Skip to navigation | Skip to content

 

Drømmetydning

Du er her: NetSpirit - Emner - D - Drømmetydning

Drømmesymboler

Stil spørgsmål om drømmetydning

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3565
Online profiler 0
Online gæster 27
Åbne spørgsmål 557
Besvarede spørgsmål 2633

Almanak

Sat, 18. April 2015

Solen i dag

Solopgang:05:58
Solnedgang:20:19

Månen lige nu

Full Moon

Drømmetydning

Drømmetydning ligger i grænsefeltet mellem spiritualitet og psykologi. Drømmetydning, er som værktøj meget konkret, idet der er tale om et fastlagt regelsæt, som man kan lærer og selv praktisere. Drømmetydning er tolkning af vores drømme. Det er altid drømmeren selv, der bedst kan afgøre om en tydning er rigtig eller forkert. Der er ingen endegyldig facitliste eller faste symbol-oversættelser, så det er nødvendigt at lede og søge efter netop den betydning, der har mening for dig.

Når du begynder at lytte efter, hvad dine drømme prøver at fortælle dig, træder du ind i drømmetydningens forunderlige og indsigtsfulde verden. Udover muligheden for at bibringe dig selvforståelse og integration er drømmetydning også et sjovt og underholdende område, der kan stimulere din kreativitet og fantasi.

I denne sektion kommer du langt ind i drømmetydningens kunst. Vi starter op med at kigge lidt nærmere på, hvad drømme egentlig er for en størrelse, og hvad der sker i hjernen, når vi drømmer. Vi kigger på, hvordan du kan blive bedre til at huske dine drømme og på, hvorledes du kan begynde at fortolke og forstå, hvad det er, dine drømme gerne vil fortælle dig.




Baggrunden for de værktøjer og teknikker, vi finder indenfor drømmetydning, belyses ved, at vi kigger lidt nærmere på Freud, Jung, Moreno og Perls. Fire herrer, der på hver deres måde har været banebrydende indenfor drømmetydning.

Da Sigmund Freud skabte psykoanalysen, blev studier af drømme et vigtigt hjælpemiddel for hans arbejde. Freuds bog om drømmetydning fra år 1900 blev begyndelsen til videnskabelig drømmeforskning og videnskabeligt funderet sammenlignende empirisk symbolforskning.

Også psykologen Carl Gustav Jung, som var Freuds elev i mange år, satte sig ud over datidens anskuelsesmodel og udbyggede dybdepsykologien med drømme som et redskab til at komme i kontakt med sin underbevidsthed og herigennem sit højere Selv. "Lytter du aldrig indad, så kan du selvfølgelig heller ikke huske dine drømme." - svarede Jung, da han blev spurgt, hvorfor så mange mennesker ikke kan huske deres drømme.

Jacob Levy Moreno og Fritz Perls ydede ligeledes væsentlige bidrag til udvikling af drømmetydning. Essensen af det, som disse store drømmetydere opdagede, var, at vores drømme viser os vores dybeste savn, kampe og lyster og via at tale om dem og søge efter deres skjulte budskab forbinder vi os dermed en urgammel tradition, som mennesker har dyrket siden tidernes morgen. Drømmene vil, hvis du forstår budskaberne i dem, dybt indefra støtte dig i at vælge mere helhjertet og leve et mere ægte liv.

Rigtig god fornøjelse med drømmetydning.

Hvorfor drømmer vi?

Søvnen er nødvendig, for at kroppen kan regenerere og oplade til en ny dags udfordringer - og drømmene er en nødvendighed for vores følelsesliv. Vi har således brug for at drømme, for at vores følelser kan renses og bearbejdes til en ny dags følelsesmæssige udfordringer.

Drømme kan ses som meddelelser fra det ubevidste og drømmetydning som et redskab til at få indsigt heri. Hvis man hindrer folk i at sove igennem længere tid, 5-7 døgn, så ender det med, at de bliver diffuse, forvirrede og til sidst nærmest psykotiske.

Så søvn er vigtig for vores psykiske sundhed, uanset om man bevidst arbejder med drømmene eller ej. Man kan opdele søvnen i søvnfaser og drømmefaser. Og sidstnævnte kan igen opdeles i såkaldte REM-faser, hvor REM er forkortelse for RapidEyeMovement- altså hurtige øjenbevægelser. Hvis man betragter en person, som sover, vil man se perioder, hvor øjnene bevæger sig hurtigt, og det er her, at man drømmer. Man mener, at alle drømmer hver nat og i 8-10 sekvenser. Mange husker intet af drømmen, når de vågner, andre husker en enkelt eller to sekvenser. Man kan træne sig op til at huske flere sekvenser og detaljer fra sine drømme - hvordan du rent konkret gør dette, kommer vi nærmere ind på senere.

Igennem drømme rydder hjernen op i de mange sanseindtryk, du har fået ind gennem dagen. REM-søvnen finder normalt sted efter de første 90 minutter, efter man er faldet i søvn, og varer måske 5-10 minutter. Intervallerne mellem REM-stadierne bliver kortere og kortere, jo længere man sover.

Man har kategoriseret de forskellige søvnstadier ved at sætte elektroder på folk og måle deres hjernebølger:
  • Først kommer et stadie, hvor man er helt afslappet. Nogle gange føler man endda, at man svæver, og man kan se forskellige drømme-billeder. Dette stadie ligger lige imellem søvnen og den vågne tilstand.

  • Lige efter indtræffer det første stadie, og hjernen begynder at udsende alpha-bølger.
  • Derefter falder man langsomt i søvn, og hjernen udsender korte, pulserende theta-bølger. Stadiet varierer fra få sekunder, til flere minutter.

  • I næste stadie er der stor hjerneaktivitet, og det er her søvnen for alvor begynder. Hvis man bilver vækket i dette stadie, føles det, som om du kun lige akkurat nåede at lukke øjnene, hvorefter du vågnede, selvom du har sovet hele natten.

  • Efter ca. 20 minutter begynder 3. stadie. Hjernen begynder at udsende store, langsomme delta-bølger, og man befinder sig nu i den dybe søvn.

  • 4. stadie begynder. Dette er REM-søvnen. Blodtrykket stiger, pulsen stiger, kroppen er paralyseret, og der er ligeså stor hjerneaktivitet, som hvis man var vågen. Øjnene er det eneste, som bevæger sig, og det er her, drømmene finder sted.

  • Herefter går man tilbage til stadie 2, herefter 3 og tilbage til REM. Med de 90 minutters mellemrum mellem REM-stadierne har man omkring 4-5 REM-perioder hver nat, og hvert stadie bliver længere og længere, så det sidste næsten kan vare en hel time.



Tre slags hukommelse

Hjernen består af milliarder af nerveceller, der er knyttet sammen af nervetråde. Alle vores tanker, drømme og livsfunktioner er, ifølge lægevidenskaben, ikke andet end svage elektriske impulser, der overføres mellem disse celler. Fra hjernen udgår hjerne-nerver, der består af et virvar af nervetråde. Dem bruger sanserne og kroppens organer til at sende og modtage oplysninger til kontrolcentret. Gennem hele livet udformer, henter og filtrerer hjernen vores minder. Flygtige elektrokemiske forbindelser, skabt mellem hjernecellerne, hjælper vores hjernen med at huske de tanker, oplevelser samt kundskaber, som vi erhverver.

Før et sanseindtryk lagres som et minde, vi kan kalde frem, skal det gennem tre slags hukommelser:

Sensorisk hukommelse
Er en slags buffer for stimuli fra omverden. Al den information, der når vore sanser, registreres i kort tid, noget samles op og bearbejdes videre, men generelt er vi ikke bevidste om denne hukommelse; den er implicit.

Korttidshukommelsen
Korttidshukommelsen (arbejdshukommelsen) er et midlertidigt lager, og kan højst gemme poster i et par minutter. Den har også begrænset kapacitet, og kan højst jonglerer syv ting ad gangen (+/- to afhængig af personen). Korttidshukommelsen får indput fra både langtidshukommelsen og den sensoriske hukommelse. Korttidshukommelsen fungerer som et midlertidigt lager. Herfra kan vi hente kortvarig information og placere bevidst reaktion på stimuli, der varer i 5-20 sekunder. F.eks. slår vi et telefonnummer op, og husker det så længe, at vi kan taste det på telefonen. Mange forskere vælger navnet arbejdshukommelsen, mens nogle opfatter dem som to forskellige hukommelsestyper. Forskerne er ikke helt sikre på, hvor korttidshukommelsen lagres, men meget tyder på, at det sker i tindingelapperne.

Den sensoriske hukommelse (sanser) bliver overført til korttidshukommelsen, hvis vi, for eksempel, hører eller ser efter. Opmærksomhed fører sensorisk stimulans til korttidshukommelsen, og resten sorteres fra. Vi kan vælge hvad vi vil opfatte, og uden det valg, ville vi blive overvældet af sanseindtryk. Sensoriske minder er øjeblikkelige snapshots af information i vores sansesystemer. Vi er ikke bevidste om dem, mens de arbejder. Faktisk varer de fleste informationer kun få sekunder, og erstattes så af det næste, der fanger vores opmærksomhed. For at få ført information fra korttidshukommelsen til langtidshukommelsen, så kræver det opmærksomhed, sammenhæng og gentagelse. Og når det sker kaldes det konsolidering.

Langtidshukommelsen
Har ubegrænset lagerkapacitet, og er et minde først plantet her, skal der sygdom eller skader til, for at fjerne det. Denne hukommelse er organiseret, struktureret og modtager indput fra korttidshukommelsen. Langtidshukommelsen har adgang til en forbløffende mængde information - fra viden om os selv, til vores forståelse af verden omkring os.

Begivenheder og oplevelser bearbejdes dybt inde i hjernen, i hippocampus. Det er her, at hjernen overfører ny information til den varige hukommelse. Det vi har lagret i her, kan ikke forsvinde af sig selv. Selv data i langtidshukommelsen, kan nogen gange være umulige at genkalde, som når navnet på "ham, den der skuespiller" nægter at indfinde sig, når vi ønsker det. Navnet er ikke væk, det ligger stadig i hippocampusen, og kan pludselig dukke op igen. Men hvorfor det er sådan, er stadig en gåde for forskerne.




Bevidstheden

En vigtig pointe ved arbejdshukommelsen og dermed ved bevidstheden er, at al forarbejdning foregår serielt. Det betyder, at vi ikke kan være bevidste om eller koncentrere os om flere ting ad gangen. Mens bevidstheden arbejder serielt, foregår de ubevidste processer i hjernen parallelt; Mange forskellige ubevidste processer finder sted samtidig mange forskellige steder i hjernen. Disse ubevidste processer foregår hele tiden og automatisk, og det er et af bevidsthedens helt store mysterier, hvordan de mange ubevidste processer bliver til bevidsthed og hvordan det bestemmes, hvad der når frem i bevidstheden.

Bevidsthed er et produkt af aktivitet i vores hjerne: Et komplekst samspil mellem mange forskellige dele af hjernen: Sanseindtryk, som lyde, syn og lugte giver sammen med indtryk fra erindringen mennesket en platform, vi kan reagere ud fra - vi er bevidste om os selv og vores omverden, og vi er i stand til at reflektere over begge dele. Men helt at forstå bevidstheden er ikke uproblematisk. Vi holder os her i gennemgangen til lægevidenskabens definitioner og tænkemåder og ser således bort fra at i spiritualitet anser man bevidstheden på en lidt anderledes måde. Her arbejdes med at mennesket eksisterer på syv planer. Det ser vi nærmere på i kapitlet; De syv eksistensplan.

Man kan sige at bevidstheden rummer det som vi er opmærksom på i nuet. Når du læser denne tekst, er din bevidsthed fyldt med de ord, du læser, og den betydning, de har. Hvis nogen kalder på dig mens du læser, vil din opmærksomhed flyttes, og du bliver bevidst om den person, der kalder på dig. Indholdet af denne tekst vil dermed forsvinde fra din bevidsthed, indtil du igen retter din opmærksomhed imod den. Mærker du nu din mave knurre, skifter din opmærksomhed igen, og du bliver måske bevidst om, at det snart er spisetid. Bevidstheden er på den måde en stadig strøm af skiftende indhold, som kun afbrydes, når vi sover eller bliver bevidstløse. Groft sagt kan man kun rette opmærksomheden mod og være bevidst om en ting ad gangen.

Følelser er en vigtig del af bevidsthedslivet, og ofte tilpasser vi vores adfærd ud fra dem. Vi undgår typisk situationer, der gør os bange, og søger situationer, der giver os positive følelser. Den følelse, vi oplever i en given situation, er ofte baseret på tidligere erfaringer med lignende situationer. Det er fx. ikke ualmindeligt, at mennesker udvikler en frygt for bestemte steder i trafikken, hvis de tidligere har været udsat for - eller været vidne til - en trafikulykke på dette sted eller et sted, der minder om det.

Følelsen af ubehag dukker op, hver gang man genser dette sted, uafhængigt af den konkrete erindring om ulykken. Dette kalder psykologerne emotionel hukommelse. Bevidsthed og hukommelse er tæt forbundne, og det kommer også til udtryk i forbindelse med indlæring. Man kan nemlig sandsynligvis ikke lære af en begivenhed, hvis man ikke har opfattet den bevidst.

Det er derfor ikke sandsynligt, at man fx. kan lære fransk af at have en båndoptager kørende under hovedpuden. Samtidig ser det ikke ud til, at man absolut skal have en bevidst intention om at skulle lære for at få noget ud af det. Når man skal lære, er det dog ofte en god ide, at være bevidst om det og fokusere sin bevidsthed om det, som skal læres. Når vi først har lært en ny evne og senere skal bruge den, lægger dette beslag på en mindre del af vores bevidsthed, og vi kan koncentrere os om andre ting i stedet.




Underbevidstheden

I psykologien arbejder man i dag med to forskellige former for bevidsthed: Kernen, som er vores umiddelbare oplevelser af omgivelserne - samt den udvidede bevidsthed, der viser sig, når vi begynder at reflektere over, hvad der sker.

Kernebevidstheden er den umiddelbare oplevelse, vi har af vore omgivelser og vores relation til den. Kernebevidstheden giver os oplevelsen af at være til stede i verden her og nu. Det er en oplevelse af omgivelserne, men også en oplevelse af kropslige fornemmelser, og af hvordan omgivelserne spiller ind på disse. Kernebevidstheden er konstant aktiv med mindre vi er bevidstløse eller sover, og det er denne, der slår til, når vi dufter popcorn, så vores mundvand løber, og vi rækker ud efter dem for at spise.

Hvis vi tænker nærmere over popcornene og fx. begynder at reflektere over, om de nu også er sunde eller gode for vores slankekur, så er det den anden mere avancerede form for bevidsthed, der træder i kraft: Den udvidede bevidsthed. Den udvidede bevidsthed er ikke nødvendig for udførelsen af dagligdags gøremål. De fleste kan tilberede morgenmaden uden at reflektere videre over det, men står cornflakesene ikke, hvor de plejer, må vi anvende den udvidede bevidsthed for at huske, hvor vi nu stillede dem sidst.

Når man i dag taler om bevidsthed, tager man oftest udgangspunkt i Descartes’ dualistiske teori fra 1600-tallet. Her adskiltes den fysiske verden - kroppen og den ydre, objektive verden - fra de indre tilstande, som Descartes kaldte for sjælen. Det var sjælen, der iflg. Descartes gjorde mennesket til noget særligt i forhold til de øvrige dyrearter. Sjælsbegrebet svarer til det, vi i dag kalder psyken, og læren blev begyndelsen til psykologien - læren om psyken.

Det var Sigmund Freud, der lancerede begrebet underbevidstheden i psykologien. Freud mente, at den overvejende del af menneskets tanker, følelser og handlinger kontrolleres af biologiske drifter, som arbejder i underbevidstheden. I den teori var der altså ikke meget plads til en bevidsthed, som styrer. Siden hen har psykoanalysen dog givet bevidstheden en noget større rolle at spille. På trods af at man efterhånden ved en del om, hvilke dele af hjernen der har at gøre med vores bevidsthed, ved man stadig meget lidt om, hvordan aktivitet i hjernen bliver til bevidste oplevelser - og endnu mindre om de præmisser, som underbevidstheden fungerer på.

Her skal kort omtales to begreber, der søger at ændre mennesket ved at omprogrammere underbevidstheden:

Neuro Lingvistisk Programmering (NLP)
Indenfor Neuro Lingvistisk Programmering (NLP) søger man at ændre på de lagringer, vi har i underbevidstheden og således ændre vores opfattelse af virkeligheden. Hver gang en af vore sanser bliver aktiveret - det være sig som indre billeder, følelser, indre lyde eller dialoger, registreres dette i underbevidstheden. Vi mennesker er meget forskellige og har således også hver især vores egen måde at bruge og registrere vore sanser på.

Nogle bruger mest deres følesans, andre mest deres visuelle sans etc. Med NLP kan man kortlægge den måde, vi har arkiveret vores oplevelser på. Denne kortlægning hjælper os til, at omprogrammere de ubehagelige og utrygge oplevelser og ændre dem til behagelige og trygge oplevelser. NLP arbejder ud fra, at de fleste af vore ressourcer og strategier er ubevidste. Til klargørelse af vores ubevidste programmering benyttes forskellige psykologiske og pædagogiske værktøjer.

Neuro (N) er vores oplevelser, der bliver behandlet, filtreret og bearbejdet i vort nervesystem (hjernen) gennem vore sanser: Visuelt - det vi ser, auditivt - det vi hører, kinæstetisk - det vi føler, olfaktorisk - det vi lugter, gustatorisk - det vi smager. - Lingvistisk (L) er den sproglige og udtryksmæssige del af den måde, vi opfatter verden på. Vores oplevelser bliver kodet, ordnet og behandlet via sanserne for at give mening og repræsenteres derefter i sindet via: Billeder, lyde, kropsfornemmelser, lugte, smage, ord og disses sammensætning. - Programmering (P) er den måde, vi anvender vores oplevelser - som er bearbejdet, ordnet og behandlet i vort nervesystem (hjernen) via sanser og sprog - til at kommunikere med os selv og andre for at opnå de resultater, vi ønsker.

Hypnose
Hypnose er den metode, hvor man mest direkte kan assistere underbevidstheden til at finde ressourcerne til forandring. På samme måde som i NLP - søger hypnose at omprogrammere vores underbevidsthed. Der søges at få det enkelte menneske til at ændre sine forestillinger om sig selv i positiv retning. Hjernen generelt - men underbevidstheden især - er stadig et mysterium, men bevæbnet med højteknologiske scannere og atommikroskoper, trænger forskerne stadig dybere ind i tankecentrets hemmeligheder.



Drømmer dyr?

Uden sammenligning, tvivl og konkurrence er det moderne menneske - homo sapiens - det mest intelligente dyr på Jordens overflade. Selv de andre store aber sakker langt bagud, og det har naturligvis fået hjerneforskere og neurobiologer til at spørge hvorfor. Findes der en rent biologisk forklaring på menneskets begavelse?

Starter vi med at se på selve hjernens størrelse i dyreverdnen, og ser vi bort fra kroppen samt neuronaktiviteten, så kunne den i første omgang ligne en god kandidat. Men både hvaler, delfiner og elefanter har større hjerner end mennesket, uden at de store pattedyr af den grund har bygget byer eller sendt en repræsentant for deres race til Månen. Så det kane ikke blot være hjernens størrelse, der bestemme intelligensens omfang.

Næste udgangspunkt kunne være at se på forholdet mellem hjernens og kroppens vægt. På landjorden har elefanten den største hjerne. Men den fylder forholdsvis lidt - så i forhold til kroppen er elefantens hjerne mindre end menneskets. Småfuglenes hjerner er store sammenlignet med kroppen, mens hvalen ligger helt i bunden. Der er dog næppe nogen, der vil påstå, at en gråspurv er smartere end et menneske. Det kan altså heller ikke være forholdet mellem hjernens og kroppens vægt, der forklarer, hvorfor mennesket er så meget mere intelligent end andre dyr.

Svaret på menneskets intellektuelle overlegenhed finder vi igennem den såkaldte Snell-ligning:

Hjernevægten (H) = Konstant (C) x Kropsvægten (K)R (0.66)

Ligningen giver os en måde at bestemme den forholdsvise ydeevne for hjerner fra forskellige arter med forskellige kropsvægte. Hvis vi indsætter værdien for krops- og hjernevægt, kan vi finde C for hver art. Dette benytter vi til at finde den såkaldte encephalizations kvotient "(EQ), der er forholdet mellem tallet C for et bestemt dyr og gennemsnittet for pattedyr. Altså en pendant til intelligenskvotienten (IQ), der er forholdet mellem en persons testresultater og gennemsnittet for mennesker i almindelighed.

Hvis en dyreart har en EQ på 2 betyder det, at denne art har en C-værdi, der er dobbelt så stor, som vi ville forvente af et pattedyr med dets vægt og en gennemsnitlig EQ. Hvis en dyreart har en EQ på 0.5, så er den kun halvt så smart som et gennemsnitligt pattedyr i samme vægtklasse. Om ikke andet kan nedenstående sammenligning bruges til en gang for alle at fastslå, at hunde er klogere end katte!


Hjernelængde Hjernevægt Kropslængde Kropsvægt H/K raten EQ
Menneske 15 cm 1,4 kg 150 cm. 62 kg 1/40 7.44
Delfin 15 cm 1,7 kg 250 cm. 160 kg 1/95 5.31
Chimpanse 5 cm 0,1 kg 30 cm 7 kg 1/70 2.49
Elefant 90 cm 5 kg 800 cm. 10.000 kg 1/2000 1.87
Blåhval 2 m 8 kg 24 m 100.000 kg 1/1250 1.76
Kamel 15 cm 0,68 kg 200 cm. 530 kg 1/780 1.30
Kænguru 5 cm 0,056 kg 150 cm. 35 kg 1/625 1.20
Vaskebjørn 5,5 cm 0,0039 kg 80 cm 4,29 kg 1/110 1.20
Hund 5 cm 0,1 kg. 100 cm. 15 kg. 1/110 1.17
Kat 5 cm 30 g 60 cm 3,3 kg 1/100 1.00
Kanin 5 cm 12 g 30 cm. 2,5 kg 1/210 0.40
Egern 30 cm 6 g 20 cm. 0,9 kg 1/150 0.20

Frø

2 cm 0,1 g 10 cm 18 g 1/180 0.10


(Note: I Snell-ligning udgør R og C konstanter. Ifølge forskerne ligger R mellem 0.56 og 0.66
- vi har sat den til 0.66. Fx udregnes mennesket C som 1.4 = C 620.66 , hvorefter C = 10.89)


Nu fører mennesket. Tæt forfulgt af delfiner og aber, hvilket betyder, at højere primater som forventet er klogere end laverestående primater - sammenlignet med pattedyr i almindelighed. Samtidig er der også, rent anatomisk, forskel på hjernerne hos forskellige dyrearter. Hjernebarken er foldet på forskellige måder. Kigger vi på evolutionen, kan vi se, at de områder i hjernen, som har ændret sig mest, er den cerebrale halvdel af storhjernen og barken. De arter, som er forholdsvis nye på udviklingsscenen, har tit mere hjernebark end tidligere udviklede arter.

Og hos nogle dyr, især højerestående pattedyr, er overfladen af hjernebarken foldet og snoet, med buler og furer, som øger overfladearealet af barken. Mens dyr udviklede sig fra simple organismer til komplekse væsner som delfiner, aber og mennesker, så ændrede og udviklede hjernebarken sig. Og netop hjernebarken er ansvarlig for funktioner som: Tanker, hukommelse, sprog, bevægelser, informationsbehandling, fornuft og opfattelse.

Så hvad er svaret på om dyr drømmer? Hvis du har hund eller kat, vil du nok helt klart svare ja, idet disse dyr tit i søvne ligger og spjætter lidt og på forskellige måder indikerer noget, der tyder på, at de drømmer. Det er straks mere uklart, om en frø eller en myre har kapaciteten til at foretage sig det, vi kalder at drømme. Hvad der eventuelt foregår i hovedet på en blåhval, når den sover, går der dog nok et stykke tid endnu, før vi finder ud af!



Oversigt over drømmesymboler

Drømmesymboler er meget vigtige hvis du vil forstå dine drømme. Herunder kan du se en oversigt over drømmesymboler. Det vil være meget fint hvis du har lyst til at være med til at udbygge listen ved enten at tilføje et drømmesymbol eller fortælle hvilke drømmesymboler du mener oversigten kunne udbygges med. Brug lidt tid på at bladre lidt frem og tilbage i oversigten, således at du får en fornemmelse for, hvorledes man kan tolke symboler i drømme.


Se oversigt over drømmesymboler i sit eget vindue her




Hvad er drømmesymboler?

I det bevidste arbejde med drømme benytter man forud definerede forklaringer på, hvad de enkelte symboler i drømmene almindeligvis betyder. Dette regelsæt er ikke helt det samme, hvis man sammenligner f.eks. et østerlandsk regelsæt med et vesterlandsk. Endvidere skal de enkelte symbol- forklaringer kun tages som et udgangspunkt, ikke som en klippefast sandhed.

Alle symboler har to sider: en kollektiv og en personlig. Den kollektive side er, at vi alle ved, hvad et hus er, mens den personlige side altid vil være forbundet til drømmerens personlige historiske baggrund, og de steder personen har boet, eller hvordan den person har oplevet de steder, hun/han har boet. Det gælder alle symboler. Forbindelsen mellem, hvad et hus er og personens opfattelse af et hus, er det, der afgør, hvordan et drømmebillede kan/skal forstås.

Vi har alle et skyggefelt, som ligger i mørke , deraf navnet skyggen, og skyggen optræder i drømme, generelt når vi drømmer om personer af eget køn, som vi af en eller anden grund ikke kan lide. Det vi kan sige om denne person af negativ karakter, er sider i os selv, vi har brug for at få bearbejdet , så disse sider ikke får lov at styre og kontrollere vores adfærd. Vi kan også have positive skygger, som optræder via beundring og siger noget om, hvilke positive sider vi ikke bruger i vores daglige liv.

Alle, både mænd og kvinder, har en mandlig side - animus (ånd), og en kvindelig side - anima (sjæl). For kvinder betyder det, at de skal udvikle deres mandlige handlekraftige sider, mens for mænd gælder det, at de skal udvikle deres kvindelige følelsesmæssige sider. Dette aspekt kaldes det modsatkønnede felt og i udviklet stand, vil det skabe helhed og ro hos en person. I drømmene betyder det, at når kvinder drømmer om mænd, er de i gang med at få kontakt til og udviklet mandlige sider, og når mænd drømmer om kvinder, er de i gang med at få kontakt med og udviklet kvindelige sider.

En særlig gruppe af drømmesymboler kaldes arketypiske. Det er symboler, som ikke er personlige, men som optræder hos alle mennesker. Man kan her tale om en medfødt værdi-matrix, som ligger til grund for hele den menneskelige virkelighed.

Eksempler er jeget, skyggen, anima og animus, visdommen. Fælles for disse ting er, at vi intuitivt ved, hvad der tales om. Alle ved, hvad det vil sige at have et jeg. Alle ved, hvad det vil sige at have en skyggeside - eller, hvis vi taler om det ydre liv, en ven eller fjende. Alle ved, hvad modsatkønnethed vil sige, og at personer af det modsatte køn har en særlig betydning for os. Og alle ved, at nogle er klogere på livet end andre, at noget er visere at gøre end andet. Arketyperne er med andre ord en række fundamentale kategorier, som vi oplever verden gennem.

Sigmund Freud som opfandt den metode, at drømmeren selv skulle associere frit på, hvilke ord, følelser og meninger, der sådant helt af sig selv spontant dukkede frem, når der blev sat fokus på det, der var emotionelt energifyldt og derfor vigtigt i drømmen. Siden Freud har denne indsigt været en selvfølge for drømmetydere: Det er altid drømmeren selv, der bedst kan afgøre, om en tydning er rigtig, eller forkert. Der er ingen facitliste eller faste symbol-oversættelser, så det er altid nødvendigt at søge efter netop den betydning, der har mening for dig.

Nok det mest berømte drømmesymbol, som Freud fandt på er fallos-symbolet. For gode gamle Freud er obeliskerne således ikke andet end enorme fallossymboler. Hvis man kigger lidt på fotografiet til højre herunder, kan man have tilbøjelighed til at give ham ret. Billedet er et udsnit af et relief på en søjle i Rom. Hvis man tager det her med obelisker og fallossymboler alvorligt, kan man sikkert bruge megen tid på at fundere over fx obelisken midt på Peterspladsen i Rom - det må have moret Freud!


Drømmetydningens fædre

Sigmund Freud, Carl Gustav Jung, Jacob Levy Moreno og Fritz Perls er fædre til nutidens drømmetydning. Alle har de bidraget væsentligt til nutidens drømmetydning. Et af Freuds vigtigste bidrag var, at hvor tidligere tiders drømmetydere blot slog op i en bog og der så, hvad dette og hint symbol mon betød, gjorde han sig åben overfor drømmerens egne indfald og fortolkninger af sin drøm.

Et af Carl Gustav Jung's vigtigste bidrag var, at han bandt vores drømme sammen ved at pege på de fælles symboler og de fælles livstemaer (arketyper), der ofte er i vores drømme. "Det er fra et fællesmenneskelig skatkammer, at de individuelle drømme strømmer op til din og min bevidsthed, som budskaber til dit ego om, hvem du også er." sagde Jung efter et livs udforskning.

Jacob Levy Moreno og Fritz Perls har ligeledes ydet væsentlige bidrag til udvikling af drømmetydning. Essensen af det, som disse store Drømmetydere opdagede, var, at vores drømme viser os vores dybeste savn, kampe og lyster og via at tale om dem og søge efter deres skjulte budskab, forbinder vi os dermed en urgammel tradition, som mennesker har dyrket siden tidernes morgen.

I det følgende ses lidt nærmere på disse fire for drømmetydningen så betydningsfulde personer.


Sigmund Freud Carl Gustav Jung Jacob Levy Moreno Fritz Perls



Sigmund Freud

Sigmund Freud (1856-1939), blev født i Freiburg i provinsen Moravia i det østrig-ungarske kejserrige den 6. maj 1856. Hans far var en ikke-troende jøde. På den tid herskede en stærk tjekkisk nationalisme frem i Moravia, og den tysktalende jødiske minoritet var en naturlig skydeskive for denne nationalisme. Da Sigmund var fire år gammel, flyttede familien derfor til Wien, hvor der var noget bedre forhold.

Freud studerede medicin og specialiserede sig indenfor neurologi. Som student begyndte han at arbejde med neuroanatomi i Ernst Brückes laboratorium. Denne tilhørte en gruppe progressive naturvidenskabsmænd. I dette laboratorium arbejdede han i seks år. Samtidig holdt han sin filosofiske interesse ved lige ved at følge Franz Brentanos forelæsninger. Efter dette fik han stilling i Theodore Meynerts psykiatriske institut.

I 1884 opdagede han kokainets bedøvende virkning. Noget der kunne have bragt ham stor videnskabelig anerkendelse og åbnet vejen for en forskerkarriere. Tilfældigheder gjorde imidlertid, at en anden publicerede tilsvarende resultater før ham. Fra 1885 til 1891 publicerede han til gengæld to større og flere mindre neurologiske arbejder. I denne periode stiftede han også kendskab med Johann Herbarts psykologiske filosofi, hvor tanken om de ubevidste ideer, som konkurrerende om bevidsthedens opmærksomhed, var et vigtigt element.

Ved siden af neuroanatomi og -fysiologi begyndte Freud at interessere sig for hypnotiske fænomener. I 1886 foretog han en kort og senere en længere studierejse til Paris for at sætte sig ind i Jean Charcots anvendelse af hypnose til at fjerne hysteriske lammelser og lignende symptomer. Sammen med en ældre Wienerkollega, Josef Breuer, begyndte han at anvende hypnotiske teknikker i behandlingen af patienter.

Samarbejdet med Breuer varede i flere år, indtil denne trak sig ud af arbejdet, foruroliget over de stærke følelsesmæssige reaktioner hos både patienter og terapeut. Sammen udgav de «Studier i hysteri» (1895), hvori de præsenterede deres «katharsiske» metode. Patienterne blev deres symptomer kvit ved at de under suggestiv påvirkning (forstand og vilje sat ud af virksomhed) fortalte alt, hvad der faldt dem ind i forbindelse med symptomet. (Katharsis betyder renselse).

1890'erne var præget af, at Freud måtte opgive nogle af sine tidligere opfattelser og finde frem til et nyt grundlag for den videnskab, han var i færd med at udvikle. Efter bruddet med Breuer blev han i flere år inspireret af sin korrespondance med øre-næse-halslægen Wilhelm Fliess i Berlin, der havde en række originale synspunkter på seksualitetens rolle i biologi og medicin, om biologiske rytmer osv. I denne periode foretog Freud også en analyse af sit eget følelsesliv med samme metode, som han havde udviklet, når det gjaldt patienter. Han skrev sine drømme ned og lod deres baggrund, barndomserindringer o.l., komme frem til bevidstheden.

I patientbehandlingen gik han bort fra brugen af hypnose og suggestion og udviklede det, han kaldte de frie indfalds metode. Han havde lige siden hysteristudierne været opmærksom på barneseksualitetens rolle og udarbejdede efterhånden en klarere og mere systematisk opfattelse af denne - på den ene siden med særlig vægt på drifterne og deres udvikling - og på den anden personlighedens forsvarskræfter. Psykoanalysen som teori og behandlingsform lagde han frem i sit store værk «Drømmetydning» (1900).

Freuds teorier blev voldsomt angrebet af de fleste af hans samtidige - både medicinske kolleger og den brede offentlighed. De blev anset for uanstændige, uhyrlige og uvidenskabelige. Muligheden for en akademisk karriere blev lukket for ham for altid, og han blev udstødt fra almindelig social og kollegial omgang. Imidlertid samlede der sig en mindre kreds af interesserede kolleger og tilhængere omkring ham fra både ind- og udland. Denne kreds voksede langsomt og blev efterhånden til den psykoanalytiske bevægelse, der atter var grundlag for udviklingen af den psykoanalytiske profession med dens foreninger, uddannelsesinstitutioner, tidsskrifter og forlag.

I perioden frem til 1913 arbejdede han med yderligere at udbygge sine synspunkter. Han skrev flere artikler og udgav en række bøger, f.eks. «Fem forelæsninger over psykoanalysen» i 1910. Fra 1913 og frem til sin død videreudviklede og revurderede han mange af sine teoretiske begreber, samtidig med at han skrev sine hovedværker. I 1915 udkom de store «Forelæsninger i psykoanalyse», og i 1932 opsummerede han med «Nye indføringsforelæsninger i psykoanalyse» og i 1940 «Et omrids af psykoanalysen».

Hele Freuds videnskabelige liv var præget af modsigelser og kamp. Det akademiske etablissement og størstedelen af den offentlige opinion angreb ham med en enestående lidenskabelighed. Men også i kredsen af hans egne elever opstod der modsigelser og splittelse. Særligt dramatisk var det med Alfred Adlers og senere Carl Gustav Jungs afsked med Freud. Da nazisterne kom til magten i Tyskland i 1933, blev psykoanalysen hurtigt forbudt. Dels var mange af psykoanalytikerne på den tid jøder, og desuden blev psykoanalysen betragtet som en jødisk, dekadent videnskab.

De fleste psykoanalytikere i Tyskland, Østrig og Ungarn udvandrede i denne periode til England eller USA. Freud ønskede imidlertid ikke at forlade Wien. Han havde siden 1926 lidt af kræft i mundhulen, havde gennemgået en række operationer og var syg og gammel. Først efter Hitlers indmarch i Østrig i marts 1938 gav han efter for sine venners og sin families ønske og rejste til London. Der døde han den 23. september året efter.


Sigmund Freud ved sit skrivebord



Freud's drømmetydning

Det anses alment, at Freuds bog "Drømmetydning" betegner startskuddet til psykoanalysen. I det følgende skitseres indholdet i bogen, idet de mange eksempler dog er udeladt. Hvis du er interesseret, kan du læse hele Freuds mesterværk Drømmetydning i engelsk udgave i NetSpirits e-bibliotek.

Et væsentligt kritikpunkt af Freud igennem tiderne har været, at han henførte alt til at stamme fra seksualiteten. Selv om Freud selv forkastede tanken om libidoens suverænitet på det tidspunkt, hvor den havde sejret i psykoanalysen, er hans navn stadigvæk knyttet til opfattelsen af at alt er seksuelt. Dette på trods af at Freud efter Første Verdensskrig antog eksistensen af en dødsdrift ved siden af Eros og dermed forlod tanken om libidoen som alle følelsers endestation.

Forklaringen på, at nogle stædigt fastholder Freud som fortaler for libidoens suverænitet, skyldes måske, at tanken om libidoen er langt mere lystbetonet og positiv end den mere melankolske og dystre tanke om dødsdriften. Sat lidt på spidsen, kan den tidlige Freud siges at være den optimistiske terapeut, der arbejder for løsnelse af det strenge overjeg, og som fremfører, at alle aggressionsdrifter, alle destruktive og selvdestruktive momenter i sjælelivet vil forsvinde, når blot lystprincippet også tilkendes sin borgerret.

Efter Første verdenskrig tager Freud et sporskifte og opgiver at begrunde sine antagelser klinisk og i stedet for overgiver sig til det spekulative. Antagelsen af: "dødsdriftens usynlige arbejde under den larmende Eros" véd Freud, han ikke kan sandsynliggøre. Det er væsentligt at være opmærksom på, at Freud tog dette sporskifte og altså delvist forkastede driftslæren, efter at have udgivet bogen »Drømmetydning«. Derefter skriver han »Hinsides Lystprincippet« og »Kulturens byrde«.

Indholdet i bogen Drømmetydning, der stadig er et mesterværk, er i hovedtræk som følger:

Påstand 1: Drømme er opfyldelsen af et ønske
Begrebet "ønske" kan siges at være resultatet af en afvisning af det, barnet gerne vil have. Med alderen bliver afvisningen internaliseret (gjort til en del af én selv) og altså stiltiende accepteret, hvorved de forbudte ønsker bliver ubevidste. På denne måde kommer barnets impulser under kontrol, og dets egoisme aftager. Kommentar: Med denne tanke blev Freud kritiseret for reduktionisme. Ikke desto mindre korresponderer den med den almene opfattelse af dagdrømme som en alternativ bevidsthedstilstand, hvor verden skikker sig til vores fordel. Freud mente, at drømme og dagdrømme ligner hinanden og henviser bl.a. til de historier, hvor helten eller heltinden i sidste ende får sin udkårne.

Påstand 2: Drømme er den slørede opfyldelse af et ønske
Hvis drømme er opfyldelsen af et ønske, må de oversættes fra deres virvar af usammenhængende billeder, der ikke synes at have nogen logisk struktur. Man kan sige, at drømmene er slørede, så deres manifeste (som de optræder) indhold ikke er det samme som deres skjulte eller latente indhold af ophidsende underliggende drømme-tanker. Freuds teori opfatter således det manifeste og det latente indhold som to niveauer, der er sammenhængende i et system af transformationer, kaldet drømmearbejde. Kommentar: Drømmearbejdet består af 3 typer transformationer: 1) Fortætning: det fænomen, at en person, en genstand eller en detalje af disse kan repræsentere flere personer eller genstande. 2) Forskydning: det fænomen, at en følelse, knyttet til en idé eller erfaring, skilles fra den og tillægges en anden. 3) Sekundær bearbejdning: det at bearbejde drømmen med henblik på at give den en nogenlunde sammenhængende og begribelig form.

Påstand 3: Drømme er den slørede opfyldelse af et undertrykt ønske
Hvis drømme er slørede, kan "ønsket" ikke være tydeligt eller manifest i drømmen. Således er ønsket skjult for den bevidste forståelse af drømmen - det er undertrykt. Dette giver os et motiv til forvrængning i drømmene; for det undertrykte er ikke kun skjult for det bevidste, men også på en måde "forbudt" af den bevidste del af sindet. Fx viser drømme om uacceptable seksuelle drifter os, at vi rummer ønsker, som normalt er undertrykte. Kommentar: Iflg. Freud består drømme af to modstridende kræfter: et ubevidst ønske eller en ubevidst drift på den ene side og en censurerende kraft på den anden side. Freuds term for denne censurerende kraft er netop censur, og han sammenligner den med kunst- og mediecensur: Drømmearbejdets teknik er på en måde i censurens tjeneste, selvom man fra et andet perspektiv kunne kalde det for det middel, med hvilket drømmen omgår censuren med. Drømmens motiv er altså ønsket, i den udstrækning det er undertrykt eller i det mindste forbudt.

Påstand 4: Drømme er den slørede opfyldelse af et undertrykt infantilt ønske
Da nu det undertrykte og forbudte iflg. Freud er ønsker fra barndommen - grandiose tanker om at være den bedste, som vi lærte, var uacceptabelt i det sociale liv, og seksuelle fantasier, som vi forstod, ikke var tilladte - og også infantile. Dette betyder igen, at drømmene så at sige støtter sig på to ben, det ene i nuet, det andet i fortiden. De ubevidste ønsker leder ustandselig efter en udvej for at kunne komme til udtryk og forstyrrer derved vor søvn, som er optaget af at skabe drømmen. Og de ubevidste ønsker udnytter de uforløste tildragelser i vort vågne liv som en indgang til det at udtrykke sig i vort drømme-liv. Kommentar: Det kan for nogle være overraskende, at Freuds teori i virkeligheden for ca. halvdelens vedkommende beskæftiger sig med andre temaer end "sex". Ambition (dvs. egoisme) og aggressive ønsker (overfor andre mennesker) fylder så meget, at Freud bemærker, at man ved tydning af sine drømme kan få den tanke, at "man er den eneste skurk blandt lutter prægtige personligheder". Drømme er en "kompromis-struktur", skabt ved en tilstand af psykisk konflikt. Begrebet psykisk konflikt er et af grundproblemerne i psykoanalysen.


Freuds briks - Freudmuseum, London



Carl Gustav Jung

Carl Gustav Jung ( 1875-1961) blev født i Kesswill i Svejts. Faderen var protestantisk præst. Forældrene synes at have været temmelig umage størrelser, og sandsynligvis har denne ubalance, kombineret med at forældrene overlod ham meget til ham selv, bidraget til, at Jung fra barnsben begyndte at gå sine egne veje.

Efter kandidateksamen i medicin i 1902 fra universiteterne i Basel og Zürich vendte Jung sig mod psykologi. Han fik ansættelse som læge på det psykiatriske hospital i Zürich. Her begyndte Jung at forske i ord-association. Mens en patient taler, udfolder sproget sin egen indforståede logik, som sammenføjer tankeimpulser med genoplevelsen af tidligere gennemlevede begivenheder. Således vil der ud fra patientens svar på analytikerens stimulus-ord uundgåeligt danne sig et tydeligt billede, der kan hjælpe med at afdække sådanne ubevidste psykologiske mønstre, som Jung kaldte komplekser.

Den 23. oktober 1906 sendte Jung et eksemplar af sin bog om ord-association til Freud. Dette blev begyndelsen til en omfangsrig, men noget besynderlig brevveksling imellem de to, som gradvis intensiveredes. Deres bekendtskab udmøntede sig i et første personligt møde søndag den 3. marts 1907, da Jung tog til Wien for at besøge Freud. Besøget gjorde stort indtryk på Jung, der fandt Freud yderst intelligent, analytisk skarpsindig og bemærkelsesværdig i enhver henseende.

Gradvist blev modsætningsforholdet mellem Jung og Freud dog mere og mere udtalt. Ved i 1912 at skrive om "Nye Veje i Psykologien" manifesterede Jung sin egen forståelse og ikke mindst uafhængighed af Freuds overbetoning af seksualitetens betydning. Jung brød sig ikke om Freuds strenge afstandtagen fra spiritualitet og kunst, hvis frembringelser Freud (på daværende tidspunkt) betegnede som rene og skære "seksuelle sublimeringer". Endvidere menes, at Jung, der var et ganske muntert gemyt, og Freud, der var et mere nøgternt gemyt, kan have umuliggjort et nært og varmt venskab. Under alle omstændigheder kom det i 1913 til et fuldstændigt brud imellem de to.

I resten af sin levetid fortsatte Jung i overensstemmelse med sin grundlæggende tro på eksistensen af en menneskelig sjæl med at udvikle sine teorier, idet han trak på viden, som han tilegnede sig igennem udforskning af diverse humanistiske felter så som antropologi, klassicisme, mytologi, historie, gnosticisme samt andre esoteriske visdomstraditioner. Ligeledes hans mange rejser til Mexico, Indien og Kenya samt andre steder bibragte ham megen indsigt i gamle kulturer. Ud fra denne samling af viden grundlagde han Skole for analytisk psykologi.




Jungs analytiske psykologi hviler på den hypotese, at der eksisterer et Ubevidste, som står i dynamisk modsætningsforhold til Det Bevidste. I Psykologiske Typer fra 1921 afhandlede Jung om sammenhængene mellem Det Bevidste og Det Ubevidste, ligesom han også skabte inddelinger imellem to grundlæggende personlighedstyper, idet han skelnede mellem ekstroversion (udadvendthed) og introversion (indadvendthed). Senere indførte han en skelnen mellem Det personlige Ubevidste (som er fortrængte følelser og tanker ophobet gennem et individs livstid samt endnu ikke udfoldet livspotentiale med mere) og Det kollektive Ubevidste (nedarvede følelser, "instinkter", tanker og erindringer som menneskeheden er fælles om); idet Det kollektive Ubevidste samtidig indeholder, hvad han navngav arketyper.

Arketyper er sådanne nedarvede, instinktive urformer i mennesket, som finder deres ubevidste eller bevidste udtryk i bl.a. religion, kunst, folkeeventyr, myter og astrologi. Jung havde således en tro på, at menneskets sjæleliv og instinkt natur kan føres tilbage til noget oprindeligt kollektivt. For at forstå arketypeteorien, må man hæfte sig ved, at der hverken er tale om nedarvede ideer, specifikke mentale egenskaber eller racehukommelse. Arketyperne er kollektive af natur, idet disse potentielle psykiske strukturer menes at tilhøre den samlede menneskehed på tværs af etniske og andre skel. Jung mente således, at Det kollektive Ubevidste indeholder diverse faste og ufaste arketyper, men som samtidig består af empirisk umålelige strukturer, der i dagliglivet fremkommer forklædt i sagaer, myter og anden folklore.

Det er fra et fællesmenneskelig skatkammer, at de individuelle
drømme strømmer op til din og min bevidsthed,
som budskaber til dit ego om, hvem du også er.
(Carl Gustav Jung)


Jung illustrerer bevidsthedens forskellige lag med billedet af et hav, hvor den øverste lille top af en bølge er vores bevidste jeg. Resten af bølgen er det personligt ubevidste, og det store hav bølgerne opstår af og vender tilbage til, kalder Jung "det kollektivt ubevidste". På dette niveau er vi alle ét. Det kan også forklare, hvorfor vi i sjældne tilfælde kan drømme om ting, der er sket andre, især personer vi er tæt knyttet til, og især i forbindelse med markante hændelser som dødsfald.

Det øverste lag i det ubevidste, det lag vi først kommer i kontakt med i drømmene, kalder Jung for skyggelaget. Her møder vi vores skyggesider, som langt de fleste drømme handler om. Det næste lag i det ubevidste, som vi støder på i drømmene, er vores modsatkønnethed, dvs. mandens indre kvinde (Anima) og kvindens indre mand (Animus).

Derefter kommer vi længere ned i det kollektivt ubevidste, som rummer de tværkulturelle, fællesmenneskelige begreber og symboler, som Jung kalder arketyperne. Det er f.eks. "moderen", "faderen", "helten", "uhyret", "heksen", "troldmanden", "barnet" osv. - figurer som vi også kender fra eventyr og myter. I det kollektivt ubevidste kan vi også komme i kontakt med vores indre visdom og viden, hvor vi har adgang til at vide alt! Dette lag i bevidstheden kan også kontaktes i en meditativ tilstand. Der er mange eksempler på videnskabsfolk, der ser formler, forsøgsopstillinger o.l. i drømme.

Vores skyggesider er de sider af os selv, vi fornægter, fordi vi ikke kan lide dem. I drømme optræder de fortrinsvis som personer af samme køn som drømmeren. Når vi bliver født, har vi i princippet alle egenskaber i os som muligheder, alt er potentielt. Men afhængigt af hvordan vi oplever, at vores omgivelser gerne vil have, vi skal være, udvikler vi visse sider mere end andre. I nogle familier bliver det værdsat at være fornuftig, klog eller stilfærdig. I andre er det værdsat at være sporty, sjov eller kreativ. Bl.a. derfor kommer vi til at fremelske visse sider i os selv og kaste andre over bord som uønskede.

Dem, vi kaster over bord, kalder Jung vores skyggesider. Vi har kasseret dem og oplever måske ligefrem, at vi slet ikke har dem. Men de lever i skyggen af vores personlighed, og ligesom vi ikke kan løbe fra vores skygge, kan vi heller ikke løbe fra vore skyggesider. De er hele tiden i hælene på os. Og jo stærkere lys vi kaster på de kvaliteter og egenskaber, vi godt kan lide, dvs. jo mere vi elsker dem og synes, det er den eneste rigtige måde at være på, jo kraftigere bliver skyggen, dvs. jo mere fornægtet og fordømt bliver polariteten. I skyggen af personligheden lever også vores "skjulte ressourcer". Det er de sider, vi beundrer hos andre, og som vi tror, vi ikke selv har. Men som nævnt har vi alt i os, nogle sider er bare ikke udviklede endnu.

Hvis vi eksempelvis er vokset op med "flinkeskolen" og kun tillader os selv - og andre - at være søde, flinke og stilfærdige, får vi tilsvarende en skyggeside, der er voldsom og aggressiv. Den kan dels stikke hovedet frem i specielle situationer, hvor vi føler os provokerede eller bange. Dels vil den optræde i drømme som f.eks. rockere, soldater, bomber, vilde dyr m.v., som vi kollektivt og/eller individuelt opfatter som aggressive. Det er det, Jung kalder en kompenserende drøm. Dvs. at de sider af os selv, som vi undertrykker i vågen tilstand, får lov til at boltre sig i drømmene. På denne måde kompenserer psyken, og herved skabes balance og helhed. De fleste af vores drømme er kompenserende drømme.




Jacob Levy Moreno

Jacob Levy Moreno (1889 - 1974) er måske ikke så kendt et navn som de to forgående herrer, men hans ideer, og de metoder han udviklede til drømmetydning, er i dag lige så udbredte og integrerede i fortolkning af drømme som Freud og Jungs metoder. Moreno anses som faren til psykodrama og gruppe psykoterapi. Moreno opfandt og afprøvede en lang række af de metoder, hvor man arbejder med mennesker i grupper og der "leger stoffet ind."

Hvis du omkring 1910 havde gået en tur i Wien, var du med stor sandsynlighed stødt ind i den unge Jacob Moreno i en af Wiens folkeparker.Der var han i gang med at lave improviserede psykodramaer med børn og de forældre, der kiggede på. De legede med og blev inddraget i disse tidlige gruppesessioner, som udspilede sig på græsset. Som Moreno selv udtalte: "Jeg ønsker at blive husket som ham, der opdagede humoren og legens betydning for vores sjæleliv."

Han kunne tage udgangspunkt i en konkret episode, der fandt sted i parken lige nu og her, eller i en historie i dagens avis og i løbet af kort tid, havde han organiseret børnene og deres fnisende barnepiger i "en leg", der ofte blev udvidet med forbipasserende fodgængere. I løbet af kort tid kom de ofte ind på mere personlige sorger og konflikter, og så legede de "det at være X i den familie" - eller lignende.

Naturligvis kendte Freud og Moreno til hinanden, da de begge beskæftigede sig med det samme felt og begge boede i Wien på samme tidspunkt. Efter sigende mødtes Sigmund Freud og Jacob Moreno en dag i parken i 1912. Freud stod og så nysgerrigt på det Moreno havde gang i. Bagefter gik de en tur sammen, hvor Moreno sagde:


"Jeg begynder dér, hvor De holder op, dr. Freud!
De analyserer, fortolker og forstår måske drømmen på Deres facon.
Men det må ikke ende med, at folks drømme bliver analyseret i stumper og stykker.
De satser på, at folk forstår deres drømme og bruger dem som indre vejleder.
Det synes jeg også er meget værdifuldt og værd at diskutere.

Men jeg satser mere på at give folk deres drømme tilbage,
Legelysten, fantasien og indlevelsen i andre, det spontane - det er der liv i.
Jeg prøver at lære folk selv at skabe situationer - i stedet for at blive ofre for dem.
De lytter blot passivt og stille på folk, der jamrer sig over, at de sidder fast
i deres alt alt for normale og reelt set triste halvsovende liv. Jeg vil
lære folk at handle, at lege - og turde leve i deres drømme igen."



Ifølge historien blev de uvenner over dette, men det er nu mere sandsynligt, at de blot blev enige om, at deres tilgange til drømmetydning hver især var for forskellig, til at de kunne bruge hinandens arbejde. Jacob Moreno kom til New York i 1925 og demonstrerede der offentligt sine metoder bl. a. på et ret heftigt møde i American Psychiatric Association i 1929. Senere lavede han sit eget Institut for Psykodrama, som i dag er verdensomspændende. Han åbnede også et teater Off-Broadway, hvor han eksperimenterede med avantgarde teaterfolk.

Udover at arbejde med psykisk forstyrrede mennesker arbejdede Moreno med pædagoger og ledere. Rollespillet, konfrontationsmødet og Netværksbegrebet, sociogrammet stammer fra disse Workshops og "Sensitivitets-kurser", som de siden blev kaldt. Mange gruppemetoder, tegne og drama-metoder blev først udviklet af Jacob Moreno, der satte en ny generation af drama-lærere og gruppeterapeuter i gang. Han definerede selv sin metode - psykodrama som: "den videnskab og kunst, der forsøger at udforske den personlige og kollektive sandhed ved hjælp af dramatiske metoder, vores bevidsthed, spontanitet og kreativitet."

Et fællestræk for Jung og Morenovar er, at de ikke kun har fokus på det, som folk havde svært ved. Deres fokus var også i høj grad på alt det, der trænger til at blive genopdaget og videreudviklet. Det, der venter på at blive født - og det som ønsker at vokse.




Fritz Perls

Frederick "Fritz" Perls (1893-1970) blev født i Berlin. Han blev doktor i medicin i 1926 og begyndte at udvikle gestalt­terapien allerede mens han boede i Berlin, hvor han arbejdede som psyko­analytiker. Han havde fået det ønske at inkor­porere nye ideer i sine behandlinger ud over Freuds lære. Som jøde forlod han Tyskland i køl­vandet på nazisternes magtovertagelse i 1933.

Han kom over Østrig til Sydafrika og siden til USA. Indtil da havde han udgivet flere bøger om psykologi, men det var i New York City i 1951, at han - sammen med kollegerne Ralph Hefferline og Paul Goodman - skrev og udgav værket "The Beginning of Gestalt Therapy". Det var ligeledes i New York, at Perls mødte Jacob Moreno og studerede hos ham i nogle år. En række af de teknikker, der kaldes gestalt-terapeutiske, eksempelvis stole-teknikken, doublering, jeg-du-mødet, måden at arbejde med en drøm på, er videreudviklinger af Jacob Morenos oprindelige skitser og strukturer. Perls beskrives ofte som en karismatisk, original og provokerende pioner. En personlig beskrivelse findes i selvbiografien "Skraldespanden tur-retur".

"Gestalt" er et tysk ord, der betyder helhed, form, skikkelse. Helhed er det centrale begreb i gestaltterapien. Det oprinder i gestaltpsykologien, som klarlagde en lovmæssighed: nemlig tilbøjeligheden til at danne færdige figurer - at danne helhed - at danne gestalter. Hvis man iagttager en tegning af en ting, der ikke er helt færdigtegnet, er man tilbøjelig til at se og omtale den som færdig - som en cirkel, ikke som en brudt cirkel eller en buet line, som et hus, ikke som det meste af et hus etc. Det ufærdige billede opfattes som en åben gestalt. Dette afføder en proces, som gør billedet færdigt. Det kaldes at lukke gestalten. Denne lovmæssighed udvider gestaltterapien til at omfatte selve den måde, vi fungerer på som menneskelig organisme.

Vi danner åbne gestalter dagen og livet igennem, og vi vil konstant søge at lukke dem. At være sulten opfattes som en åben gestalt, at spise opfattes som at lukke gestalten. Tilsvarende opfattes lysten til social kontakt som en åben gestalt - og det at være sammen med vennerne som at lukke gestalten. Man kan have uafsluttede og uafklarede relationer, grænser der ikke bliver sat, behov der ikke bliver dækket, og følelser der ikke kommunikeres - man har besvær med at lukke bestemte gestalter.

Det er da gestaltterapiens mål, at støtte og hjælpe den enkelte til at kunne lukke egne gestalter selv. Arbejdet med at erfare og erkende sin egen gestaltdannelse og -lukning, medfører ofte, at man må revidere sit billede af sig selv. Man er nødt til at afklare, hvad det egentligt er, man føler, og hvad det er, man har behov for, og man er nødt til at erkende, hvordan man ikke lukker egne gestalter, og hvordan man vil til at handle anderledes.

Det spirituelle begreb visualisering og gestaltterapi supplerer i øvrigt hinanden. Hver dag kommer vi igennem situationer, samtaler og oplevelser, som efterlades ufærdige. Da vi ikke er færdige med disse situationer, binder vi mere eller mindre bevidst energi i disse situationer, vi bruger en del af vores energi på at hænge fast i fortiden.

Man kan opøve sig selv i at tænke på hverdagens ufærdige situationer, visualisere sig tilbage i dem og ud fra gestaltteorien få dem afrundet, afsluttet for derefter at forlade den. Man kan starte med engang imellem at tænke på den situation, som i løbet af dagen er efterladt mest ufærdig. Efterhånden som man bliver bedre til at lukke situationer af, få dem færdiggjort, vil man få fornyet energi, for man bryder de mange bindinger, man har til fortidens forladte ufærdige situationer.


Lidt firkantet sagt kan gestaltterapeuters måde at arbejde med drømme på, skitseres således:

  • Få fat i alle personerne i drømmen, det der sker, alle tingene, stemningerne og drømmens forløb.

  • Træk det dunkle mere tydeligt op, så drømmen bliver personlig.

  • Uddyb de steder i drømmen, hvor der er mest emotionel energi eller led efter det sted, hvor følelsen og selvudtrykket mangler.

  • Tegn din drøm, leg med de personer og ting, der er med i drømmen, og du vil opdage, hvilken mening og budskab drømmen indeholder. Vi kommer i et senere kapitel nærmere ind på, hvorledes du kan tegne, skulpturere mv. dine drømme.

  • Og så,- om blot for en kort stund - bliv mere eet med de vigtigste drømmefigurer: Vær drømmen, gå ind i den. Brug din magi, bid dig fast i drømmens billeder, symboler - ja selv de små ting i drømmen kan åbne for noget nyt.
  • Hver en smule af din drøm kan være - og kan blive en lille brik i et meget større puslespil, der efterhånden vil samle sig - gestalte sig - i dig f. eks. i et overraskende enkelt udsagn eller et vigtig personlig opdagelse. Nogle drømme taler klart og tydeligt, og andre de kan være meget svære at låse op.

  • Noget af det vigtigste ved drømme er det, som afgørende mangler = det, der undgåes. Det kan være noget, du er blind for, ikke vil sige eller høre, ikke vil føle eller mærke. Det kan være noget, du ikke gør,
    eller ikke kan - eller gør på en meget klodset facon. Dine drømme vil fortælle dig sandheden.

  • Særlig vigtige og interessante er mareridt. Drømme, der gentager sig igen og igen, frustationsdrømme
    og drømme, der næsten er ens i grunddramaet og forløbet. Det kan f. eks. være drømme, hvor du blev snydt for en finale-scene. Ved at gøre drømmen færdig, opdager du måske, hvordan du på typisk fobisk (og måske neurotisk) facon undgik "hullet". "Hullet" er meget ofte det, som du mangler at lære - og kan ofte bedst forståes som det, du savner.

Drømmetydning er kongevejen
til indsigt om sindets ubevidste virksomhed.
(Sigmund Freud)


Hvordan fortolkes en drøm?

Forudsætningen for, at du overhovedet kan begynde at forstå dine drømme, er naturligvis, at du kan huske dem. Dette er noget, du kan opøve dig selv i ved eksempelvis at have en notesblok ved sengen og straks om morgenen skrive lidt stikord om, hvad du husker af dine drømme. Først vil det typiske være brudstykker, enkeltpersoner, bestemte ting eller steder ol. Senere vil du begynde at kunne huske små sekvenser, og til sidst vil du have ret let ved at genkalde dig dine drømme. Det er således for langt de fleste mennesker blot et spørgsmål om træning. Det er vigtigt at udvise en vis disciplin med hensyn til at skrive drømme ned - det er slet og ret en måde at tage sig selv og sine drømme alvorligt.

"Lytter du aldrig indad, så kan du selvfølgelig heller ikke huske dine drømme." - Svarede Jung, da han blev spurgt, hvorfor så mange mennesker ikke kan huske deres drømme. "Der er ikke ret mange mennesker, der egentlig tør se sig selv og deres liv i øjnene. Og derfor kan de selvfølgelig heller ikke huske deres drømme. Drømme og deres sjæl synes ikke særlig vigtige for ret mange mennesker - og derfor føler de blot tomhed." Drømmene vil, hvis du forstår budskaberne i dem, dybt indefra støtte dig i at vælge mere helhjertet og leve et mere ægte liv.

Der er i mennesket indbygget en naturlig fortræningsmekanisme, således at der lukkes af for emner, der er for hårde at blive konfronteret med, eller som man ganske simpelt endnu ikke er moden til at tackle. Hvis du ikke kan huske dine drømme, kan det derfor være en ide at kigge nærmere på, om du eventuelt har nogle større konflikter i dit liv eller på anden måde har fortrængt noget. "Det eneste, jeg husker fra mit ægteskab, er at jeg skrev under på skildsmissepapirene" - udtalte en kvinde engang, hvilket netop er et stærkt eksempel på fortrængning.

Der er nogle drømme, der er nemmere at huske end andre. En klar drøm (lucid dream på engelsk) er en drøm, hvor du ved, at du drømmer. Du kan så styre drømmens forløb og gøre ting, som du gerne ville prøve, men som ikke kan lade sig gøre i virkeligheden. Ting som at hoppe ud fra et bjerg, og dreje af lige inden man rammer jorden, flyve og meget andet. De klare drømme er de nemmeste at huske. Første skridt er altså at vie drømmene opmærksomhed. Hvis man ikke viser sine drømme opmærksomhed, kan man selvsagt ikke arbejde med dem. På dette stadie behøver du som sådan ikke at forstå eller tolke, for at der sker noget. Opmærksomhed er og bliver den basale teknik, som udgør fundamentet for det videre arbejde.


Hvordan man husker sine drømme

  • Start med at fortælle dig selv og dermed dit ubevidste, at du ønsker at huske dine drømme.

  • Beslut dig for at skrive dem ned med det samme du vågner - også selv om det er midt om natten. (Er du vågnet af en drøm midt om natten, er den sandsynligvis vigtig. Men chancen for at huske den, hvis du falder i søvn igen er minimal). Hvis du står ud af sengen og foretager dig andre ting, kan drømmen også let glide væk igen.

  • Køb en bog til at skrive drømme i, og lad den ligge klar ved siden af sengen sammen med en blyant. På den måde fortæller du dit ubevidste, at du mener det alvorligt. Og der er større chance for, at du får skrevet drømmen ned, straks du vågner.

  • Gå ind i en drømmegruppe eller lav en fast jævnlig aftale med en ven eller en terapeut, hvor du kan arbejde med dine drømme. Det øger også motivationen for at huske og nedskrive drømmene.

  • Husk at nedskrive de følelser, du har i drømmen. Det er vigtigt for forståelsen af den.

  • Giv drømmen en titel, udfra hvad der er mest energifyldt i drømmen. Det giver en fornemmelse af essensen i drømmen.

  • Skriv ned, hvad du forbinder med de personer og centrale ting, der er i drømmen.

  • Du kan også prøve langsomt at genfortælle drømmen i nutid. Det kan hjælpe dig på sporet af drømmens egentlige indhold.

  • Det kan også være givende at tegne/male et billede af den vigtigste situation eller det vigtigste symbol i drømmen. Måske dukker der noget op undervejs, mens du laver billedet, eller når du bagefter betragter det. Det med kreativt at udtrykke sine drømme ved at male dem eller skulpturere etc. kommer vi meget mere omkring i et senere kapitel. For nuværende skal du blot huske dine drømme.




En fortolkningsmodel

Her er en fremgangsmåde, du kan vælge, når du skal tyde dine drømme.

1. Hvad er symbolet for dig?
Start med at spørge dig selv, hvad de elementer, som er i drømmen, betyder for dig. Spørg dig selv: Hvad forbinder JEG med denne person, dette sted, dette dyr? etc. Hvordan ville du beskrive denne person, dette sted, dette dyr etc. for en fra en fremmed planet, som intet aner om forskellen på en bil og et tog, en elefant og en mus, en indianer og en forretningsmand etc. Hvad forbinder DU med eksempelvis en indianer?

Er dette for dig en, der lever i tæt kontakt med naturen og med sig selv. Eller er det for dig en udstødt, der er blevet franarret sit land og nu må leve i et surrealistisk landskab af valfartende turister og casinoer? Eller er det noget helt andet, du forbinder med en indianer? Forestil dig eventuelt at være de personer, dyr etc. der optræder i drømmen. Sig f.eks. jeg er en løve, - jeg er stærk, hurtig og smidig - eller hvad du nu forbinder med en løve - og mærk, hvordan det føles at sige dette.

2. Find sammenhængen mellem din hverdag og drømmen
Dernæst er det vigtigt at se på, hvad der sker i drømmen og at se det i relation til, hvordan du har brugt dig selv på det tidspunkt, hvor du havde drømmen. Er indianeren taget til fange, er det måske udtryk for, at du har undladt at lytte til dig selv. Farer han derimod hen over prærien på sin hest måske sammen med dig, kunne det være udtryk for, at du netop er begyndt at lytte mere til dig selv. Eller det kunne - afhængig af hvordan episoden indgår i drømmen iøvrigt - være det ubevidstes forslag om, at du i højere grad følger din indre natur.

Drømmer du f.eks., at en forretningsmand eller en person, du kender, som er effektiv og checket, sidder ved rattet i din bil, mens du sidder på bagsædet, er det åbenbart den effektive og checkede side i dig, der styrer dit liv. Om det er i orden eller ej, vil afhænge af dine følelser i drømmen. Måske er du frustreret eller bange, fordi den side dominerer for meget. Eller måske er du lettet, fordi du netop har brug for mere effektivitet og mere styr på tingene.

De fleste drømme skal ses i relation til det, der foregår i vores liv, på det tidspunkt vi har drømmen. Så prøv at finde ud af, hvad drømmen kunne være en kommentar til eller reaktion på. Umiddelbart tror man i starten, at drømmene handler om kæresten, chefen, naboen, bilen etc., men det gør de meget sjældent. Langt oftere handler drømmene om aspekter af dig og dit liv. Ergo - skal du øve dig i at se alt i drømmene som aspekter af dig selv og dit liv. Alle personer, dyr, bygninger, planter, landskaber, vejrforhold, søer, floder, transportmidler, mad, tasker, tøj, penge etc.

3. Find sammenhængen mellem dine erindringer og drømmen
Drømme kan knytte an til bestemte erindringer. Typisk vil dette ske ved, at drømmen har en dagsrest - drømmen handler delvist om, hvad man lavede dagen op til drømmen. Man kan for eksempel drømme, at man er en tur hos købmanden, ganske som man var det den pågældende dag. Dagsrester kan imidlertid ikke forklare drømme, for ikke alle, der var hos købmanden, drømmer om det om natten. Så her må man gætte på, at turen hos købmanden kan symbolisere et betydningsfuldt tema i éns personlighed.

Ofte dukker der barndomserindringer op. Pludeslig er man tilbage i barndommens gade, og der sker så forskellige ting, som har relation til nutiden. Sådanne drømme har ofte et "surrealistisk" præg, da de sjældent viser den konkrete virkelighed fra dengang. Skolen kan i drømmen optræde som en livsfarlig fabrik og så videre. Sådanne ændringer af virkeligheden er psykisk betragtet reelle nok og er givetvis mere et udtryk for, hvordan vi oplevede situationen, end hvordan den faktisk var. Det er det velkendte problem med, at vores stemninger påvirker vores opfattelse af virkeligheden: Er man angst og mørkeræd, bliver et stump tov let til et giftslange, og pælen i det fjerne må bestemt være en undsluppet fange.

4. Opdel indholdet af din drøm
Det kan være en hjælp at opdele indholdet af din drøm i eksempelvis sceneriet, handlingen, personerne, følelserne etc. På denne måde kan du skabe struktur på drømmen og lette dit analysearbejde. Det er helt op til dig i hvilke dele, du synes, det bedst fungerer at opdele din drøm. Nedenstående er således blot til inspiration.


4.1 Hvilket sted foregår drømmen?
Stederne kan være køkkenet, toget, bilen, supermarkedet, skoven, eksotiske steder, fremmede planeter etc.Hvad betyder det pågældende sted for dig? Er det trygt, rart, turbulent etc. Generelt menes, at forbindelse til ens eget hjem refererer til den drømmende selv. Drømme om andre lande viser eskapistiske tilbøjeligheder.

4.2 Hvilke personer er i drømmen?
Hvilke personer optræder i drømmen? Er det nogle, du kender, beundrer, ser op til, frygter, ukendte fremmede etc. Mange ukendte personer i drømme kan være et tegn på ensomhed. I drømme kan mennesker blot være det, man ser, men andre betydninger kan være knap så indlysende. En ung pige menes eksempelvis at symbolisere tristhed.

4.3 Hvordan er stemningen i drømmen - følelserne?
Hvordan er stemningen i drømmen? Sanseindtryk som for eksempel farver, sult, flyvning og smerte menes at have forbindelse med vores dybeste og tidligste følelser. Som spædbørn optog vores rene barnesind omgående tingene. Så prøv at finde frem til, hvilke følelser, stemninger, der er i drømmen. Følelser som for eksempel kærlighed, had og frygt kan i drømme enten afspejle bevidste følelser eller det direkte modsatte. Vi drømmer ofte noget, som vi ikke kan give udtryk for i de vågne timer. Når du kan sætte ord på følelsen, så begynd at undersøge den nærmere.

Ved eksempelvis at stille spørgsmål til dig selv som: Hvordan opstod følelsen? I hvilken situation? Overfor hvem? Har jeg følt sådan overfor andre i mit vågne liv? Bryder jeg mig om følelsen? Kan jeg acceptere, at jeg har den - rumme den? Ved jeg, hvordan jeg skal håndtere følelsen? Tør jeg vise følelsen overfor andre? Eventuelt bestemte andre? Prøv at forholde dig bevidst til følelsen. Vis følelsen opmærksomhed, lad den være der. Giv den al den plads, den behøver.

4.4 Hvad er handlingen - temaerne i drømmen?
Handlinger som for eksempel at løbe, køre bil eller at vaske er enten gentagelser af bevidste handlinger eller har en dybere symbolsk betydning. At åbne noget betyder, at man er modtagelig over for nye udviklinger, mens det at gemme noget antyder, at der kommer nogle hemmeligheder for dagen, eller at man skal overvinde nogle fordomme. Gennem perioder af éns liv kan særlige temaer gå igen i drømmene. Man kan således have serier af drømme, som alle handler om den samme grundkonflikt.

Det er almindeligt, at man i perioder drømmer en række forskellige drømme, som alle har et gennemgående tema. Det kunne for eksempel være forholdet til det modsatte køn, hvor drømmene forsøger at belyse dette forhold fra mange vinkler ved at introducere en række forskellige kvinder eller mænd på den indre scene. Temaet udspiller sig da ved, at en række forskellige roller eller holdninger afprøves overfor en række forskellige figurer. Når du har et gennemgående tema i dine drømme, er det din underbevidsthed, der forsøger at få dig til at tage emnet op til overvejelse.

Eksempler på drømmetydning

Før vi kaster os over eksemplerne på drømmetydning, er det interessant kort at belyse, hvad vi mennesker egentlig drømmer om. Dette har blandt andet den amerikanske forsker C. Hall søgt at kortlægge.

C. Hall er en af de mest betydningsfulde videnskabsmænd indenfor den basale drømmeforskning med systematiserede indholdsanalyser. Eksempelvis: Hvor hyppigt forekommer mænd i forhold til kvinder i et drømmeforløb. Disse optegnelser har givet mulighed for at få et bedre indtryk af drømmenes indhold. Årsager til ændringer i ens drømmemønster bliver af Hall tolket som noget, der kan ske i forbindelse med psykoterapi, aldersforandringer, forandringer i kroppen og undertiden radikale ændringer i ens omgivelser.

Hverdagen og livsstil præger indholdet, hvorfor vores drømme i handlingsniveauet ændrer sig med alderen. På samme måde som vores livsstil ændrer sig med alderen i vores hverdag, ændrer drømmene sig. Eksempelvis er mænd i aldersgruppen 30-54 år typisk præget af aktiv, præstationsorienterede og selvhævdende adfærd, hvor mænd ældre end 55 år mere er passive overfor omgivelsernes pres og opfatter ikke omverdenen som kompliceret og uregerlig. Dette giver sig udslag i drømmene, hvor de yngre mænd i deres drømme er centrale i handlingen, aktive og kontrolerende. Mens ældre mænd har 10 gange så hyppigt drømme, hvor de ikke selv er den centrale person i drømmen i forhold til de yngre mænd.

Børn har i 60% af deres drømme et angstvækkende indhold. Pigers drømme er som regel rarere end drenges. Børn drømmer mere om dyr end voksne. I drømmene har pigerne hyppigere små dyr og husdyr, mens drengene har flere vilde dyr end pigerne. Voksne har dyr i 7,5% af deres drømme, børn under 4 år 61% og mellem 5-7 år 36%. Dyrene er oftere skræmmende hos børnene end hos den voksne. Rovdyr, insekter, og krybdyr udgør 28% af dyrene hos børn mod 7% hos voksne. Det menes, at dyrene er symboler på barnets spontanitet.

Kvinder er mere passive i deres drømme end mænd. Kvinder ser, sidder, taler, står etc., mens mænd løber, kører bil, svømmer, spiller bold o.l. Den sociale kønsforskel gør sig også gældende: I drømme løfter mænd jernbaneskinner, graver efter malm, klatrer op ad en lodret mur eller bokser mm. Mens kvinder flytter senge, rører pandekagedej, tager tøj ned fra tørresnoren, ordner blomster. I mænds drømme er der flest aggressive episoder mellem mænd, hos kvinder er der flest aggressioner mellem mand og kvinde. Mændene har flest venlige møder mellem mænd og kvinder, hos kvinder er der ingen kønsforskel. Mænd har oftere seksuelle drømme end kvinder.

Forskellene genfindes på tværs af kulturer og verdenskontinenter. Vi drømmer tit om de samme ting og temaer igennem hele vores liv. Vores drømme ligner hinanden over tid. Det er bestemte ting, personer eller situationer, der præger en bestemt persons drøm.

Og efter disse indledende betragtninger kigger vi nu på nogle konkrete eksempler på drømmetydning.





Drøm om at flyve

Jeg har tit oplevet, at jeg kan flyve i mine drømme, og det er noget af det mest behagelige. Jeg flyver rundt i hele verden, over skyerne, imellem skyerne, besøger en park, sidder på en bænk og flyver så videre. For det meste er drømmen meget energifuld og rar. Undertiden overlader jeg bare hele flyvningen til luftens bevægelser, eksempelvis kom der engang et kraftigt vindpust nedefra, så jeg bliver skudt endnu længere op i luften, og jeg fik en stor glæde af at se det pragtfulde landskab, der viste sig for for mig foran i horisonten.

Men jeg har også oplevet, at jeg styrtede ned. Jeg mister kontrollen, og så styrter jeg bare ned - oftest skråt ned og baglæns - i høj fart. Men altid tænker jeg, at det skal nok gå. På en eller anden mærkelig måde føler jeg, at jeg har kontrol, og der ikke vil ske mig noget. Når jeg er styrtet og ligger på jorden, kommer der ofte en ældre dame og spørger om jeg er okay. Hvorfor vender denne form for drøm tilbage gentagene gange?

Tolkning

Umiddelbart kunne drømmen hentyde til, at du har haft det rigtig godt med et eller andet - måske din kæreste? Landskabet forude viser, at du ser optimistisk på fremtiden. Vindpustet, henviser til hjerte-chakraet. Altså en mulighed for at få kontakt med den åndelige side af dig. Hjerte -chakraet ligger lige midt mellem den fysiske verden og den åndelige og skaber kontakt mellem de to verdener. Den gamle dame, som vil hjælpe dig, er det nok værd at se lidt nærmere på. Kan hun genfindes i hverdagen, eller optræder hun i en anden drøm. Hvad er det, som hun egentlig vil hjælpe dig med? Er der noget, som du undertrykker, og som hun beder dig om at passe på?

Når drømme er meget realistiske, tyder det på, at man identificerer sig fuldstændig med det, drømmen handler om. I modsætning til drømme man ’pakker’ ind i noget diffust, der bagefter virker tågede eller uvirkelige. Måske er denne drøm tegn på, at du ofte "flyver væk" fra problemerne. Undgår faretruende situationer. I så fald er grunden til at drømmen bliver ved, fordi du bliver ved med at undgå fare og konflikter. Derfor kan det også virke lidt ærgeligt at vågne op - du siger jo, at du undertiden styrter til sidst i din drøm - for i vågen tilstand kan man ikke flyve gennem tilværelsen og komme så let om ved tingene, som det er bare at flyve væk.

Normalt er flyvning noget med at være højt oppe. Højt at flyve, dybt at falde. Altså undertiden noget med manglende jordforbindelse eller praktisk sans, realitetssans. Det kan også være tegn på, at du er kommet for højt op med et eller andet. Om du selv har anbragt dig på piedestalen, eller om andre sætter dig højere, end du synes du hører til, kan måske være interessant at kigge nærmere på.





Drøm om det modsatte køn

Jeg drømmer, at jeg er ude at køre i en rød cabriolet sportsvogn med min kæreste. Bilen er min, jeg er passager, og han styrer. På et tidspunkt stopper han og beder mig overtage rettet. Jeg går ud af bilen, men da jeg sætter mig ind på førersædet, er han væk. Jeg ser, at han står på fortorvet sammen med min bedste veninde. De griner og går afsted sammen.


Tolkning

Har du en kæreste, kunne det lyde som om, du er bange for, at han vil gå fra dig. Det lyder lidt som om, du har ladet ham køre dit liv. Nu trækker han sig og beder dig om selv at sidde ved rattet, selv at overtage styringen af dit liv. Har du ingen kæreste, kunne det lyde som om, du har være lidt rigeligt maskulin i din væremåde, i måden at køre dit liv. Og nu ønsker den maskuline side at vige til fordel for en mere feminin fremtræden.

Drømme om kærester kan handle om meget andet end kæresten. Eksempelvis din egen maskuline side. Din egen måde at handle på, være aktiv på. Din maskuline side og muligvis din kæreste vil hellere være sammen med din feminine side (veninden). Så din feminine side skulle måske overtage styringen af dit liv. Hvis det gennemgående er dig, der bestemmer mest i forholdet , kunne det være en indre opfordring til at afbalancere dette.





Drøm om utroskab

Jeg drømte, at min kæreste havde en anden kvinde, som han gik i seng sammen med, og det var meget realistisk i min drøm. Jeg ved ikke, hvem hun var, kun at hun var mindre end mig! Det skal tilføjes, at jeg selv er ret høj - næsten lige så høj som min kæreste, og det har jeg undertiden været lidt misfornøjet med, da jeg synes, det ser lidt fjollet ud. I perioder så ked af det, at jeg ikke har haft lyst til sex. Da jeg vågnede, var jeg meget ked af det.


Tolkning

Ofte tydes en partners utroskab som at være utro mod sig selv.Så måske siger drømmen noget om dig og ikke om din kæreste. Måske har du gjort noget, du ikke rigtigt kan stå inde for, måske er du i en periode af dit liv, hvor du går på kompromis med din integritet, dine følelser eller andet, og drømmen om utroskab indikerer således, at du ikke er tro mod dig selv. Men det kan også være, at du føler, at du svigter andre ved ikke at leve op til deres forventninger eller ved ikke at gøre, som de synes, du skal gøre. Så hvad der end giver dig denne følelse af at være utro, så er det vigtigt, at du mærker efter i dig selv, om du gør det, du vil, det du har lyst til, uanset hvad andre skulle mene. Dog må man somme tider gå på kompromis, dels hvis man vil beholde sine venner, og dels hvis ens ideer går for meget ud over andre.

At den anden kvinde er mindre end dig selv plejer at tolkes som, at hun er af mindre betydning end du. Men i dette tilfælde har det også noget at gøre med dit selvværd, og at du føler, at du ville være mere attraktiv, hvis du var lidt mindre. Men din kæreste har jo taget dig, som du er, du har den højde, du nu engang har. Måske er du usikker på, om han reelt bryder sig om din højde. Måske skulle du prøve at snakke med ham om det og finde ud af, om din følelse er reel eller helt indbildning. Måske er det bare noget, du tror. Måske er han superglad for dine lange ben!





Drøm om sex

Jeg er til en stor fest i en pragtfuld villa. Der møder jeg en fantastisk lækker kvinde. Hun tager mig med ind i et soveværelse, og der dyrker vi helt lidenskabelig sex i lang tid. Noget af det sex vi dyrker er ret kinky, og vi opfører os begge utrolig frækt overfor hinanden. Da vi efter lang tids elskov er færdige, tager hun sit tøj på og går. Jeg ligger alene tilbage. Da jeg vågnede, havde jeg den følelse, man har i kroppen, lige efter man har elsket. Jeg var ikke kommet i virkeligheden, men jeg havde følelsen.


Tolkning

Det er nærmest en regel inden for drømmetydning, at seksuelle drømme ikke handler om sex. Som dybdepsykologerne med Jung og Jes Bertelsen i spidsen har vist, er seksualiteten langt bredere, end man umiddelbart skulle tro. Samleje betyder ofte, at man er parat til at blive et med sig selv - muligvis sine gøremål eller en situation. Hvad står kvinden for? Man taler om at være gift med sit arbejde - her elske med sit arbejde. Hvad siger hun dig? Hvad minder hendes udstråling dig om i det daglige liv? Prøv at betragte kvinden ikke som et menneske, men som en hændelse eller et forløb.

Der er også noget kollektivitet i drømmen. Du er sammen med mange andre, og det kan måske tolkes, at du gør ligesom mange andre. Jeg bemærker, at det er kvinden, og ikke dig, der dels tager initiativet og dels forlader soveværelset først. Er dette et ønske om at blive forført, et ønske om at nogle vil overtage styringen i dit liv?





Drøm om at svømme/drukne

For nogle måder siden havde jeg mange drømme, hvor jeg falder i falder i vandet, eksempelvis fra et skib. Jeg prøver at svømme ind til breden, og det lykkes også til sidst, men undervejs kommer jeg ud for episoder, hvor jeg kommer i fare, f.eks. hajer eller et stort skib, der er ved at sejle ind i mig. I disse drømme kom jeg aldrig til skade, selvom det undertiden var ret tæt på. Jeg var heller ikke bange under svømmeturen mod land, men tværtimod lettere opstemt og har egentlig følelsen af, at det er ret fedt og spændende. Disse drømme sluttede, altid når jeg nåede ind til land.

På det seneste har drømmene taget en ny drejning. Her befinder jeg mig ofte nøgen på en strand fyldt med påklædte mennesker. Jeg flygter ud i vandet og begynder at svømme. Men efter et stykke tid opsluger vandet mig, og jeg suges nærmest ned igennem en malstrøm. Her vågner jeg så nogle gange og andre gange - ja hvad der sker, ved jeg ikke, for jeg kan ikke huske mere af drømmen, men jeg går ud fra at jeg drukner.


Tolkning

At vaske sig i drømme, betyder en renselse af sindet eller ens omdømme. At smide tøjet, vil sige, at du smider alt, hvad der kunne være påtaget. Ved at være nøgen viser man sig sådan, som man er, der er ikke noget spil for galleriet. Tøj er vores ego, der viser, hvordan vi ønsker, andre skal se os – opfatte os. Tøjet, der hænger til tørre, er også blevet renset for eventuelle falske eller urene ”et eller andet”. I drømmetydning bliver man sjældent ydmyget på grund af sin nøgenhed- tværtimod- man er netop helt ærlig. Man kan muligvis føle sig blottet på grund af sin totale ærlighed, så det er lidt underligt, at du har behov for at "flygte" ud i vandet. Hvad er det helt konkret, du ikke vil have at andre skal se?

Det at dø eller få symboler på døden i en drøm - i dette tilfælde drukne - har en lidt anden betydning, end vi sædvanligvis tillægger ordet. Det betyder at den gamle personlighed dør og giver derved plads til en ny personlighed. Personlighed kan muligvis oversættes med livsindstilling. Generelt betyder død, at noget i dig er forbi (dødt). Det samme gælder begravelse. Der er noget i dig, du har begravet. Altså lagt til side. Det kan også betyde, at I rejser hver til sit. At et bekendtskab slutter. Det handler sjældent om din egen eller andre faktiske personers konkrete død.

Det, at du falder i vandet fra et skib, kan have noget at gøre med, at du står overfor, eller allerede har kastet dig ud i nogle store livsudfordringer. Når du ”kaster” dig ud i livets udfordringer, møder du forskellige ting. De skal næppe true dig, men da de endnu ikke er særlig kendte, kan de virke som trusler. Måske afprøver du grænser?





Det er håbet, at disse korte eksempler på drømmetydning, har givet dig en forståelse for, hvorledes drømmetydning kan foregå. Vi fortsætter i næste kapitel med konkrete eksempler, for vi skal nu til at kigge på den kategorisering af drømmetyper, man ofte laver. Man taler om arketypiske drømme, der deler de samme temaer, handlinger etc.

Arketypiske drømmetemaer

Man taler undertiden om arketypiske drømme, også kaldet temadrømme. Dette er drømme, der deler de samme temaer, handlinger etc. Grunden til, at man opdeler drømme i forskellige temaer, er egentlig blot for at lette analysearbejdet. Når man fanger det overordnede budskab i drømmen og kan kategorisere den ind under et tema, kan det undertiden hjælpe en til bedre og nemmere at forstå, hvad det er, som underbevidstheden prøver at fortælle.

I det følgende gennemgås de temaer, som vores drømme oftest drejer sig om.




Forvandlingsdrømme, fødsel og død

En af de stærkeste og mest magiske kræfter i vores drømmeverden er forvandlingens kraft - fugle bliver til dyr, fisk til tigre, bygninger opløses til vand - alt kan ske, og det gør det. Muligvis er vores barndomsoplevelser fra bøger og godnathistorier med smukke dronninger, som bliver til hæslige hekse, frøer som forvandles til prinser, og ånder der lukkes ud af flasker, en af grundene til, at vores grænseløse fantasi udformer vores drømme som en kalejdoskopisk blanding af foranderlige billeder og symboler.

Denne slags fantastiske forvandlinger lader næsten altid til at signalere psykiske forvandlinger/transformationer i dit vågne liv; rider du på en hest, som forvandles til en kat, og som så bliver til en hund, kan det meget vel være en kommentar til din svingende holdning til et aktuelt problem eller en situation, som du kæmper for at få afklaret. Mens holder du en genstand i hænderne, og den så forvandler sig til noget blødt og eftergivende, og du mister grebet - kan det meget vel symbolisere en chance eller selve livet, som er ved at passere forbi dig. Forvandles noget levende og farverigt til at blive kedeligt og flygtigt, kan det antyde en mangel på stædighed eller koncentration i dit vågne liv.

Som alle andre drømme kan forvandlingsdrømme være en utrolig levende og klar form for meddelelse. De bratte forvandlinger der kan ske i drømmene, behøver ikke nødvendigvis at hænge sammen med en tidsskala i det vågne liv - drømme har ingen tidsskala - og forandringerne kan gå stille og roligt i det vågne liv. Derfor, og fordi drømmebillederne er åndrige, bratte og skiftende, kan det være nødvendigt - især med forvandlingsdrømme - at tage flere spørgsmål-svar dialoger end sædvanligt for at forstå symbolerne.

Død og fødsel er nogle andre af de store kollektive symboler i drømme. Drømme med død er som regel meget positive drømme, idet de ofte er udtryk for, at sider i os dør. Og det er forudsætningen for at nye sider kan vokse frem og udvikle sig, ligesom der i naturen er en cyklus med "død" og "fødsel" med blade, der falder af træerne og bliver til muld, som giver næring til nye spirer. I drømme om død må vi se på, hvem der dør, for at se hvilke sider i os selv, der er tale om. Drømmer vi, at vores mor eller far dør, er der størst sandsynlighed for, at der er tale om vores indre mor og far. Dvs. aspekter ved vores fysiske forældre, som vi har internaliseret og gjort til en del af os selv.

Drømme om død vil ofte efterfølges af drømme om graviditet, fødsel og spædbørn. Igen er der tale om, at nye sider i os er ved at blive født. Sådanne forandringer vil optræde i det ubevidste - og dermed i drømmene - før vi bemærker det i vågen tilstand. Når vi f.eks. via drømme bliver bevidste om de processer, der foregår i det indre, går vores udvikling hurtigere. Drømmer du om død, at du selv eller en anden person er død, behøver du ikke tage dette som en advarsel, selvom der selvfølgelig ikke er noget i vejen for at få undersøgt dit helbred, eller den person der i din drøm er død. Men oftest er drømme om død et symbol på en side af dig, som har gennemgået en forandring, og som du ikke længere har brug for i dit vågne liv.

Måske en dybtliggende psykologisk ændring som dit ubevidste har registreret før dig selv. Følg din intuition, og tænk nøje over, om der er noget, der skal "dø", en side af dig der skal "dø" og erstattes af noget nyt, en ny epoke i dit liv, noget du har overstået og ikke længere har brug for. Drømme om fødsel er ligesom drømme om død forklædte forvandlingsdrømme, men her går forvandlingen fra intethed til eksistens. Som regel signalerer en sådan drøm om fødsel, at der er ved at fødes et nyt projekt i dine tanker, en ny ide fødes, et nyt forhold fødes. Så støt dig til din sunde fornuft og samtidig din intuition, når du skal tolke disse drømme. Se på dit vågne liv, lav eventuelt meditationer for at søge indad efter svaret på, hvad det er, der skal fødes i dig, hvilke projekter du - måske ubevidst tumler med.




Forfølgelselsdrømme

Disse er ganske almindelige og somme tider vældig skræmmende. Store uhyggelige ulve, dinglende skeletter, hængte døde mennesker, sorte hunde, heste, mennesker og overnaturlige væsener, der bliver ved at forfølge én i drømme, grænser af og til til et reelt mareridt. Det er vigtigt at finde ud af, hvad disse drømme faktisk handler om. Hvad de repræsenterer i det vågne liv. Stil dig selv et par spørgsmål: Hvis du blev forfulgt i en drøm, kunne du slippe væk? Var der en flugtvej for dig i drømmen? Kunne du vende dig om og se din forfølger i øjnene? Hvilken skikkelse havde din forfølger? (dyr, menneske, skelet, ånd - måske et menneske du kender?)

Hvis du ofte har disse drømme, og forfølgeren er den eller det samme, er det nødvendigt, at du får set på, hvad symbolet betyder for dig. F.eks. hvilket forhold har du til ulve, heste, sorte hunde, skeletter, hængte mennesker. Hvis disse drømme veksler, og afstanden mellem dig og din forfølger øges, kan det være betydningsfuldt, fordi der så er en mulighed for, at du faktisk er ved at distancere dig fra et problem, du har i vågen tilstand.

Er du fast besluttet på at undgå det - eller har du simpelthen valgt at ignorere det? Hvis din forfølger vinder ind på dig, er du måske blevet viklet endnu mere ind i problemer og har følelsen af, at tingene snævrer sig ind om dig; du har ingen bevægelsesfrihed. En sådan drøm kan symbolisere en god fremgang, fordi den kan tydes som en opfordring til dig om at stoppe op og erkende dit problem.

Når du tænker over, hvem eller hvad der jager og forfølger dig, så husk, at det kan repræsentere en person, et problem eller endda en del af dig selv, som du forsøger at slippe fra. Er din forfølger et dyr, så find ud af, hvad det pågældende dyr betyder for dig i vågen tilstand: Kan du lide hunde ? hader du dem? er du bange for dem? Minder deres karaktertræk dig om et mennesker, du kender?

Hvis din forfølger symboliserer et træk i dig selv, som du ikke bryder dig om, må du bestemme dig for enten at ignorere denne svaghed eller at arbejde med den. Det vigtigste er derfor, at finde ud af hvad de enkelte "forfølgere" betyder for dig i det vågne liv. Fjendtlige dyr, der jager én, kan være dine egne fjendtlige instinkter, eller noget du ikke kan løsrive dig fra. Oftest er det sider af dig selv, som du ikke kan acceptere, der repræsenteres i disse forfølgelsesdrømme. Og budskabet i forfølgelsesdrømme er: Der er noget du skal se på, og noget du skal ændre, før du kan "føle" dig hel.

At blive forfulgt i drømme kan også symbolisere, at man er trængt i sit daglige, så tag et kig på din arbejdsplads. Har du travlt? Er du stresset? Står din chef på nakken af dig? I så fald er der tale om en blanding af dagsrester - altså rester af din vågne hukommelse, som blander sig med natlige drømmesymboler. Men husk, at det er vigtigt hvilken følelse du vågner med, noter dig den - panik, angst, vrede, indignation, sorg, en følelse af at være ked af det. Og hvordan vågnede du - med et sæt? badet i sved? rystende? grædende? kunne du trække vejret? Skriv disse ting ned i din notesblok ved sengen med det samme du vågner, inden du når at tænke, skriv stikord ned, hvem forfulgte dig, var det lyst eller mørkt, scenariet, stemningen etc.

Hvis det er dig der forfølger noget eller nogen, kan det tyde på en utilstrækkelighed eller en mindreværdsfølelse; og i drømme forsøger du at jage noget, du ikke mener, du selv har. Se på drømmen - hvad jager du? - hvad forfølger du? Og find så symbolikken for dit bytte, hvad det betyder for dig i det vågne liv, det vil åbne dine øjne for, hvad det er, du søger i dit bevidste liv. Hold generelt øje med de positive symboler i disse drømme; især om du er ved at slippe fra din forfølger, eller om du evner at vende dig om og se vedkommende i øjnene. Se efter, om du føler medlidenhed med dit bytte, hvis det er dig, der er forfølgeren, om du fortryder - læg mærke til dine følelser her, som vil give dig vigtige fingerpeg til en konkret fortolkning.

Hvis du ofte har forfølgelsesdrømme, er der ingen tvivl om, at din underbevidsthed prøver at fortælle dig noget vigtig.




Drømme om at flyve

De fleste mennesker har på et eller andet tidspunkt drømt, at de fløj. Det er ikke underligt, for mennesket har altid forbundet fuglens frie flugt med frihed fra jordbundethed, fra virkeligheden og tyngdekraften. I disse drømme kan man sidde i et fly, springe ud af et vindue, føle at man falder og falder, men aldrig rammer jorden, men stiger til vejrs. Man kan også drømme, at man er en fugl eller på anden måde ophæve tyngdekraften og svæve rundt i elementerne. Mennesker, der har en stærk trang til at slippe væk fra de daglige problemer, drømmer hyppigere om det at flyve. Ligeledes med mennesker der har nedsat bevægelsesfrihed.

Ligesom med mange andre drømmesymboler har Freud set en direkte sammenhæng mellem det at flyve og seksualiteten - virkningen af seksuelt begær, orgasme og liv i moderskødet. Denne sammenhæng udelukker dog ikke andre muligheder, og det vil nok være en fejltagelse at tillægge den symbolske sammenligning for stor betydning. Sammenhængen mellem flyvedrømme og sex kan være delvis fysiologisk baseret (nogle forskere på Freuds tid har trukket en lige linie mellem udløsningen af seksuel energi og flyvedrømme), men disse drømme udtrykker nok mere en udtryksfrihed, som er en essentiel del af et godt seksuelt forhold.

Med udgangspunkt i dette er det muligt at fortolke visse aspekter af flyvedrømmene f.eks.: hvis drømmeren er en fugl, der jages af andre fugle eller bliver skudt af en jæger, kan dette fortolkes som en frygt for at blive fanget eller fastlåst i et forhold - på den anden side er den rene nydelse ved at flyve så tæt på den rene nydelse i et godt seksuelt forhold, at denne mulighed ikke kan eller bør udelukkes.

Flyvedrømmene kan dog lige så vel forbindes med andre oplevelsesområder. Du kan have været "højt" oppe at flyve p.g.a. noget, du har præsteret; måske så du ned på et landskab - så tænk på, om du kan forbinde dette landskab med et sted, du kender fra dit vågne liv? Hvordan fløj du? Svævede du over jorden og skyerne med en følelse af frihed, eller var der angst forbundet med din flyvedrøm? Igen er det vigtigt at få fat i dine følelser omkring drømmen - på samme måde er det vigtigt at se på, hvilken fugl du var i drømmen. En ørn med det skarpe overblik? En due? En måge over havet? Og havde du følgeskab af andre fugle? Eller var du en engel? Det er vigtigt, at du ser på alle symbolerne i drømmen, hvordan var vejret, lyset, himlen etc.




Drømme om at falde, styrte

Mange drømme forekommer faktisk, lige når man er ved at falde i søvn. Undertiden drømmer man faktisk om at falde, og selv om dette kan betyde mange forskellige ting, kan det f.eks ganske enkelt også betyde, at man er ved afl falde - i søvn. Kroppens muskulatur afslappes - ofte giver det et spjæt i musklerne, idet de løsnes, og kroppen føles fysisk som om den - ved sin kraftesløshed - falder. Nogen mennesker finder sådanne drømme foruroligede. Det er der ikke nogen grund til.

Et spændende stadie er dér, hvor de sidste vågne tanker bliver til nattens første drømme - et område i drømmetydningen som man gør klogt i at kigge nærmere på. Prøv at være opmærksom på dette stadie mellem virkelighed og søvn, dette tågede grænseland, når det indtræder. Dette behøver ikke afbryde det naturlige afslapningsmønster, men kan måske endda fremme det. Den første indtræden i fase 1-søvnen kendetegnes ikke af REM-søvn, hvor livagtige drømme jo forekommer; de drømme man har på dette tidspunkt, er generelt kortere end REM-drømme.

Ofte drømmer mennesker, at de falder fra uanede højder, de kan endog være drømmende bevidste om, at dette kun er en drøm, at der ikke sker noget, men alligevel rent fysisk mærke i kroppen at den falder. Hvad er det vi falder fra? Ønsker vi at falde? eller kaster vi os ud fra en klippetop med ønsket om at ramme? Den sidstnævnte er selvfølgelig den mest alvorlige, hvor der skal tydes skarpt på drømmerens øjeblikkelige situation, psykiske sindstilstand osv. Men igen er rammerne de andre drømmesymboler samt drømmerens følelser; angst, fryd, frygt, følelsen af mod - alt skal tages nøje i betragtning.




Drømme om dyr

Der findes ingen faste regler/retningslinjer for drømmetolkning, men dyredrømme anses ofte for at repræsentere de grundlæggende ”dyriske” instinkter, vi selv indeholder. En anden indfaldsvinkel til drømme om dyr, fisk og fugle er at se drømmen fra dyrets synsvinkel. Tænk derfor i detaljer over, hvordan dyrets udseende, størrelse og adfærd var. Hvordan forholdt det sig til andre dyrearter og individer af sin egen art. Virkede dyret sympatisk eller frastødende eller ligefrem farligt? Selvom man ikke er specielt zoologisk eller ornitologisk interesseret, kan man ubevidst have registreret nogle facts om dyret, som dukker op i drømmen.

Alle mennesker over hele jorden drømmer om dyr, men tolkningen fra øst til vest er naturligvis forskellig ud fra den betragtning, at vi i den vestlige verden har et anderledes forhold til f.eks. vilde dyr, end de har i de østlige lande. Freud mente, at fugle er et fallossymbol, og at en drøm om flyvende fugle er udtryk for et brændende ønske om at være en god elsker. I hinduistisk mytologi findes en elefantgud, den hyggelige, trivelige og folkelige Ganesha, der er bankernes skytsengel og bringer velstand. Vi vil ikke her komme ind på Ganeshas tilblivelse, men den er skabt af den hinduistiske mytologis gudinde. Du kan læse om dette i bøger, der omhandler hinduistisk mytologi.

Elefanter har en speciel god hukommelse, deres bevægelser er langsomme, og dog har de en vældig styrke. De har et afslappet liv – måske symboliserer elefanter for dig en form for luksus, som du har fortjent pga. hårdt arbejde. Din beundring for de forskellige dyr kan komme til udtryk i dine drømme, og det er det samme med din frygt for forskellige dyr.

Slangen er et stærkt drømmesymbol i den kristne civilisation. Den symboliserer ofte psykisk og fysisk energi, latente kræfter der kan blive destruktive, hvis de ikke får lov til at komme til udtryk. I hinduismen symboliserer den sammenrullede slange den åndelige energi, der skal vækkes og bringes til udfoldelse gennem yogaøvelser. Slangen er ofte symbol på kundalinikraften, der ligger nederst på vores rygsøjle, men vil rejse sig og give energien chí frit løb.

Frygten for slanger er meget gammel, og Jung mente, at den simpelthen er medfødt. Denne rædsel for slanger (eller andre dyr af samme form) kan såvel i drømme som i det vågne liv afsløre en angst for fallos, - penis – eller hos mænd en seksuel skyldfølelse. Slangerne kan have forskellige farver; prøv at forbinde dine eventuelle drømme om slanger med farvernes symbolik.

Det er vigtigt, at du tager udgangspunkt i dine egne følelser overfor de dyr, der optræder på din drømmescene – skønheden og styrken hos en hest kan selvfølgelig have seksuelle undertoner, men drømme om heste kan ligesåvel referere til indre energi, styrke og fremgang, - at man er i stand til at overvinde problemer. Drømme om en tyr kan være et udtryk for et ønske om seksuelt overtag eller en anden form for magt. Mens en ko kan hentyde til moderinstinkt. Løven har derimod traditionelt været anset for symbolet på tøjlesløst begær. Den er da også afbildet i Crowleys tarotkort, der symboliserer styrke og lyst.

Hvis du kan genkende og identificere drømmedyrets adfærd, vil der sandsynligvis vise sig mindst ét punkt, du kan identificere dig med.Og herfra skulle det være muligt at arbejde videre. Drømmer du f.eks. om kentauren (halvt hest og halvt menneske), Pan (halvt ged og halvt menneske), havfruer og havmænd kan det være en god ide at studere mytologierne og legenderne om disse, hvis du ikke ved noget om det i forvejen.

Vores underbevidsthed er fantastisk god til at opsamle nyttige symboler fra tilfældig læsning eller samtaler for derefter at bruge dem i en bestemt hensigt – et budskab til dig. Drømme, der indeholder mytologiske væsener, kan være advarende, især hvis man er i færd med at foretage ændringer i sit liv, og ens fremtidsplaner endnu ikke er afklaret. Men se på de andre symboler i drømmen. Og mærk efter dine følelser, når du vågner af disse drømme.




Drømme om elementet vand

Vand er det af de store kollektive symboler, der optræder hyppigst i drømme. Vand symboliserer både følelser, det ubevidste og det feminine. Tre områder der er forbundne. Når der indgår vand i vores drømme, må vi se på, hvordan vandet optræder, og hvordan vi forholder os til det. Er det et brusende hav, en stille sø eller øsende regnvejr? Er vandet frosset til is eller sne? Svømmer vi glade rundt i vandet? Er vi bange for det? Er vi ved at drukne? Det siger noget om, hvordan vi har det med det følelsesmæssige, det feminine og det ubevidste i os selv.

Vores dybeste følelser, instinkter og intuition er under overvejelse og vurdering, når der forekommer vandsymboler i vores drømme. Enten kan vi blive bekræftet i det vi gør, eller vi kan blive bevidste om dybtliggende, ubevidste konflikter og fobier. Drømmene kan opfordre os til at søge til bunds – via vores følelser – til problemets rod, og til at lade følelserne flyde mere frit. Det kan også være en opfordring til at søge en ”genfødsel” og til at give efter for en dyb indre trang til at udtrykke sig kreativt.

Drømme om havet har ofte noget at gøre med fødsel og livmoder; man skal altid overveje, om man ikke har tendens til at prøve at undgå sine problemer ved at fortabe sig i fantasier, - ”krybe tilbage til moders skød”…Andre drømme om f.eks. dybe søer, stille damme, vandfald og springvand har deres egen individuelle betydning; men der er som regel en reference til ens holdning til frihed i tanke og handling; hvorvidt man svømmer ovenpå eller er i fare for at drukne på grund af for ivrig entusiasme.

Men drømmesymbolet: ”Vand” – symboliserer altid en side af vores følelser.Enhver drøm, hvor vand bliver dæmmet op eller komprimeret, kan være et faresignal. (Det siger næsten sig selv, at alle følelser burde have frit løb og ikke dirigeres hverken af en selv eller andre.) Sådanne drømme opfordrer ofte en til at give los og give sine følelser frit løb. Det modsatte kan dog også være tilfældet: En vild oversvømmelse kan være tegn på, at man burde lægge mere bånd på sig selv i situationer, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at give følelserne frit løb. Hvis du svømmer i drømmen, er det så en hård kamp? Kommer du nogen vegne? Hvordan hænger det sammen med dit følelsesliv i dit vågne liv? Hvis du synker, skulle du måske se på, hvad dine problemer bunder i og bevidst overveje, hvordan du kan komme op til overfladen?

Vandets temperatur kan være betydningsfuldt i en fortolkning: Er det dejlig varmt? Eller iskoldt? Iskoldt vand kan hænge sammen med, at du i dit vågne liv tilbageholder dine følelser – gør dig følelseskold i en given situation. Et nedkølet følelsesliv? Storme, hvor der også forekommer vand, har snarere noget at gøre med en indre anspændthed end storme, hvor der kun forekommer blæst. Måske indlysende nok, kan mangel på vand referere til et ”tørt følelsesliv” eller en åndelig ”tørke”. Vand lader ofte til at have en relation til forestillingsevnen, og drømme, der indeholder et element af vand, kan være en opfordring til at være fantasifuld, original og skabende; psykiske muligheder og skjulte talenter kan være modne til en videreudvikling.

Men – igen – dit eget forhold til vand er fuldstændig afgørende for en korrekt fortolkning. Er du tryg ved – og glad for vand? Har du vandskræk? Vand kan repræsentere den flydende og uhåndgribelige side af drømmeren, men alligevel ser den drømmende sit eget spejlbillede af det ubevidste. Det reflekterer selvet fra en overflade, der kan være rolig eller oprørt, stille eller stormfuld. Det er således afgørende for en fortolkning, at du ser på, hvordan du bevæger dig i vandet eller din indstilling til det – men husk det er et spejlbillede.

Opfattelsen af vand som et renselsesmiddel bør ikke ignoreres. Hvis du ligesom Shakespeares Lady Macbeth prøvede at vaske dine hænder eller en anden del af kroppen grundigt, kan det være betydningsfuldt. Du skal så se på, hvilken del af din krop du vaskede, og det kan være et symbol på at vaske noget ubehageligt af sig. Enhver kropsdel har sin egen symbolik: Hænderne repræsenterer f.eks. dette at give og modtage, række ud efter, gribe om, slippe eller holde fast. Mens benene f.eks. repræsenterer din jordforbindelse, din forbindelse til din egen sikkerhed, dit fundament, men også hvordan du tager skridt videre ud i livet, osv. Så vær opmærksom på, hvilken af disse aspekter der optræder, og vær igen opmærksom på alle andre aspekter i drømmen, der tilsammen kan give dig et samlet billede af, hvad din underbevidsthed gerne vil fortælle dig.




Drømme om elementet ild

Drømme om ild er et urgammelt symbol. Idet ilden fra tidernes fødsel var vores vej til civilisation, da aberne blev til mennesker, der rejste sig på to ben og begyndte at opdage ilden - både dens fortærende, altopslugende karakter – men også dens brugbare, varmende og håndgribelige karakter, er drømme om ild særlig værd at lægge mærke til. Hvis du drømmer, at du sætter ild til noget, som du ikke kan lide, kan der være tale om urgamle uudløste følelser om destruktion, hævn og skade. Men at sætte ild til noget kan samtidig betyde, at du brænder noget gammelt bort, som du ikke har brug for længere og dermed skaber plads til noget nyt. Det kan være en opfordring til at følge den sti, du allerede har lagt for dig selv.

Din holdning til ild er vigtig: Er du bange for ild? Kan du blive angst for den voldsomhed og utæmmelighed, der er over ild, fx når ilden hærger landskaber, marker og skove? Det kan sige noget om, hvor tillidsfuld du er i forhold til livet, eller hvor frygtsom du er. Så se på, hvordan dine følelser viser sig i drømmen. Drømmer du om ild i et hus, hvor du passivt står og ser på, kan det betyde, at noget inde i dig selv skal transformeres, noget skal brænde ud – en side af din personlighed skal brænde ned, før du har plads til at lukke nye sider ind. Forhold dig til drømmen ved at se på dine følelser, din holdning i drømmen, var du angst, betragtede du blot ilden, nød du synet af denne vældige kraft og energi – som ild repræsenterer?

Drømme om ild kan også være et tegn på din egen lidenskab – din entusiasme, tænk på ord som ”at brænde for en sag” og din holdning til din seksualitet. Hvis du betragtede ilden i en pejs eller en kamin, kan det indikere en længsel efter nærvær, omsorg og lidenskab i dit liv, men det kan også betyde, at du måske skal tage et hvil i dit vågne- og måske travle liv og begynde at meditere. Intet er så mediterende som at se ind i ild, som er under kontrol, og som ikke har den destruktive side af sig. Derfor henviser mange meditationsteknikker også til en flamme som indgang til at kontrollere sit fokus.

Du skal ikke undervurdere, at drømme om ild kan anspore dig til at være mere kreativ - tænk på ildens rolle for smeden, der kreerer forskellige redskaber - så hvis ilden spiller en væsentlig rolle i din drøm, kan den indikere en tilskyndelse til, at du skal udvikle og udtrykke dig mere kreativt i dit vågne liv. Det kan også henvise til, at du har ”brændt nallerne” – altså har gjort noget, som du fortryder, eller måske ”leger du med ilden”? Tænk alle symboler i drømmen igennem og mærk dine følelser - en drøm om ild vil altid være en yderst brugbar drøm, som let kan fortolkes, hvis du tager dine følelser omkring ild i betragtning.

Solen - vores kraftigste energikilde - består af ren ild, og dette refererer i drømme oftest til din psykiske tilstand, ligegyldigt hvilket udviklingstrin du har nået. I mytologien blev Fugl Fønix født ud af ildens flammer – og ild har også et aspekt af fødsel i alle dets betydninger og kan kædes sammen med en række mytologiske symboler.




Ulykkesdrømme, katastrofer, mareridt

Drømme om ulykker betegnes ofte som mareridt; man vågner og er bange for at falde i søvn igen, bange for at drømmen skal vende tilbage og fortsætte. Men det er ikke altid meningen, at drømmen skal fortolkes direkte. Selvfølgelig kan sådan en drøm fortælle én noget, der muligvis er meget vigtigt - men forsøg alligevel at bevare et nøgtern og skarpt overblik over, hvad du følte under og efter drømmen. Brug igen metoderne til at huske stemningen og din egen følelse, da du vågnede - og elementerne i drømmen, - hvad var ulykken - hvad var din andel i den; var du tilskuer? var du direkte indblandet i ulykken? hvad forårsagede ulykken?

En drøm om ulykke kan simpelthen være et resultat af din fysiske tilstand: Begyndelsen af en menstruationsperiode kan verden over få kvinder til at drømme om blod, eller hvis du skal tisse, kan det i drømmen give sig udtryk i form af masseoversvømmelser. Når det er sagt, skal du dog alligevel altid tage disse drømme - ligesom alle andre drømme - alvorligt. Alle drømme har et budskab til dig! Et vulkanudbrud kan fortælle dig, at følelser, du længe har fortrængt, skal op til overfladen; det er på tide, at du tager en konfrontation i dit vågne liv. Din sindstilstand under drømmen kan give dig en fornemmelse af, hvor vigtig den er. Var ulykken tragisk? forfærdelig? - imponerende, men alligevel rystende?

Vi skal huske det, der kaldes "dagsrester". I drømmetydningssproget og ulykkesdrømme, hvor der forekommer krig, blod og henrettelser, kan det måske være en dagsrest af en for længst glemt amerikansk splatterfilm eller katastrofefilm. Det er velkendt, at drømme kan henvise til noget, du har overset i dit vågne liv f.eks. en ganske lille defekt på din bils bremser, som du har overset. Drømmene kan flettes ind under varselsdrømme og gøre os opmærksomme på faktorer, som vores "bevidste" jeg har ignoreret, oplysninger som forbliver på det ubevidste plan. Derfor er det altid vigtigt at tage dine drømme alvorligt og seriøst, hvis du ønsker at arbejde med dem, og dermed få oplysninger og hentydninger til noget der skal forandres i dit vågne liv.

Katastrofedrømme kan afsløre personlige bekymringer: Bygninger, der pludseligt falder sammen om ørerne på dig, leder tanken hen på et sammenbrud af dine personlige ambitioner og materielle mål. Da bygninger altid er et drømmesymbol for dit eget jeg, så spørg dig selv, om du er ved at bryde sammen? Du bør tænke grundigt over din situation og lægge mærke til flere symboler i kommende drømme.

Hvis du har en drøm, hvor du bliver begravet, kan denne betyde, at du er ved at blive begravet i det vågne liv: arbejde, børn, aftaler, folk der trækker i dig, du skal måske præstere mere, end du har energi til osv. På samme måde kan en drøm, hvor du oplever et jordskælv symbolisere, at din tilværelse måske ikke er så tryg, som du måske luller dig ind i, at den er. Så se igen på symbolerne rundt omkring i drømmen og vigtigst - dine følelser og sindsstemninger under og efter drømmen. Sådanne drømme fokuserer formodentlig på et bestemt vigtigt problem af enten psykisk eller psykisk karakter.

Ulykkesdrømme kan hentyd- og gør det oftest- til personlige problemer og bekymringer. Og ér de faktiske forudsigelser, kaldes de varselsdrømme. Det er i det tilfælde, at ulykken faktisk sker, efter du har drømt herom, og disse drømme, kan du kun selv fornemme, om er varselsdrømme, alt efter hvor meget du "går ind i drømmen", tolker og tyder de forskellige symboler. Og det er vigtigt at lægge mærke til, hvordan du vågner.

Ulykkesdrømme kan give vigtige og brugbare advarsler, men de kan næsten altid spores direkte tilbage til hjertets underbevidste detektivarbejde, - småindtryk eller impulser som er samlet på normal vis i dagens løb, men som den vågne bevidsthed ikke har været lydhør overfor. Brug din sunde fornuft og din intuition, hvis du får disse ulykkesdrømme - og bed eventuelt din underbevidsthed om yderligere symboler og svar, næste gang du lægger dig til at sove. Underbevidstheden og drømmeverdenen er ofte beredskabsvillig til at hjælpe dig i en sådan situation, så hvis du virkelig arbejder for at huske og finde symboler i drømmene, vil du også ofte finde dit svar.





Varselsdrømme

De gamle grækere mente, at drømme enten kunne være advarende eller profetiske af natur. I tilfælde med advarende drømme mente de, det var muligt at undgå problemer ved at tage passende modforholdsregler. Men hvis drømmen var profetisk, kunne man ikke undgå den forudsagte begivenhed. De opfandt begrebet med to symbolske porte, der indikerede de to forskellige kategorier af drømme. De advarende drømme hævdedes at passere igen Elfenbensporten, mens de profetiske drømme passerede gennem Hornporten.

Det drømmende sind bruger i lige så høj grad som før i tiden ordspil, så det er måske ikke så overraskende, at disse symbolske porte har deres oprindelse i netop sådan en leg med ord. Det græske ord for 'elfenben' er 'elephas', hvilket også betyder at snyde sig fra noget, mens det græske ord for 'horn' er 'karanoo', som også betyder at udrette noget. De repræsenterer således det, man kan snyde sig fra eller undgå (en advarende drøm) eller det, man kan udrette (en profetisk drøm).

Varselsdrømme (prækognitive/forudvidende) vil af nogle kaldes et parapsykologisk fænomen! Naturvidenskaben sætter dette fænomen i forbindelse med klarhørelse/klarsyn - men når der tales om en varselsdrøm, kaldes det undertiden klardrøm. Men vi vælger at kalde disse "Varselsdrømme". Det er ikke altid, at varselsdrømme varsler død og ulykke - der foreligger også dokumentation på lykkelige varselsdrømme. Tværkulturelle undersøgelser har vist, at troen på varselsdrømme findes i næsten alle kulturer, dog er den vestlige verden lidt mere skeptisk end den østlige og arabiske verden.

Den tyske parapsykolog Hans Bender foretog systematiske studier af prækognitive drømme og konkluderede i sin synopsis, at der er almindelig enighed om, at prækognitive og telepatiske drømme tidsmæssigt ligger tæt op af den tilsvarende ydre begivnehed - gerne inden for 24 timer, men det er langt fra tilfældet. Og man er i dag i de spirituelle kredse blevet mere åben overfor eksistensen af varselsdrømme som en naturlig ting på linie med clairvoyance, klarhørelse og ud-af-kroppen-oplevelser.

Det ligger i den jungianske teori, at parapsykologiske oplevelser og drømme er knyttet til det kollektive ubevidste. Derfor optræder de oftest i arketypiske situationer så som: vigtige overgange i et menneskes liv - fødsel, død, pubertet, partnerskab, midtvejskrise, under kreative processer og ved vigtige kollektive begivenheder af kulturel og samfundsmæssig karakter. I dagens vesten, hvor mennesket er begyndt at åbne sig langt mere for de spirituelle fænomener som en naturlig ting af livet og jorden, er der langt flere, der er i stand til at "høre efter", når de modtager disse budskaber fra deres underbevidsthed til deres drømme.




Drømme om overfyldte steder, menneskemasser, klaustrofobi

Drømme, hvor der forekommer menneskemasser, er komplekse og svære at udforske, fordi de kan involvere mange sider af éns personlighed. Som sædvanlig er det vigtigt at beslutte sig for, hvilket spor man vil følge, når man starter på at fortolke sådan en drøm, og som sædvanlig er éns egne følelser helt afgørende. En meget almindelig følelse i sådanne drømme er klaustrofobi og angst for ikke at kunne slippe igennem – og væk.

Det kan således være en indirekte reference til éns livsform, eller det kan have noget at gøre med éns alder og de følelser og forventninger, man har til sit alderstrin. Alle mennesker er sammensat af mange ”mennesker” eller aspekter af alle følelser og alle følelser, og de fortjener en mulighed for at bevæge og udtrykke sig. Disse aspekter, som nu befolker éns drøm, kan have brugt noget tid på at samle sig og komme til udtryk, at bevæge sig. Disse drømme, der som sagt ofte kan udløse klaustrofobi, forekommer oftest hos midaldrende, og kan sagtens være en del af den mandlige eller den kvindelige overgangsalder med alle de belastninger og forandringer, den fører med sig.

Du kan også være en yngre og oprørsk person, der af en eller anden grund ikke kan komme ud af en kedelig rutine, selv om du gerne vil. I alle disse tilfælde kan menneskemasser repræsentere de mange sider af éns egen personlighed, de mange muligheder, der fortjener opmærksomhed og tilfredsstillelse. Hvis det lader til at menneskemassen er et team, der holder sammen, og du er en del af dette team, vil det næppe give klaustrofobiske følelser. Men læg mærke til, om du gerne vil bryde ud? Er du grundlæggende et flokmenneske eller en enspænder?

Hvis der er noget, der kan indikere, at menneskemassen repræsenterer det ”etablerede”, ”autoritære” – kan det fortolkes som problemer med disse, f.eks. forældre eller andre overordnede. Prøvede du at etablere kontakt til menneskemassen? Et forhold? Trængte du igennem? Forsamlingens reaktion er meget afgørende. Prøv at tænke nøje over dens opførsel og attitude, især fordi drømmen kan handle om forskellige sider af din egen personlighed. I disse drømme ligger der også et skjult tilbud om et råd, der kan hjælpe dig videre med din personlige udvikling: Angrib dine drømme om menneskemasser på en direkte og udfordrende måde, - rådet kan være, at du skal give dig selv plads til at ånde og bevæge dig frit – at tage det ”rum”, du har brug for, og som alle mennesker dybest set har brug for til sig selv.




Drømme om mad & drikke

Mad i drømme symboliserer næring, oftest psykisk næring. At drikke er den tidligste form for ernæring, hvorfor det kan pege på en tendens til eller et ønske om at vende tilbage til spædbarnestadiet - specielt hvis der drikkes af flasken. Alkohol: Opløser hæmninger, hvilket kan udløse seksuelt begær - ophidselse, beruselse, ekstase. Mennesker drikker også for at føle sig yngre og mere livlige. Foryngelse, livets vand. Rødvin: Blod. At spilde rødvin kan være et symbol på at spilde blod, at slå ihjel. Spiritus Ånden.

Det at lave mad til andre betyder kærlighed og omsorg. Prøv at lægge mærke til, hvordan du tilbereder maden, er du rundhåndet og lægger følelser i? Eller sparer du på ingredienserne? De kan relatere til din måde at vise din kærlighed og hengivenhed på i dit vågne liv. Og det kan derfor give dig et indblik i, hvordan du virkelig har det med kærligheden, og ikke hvordan du tror du har det. Mad og seksuel nydelse hænger også sammen. Mad er ligeså vigtigt for et menneskes overlevelse som erotik, berøring og nærhed er det. Du kan også prøve at observere dig selv, når du rent faktisk spiser – det vil give dig et indblik i, hvordan du håndterer dine erotiske følelser.

Hvis du drømmer, at du serverer til et stort middagsselskab, kan det tolkes, at du føler dig tappet i din omsorgsevne og rummelighed, men du må huske dine følelser omkring det. Var det sjovt? Fik du ros for din mad? Eller føltes det, som om du var tjener? Det kan henvise til din tjenstvillighed i dit vågne liv – og du bør rette fokus på, om du giver mere ud end du modtager.

Hvis du drømmer, at du rent faktisk spiser og gør det med god appetit, kan det være en indirekte opfordring til at udøve en større selvdisciplin eller beherske dig på et eller andet område. Mens – hvis du sidder ved bordet og er meget selektiv og nipper til maden, kan det tolkes, at du holder dine følelser tilbage. Måske går du for forsigtigt til værks i dit vågne liv og har en tilbageholdende måde at agere på fx i dit arbejde. Men højst sandsynligt fortæller det noget om et kærlighedsområde enten til din partner, familie eller dine børn. Hvis du sætter dig til et overdådigt veldækket bord og ivrigt går i gang med at indtage maden, kan du overveje, hvorvidt du er i stand til at gå helhjertet ind i en sensuel situation.

At give næring til andre - hvis du gør det med en følelse af glæde og varme – i dette tilfælde mad og drikke – symboliserer en vilje og lyst til at give omsorg, hengivelse og kærlighed. Når man i drømme giver mad til andre, kan det også betyde, at man giver psykisk næring til den del af sig selv, som denne eller disse personer repræsenterer og betyder for en selv. Ofte en forkastet eller undertrykt del af sig selv.

At drikke antyder ofte en sanselig nydelse; drikker du vand, kan det hænge sammen med et behov for at rense sig – fysisk eller psykisk. Men hvis du drikker berusende drikke, kan det tolkes som du fejrer noget. Tænk over, hvad der fortjener at blive fejret? Er det dig selv? Dit kærlighedsliv?

Hvis du blev meget fuld i drømmen, kan det antyde, at du bør kigge på, om du i dit vågne liv har foretaget dig noget, som du fortryder for nylig. Men det at drikke væske betyder også et behov for at give den næring, der skal til, for at du kan udfolde din kreativitet. Mad forbindes også med at ”fylde” sig – så tænk drømmen nøje igennem, og se om du rent faktisk føler en tomhed i dig selv og i bekræftende fald, hvor du mærker denne tomhed.





Drømme om kroppen, legemsdele, kropsfunktioner

I nogle drømme er der klart fokus på kroppen. Typisk betyder dette, at en legemsdel fremhæves særligt. Det kan ske på forskellig vis: summen og kildren, smerte, amputation, varme eller kulde, beklædning, tilsværtning og så fremdeles. Når drømmene viser hen til et bestemt kropssted, er det relevant at vie dette kropsted intensiveret opmærksomhed, og det kan man i al tænkelig simpelthed gøre ved blot at sætte sig afslappet ned og koncentrere sig om kropsstedet.

Dette vil givetvis afføde reaktioner af forskellig art. Det er nemlig sådan, at kroppen opbevarer psykiske indhold - kroppen husker så at sige. Denne kropslige hukommelse er meget dyb, og selv helt tidlige ting som fødselen husker kroppen. Sådanne hukommelsesspor aktiveres ved forskellige lejligheder og kan være kilde til angst, depression, ubehag og lignende. Barnets første bevidste erkendelse af verden sker gennem kroppen og dens funktioner, som senere igen optræder i drømmene som symboler på dette møde.

Den øverste del af kroppen: Sindet - karakterens åndelige aspekter. Den nederste del af kroppen: Instinkterne. Et voksent hoved på en barnekrop: En person - sandsynligvis drømmeren, som er moden, men ikke seksuelt moden. Højre side af kroppen: Den retskafne, moralske side af vedkommende person. Venstre side, omfattende venstre hånd, venstre fod etc.: De umoralske, laverstående, uudviklede aspekter af karakteren. En del af kroppen kan repræsentere en anden del: Som sædvanligt i drømme kan en betydningsfuld eller pinlig del repræsenteres af en mindre pinlig.

Der er mange kropsbevægelser, der optræder som erstatning for andre mere pinlige bevægelser, som de ligner. Eksempelvis: Gentagne frem-og-tilbage bevægelser af hånd eller krop: Samleje. At sy, lappe, tælle: Masturbation. Sparke, stampe: Bevægelserne i livmoderen, drømmen kunne således handle om regression eller frugtbarhed.




Drømme om bygninger og rum heri

Huse symboliserer generelt os selv - vores krop, vores personlighed og vores psykiske energier bl.a. med tilknytning til chakraerne. Især når det i drømmen er specificeret, at der foregår noget på specielle etager, er det relevant at relatere dem til de syv centrale energicentre eller chakraer. Hvis der i drømmen blot er tale om øverste eller nederste etage af et hus, kan det være henholdsvis hovedet eller fødderne, det drejer sig om. Måske fortæller drømmen om for meget aktivitet i øverste etage = hovedet/tankerne. Er der noget i en drøm, der foregår i en kælder, kan det være et symbol på drømmerens ubevidste og de processer, der er i gang der. Måske foreslår drømmen også, at drømmeren er mere i kontakt med sit ubevidste.

Ifølge Freuds teori og analyse er et hus, med alle åbninger (døre og vinduer) et stærkt symbol på vores krop. Men selvom Freud ihærdigt lagde vægt på, at de fleste drømme har en seksuel undertone - indeholder et seksuelt symbol, er det værd at lægge mærke til huset udefra.

Ligesom man gør ved tydning af børns tegninger, så prøv at lægge mærke til, om vinduerne var tomme? Var der gardiner, der signalerer beboelse? Blomster og planter? Lys? Det er stærke symboler, og disse overvejelser bør indgå i din tolkning. Hvis dit hus er tomt, indikerer det, at du føler dig tom indvendig, der er noget, du mangler i dit liv – søg efter det. Hvis dit hus er fyldt med møbler, farverige billeder og planter, fortæller det noget om din personlighed og din sindstilstand på drømmens tidspunkt.

Imponerende bygninger, slotte, katedraler og borge kan relateres til dit ambitionsniveau i dit vågne liv – Prøv at rette fokus på omgivelserne – overdådige landskaber, frugtbare jorde, frugtplantager i vækst – fortæller også en del om din personlighed, idet det tolkes som et rigt indre liv, en god fantasi og indlevelsesevne. Hvis du befinder dig i et stort tomt hus, bemærk så følelsen – er du bange? Ensom? Eller hvis du nyder husets konstruktion, arkitektur indikerer det, at du har sans for kreativitet og formgivning.

Hvis du bestiger en trappe op til f.eks. et slot – så læg mærke til, hvordan du bevæger dig. Ærbødigt, ydmygt, nysgerrig? Eller har du hastige skridt for at nå indgangen (målet) – Hvis du føler ærbødighed, ydmyghed kan det tolkes, at du har en vis autoritetssans og respekt for andre mennesker, mens hvis du går direkte og hastigt, kan dette tolkes, at du er en relativ målrettet person.

Ofte drømmer mennesker, at de i deres hus pludselig finder et nyt rum – der dukker pludselig et uopdaget og uudforsket værelse op. Det er nogens erfaring, at dette betyder, at den drømmende er parat til – og har et stort ønske om nye intellektuelle udfordringer, og vedkommende har en bevidsthedsudvidelse i nye retninger. Det betyder samtidig et overraskelseselement, og hvis du er bange for dette nye rum, er du ikke rede til at udfordre dit intellekt endnu.

Drømme om forskellige værelser kan symbolisere forskellige områder af dit vågne liv. Hvis du laver mad i køkkenet, kan det betyde, at du er ved at lægge planer, men det kan samtidig, hvis du laver mad til andre, betyde at du besidder stor kærlighed og omsorg. Køkkenet hører til rodchakraet – det jordbundne, det uundværlige, nemlig mad og drikke, materialisme og et solidt fundament. Hvis du befinder dig på en veranda eller en altan, indikerer det, at du har brug for plads omkring dig til at udfolde din kreativitet. Hvis du er i en fængselscelle, har du måske skyldfølelse og dårlig samvittighed, måske føler du, at du har fortjent straf – og det understøtter indikationen af selvdestruktivitet.

Drømme, hvor du bevidst søger en kirke eller katedral, kan have en religiøs betydning – måske søger du fred? Så igen, læg mærke til dine følelser, når du vågner. Hvis du derimod udforsker et slot og dets værelser, kan det være et symbol på et ønske om udfordring og selvrealisering og måske en lidt eventyragtig tilgang til livet. Slotte og eventyr hænger sammen – ligesom konger og dronninger – måske forsøger du at udforske en romantisk side af dig selv.

Hvis dit hus i drømmen er solidt lukket og ikke kan åbnes, hvis du har spærret ind -og udgange og vinduerne er mørkelagte og muret til, bør du måske overveje, hvilke blokeringer du laver for dig selv i dit vågne liv. Bemærk følelsen, når du vågner, følte du dig tryg ved det tillukkede hus, ængstelig eller lettet? Hvis du tilmed har skilte med ”no enter/adgang forbudt” – indikerer det, at du er bange for at miste din integritet og dit personlige ”rum”.




Drømme om børn

Børn i drømme repræsenterer som oftest vores eget indre barn - den mere oprindelige side i os - sådan som vi var, før vi tilpassede og undertrykte os selv. Barnet symboliserer kvaliteter som nysgerrighed, spontanitet, kreativitet, umiddelbarhed, livsglæde og legelyst. Har vi undertrykt disse sider i os, kan vi drømme om små forkomne eller syge børn. Kommer de hen imod os, og vi tager os af dem, er det udtryk for en begyndende integration af disse sider.

Når der optræder børn i dine drømme, symboliserer de som regel de nye side, nye kvaliteter, der er begyndt at udvikle sig i dig – og det sker ofte, efter du er begyndt at lytte til drømmene og lukke ellers fortrængte sider ind i bevidstheden. Barnet er et symbol på fremtiden, det er vores børn, der skal bære vores fremtid, men børn i drømme er også symbol på integration og helhed.

Det er meget positivt, hvis du drømmer, at du selv eller en anden føder et barn, fordi fødslen af et barn også er et billede på resultatet af hele den proces, det er at fordybe sig i sin underbevidsthed, og at du er parat til at lytte til de stemmer, underbevidstheden taler. Måden du behandler barnet på i drømmen, fortæller noget om, hvordan du behandler og tager dig af de nyfundne kvaliteter, processer og ideer, du har opdaget og er i gang med at udvikle.

Du skal tænke på, hvad dit forhold til børn er? Hvad er din generelle opfattelse af børn? Børn i drømme fortæller også om barnet i dig selv! Dit eget indre barn. Ved at se på ”drømmebarnets” tilstand – er det sygt, forladt, såret – tager du dig kærligt af det, eller ofrer du det ikke særlig opmærksomhed - kan du finde ud af, hvordan dit eget indre barn har det. Alt efter hvordan du i drømmen behandler barnet, fortæller det dig noget om, hvordan du tager dig af dit eget indre barn. Hvis barnet er svøbt ind i tætsiddende klæde, handler det om, at din krops bevægelser er hæmmet. Og symbolsk kan det betyde, at du selv er opdraget til kun at bruge hovedet. Det kan også indikere, at du ikke har særlig god kontakt til din krop.

Måden hvorpå du behandler barnet i drømmen, fortæller noget om, hvordan du selv er behandlet som barn – for længst fortrængte oplevelser kan vise sig i drømme, hvor der er fokus på børn. Men idet indeholder også - i og med at de dukker op i bevidstheden - muligheden for at lukke op for og gennemarbejde dine barndomserindringer, så du kan udvikle nye og bedre måder at udvikle dit eget indre barn.

Hvis du drømmer om mange børn, som du har ansvaret for, kan det betyde, at du er overbebyrdet, og måske føler dig tynget af et for stort ansvar. Ligesom i alle drømme er det vigtigt at se på samtlige symboler, der optræder i drømmen, og stille dig selv nogle spørgsmål – hvad er din følelse for barnet/børnene, hvordan optræder barnet i drømmen, omsorgssvigtet? velplejet og glad? Trives det og udfolder sig?

Hvis du drømmer om et teenagebarn, kan det tolkes som en opfordring til at finde din egen helhed og måske endda at gøre et reelt opgør med autoriteter. Sætte dine fodspor. Men det kan også betyde en usikkerhed hos dig, som du måske ikke er bevidst om. Nybagte forældre drømmer tit om spædbørn, - det kan være dagsrester, men det kan også fortælle noget om jalousi. Hvis du er mand, der drømmer om et nyfødt barn, skal du lægge mærke til dine følelser omkring barnet og eventuelt moderen. Er du jaloux på den opmærksomhed, den lille nyfødte får?

Endelig kan børnenes alder i drømmene have betydning på flere måder. F.eks. kan et 8 måneder gammelt barn, afspejle frugten af noget, der fandt sted for 8 måneder siden. Eller et 11-årigt barn kan lede tanken hen på, hvad der skete, da drømmeren var 11 år. Hvis du drømmer om et barn, du kærligt tager dig af, er det således en afspejling af, at du er god til at drage omsorg for dit eget indre barn. Husk på, at alle symboler i drømme, faktisk afspejler dig selv.




Drømme om fremmede steder, ferie

Vi kender vel alle drømme om at rejse til fjerne destinationer, opleve andre kulturer, fremmede mennesker, stemninger og landskaber. Vores natlige drømme afspejler ofte en udlængsel, vi drømmer, at vi rejser ud i verden, og dette kan tolkes som en form for flugtmekanisme, eskapisme. Disse drømme er nogle af de mest forfriskende drømme, og du kan opleve at vågne med en så frisk erindring om det, at det føles, som om du faktisk har rejst.

Drømme om fremmede steder, rejser til fjerne lande tilbyder os en baggrund for vores vågne liv. I drømmene vover du dig ofte ind i det helt ukendte på det tidspunkt i dit liv, hvor du er ved at starte på nyt arbejde eller indgå i et nyt kæresteforhold eller andre vigtige forandringer af dine forpligtelser.

Landskaber kan i drømme opsummere de følelser, du har i vågen tilstand, ligeså afslørende er den måde, hvorpå du rejser. Måske rejser du med en tung rygsæk, kæmper med en bil der er brudt sammen. Dette kan symbolisere, at du i dit vågne liv forsøger at opildne din partners entusiasme for et bestemt projekt – eller at du møder en uvillighed hos andre. En tung rygsæk på en rejse kan også tolkes, som om du rent faktisk ”bærer rundt på” en masse ubearbejdede følelser, som forhindrer dig i at udvikle dig optimalt.

Hvis der er nogen, der forsøger at stoppe din rejse, kan det tænkes, at din underbevidsthed vil fortælle dig, at du bør overveje fordele og ulemper ved din situation mere grundigt. Det kan være en advarsel om kommende vanskeligheder, som du måske ikke er fuldt rustet til at klare. Under alle omstændigheder er drømme om at rejse til fremmede steder et budskab om, at du trænger til forandringer, udvidelse af din horisont og intellektuelle udfordringer.

Læg derfor mærke til, om horisonten i drømmen var til at se? Var den åben eller truende? Hvordan var vejret under rejsen? Og endelig se på, om noget forhindrer dig i at nå til rejsemålet. Læg også mærke til dit transportmiddel – rejste du med fly? Så du himlen ovenover skyerne – dette kan tolkes som, at du måske er lidt for ”højt oppe at flyve” i din opfattelse af virkeligheden.

Hvis du rejste med bil, kan det have noget at gøre med din selvopfattelse, især hvis du er mand, kan det hænge sammen med din oplevelse af din virilitet – vi kender alle udtrykket ”potensforlænger” som slang for en stor, flot bil. Hvis du som mand i drømmen værner meget om din bil, polerer og vasker den, ligger der muligvis et narcissistisk moment – ”jeg elsker mig” – mens det for en kvinde, der drømmer noget tilsvarende, tit hænger sammen med hendes måde og evne at vise og udtrykke kærlighed og omsorg på.

At drømme om at rejse langt væk symboliserer, at du er kørt træt og har lyst til at flygte. Så spørg dig selv, hvad det er, du har lyst til at flygte fra? Er det dig selv? En vanskelig situation du befinder dig i? Dit kærlighedsforhold? Føler du dig ”kvalt”? Hvis du drømmer, at du når din rejses mål, indikerer drømmen en særlig grad af selvtilfredsstillelse – men spørg dig selv, om ”målet” måske snarere repræsenterer en start på noget nyt.




Drømme om vejret

Hvis man er bevidst om, hvordan vejret er i en drøm, spiller det formodentlig en vigtig rolle, men man må bare sikre sig, at det virkelig er et centralt punkt, at man koncentrerer sig om at forstå, hvad det symboliserer. Det kan f.eks. udelukkende have en forbindelse med drømmerens fysiske tilstand; torden og blæst kan faktisk være et udtryk for maveproblemer, regner det, kan det hænge sammen med almindelig tørst eller tørhed. Drømmmer man om ekstrem varme eller kulde og vågner op badet i sved under for varmt sengetøj eller rystende af kulde, fordi man har kastet dynen af sig, er det indlysende, at drømmen ikke skal fortolkes som andet end et udtryk for drømmerens fysiske tilstand.

Men drømme om vejret kan betyde mere end som så. Alle menneskers humør påvirkes af vejret, og det er ofte de samme ord, der bruges til at beskrive vejr og sindstilstande med. Det er derfor nærliggende, at drømmere tit bruger vejret i underbevidsthedens billedsprog. Hvis solen skinner, og man har en følelse af varme og lykke, er drømmen formodentlig beroligende.

Det ubevidste forsikrer drømmeren om, at man fungerer godt både fysisk og psykisk (solen - som ses alle steder i verden på jordkloden, den ses, beundres, betragtes og føles, men frygtes og respekteres også i nogle kulturer, især i oldtiden.)Solen er et symbol, som hænger stærkt sammen med vores generelle følelse af velvære og vitalitet. Som altid er drømmerens følelser under drømmen, men især når man vågner, af yderste vigtighed.

Når vejret spiller en stor rolle i en drøm, henviser det ofte til et problem eller en del af dit liv, som har med følelser at gøre - ligesom drømme om vand, der dog går langt dybere omkring følelserne, idet vandet symboliserer vores følelser på det ubevidste plan.
Mens en drøm om vejret generelt afspejler din sindsstemninger eller holdninger - om det så er varme, kulde, stormfulde, lidenskabelige, intense eller glødende . Et snefyldt landskab kan f.eks. vidne om din holdning til jomfruelighed eller ihvertfald om din holdning til renhed, uskyld.

Måske stritter du imod at blive følelsesmæssigt eller seksuelt involveret i en eller anden person i dit vågne liv. Men befinder du dig i et brændende varmt, afsvedet og forladt landskab, kan det sagtens fortolke en følelse af frustration og uopfyldt lidenskab - der er en meget klar forbindelse mellem varme og seksuelt begær. Som modpol, kan frosne søer og isbjerge symbolisere "frosne følelser i dig selv", så hvis et sådant stærkt symbol dukker op i din drøm, skal du spørge dig selv om, hvor du er parat til at "tø" op. Du kan selvfølgelig af natur være en "snedronning" - men er det dit inderste jeg eller en facade, er du lykkelig ved at være det, og føler du, at dit liv bliver mere ukompliceret. Så læg mærke til alle disse vejr-symboler.

Hvis vejret i dine drømme er uroligt, kan det også afspejle dine følelser i dit vågne liv - men husk igen, at betragte alle de dele af drømmen du kan huske, alle de omkringliggende symboler og dine følelser omkring drømmen, når du vågner..




Erotiske drømme, drømme om samme køn, det modsatte køn

Drømmene viser også, hvordan vi bruger vores feminine og maskuline sider. Den maskuline side i os alle er primært det aktive, udadvendte, handlekraftige, præsterende samt det logiske, rationelle og intellektuelle. Mens den feminine side i os er det mere passive, værende, nydende og modtagende samt det følelses-mæssige og intuitive. Traditionelt har mænd haft mest kontakt med deres maskuline side, og kvinder har haft mest kontakt med deres feminine side. Det har op gennem kulturens historie skabt en modpol i det ubevidste. Jung kalder denne modpol for Anima og Animus. Anima er mandens indre kvinde, og Animus er kvindens indre mand.

En væsentlig del af udviklingsprocessen mod helhed og balance består i at få kontakt med vores "modsatkønnethed" og få et samspil med den indre partner. I drømme symboliseres foreningen mellem det maskuline og det feminine ofte med samleje. Så drømme, der umiddelbart ser ud til at handle om sex, gør det sjældent. Der er snarere tale om optakt til det, alkymisterne kaldte "det indre bryllup". Vi kan få et indtryk af vores indre partner ved at se på, hvilke partnere vi falder for i den ydre verden. For vores længsel efter den indre partner projiceres over på andre og udspilles i forelskelser i "ydre" personer.

Alle kulturer har symboler for det kønnede. Der er arketypiske guder og gudinder, konger og dronninger, sol og måne, lys og mørke, guld og sølv osv. I f.eks. Alkymien er symbolerne meget direkte. Der er her en masse billeder, der simpelthen fremstiller et samleje mellem en mand og en kvinde – ofte mellem konger og dronninger. Meningen er – ligesom i drømmene – at de to sider skal forenes. Den seksuelle forening er symbol på den intense smelten sammen af de to modsatrettede sider i den enkeltes individualitet.

I den alkymistiske kunst findes der ofte billeder af et elskovsleje, der også er en kiste. Først efter den fælles død af det feminine og det maskuline som to adskilte dele, kan det nye, det integrerede vokse frem. I den freudianske analyse har man tillagt den seksuelle tolkning stor betydning - og stadig den dag i dag, kommer vi til at tillægge denne tolkning for meget opmærksomhed.

Det seksuelle billedsprog i drømme er ikke nødvendigvis tydeligt eller indlysende, men det kan være meget smukt. Skønheden i planter, træer og blomster, strukturen i silke, velour og fløjl, sansningen af en ting – alt dette kan være ligeså stærke seksuelle symboler, som de mere tydelige, (efter freudiansk tolkning) som at flyve, gå gennem en lang tunnel og et tog der kommer imod dig.

Nogen mennesker føler afsky eller væmmelse eller ligefrem flovhed over seksuelle og erotiske drømme. Hvis du har det sådan, er det en god ide at se på dit forhold til din egen seksualitet. Erotiske og seksuelle drømme handler for det meste om den måde, man har lyst til at udtrykke sin seksualitet på. Så hvis drømmene minder om dine dyriske sider, må du mærke efter, hvad du føler ved disse – hvorvidt du skal udtrykke dem mere positivt, forandre dem eller bruge den energi i en anden sammenhæng. Dette er et svært arbejde – og ofte kan du have brug for en sparringspartner til at belyse drømmen.

Drømme, hvor man har samleje, forekommer sjældnere – men da alle signaler fra din underbevidsthed udtrykker sig i ”koder” og symboler, så skal du tænke på, at næsten ethvert symbol faktisk KAN sige noget om din seksualitet. Du kan opdage uventede og overraskende sider af dig selv – men derfor betyder det ikke, at du absolut skal følge dem. Foreningen af mand og kvinde via et samleje er den universelle ring, der sluttes, og sex er ren energi, der udveksles mellem to mennesker. Tantra har fokus rettet på den energi, der opstår gennem hele akten indtil samlejet, og formålet er at bygge energien højere og højere op før den endelige ekstase.

Det vil være usandsynligt, at du ikke på et tidspunkt har haft erotiske og seksuelle drømme, som kan relateres til din seksualitet; de kan have været afgørende for din seksuelle udvikling. Dette er ikke kun noget, der forekommer i puberteten; ens seksualitet forandrer, udvikler og forgrener sig, til man dør. Husk at mærke efter følelserne efter en seksuel drøm, føler du afsky, lede, er du flov? Eller har du nydt drømmen og vågner med fornyet energi.

Seksuelle drømme, der indeholder et fuldbyrdet samleje, kan også tolkes som en forening af den maskuline og feminine side i dig selv. Yin og Yang – der smelter sammen, og hver især indeholder en lille del af hinandens element. Udtrykker din drøm spænding, fare, varme eller lidenskab? Fik du en følelse af løssluppenhed eller en følelse af at have overvundet nogle hæmninger, der ikke nødvendigvis er seksuelle? I vores seksuelle og erotiske drømme forekommer der ofte dyr som heste, tyre og slanger. Du kan også se afsnittet om "Drømme om dyr" for en dybere tolkning.

Hvis du drømmer, at du har et seksuelt forhold til et menneske af dit samme køn, indikerer dette, at du integrerer dit eget køns identitet, forstærker henholdsvis din maskulinitet/femininitet. Det kan tolkes således, at du - måske omsider - indser værdien af dit egen køns kvaliteter og styrke, og derfor fortæller din underbevidsthed dig, at du er godt på vej til at kunne udtrykke disse kvaliteter i dit vågne liv.

Men mærk igen følelsen, hvis du ikke er homoseksuel eller lesbisk, og følte væmmelse, afsky eller flovhed, kan det antyde, at du bør se på dine holdninger til mennesker, der har en anderledes seksualitet. Hvis du følte stor nydelse og tilfredshed, kan det tolkes, at du er parat til at gå ud i verden og vise, hvem du er - der ligger meget styrke og symbolik i sådanne drømme. Hvis du er homoseksuel eller lesbisk, er drømmen naturlig for dig, og bør betragtes som ovenstående, hvor vi beskriver tolkningen af erotik med det modsatte køn.

Drømmer du, at du har sex med dig selv, og det er tilbagevendende drømme, bør du igen se på følelserne, når du vågner. Følte du lede? Skammede du dig? Eller nød du, at du er i stand til at vække din egen energi? Sådanne drømme indikerer ofte, at du er vant til at klare dig selv - men kan også betyde, at du føler dig ensom, især hvis drømmene er tilbagevendende, og du bagefter føler længsel, tomhed eller tristhed.

Mal dine drømme

Nu skal dette her naturligvis ikke udvikle sig til en skovbørnehave eller have præg af en happining fra 60érne, men der findes mange gode kreative måder, hvor du, ved at male eller skulpturere eller på anden måde udtrykker din drøm, kan få en dybere forståelse for, hvad det er, som drømmen betyder, og hvad den prøver at fortælle dig. For at få budskabet tydeligere frem brugte Frederick Perls Jacob Moreno forskellige lege og dramatiseringsmetoder. Det ,som Perls m.fl. opfordrer dig til, er egentlig ganske enkelt. Brug din fantasi i tolkningen af dine drømme.

Erstat eksempelvis personerne i din drøm med det første møbel eller bil, som du kan finde på - uden at tænke nærmere over det - bare skyd fra hoften, fri associering og se, hvad du finder på. Eller forstil dig, at du betragter din drøm fra forskellige vinkler. Hvis du i en drøm er ude at køre med en eller flere mennesker så forestil dig, at du er den bil, der køres i. Hvordan ser livet ud set fra bilens synsvinkel? Når du leger du er bilen, kan du da mærke bilens energi og kraft? Prøv nu at være chaufføren. Hvordan opleves køreturen set fra den synsvinkel? "Hvordan opleves det, der sker i drømmen set fra passagerens side? Herfra kan du gå videre og overveje, på hvilke områder af dit liv du mest er passager og selv undgår at tage fat i rattet?

Undersøgelser viser, at de fleste mennesker for det meste drømmer i farver, men at man hurtigt glemmer det, medmindre der er en speciel grund til at huske det. Hvis en farve optræder flere gange i en serie af drømme, er det værd at bruge noget tid på, at finde ud af hvem eller hvad den henleder opmærksomheden på. Det er meget individuelt, hvordan farver påvirker os. De farver, som du har det godt med lige nu, vil afhænge af din personlighed, og hvor du står i din personlige udvikling.

At opfattelse af farver dybest set er en individuel sag, og ikke kan generaliseres, ses eksempelvis ved at kigge på de kulturelle forskelle i opfattelse af farver. Hvis der reelt skal opstilles et skema for, hvorledes farver påvirker din person, skal vi tilbage til noget meget spirituelt, nemlig intuitionen. At stifte bekendtskab med sine egne subjektive farveharmonier er en lang proces. Man skal i kontakt med sin egen medfødte intuition og herigennem frigøre farveenergier, som ligger godt gemt væk. Man skal finde frem til at anvende farver på sin egen måde. Vi har hver især vores helt egen opfattelse af farver og deres betydning.

Og på samme måde som hver farve har en tone og et symbol, har hver farve en form. Det er den form, hvor formen og farven går op i en højere enhed. Hvis du har lyst til at komme dybere ned i din egen farveforståelse og opfattelse, kunne du eventuelt prøve at give hver af farverne din egen form og eventuelt sammenligne disse forme med de former, som dem, du bor sammen med, mener at farverne har.


Træ

Ild

Jord

Metal

Vand

Blå/grøn

Rød

Gul

Hvid

Blå/sort




Fremgangsmåde når du skal male dine drømme

Billedsprog er et symbolsprog og herigennem kommer mangetydige, sammenhængende oplevelser af drømme til et naturligt udtryk. For at finde relationerne til dine drømme kan du arbejde med billeder som et symbol. Symbolarbejdet kan virke helhedsskabende, idet symbolet repræsenterer en helhed. Men det er vigtigt, at du er klar over, at tydningen af symbolerne i dit maleri aldrig kan blive endelige og entydige. Der vil altid findes flere tolkninger, og symbolerne vil altid rumme noget, der ikke kan tolkes – det har sin egen betydning.

En god metode til at arbejde med symboler og maleri er amplifikation. Du associerer til symbolet både subjektivt og objektivt. Du skal finde ud af, hvad du forbinder med dit drømmesymbol og beslutte dig for at male symbolet. Ganske langsomt vil du opdage, at selve processen med at male griber om sig. Du vil sikkert opleve, at du får flere og flere symboler med i dit billede – end du havde forestillet dig. Men det er vigtigt, at du slår hjernen fra og arbejder instinktivt og impulsivt. Du skal ikke fokusere på den kunstneriske værdi – forsøg at male det, du har set i din drøm - det mest fremtrædende symbol, det du nærer de stærkeste følelser omkring.

Under processen er det en god ide at vende billedet på hovedet – og se det fra andre vinkler, det vil sikkert foranledige, at du får yderligere associationer og kommer nærmere din drøm. Du kan undervejs hænge dit billede op, før du er færdig – og derved have en dialog med det, mens du betragter det fra forskellige sider. Tal eventuelt til billedet, og lad det tale til dig. Det kan føles lidt kunstigt i starten, men der er virkelig informationer at hente. Det er denne metode, Fritz Pearl anvender i gestaltterapien.

Mogens Hoff skrev, at værkets funktion i maleprocessen var at få oplevelserne ud altså en slags renselsesproces, og J.F. Willumsens oplevelse var, at han måtte befri sig selv, skrige sin skræk ud i farverne. Tegne- og maleprocessen giver gode muligheder for at se eventuelle dæmoner i dine drømme direkte i øjnene – og derved slippe angsten og frygten. Du kan opnå en fantastisk indsigt i dit drømmeliv og forstå, hvad din underbevidsthed forsøger at fortælle dig.

Du kan næsten male på hvad som helst. Du behøver ikke anskaffe det store kunstnerudstyr – du kan male på en masonitplade, et stykke pap eller karton – men selvfølgelig kan du også vælge at male på et lærred. Vælger du lærred, skal det grundes først, og du skal derpå anvende oliefarver i tuber og pensler. Hvis du ikke har malet før, er det en god ide først at bruge de lidt lettere materialer – også af hensyn til spontaniteten. Hvis du først skal rigge det hele til, går der måske lidt af din intuition af, men det kan sagtens være, at processen med at stille det hele an vil virke som en slags meditation, at du indstiller din underbevidsthed til, at du nu vil male – og lege. Glem ikke, at det først og fremmest er en leg, og mal aldrig, hvis du ikke føler, du har lyst til det.

Kilder og tak

Hjertelig tak

NetSpirit ønsker at takke en lang række bidragsydere til hjælp med udarbejdelse og kvalitetssikring af dette kursus. Idet vi har været lang tid undervejs, har projektet naturligvis involveret en lang rækker personer, og vi vil derfor gerne rette en generel tak til alle, der har været behjælpsomme.

En varm tak til Nicola Slattery for lov til at låne hendes smukke billede af kvinden, der svømmer blandt blomster - smukt billede! Også en stor tak til Kenn Wingle for lov til at benytte de fantastiske nærbilleder af insekter. Helt utrolige billeder den mand kan tage med sit mikroskop - fascinerende og lidt skræmmende at se dyrene så tæt på. Cand.mag. et art. Flemming Ravn Neft samt cand. psych. Ebbe Scheel Krüger skal begge have stor tak for at have bidraget til afsnittet om Jung og Holger Wahlström ligeledes en stor tak for bidrag til afsnittet omkring Freud. Tak til Ole Eriksen for lov til at tage udgangspunkt i hans analyse af forskellige drømme til at lave vores egne eksempler. Tak til DR for at få lov til at benytte uddrag af tekst om hjernen.




Kilder

Nærværende kildeliste sigter ikke på nogen måde efter at være udtømmende. Den er hovedsagelig ment som inspirationsliste til dig, der har lyst til at dykke ned i andre beskrivelser af, hvad drømmetydning er for noget. Vores viden stammer hovedsagelig fra årelang praksis og selvlærte erfaringer. Denne viden har vi krydsrefereret op imod bl.a. nedenstående kilder for at validere.

  • Aarsleff, Klaus. Mysteriet om drømme og drømmetydning. Kbh: Gyldendal, 2003.
  • Abrahamowitz, Finn. Sfinksens gåde. Kbh: Gyldendal, 1987.
  • Abrahamowitz, Finn. Livet er en drøm : en bog om hypnose og menneskesyn. Kbh: Samleren, 1998.
  • Altman, Jack. 1001 drømme: en illustreret guide til drømme og deres betydning.1. udgave. Valby: Borgen, 2004.
  • Asper, Kathrin. Barnet i det ubevidste. Kbh: Gyldendal, 1992.
  • Bertelsen, Jes. Dybdepsykologi. Valby: Borgen. 1991.
  • Boysen, Birgit. Drømme, bevidsthed, selvudvikling - 1. udgave, 5. oplag. Kbh: Strube, 1992.
  • Browne, Sylvia. Drømmenes sprog. - 1. udgave. - Valby : Borgen, 2003.
  • Bosnak, Robert Om at drømme : lille kursus i drømmetydning ifølge Jung - Valby: Borgen, 1989.
  • Chetwynd, Tom Drømmens symbolik : opslagsbog for drømmere - 4. udgave. - Valby : Borgen, 2002.
  • Clausen, Anne Merete. Drømme - Kbh. : Nyt Nordisk Forlag, 1991.
  • Doucet, Friedrich W. Tyd dine drømme - Kbh: Lamberth, 1999.
  • Ferguson Delano Marfé mfl. Drømme og drømmetydning - Kbh: Lademann, 1992.
  • Fredriksen, Lise Sådan tyder du dine drømme : hvad drømmene fortæller om dig - Kbh: Sesam, 1998.
  • Frostegren, Louise Minerva Drøm, dagdrøm, livsdrøm - Espergærde: Lamberth, 2002.
  • Fontana, David. Drømmenes hemmelige sprog - 1. udgave, 1. oplag. - Kbh: Aschehoug, 1996.
  • Fontana, David Lær dig selv at drømme - 1. udgave. - Kbh: L&R Fakta, 1999.
  • Freud, Sigmund Om psykoanalysen - Hans Reitzel, 1968.
  • Freud, Sigmund Drømmetydning 3. udgave, 2. oplag Kbh: Hans Reitzel, 1982.
  • Fromm, Erich Det glemte sprog i drømme, eventyr, myter - 2. udgave. - Kbh: Hans Reitzel, 1969.
  • Frostegren, Louise Minerva Hvad betyder dine drømme - Kbh: Clausen Bøger, cop. 1988.
  • Garfield, Patricia L. Den universelle drømmenøgle - 1. udgave. - Valby : Borgen, 2004.
  • Grant, Russell Drømmeordbogen : læs hvad dine drømme betyder Valby : Borgen, 1996.
  • Groth, Jørgen Drømmearbejde : om at anvende det ubevidstes symboler - Kbh: Munksgaard, 2001.
  • Grønkjær, Jytte Back Drømme og individuation : et analytisk psykologisk studie Højbjerg: Hovedland, 1999.
  • Hem, Lars Drømme : psykoterapi & REM-søvn / Lars Hem. - 1. udgave. - Kbh. : Frydenlund, 2002.
  • Høirup, Bent Drømmen om indersiden - Hørsholm : Pædagogisk Psykologisk Forlag, [Kbh. 1985.
  • Huth, Almuth Drømme : mødet med de indre billeder - Kbh.: Gyldendal, 1995.
  • Jung, C. G. Den psykiske energetik og drømmenes væsen / oversat fra tysk af Christian Kock. - Gyldendal, 1969.
  • Jung, C. G. Drøm og selverkendelse : indsigt og visdom - Kbh: Klitrose, cop. 1988.
  • Kaivola-Bregenhøj, Annikki Drømme gennem tusinde år - Kbh: Hernov, 1986.
  • Kast, Verena Drömbild: Bil - Solna : CJP, Centrum för Jungiansk Psykologi, 1991.
  • Kaplan-Williams, Strephon Drømmekort - Kbh: Høst, 1992
  • Kaivola-Bregenhøj, Annikki Drømme gennem tusinde år - Kbh. : Hernov, 1986.
  • Kjærulff, Peter Drømme (og drager) set med klarsyn - Lynge : Bogan, cop. 1990.
  • Koch-Sheras, Phyllis R. Du er din drøm : kvindehåndbog i drømmetydning - Valby: Borgen, cop. 1985.
  • Nellemann, Ragnhild : "Indre ro. Introduktion til C.G. Jung". Klitrose, 1992.
  • Nordqvist, Lillebeth Nattens drømme : lær at bruge dem om dagen. - Kbh: Lademann, 2002.
  • Morris, Jill Drømme som middel til forståelse - Kbh. DBK, cop. 1987.
  • Parker, Julia Drømme : tolkning & symboler - 1. udgave. - Kbh: Politiken, 2000.
  • Parker, Julia Politikens Lær selv at spå : - 1. udgave, 1. oplag. - Kbh.: Politiken, 1989.
  • Raphael, Edwin Drømmetydning : dine drømme fra A-Å - 2. udgave. - Kbh: Sesam, 2000.
  • Relster, Else Drømmetydning for begyndere - 2. udgave. - Kbh: Gad, 1989.
  • Ryback, David Når drømme går i opfyldelse - Kbh.: Lindhardt og Ringhof, 1994.
  • Skogemann, Pia Dialog med dine drømme - Kbh. : Lindhardt og Ringhof, 2003.
  • Storborg, Vita Drømmeleksikon : et opslagsværk over drømmesymbolers betydning - Odense: Uranus, 1993.
  • Signell, Karen A. Hjertets visdom : om kvinders drømme - Kbh: Gyldendal, 1992.
  • Skogemann, Pia Drømmenes bog / Pia Skogemann ; illustreret af Janus René Andersen. Kbh: Aschehoug, 1996.
  • Schwartz, Alvin Spådom og magi : hvad vil fremtiden bringe? - Kbh: Gyldendal, 1991.
  • Trust Boysen, Birgit. Dine børns drømme - 1. udgave, 1. oplag. - Kbh: Politiken, 1988.
  • Thielst, Peter Drømmens veje : introduktion til psykoanalytisk drømmeteori - Kbh: Gyldendal, 1988.
  • Teglbjærg, Åse Stubbe Lev dine drømme : drømme og deres betydning i hverdagen - Kbh: Klitrose, cop. 1984.
  • Ullman, Montague Forstå dine drømme: arbejdet med den sovende psyke - Valby : Borgen, 1993.
  • Vedfelt, Ole Drømmenes dimensioner: væsen, funktion og fortolkning - 4. udgave, 2. oplag. Kbh: Gyldendal, 1997.
  • Vedfelt, Ole Det kvindelige i manden: en beskrivelse af den moderne mands psykologi - Kbh: Gyldendal, 1996.

Vil du vide mere

Drømmetydning benyttes som redskab til at komme i kontakt med sit ubevidste. Dette er der mange spirituelle emner, der har som sit omdrejningspunkt. Det ubevidste sættes ofte lig med intuition og omhandler således vores evne til at være opmærksom på - og tro på - de tanker, følelser og meninger, vi har et eller andet sted, men som vi ikke rigtig kan forklare på en logisk rationel struktureret måde.

Der kan fx henvises til afsnittet om intuition. Et andet relevant link er naturligvis oversigt over drømmesymboler.


Uddannelse som drømmetyder

Hvad skal der til, før man må kalde sig drømmetyder? Der findes ikke nogle præcise formkrav til hvilken form for undervisning - om nogen overhovedet - man skal have modtaget, for at man må kalde sig drømmetyder. Det er således ikke en beskyttet titel. I Danmark udbydes talrige drømmetydningskurser af større eller mindre varighed. I udlandet - især i østen - findes utallige firmaer og organisationer, der hævder at være de eneste, autentiske, oprindelige formidlere af den rigtige lære. Faktum er dog, at der ikke findes nogle krav til hverken, hvilken kompetence underviseren skal have for at undervise, eller hvilket pensum de studerende skal præsenteres for. Før du tilmelder dig et sådant kursus anbefales det derfor, at du har fået det anbefalet af en, som du kender.


Stil spørgsmål om drømmetydning

Husk også på NetSpirit’s spørgeforum. Her kan du stille spørgsmål om alt vedrørende de mange forskellige emner, der behandles på NetSpirit. Stil et par spørgsmål herinde, og du vil hurtig få kontakt med andre, der gerne vil udveksle gode råd med dig helt gratis. Hvis du hen ad vejen i din udforskning af Drømmetydning bliver i tvivl om noget, kan det anbefales at stille dine spørgsmål herom i spørgeforummet. Eller hvis du får lyst til at hjælpe andre omkring deres spørgsmål om Drømmetydning, er du også meget velkommen til at lægge din vej forbi NetSpirits spørgeforum. Vi er her jo for at hjælpe hinanden.

Stil et spørgsmål om Drømmetydning


Drømmefanger

Navajo indianerne har udviklet en smuk ting til vores drømme. Det er en såkaldt drømmefanger, som du kan hænge op hvor du sover. Drømmene driver igennem nettet, der fastholder dem. De gode drømme flyder ned af fjerene til den sovende. De dårlige drømme, som ikke kender vejen, fastholdes af nettet og bliver opløst af dagslyset. Pas dog på med at hænge den rigtigt op. Hænges en drømmefanger med hoved nedad, vil kun mareridt komme igennem. Hvis drømmerfangeren bæres om halsen, er den en lykkebringer , der fastholder dine drømme. Ifølge ældgamle indianske traditioner kan du forstærke din drømmefanger ved at beholde den igennem hele livet og udsmykke den med personlige ejendele.

Alle Indianske stammer har alle forskellige former af drømmefangere, men specielt fra øst og midt Amerika er det den drømmefanger som vi kender. Perlen, stenen eller hullet i midten af drømmefangeren, repræsenterer det punkt hvor dit drømmetotem sidder og passer på, her indfanges de onde drømme, mareridt og negative ting sendt fra andre og kun de gode ting sendes videre. Husk at du kan læse meget mere om drømmefangeren og de nordamerikanske indianere her på NetSpirit.


Ris og Ros

Hvad synes du om denne sektion om drømmetydning? Sidder du og tænker noget rigtig godt om sektionen, så sig det endelig til alle dem, du kender. Sidder du og tænker på, at der var noget der manglede, noget vi kunne gøre anderledes eller andre ideer til, hvorledes vi kan blive bedre - ja så fortæl det endelig til os.

Send dit feedback til Info@NetSpirit.dk