB-40  Midtpunktet i knæhasens tværfold. Under punktet føles en puls.
UB-42 3 cun lateralt fra underkanten af 3. brysthvirvel.
UB-43 3 cun lateralt fra underkanten af torntappen af 4. brysthvirvel.
UB-44 3 cun lateralt fra underkanten af 5. brysthvirvel.
UB-47 3 cun lateralt fra underkanten af 9. brysthvirvel.
UB-49 3 cun lateralt fra underkanten af 11. brysthvirvel.
UB-52 3 cun lateralt fra underkanten af torntappen på 2. lændehvirvel.
UB-54 På højde med 4. sacralhul, 3 cun lateralt fra midtlinien (Dumeridianen).
UB-57 Hvor gastrocnemicus' 2 maver går over i senevæv, i læggens midtlinie 8 cun under B40.
UB-58 7 cun lige over B60, på bagkanten af fibula (lægbenet), ca. l cun lateralt og inferiort fra B57.
UB-60 I fordybningen mellem den udvendige ankelkno og Achilles-senen, på højde med ankelknoens spids
UB-62 I fordybningen lige under den udvendige ankelkno.
UB-63 l cun foran og under B62, i en fordybning lateralt fra kuboid-knoglen
UB-64 På fodens lateralside, under og bag den fremspringende basis af 5.mellemfodsknogle, ved overgangen fra rød til hvid hud.
UB-65 På fodryggens lateralside, under og bag hovedet af 5. mellemfodsknogle, ved overgangen fra rød til hvid hud.
UB-66  I fordybningen foran og under lilletåens grundled.
UB-67 På lilletåens lateralside, 0.1 cun bag neglefalshjørnet.

Klik for større billede


8. Nyre-meridianen

Jok So-Um Sin-kyong, består af 27 punkter.Den  starter i hulningen på undersiden af foden, løber til kraveben. Nyrernes opgave er at regulere organismens vandindhold, bevare værdifulde stoffer for kroppen, udskille eventuelle overskud, regulere syre-base balancen og udskille affalds- og giftstoffer. Endvidere dannes der enzymer i nyrerne. Nyrerne er kroppens energireservoir.

Klik for større billede



9. Kredsløbs-meridianen

Pericardium-meridianen / Su Kwol-Um Simpo-kyong / Heart Constrictor, består af 9 punkter. Den starter på brystet og løber til spidsen af langefingeren. Meridianen styrer kredsløbet (blodkar), især i og omkring livmoder samt hjerne og dennes funktioner bl.a. hukommelse. Denne meridian har indflydelse på sexualiteten. I den kinesiske tradition opfattes denne meridians funktion at give energi til og beskytte hjertet. Mentale lidelser, som f.eks. angst, nervøsitet og skizofreni kan være forbundet med en ubalance på denne meridian. Køresyge og kvalme vil også være forårsaget af ubalance her.


KS-01 l cun lateralt fra brystvorten-, mellem 4. og 5. ribben.
KS-03  I albuens Indre tværfold, på ulnarsiden af bicepssenen.
KS-04 5 cun prokslmalt fra håndledsfuren, på en linie mellem KS3 og KS7, mellem senerne af m.palmaris longus og m.flexor carpl radialis.
KS-05 3 cun proksimalt fra håndledsfuren, mellem senerne af m.palmaris longus og m.flexor carpi radialis.
KS-06 2 cun proksimalt fra håndledsfuren. mellem- senerne af m.palmaris longus og m.flexor carpi radialis.
KS-07 I midten af håndledsfuren, mellem senerne af m.palmaris longus og m.flexor Carpi radialis.
KS-08 I midten af håndfladen, mellem 2. og 3. mellemhåndsknogle, proksimalt fra fingergrundleddene. Når man. knytter hånden, rammer langfingerens spids i nærheden af punktet.
KS-09  På midtpunktet af spidsen af langfingeren en smule mod radialt. (Nogle lokaliserer punktet på langfingerens radialside, 0.1 cun bag neglefalshjørnet.)

Klik for større billede


10. Anjiao-meridianen

Trippel Varmer-meridianen (Triple Heater) / Su So-Yang SamCho-kyong, består af 23 punkter. Den starter på ydersiden af ringfingeren og løber til lige over ydersiden af øjenbryn. Meridianen vedligeholder balancen i de indre organer og har indflydelse på disse via hormonsystemet. Meridianens opgave er at fordele energien, varmen mellem de 3 kropshulrum, Brysthulen (hjerte, lunger, vejrtrækning), Bughulen (mave/milt, fordøjelse), Bækkenhulen (nyrer, bækken, stofskifte, udskillelse og formering), således at åndedræt, fordøjelse og formering foregår på optimal vis.


3E-01  På lateralsiden af ringfingeren, 0.1 cun bag neglefalshjørnet.
3E-02  0.5 cun proksimalt fra svømmehudens rand mellem ringfinger og lillefingeren.
3E-03 På håndryggen mellem 4. og 5. mellemhåndsknogle. I fordybningen proksimalt, fra fingergrundleddene.
3E-04  I en fordybning lateralt fra senen af m.extensor digitorum communis, hvor ulna, 4. og 5. mellemhåndsknogle mødes, lige over håndleddets tværfold på håndryggen.
3E-05 2 cun proksimalt fra 3E4, mellem radius og ulna.
3E-06  3 cun proksimalt fra 3E4, mellem radius og ulna.
3E-07  3 cun proksimalt fra håndleddet, l fingerbredde lateralt fra 3E6, i en fordybning på radialkanten af ulna.
3E-08  4 cun proksimalt fra 3E4, i fordybningen mellem radius og ulna.
3E-19  Jord-punkt (he-sea) Beliggenhed: Ved bøjet albue, i fordybningen l cun bag albuespidsen.
3E-14  Ved abduceret arm, i den bageste af 2 fordybninger ved akromion, mellem akromion og tuberculum maius humeri, l cun bag Col5, der ligger i den forreste af de to nævnte fordybninger.
3E-17 Bag øreflippen, fordybningen mellem underkæbevinklen og processus mastoideus.
3E-19    Bag Øret, på kurven fra 3E17 til 3E20, ved overgangen fra dens øverste tredjedel til dens midterste tredjedel, på et ømt sted.
3E-20  Lige over ørets øverste kant, hvor foldepunktet opstår, når man folder øret forover, i tindinge-hårgrænsen.
3E-21 I en fordybning lige foran Øret ved overkanten af tragus. Fordybningen føles bedst når munden er åbnet en smule, lidt over underkæbens processus condyloideus. Punktet ligger lodret over Ty19 (Tinggong).
3E-23 I fordybningen i den laterale ende af øjenbrynet.

Klik for større billede


11. Galdeblære-meridianen

Jok So-Yang Tam-kyong, består af 44 punkter. Den starter fra ydre øjenkrog, løber frem og tilbage over hovedet flere gange, ned af siden af kroppen til ydersiden af ringtåen. Meridianen passerer hen over øjne, ører, hoved, hals, ribben, bryst, lever, galdeblære og iskiasnerven, hvorfor ubalancer i disse områder kan have med galdeblæremeridianen at gøre. Galdeblærens funktion er dels at opbevare galden til der er brug for den (til måltider), hvor galdesekret udtømmes i fordøjelseskanalen og dels at koncentrere galden.

GB-01 Beliggenhed: I en fordybning 0,5 cun lateralt fra den ydre Øjenkrog.
GB-02 Beliggenhed: Lige foran tragus, i en fordybning på bagkanten af underkæbens -processus condyloideus. Fordybningen ligger lige under Tyl9 og føles nemt, når munden åbnes.
GB-08  Lodret over ørespidsen, 1.5.cun indenfor hårgrænsen.
GB-20 På hårgrænsen i nakken, under nakkebenet, i en fordybning mellem de Øvre dele af m.sternocleidomastoideus og m.trapezius.
GB-21 Halvvejs mellem Du14 og acromion (Co15), i fordybningen på skulderens højeste punkt.
GB-24 1.5 cun eller et ribben lodret under Le14, mellem bruskpartierne af 7. og 8. ribben, på brystvortelinien.
GB-25  På siden af kroppen, på underkanten af den frie ende af det 12. ribben.
GB-26 På højde med navlen, lige lodret under spidsen af ll. ribben (Zhangmen, Lel3), 7 cun fra midtlinien (Ren-meridianen).
GB-30 Ved overgangen mellem midterste og lateral tredjedel af forbindelseslinien mellem trochanter major's højeste punkt og korsbenshiatus (sammenføjning korsben-haleben, Du2). Lokaliseres bedst, når patienten ligger på maven eller på siden med hoften bøjet.
GB-31 På lårets lateralside i midtlinien, 7 cun over knæhasefolden, mellem m.vastus lateralis og m.biceps femoris. Når den stående eller udstrakt liggende patient lægger armen ned langs med låret, ligger langfingerens spids lige ved punktet.
GB-34  I fordybningen under og foran lægbens-hovedet. Lokaliseres nemmest med bøjet knæ.
GB-35 7 cun over spidsen af den udvendige artkelkno, i en fordybning på bagkanten af fibula (Lægbenet), på højde med G36 (på forkanten af fibula) og B58.
GB-36 7 cun over spidsen af den- udvendige ankelkno, på forkanten af lægbenet. på højde med og l cun foran G35 (der ligger på fibulas bagkant).
GB-37  5 cun lige over spidsen af den udvendige ankelkno, på lægbenets forkant.
GB-38 4 cun over- spidsen af den udvendige ankelkno, lidt foran den lodrette linie, på forkanten af lægbenet, mellem m.extensor digitorum longus og m.peronæus brevis.
GB-39  3 cun over spidsen af den udvendige ankelkno, i fordybningen mellem bagkanten af lægbenet og senerne af m.peronaeus longus og brevis. I punktet kan der føles en puls.
GB-40  Foran og under den udvendige ankelkno, i fordybningen lateralt fra senen af m.extensor digitorum longus.
GB-41 Distal fra fodrod-mellemfod-overgang mellem 4. og 5. mellemfodsknogle, i fordybningen på lateralsiden af senen af m.extensor digiti minimi (lilletåstrækkeren).
GB-43 Mellem 4. og 5.tå, 0.5 cun proksimalt fra svømmehudsranden.
GB-44  På lilletåens lateralside, 0.1 cun bag neglefalsranden.

Klik for større billede


12. Lever-meridianen

Jok-Kwol-Um Kan-kyong, består af 14 punkter. Den starter på ydersiden af storetåen og løber til siden af ribben. Leverens funktioner er mangfoldige: Afgiftningsorgan, nedbryder giftstoffer, heriblandt lægemidler. Depot for mange stoffer. Regulerer den normale blodsukkerkoncentration. Danner blodets proteinstoffer. Nedbryder de røde blodlegemer. Danner galde. Medvirker til dannelse af aktivt D-vitamin. Nedbryder hormoner. Styrer muskler, sener og øjne. Regulerer blod og hormoner samt styrer de ydre kønsfunktioner.

LE-01 På storetåéns lateralslde, 0.-1 cun bag- neglefalshjørnet.
LE-02  Mellem l. og 2.tå, 0.5 cun proksimalt fra svømmehudens rand.
LE-03 I en fordybning mellem l. og 2. mellemfodsknógle, distalt fra mellemfod-tæer-overgangen, l.5 cun bag Le2, 2 cun bag svømmehudsranden. I punktet kan man føle en puls.
LE-04 l cun foran den indvendige ankelkno, i en fordybning på den mediale side af senen af m.tibialis anterior, halvvejs imellem MP5(Shangqiu) og M41 (Jiex!).
LE-05 5 cun over spidsen af den indvendige ankelkno, på den mediale flade af tibia, tæt til dens mediale rand.
LE-06 7 cun over spidsen af den indvendige ankelkno, 2 cun over Le5 på den mediale flade af tibia, tæt ved dens medlale rand.
LE-08 På knæets medialside, over enden af den fold, der opstår, når knæet bøjes. Ved bøjet knæ ligger punktet bag tibia-condylen, foran og over tilhæftningen af senegruppen af m.semimembranosus og m.semitendinosus, i fordybningen mellem disse og m.sartorius (skræddermusklen).
LE-11 2 cun lodret under M30, på lateralsiden af m.adductor longus. I punktet kan der føles en puls.
LE-13 På abdomens lateralside, på underkanten af den frie ende af det ll. ribben.
LE-14 På brystvortelinien, mellem 6. og 7. ribben, dvs. to ribben under brystvorten, l cun eller l ribben under M18.

Klik for større billede


13. Lunge-meridianen

Su Tae-Um Pae-kyong, består af 11 punkter. Meridianen starter øverst på brystet og løber til indersiden af tommelfingeren. Meridianen regulerer åndedrættet. I lungerne kan luften komme i så nær kontakt med blodet, at optagelse af ilt og udskillelse af kuldioxid kan finde sted. Huden afspejler lungernes tilstand og anses ligeledes for at være et åndedrætsorgan. Mennesker med en astmatisk lidelse har ofte eksem samtidig. Lungerne arbejder tæt sammen med tyktarmen hvorfor en luftvejslidelse ofte følges af tyktarmsproblemer. Lungerne styrer den øvre del af kroppens åbninger mens tyktarmen styrer den nederste del.

LU-01 Under den ydre ende af nøglebenet, l cun direkte under Lu2, 6 cun lateralt fra Ren-meridianen.
LU-02  Fordybningen under den ydre ende af nøglebenet. 6 cun lateralt fra Ren-meridianen (midtlinien).
LU-05  I armbøjefuren, radialt til bicepssenen, 2 cun fra Col1, findes bedst, når armen er let bøjet.
LU-06  På armens radialside, på en linie mellem Lu5 og Lu9, 5 cun fra Lu5, 7 cun fra Lu9 (dvs. fra håndledsfuren). Ved tommelfingertryk mærkes punktet som tydelig fordybning ("hul").
LU-07  Overfor radius-knoglens processus styloideus. l.5 cun proksimalt fra håndledsfuren. Når man krydser hænderne med tommel- og pegefingerne, således, at den ene hånds pegefinger ligger på den anden hånds styloidfremspring, ligger punktet lige under pegefingerspidsen.
LU-08 l cun proksimalt fra håndleddets tværfure, i "grøften" mellem radius-knoglen og radialis-arterien
LU-09 I den radiale ende af håndledsfuren, i fordybningen radialt for radialis-arterien.
LU-10 På midtpunktet af den radiale kant af metacarpus i (l.mellemhåndsknogle), hvor håndryggen ("rød" hud) og håndfladen ("hvid" hud støder sammen).
LU-11 På tommelfingerens radiale side, hjørnet. 0.1 cun op fra neglefalshjørnet.

Klik for større billede


14. Tyktarms-meridianen

Su Yang-myong Taejang-kyong, består af 20 punkter. Den starter på indersiden af pegefingeren og ender ved siden af næsen. Tyktarmen er ca. 1,7 m lang og 5-8 cm i diameter. I tyktarmen dannes et slimstof som letter passagen af tarmindholdet, samtidig med at det neutraliserer de syrer som dannes af bakterier. Under transporten optages vand og salte som en vigtig funktion. Ved forkert ernæring sker ophobninger af madrester i tyktarmens lommer som i første omgang belaster kroppen men senere kan udvikle sig til sygdomme. Folk med grumset hud har ofte forstoppelse. Lungerne styrer den øvre del af kroppens åbninger mens tyktarmen styrer den nederste del.

CO-0l  På Pegefingerens radialside, 0.1 cun op fra neglefaldshjørnet.
CO-02  På den radiale side af pegefingeren, distalt fra fingergrundledet. på grænsen mellem rød og hvid hud. Findes som fordybning ved at knytte næven. Co3 Beliggenhed: På en løs knyttet knytnæve findes Punktet i en fordybning radialt og proksimalt hovedet af 2. mellemhåndsknogle.
CO-04 Mellem l. og 2. mellemhåndsknogle, på den radiale side af 2.mellemhåndsknogle, omtrent udfor dens midtpunkt; eller: på musklens højest punkt; eller. læg venstre tommelfingers yderledsfure mod den anden hånds svømmehudsfold mellem tommel- og pegefinger,bøj venstre tommelfinger: punktet ligger, hvor tommelfingerspidsen rører højre håndryg.
CO-05 På håndledets lateralside, i fordybningen mellem tommelfingerens strække-sener. Fordybningen bliver synlig, når man abducerer tommelfingeren.
CO-06  3 cun over Yangxi (Co5), på en linie mellem Co5 og Coll (Quchi).
CO-07 5 cun proksimalt fra Co5. Når man knytter hånden, antager musklen på dette sted formen af et "slangehoved", ved hvis spids punktet er beliggende.
CO-l0  2 cun under Co11 på kanten af radius.
CO-l1 Når albuen er 90 grader bøjet og armen proneret, ved enden af albuebøjningens tværfold, halvvejs imellem Lu5 og epicondylus lateralis (2 cun fra hver).
CO-l5   Foran og nedenfor acromion, i midten af den Øvre del af m.deltoideus; når armen er abduceret, i den forreste af de to fordybninger ved acromio-clavicular-led (skulderblad-nøglebens-led).
CO-l8  På siden af halsen, på højde med adamsæblets spids, mellem det sternale (brystbens-) og det claviculære (nøglebens-) hovede af den skrå halsmuskel (m.sternocleidomastoideus).
CO-l9 Lige under yderkanten af næseborets åbning, på højde med og 0.5 cun f. Du26, 0.3 cun over læberanden.
CO-20  I næse-læbe-folden ved den nedre ydre rand af næsefløjen, hvor knoglen har en fordybning.

Klik for større billede


Vil du vide mere

Meridianerne benyttes i mange forskellige sammenhæng i den spirituelle verden. Mest nærliggende er relationen til akupunktur, men også i alle de øvrige spirituelle begreber, der har fokus på kroppens fysiske sundhed healing, massage, zoneterapi, biorytmer etc. inddrages meridianerne på en eller anden måde.

Kilder & tak

NetSpirit vil gerne have lov at takke Pedro J. Bernardy fra Renaissance Club Sport, Califonien, USA, for lov til at benytte de smukke illustrationer af meridianerne. Du kan læse mere om Pedro J. Bernardy på www.clubsports.com.