Skip to navigation | Skip to content

 

Nordisk mytologi

Du er her: NetSpirit - Emner - M - Mytologier - Nordisk mytologi

Egyptisk Mytologi

Nordisk Mytologi

Græsk mytologi

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3861
Online profiler 0
Online gæster 165
Åbne spørgsmål 584
Besvarede spørgsmål 2919

Almanak

Fri, 22. September 2017

Solen i dag

Solopgang:06:57
Solnedgang:19:07

Månen lige nu

Full Moon

Den nordiske mytologi

Den ende af regnbuen, vi ikke kan se, var i den nordiske mytologi forankret til Himmelbjerget, det største bjerg i Asgård. Her for enden af regnbuen, der i nordisk mytologi hedder Bifrost, levede de nordiske guder (Vanerne). Midt i Asgård stod Valhalla, en prægtig borg tækket med gyldne skjolde og med porte så store at otte hundrede krigere kunne gå igennem dem skulder ved skulder. I Valhalla samledes alle guderne: Frigg, Balder, Høder, Brage, Idun, Heimdal, Frej, Freja, Tyr og den mægtige Thor, samt dennes følgesvend Loke. Over dem alle herskede den enøjede Odin, Alfaderen og der var fred og orden i Asgård.

Men der var også et andet rige. I dystre huler og på golde klipper levede de grufulde jætter i det mørke Udgård. Her herskede der ufred og kaos. Guderne og jætterne lå i konstant strid med hinanden. Midt imellem Asgård og Udgård lå Midgård, menneskenes verden. Her boede de stolte vikinger og flittige bønder og fra tid til anden hændte det at guderne kom til Midgård og gæstede de mennesker, der tilbad dem.

Men ikke alene lå guderne (Vanerne) i evig strid med jætterne, de lå også i krig med en anden gudeslægt kaldet aserne. Denne gudeslægt består hovedsalig består af krigeriske guder. De er i direkte linje fra Bure og Bor. Aserne er dødelige, men kan opnå evig ungdom ved at spise af Iduns æbler. Vanerne og aserne lå i årevis i kamp med hinanden. Kampene var mange og blodige, men de var lige stærke, så ingen af dem kunne vinde. Så man besluttede at holde fred, men man havde ikke den store tillid til hverandre. Derfor fandt man på, at de skulle udveksle gidsler, og på den måde være sikre på at våbene blev nede. Aserne fik bl.a. Freja, som er kærlighedsgudinde. Af asnerne fik vanerne bl.a. Høner.

Det første i verden var Ymer, og han var jætte. Derefter opstod koen; Audhumbla. Den lavede sønnen Bure ved at slikke på en saltsten. Hans søn hed Bor. Bor blev gift med jættedatteren Bestla, og deres første søn var Odin. Odin er den øverste gud hos aserne, men i virkeligheden er han altså jætte. Derfor synes det underligt at aserne og jætterne var så uenige. Det kan forklares ved at alting kræver en modpol; sort og hvidt, sandhed og løgn, ondt og godt, aser og jætter.

Til sidst ender det hele i Ragnarok, der er jordens undergang. Alt ved denne ragnarok er forudbestemt. Når ragnarok nærmer sig, bliver det varslet med fimbulvinteren. Det er tre vintre uden sommer imellem, vintre hvor sneen fyger, vinden bider og solen skinner, men varmer ikke. Forinden dette sker der andre ulykker. Ulven Gram, der står bundet ved Gnipalhulen, varsler alle ulykkerne. Ulven slider nu sin lænke over og løber løs til fordærv for guder og mennesker. Efter det kommer ufredstiden og ulvetiden, en tid hvor menneskerne kæmper mod hinanden som ulve. Broder mod broder, intet venskab gælder. Kampen bliver ved til menneskeheden har udryddet sig selv. Da det hele er slut kommer fra skoven Liv og Livtraser; de to eneste overlevende mennesker. De gemte sig i skoven Hodmime, hvor de overlevede ved at slikke morgenduggen. Sammen skaber de den menneskeslægt, der bor på jorden i dag.


Myter og sagn
Balders død, Muren omkring Asgård, Fenrisulven bindes, Frejs elskov, Lokes væddemål med dværgene, Odin stjæler skjaldemjøden, Ragnarok, Rigs vandring, Skabelsen, Thors besøg hos Gejrrød, Thors besøg hos Hymer, Thors brudefærd, Thor hos Udgårdsloke, Thors kamp med Hrungner, Tjasse bortfører Idun.

Gudeslægten Aser
Balder, Brage, Bølværk, Delling, Forsete, Hejmdal, Hermod, Høder, Høner, Kvaser, Magni, Mimer, Modi, Od, Odin, Sommer, Svåsud, Thor, Tyr, Ull, Vale, Ve, Vidar den Tavse, Vile, Vinter. - Eir, Fjørgyn, Fulla, Gefion, Gersimi, Gna, Hlin, Hnoss, Idun, Lofn, Nanna, Saga, Sif, Sigyn, Snortra, Syn, Var, Vår.

Gudeslægten Vaner
Frej, Freja, Frigg, Måne, Njord, Hel, Sol.

Jætterne
Angerboda, Bauge, Bygmesteren, Bergelmer, Bestla, Bøltorn, Elle, Fenja, Gejrrød, Gerd, Gilling, Gjalp, Greip, Grid, Gunlød, Gymer, Hrungner, Hrym, Hræsvælg, Hyndla, Hymer, Hyrrokin, Jernsaxa, Loke, Mundilfare, Narfe, Ni Møer, De, Skade, Skrymer, Surt, Suttung,Tjasse, Trudgelmer, Trym, Tøkk, Udgårdsloke, Vaftrudner, Vølven, Ymer.

Dværgene
Alvis, Andvare, Brisingerne, Brokk, Dvalin (brisingerne), Fafner, Fjalar, Galar, Ivald, Lit, Nordre, Odder, Regin, Reidmar, Sindre, Søndre, Vestre og Østre.

Dyr, uhyrer og naturvæsener
Alstærk, Alsvid, Audhumla, Dain, Draugen, Dvalin (hjort), Dunør, Duratro, Fafner, Fenrisulven, Frejfaxe, Freke, Garm, Gere, Grane, Guldfaxe, Guldtop, Gyldenbørste, Gyldenkam, Hate, Heidrun, Himinhrjod, Hovvarpner, Hrymfaxe, Hugin, Midgårdsormen, Munin, Månegarm, Nidhug, Ratatosk, Rimfaxe, Skinfaxe, Skoll, Sleipner, Svadilfare, Særimner, Tanngrisner, Tanngnjost og Vedfolner.

Helte, mennesker og trælle
Afi, Amma, Ai, Ask og Embla, Edda, Einherjer, Erna, Fader, Jarl, Karl, Konr, Moder, Røskva, Sigmund, Sigurd Fafnersbane, Skjoldungerne, Snør, Thir, Tjalfe, Træl og Vølsungerne.

Steder, bygninger og genstande
Alfheim, Amsvartner, Asgård, Barre, Bifrost, Ginnungagap, Gnipahulen, Hel, Hnitbjerg, Idasletten, Ifing, Jernskoven, Jotunheim, Midgård, Muspelheim Mørkeskoven, Niflheim, Niflhel, Nordisk kosmologi, Nåstrand, Okolner, Slid, Trudvang, Udgård, Valhalla, Vigrid, Vold, Von, Andvarenaut, Angurvadel, Balmung, Brisingegammen, Draupner, Drome, Eldrimner, Ellida, Faldende fare, Gelgia, Gjallarhornet, Gleipner, Gram, Gridarvol, Gunger, Hunger, Iarngreiper, Løding, Mandshoved, Megingjord, Mjølner, Nagelfar, Rate-bor, Ringhorne, Sult, Yggdrasil, Skridbladner, Skjaldemjød, Svalin, Valgrind. Alfheim, Bilskirner, Breidablik, Fensale, Folkvang, Glitner, Himmelbjerget, Noatun, Søkkvabek, Valhal.

Den ældre og yngre Edda
Den ældre Edda er et skrift med gude- og heltedigte af ukendte islandske forfattere, fra tiden mellem år 800 og år 1200. Den ældre Edda omtales også som: Den Poetiske Edda, Sæmunds Edda, Codex regius, Nordens Gudekvad & Snorris Eddasagn. Stoffet er skrevet på vers, og kan derfor forekomme lidt vanskeligt forståeligt for den uøvede. Det anbefales derfor ikke, at man som det første kaster sig over denne bog. Den yngre Edda er en islandsk håndbog i digtekunst, som også indeholder mange mytologiske historier. Den yngre Edda, der undertiden også omtales som Snorra Edda, Prosa Edda, eller slet og ret blot Edda, er skrevet af Snorre Sturluson omkring år 1245. Den overvejende af stoffet foreligger som prosatekst.

Og endelig er der jo også Stikordsregisteret, der har sin styrke, når du søger efter en kort beskrivelse af et specifikt begreb/ord/gud etc., samt når du har lyst til at klikke rundt i de forskellige sammenhænge, der eksisterer.