Skip to navigation | Skip to content

 

Skæbnen

Du er her: NetSpirit - Emner - K - Karmaprincippet & karmaloven

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3854
Online profiler 0
Online gæster 346
Åbne spørgsmål 581
Besvarede spørgsmål 2913

Almanak

Sun, 20. August 2017

Solen i dag

Solopgang:05:56
Solnedgang:20:29

Månen lige nu

Full Moon

Karma princippet

Karma princippet går ud på at vi hver især skal lære her i livet. Når vi foretager os en handling, som er skadende for andre levende væsner, giver det negativ karma. Denne karma realiseres så på et andet tidspunkt i livet (eller i fremtidige liv), hvor vi udsættes for en lignende negativ handling, som vi kan lære af.

Ordet karma er et sanskritord, der betyder "handling", men ses ofte oversat til "arbejde". I udvidet forstand betyder karma handlinger og deres reaktioner, eller den universelle lov som bestemmer alle levende væsners skæbne. En god handling fører til et godt resultat i næste inkarnation og en dårlig handling fører til et dårligt resultat osv. Ens fødsel, krop, familie, nation, rigdom, etc. bestemmes af karmaloven. - Som man sår, høster man.

At fødes i en menneskelig krop er god karma forstået på den måde at man som menneske (og ikke som dyr eller lavere) kan forstå, og genvinde, sin guddommelige bevidsthed. Udnytter man ikke denne den menneskelige forms potentiale, må man genfødes, og muligvis gradvist gå til lavere arter. Eftersom man i de lavere arter ikke har nogen mulighed for åndelig udvikling er det uheldigt at gå tilbage, når først man er nået til den menneskelige livsform. Udfører man imidlertid alle sine handlinger i harmoni med helheden, eller for Gud, Krishna, er man ikke længere underkastet karma, hverken god eller dårlig.

Kun ved at handle således kan man opnå frihed fra genfødsel og vende tilbage til den evige åndelige eksistens. Da buddhismens stræben tilsigter, at man ikke genfødes, idet livet er dukkha, lidelse, udtænkes det, hvordan man kan "overvinde" sin karma eller undgå at samle sig karma, for at komme ud af genfødslernes kredsløb.


Karmaloven

I Vesten kaldes den loven om årsag og virkning, som udtrykt af Newton, i Østen karmaloven. Ganske kort kan den defineres som det, at enhver handling altid vil medføre en virkning, der svarer til handlingens intention. Eller, at man som individ og nation “høster som man sår”.

Samfundsproblemer som fattigdom og uretfærdigheder er altså virkninger af forkerte beslutninger i fortiden og nutiden, som først og fremmest landets ledere har taget tidligere i denne eller tidligere inkarnationer. Uvidenhed hos nationens befolkning er også en del af problematikken. Det giver sig udtryk i, at man endnu ikke formår at vælge eller indsætte en bedre ledelse. Individuelle lidelser kan altså skyldes kollektive årsager.

Loven gælder for såvel individer som for grupper og nationer. Vores livsomstændigheder og personlige egenskaber, gode såvel som dårlige, er set fra et karmisk perspektiv et resultat af de frø der er sået i tidligere liv, i dette liv, og de frø der er bragt ind via vores familie- og nationale arv. Karmaloven omtales undertiden også som trefoldighedsloven : Alt du sender ud vil vende tilbage til dig selv igen.

Enhver tanke, følelse og fysisk handling skaber en reaktion, der svarer til den udsendte impuls. Det er dog i højere grad motivet og intentionen bag ved en handling, som fremkalder en reaktion, end det er handlingen i sig selv. Derfor skaber et ubevidst barn stort set ingen karmiske virkninger af sine handlinger. På samme vis skaber tilsyneladende gode handlinger, med et egoistisk motiv, kun få gavnlige virkninger. Og en politibetjent, der slår et menneske ihjel, for at redde et offer for en voldelig forbrydelse, får stort set ingen negative virkninger af sin handling.

Dertil kan tilføjes, at de mennesker, der ikke afhjælper andres nød, når de ser den, møder konsekvenserne af den adfærd. "De, der nægter at påtage sig deres del af verdens karma og lidelser, vil erfare, at hele deres udvikling uundgåeligt går langsommere, for de vil have sat sig selv uden for den store bølge af åndelig kraft, der i fornyende bølger strømmer gennem menneskets verden". (Alice A. Bailey - Discipelskab i den nye tidsalder I, s. 848).

Kritik af karmaloven

Der ses undertiden rejst en kritik af karmaloven, hvis essens er at karmaloven kan benyttes til at legitimere undertrykkelse og sociale skævheder. Dette i lighed med den kritik, der undertiden rejses imod kristendommen - og andre religioner.

Kritikken går på at kirken op igennem historien har fortolket de fattiges lidelser som en straf, der var pålagt fra Gud pga. syndig adfærd. Der er eksempler på, at kirkens præsteskab på linie med Østens højere kaster har fortolket deres samfundsposition, som en guddommelig orden indstiftet af Gud. De fattige og rige var med andre ord indsat på den position i samfundet, som Gud mente passede til den enkelte!

Ser vi på den indvending imod karmaloven som går på at Karmaloven retfærdiggør verdens uretfærdigheder, ved at pålægge de svage hele ansvaret for deres lidelser rejser den da også nogle interessante betragtninger. Ideen om, at lidelser i dette liv kan være virkninger af årsager i tidligere liv, er dybt problematisk for mange nutidige tænkere.

Den rejser en lang række spørgsmål om, hvem der har ansvaret for verdens lidelser. Den væsentligste indvending mod denne tanke er formentlig, at man kan træffe den følgeslutning, at verdens fattige og syge selv er skyld i alle deres problemer. Eller sagt på ultra-liberalistisk vis: "enhver er sin egen lykkes smed". Denne tankegang strider i høj grad mod socialismens idégrundlag - at årsagerne til verdens lidelser skal findes i samfundets uretfærdige indretning.

En anden indvending imod karmaloven går på at denne er determinisme, mennesket kan intet stille op imod sin skæbne. Underforstået at alt hvad der sker af hændelser i verden er underlagt fortidige årsager, som man intet kan stille op imod. Men karmaloven er ikke deterministisk. Den stimulerer i høj grad til udviklingen af den frie vilje. Godt nok bestemmer den vilkårene og situationerne, som individet og nationerne må forholde sig til, men ikke hvordan vi reagerer på forholdene.

Eksempler på karmaloven i evangelierne

  • "Døm ikke, for at I ikke skal dømmes; thi den dom, I dømmer med, med den skal I selv dømmes, og det mål i måler med, med det skal I selv få tilmålt". Matt. 7.1-2
  • "Det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med, ja I skal få i overmål. For den der har, til ham skal der gives; og den, der ikke har, fra ham skal selv det tages som han har." Mark. 4,24-25
  • "Sandelig siger jeg jer: Hvad I binder på Jorden, skal være bundet i himlen, og hvad I løser på Jorden, skal være løst i himlen." Matt. 18,18
  • "Thi Menneskesønnen skal komme i sin Faderes herlighed med sine engle; og da skal han gengælde enhver hans gerning". Matt. 16,27
  • "Salige er de barmhjertige, thi dem skal der vises barmhjertighed". Matt. 5,7
  • "Thi alle, som griber til sværd, skal falde for sværd". Matt. 26,52
  • "Tilgiv, så skal I få tilgivelse, giv så skal der gives jer". Luk. 6,37

Kilder & tak

NetSpirit ønsker at henlede opmærksomheden på at nærværende afsnit er skrevet med baggrund i blandt andet en artikel om karma af Kenneth Sørensen, som denne har publiceret på www.kentaurnet.dk. Kenneth har skrevet flere bøger omkring spiritualitet. Besøg Kenneth´s hjemmeside her - kentaurnet.dk.

Vil du vide mere

Hvis man ser på de relationer som emnet skæbne har til andre begrber afhænger det af ens anskuelsesvinkel. Hvis man er interesseret i de begreber som decideret giver sig af med at fortælle om spå om fortid, nutid, fremtid og hvad der vil ske sådan rent konkret med hensyn til job, familie m.v. kan det have interesse at se på begrebet håndlæsning, der også kaldes Kiromanti, eller begrebet Tarotkort eller begrebet Nummerologi.

Hvis man er interesseret i de begreber som kan hjælpe med at få styr på tankerne - og dermed bedre være i stand til at træffe de rigtige beslutninger - er følgende afsnit måske af interesse: Meditation, Retrætemuligheder, Visualisering og Yoga. Og endelig er der naturligvis en klar relation til afsnittet; Reinkarnation, Dharma og Skæbnen.