Skip to navigation | Skip to content

 

Kalligrafi

Du er her: NetSpirit - Emner - K - Kalligrafi

Kalligrafi

Skriftsprogets udvikling

Kalligrafi øvelser

De fem kunstarter

Stil spørgsmål om kalligrafi

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3988
Online profiler 0
Online gæster 389
Åbne spørgsmål 598
Besvarede spørgsmål 2969

Almanak

Thu, 13. December 2018

Solen i dag

Solopgang:08:25
Solnedgang:15:43

Månen lige nu

Full Moon

Kalligrafi

Ordet kalligrafi kommer fra det græske kallos (skønhed) og graphe (skrift) og betyder altså skønskrift. Når man ser reklamer for kurser og bøger i kalligrafi er det som oftest den direkte oversættelse af ordet der er fokus på. Du lærer således at lave flotte indbydelser, visitkort etc. I nærværende sammenhæng vil denne del af kalligrafi spille en mindre rolle. Ganske vist vil du, når du har været igennem dette kursus, kunne bruge dine nye evner til at skrive imponerende invitationer, navneskilte, gavekort, digte, plancher osv. Men i tillæg hertil vil du kende til de spirituelle aspekter af kalligrafi og have en forståelse for at kalligrafi er langt mere end blot skønskrift.

I øvrigt så vedrørende ordet "kalligram", er det et billede eller design, som udelukkende består af ord eller linjer med ord, sammensat på en måde så motivet er fremkommet. I reglen har ordene direkte relation til billedet. I sin grundform er et kalligram et motiv fyldt ud med skreven tekst.


Kalligrafi indgår som en af de såkaldte fem kunstarter, som enhver kineser med respekt for sig selv har mere eller mindre check på. De fem kunster; Kampkunst / Qi-gong, lægekunst, malekunst, poesi og Kalligrafi, er gamle og forfinede kunstarter, der har været i udvikling gennem århundreder. Oprindelig er kalligrafi forbundet med disse kunstarter og med østens filosofi i al almindelighed. Det er således ikke overraskende når vi fortæller at det oprindelige formål med kalligrafi er at få styr på processen. I alt hvad du gør, bør du ifølge kinesisk visdom have fokus på processen frem for resultatet.

Eksempelvis i kampsport bør du ikke tænke på hvordan dit slag ender. Hvis dit fokus er på processen, altså eksempelvis hvordan din hånd bevæger sig igennem luften og hvorledes denne bevægelse er forbundet med din krop i øvrigt, ja så vil dit slag ganske automatisk blive perfekt. Når en kalligraf begynder at skrive, må han forsætte hele vejen igennem til slut, uden at stoppe. Og han må ikke lave nogen rettelser. Sådan en flydende bevægelse ses både hos en kalligraf og en Tai Chi udøver. Denne flydende bevægelse må komme naturligt for en kalligraf.

Hvis vi skal forstå Kalligrafi, må vi starte med udviklingen af det kinesisk skriftsprog. Fra Xia og Shang dynastiet op til nu er der 4000 års historie med kinesisk skrift. Den kinesiske skrifts struktur er kompliceret. Den består af symboler, sammensætninger der giver nye betydninger og associeringer. Disse faktorer og linjerne, giver tilsammen en logisk betydning. Som følge af udviklingen af menneskets evne til at tænke logisk, blev det efterhånden vanskeligt at bruge symbolskrift til at udtrykke de mere kreative og abstrakte begreber. Således har den tidlige skrift udviklet sig i retning af en form, hvor to eller flere tegn tilsammen udtrykker et abstrakt begreb. Derfor har vi set en gradvis udvikling og omstrukturering af det kinesiske skriftsprog.

Tid og rum i Tai Chi, kan sammenlignes med tiden og rummet i et stykke papir. Og bevægelsesmønstret i Tai Chi kan sammenlignes med stregerne i skrifttegn. Både tomhed og substans eksisterer sammen. Rummet i et stykke papir og tilstanden i Tai Chi ser måske ud til at være tomme, men er det bestemt ikke. I Kalligrafi må man lægge vægt på at det tomme rum i sit samspil med stregerne, linierne er som yin og yang. Således lever Yin og Yang sammen. Det var i øvrigt denne tankegang som Robert Jacobsen funderede over da han lavede nogle af sine jernskulpturer. Han ville have beskueren til at beundre og studere det tomme rum, der blev skabt imellem jernstængerne frem for jernstængerne i sig selv.

Robert Jacobsen

Historisk udvikling

Indledningsvis et lille ord om de mange stempler du vil komme til at se på de forskellige kalligrafiværker og malerier igennem dette kursus. De fleste kinesiske malerier og kalligrafiværker er påtrykt små segl enten i ydrekanten af værket eller spredt mere eller mindre tilfældigt ud over hele værket. Disse segl fortæller enten om hvem der har udført værket eller hvem der har ejet det igennem tiderne. Dette gør det nemt for historikere at spore værket tilbage i tiden og finde ud af hvem, der sandsynligvis har set og blevet inspireret af det. Seglene benytter oftest en meget gammel skrifttype, der var udbredt under Zhou og Qin dynastierne. De fleste segl er firkantede, nogle runde og atter andre ellipseformede.

Det, som står i seglet er typisk selve navnet på kunstneren eller ejeren, men som andre signaturer og billeder kan seglene kopieres og forfalskes hvorfor de ikke altid kan tages som et bevis for ægtheden af kunstner eller ejer. Designet af segl udviklede sig hurtigt til en kunstform i sig selv. Det svære er naturligvis at indpasse de respektive skrifttegn ind på meget begrænset plads. Skrifttegnene kan være lavet som et relief, hvilket resulterer i røde aftryk, eller skrifttegnene kan være indgraverede, hvilket resulterer i at skrifttegnene fremstår hvide på rød baggrund.


Kinesisk segl


Seglene har den fordel at det enkelte værk kan spores tilbage i tiden og herved få kendskab både til hvem, der oprindeligt lavede værket, men også hvem der har ejet det igennem tiderne og dermed kendskab til hvem, der sandsynligvis har set værket og blevet inspireret heraf. I øvrigt er den kinesiske opfattelse af kopier, indenfor såvel maleri som kalligrafi, en del anderledes end i den europæiske tradition. Europæisk anskuet er en kopi noget uoriginalt, der værdisættes langt under de originale udførelser. I Kina anses kopier, som værende af lige så stor værdi som originalen. Det var (og er) meget udbredt at benytte de store kalligrafisters værker til at øve sig på og man mente at man herigennem lærte noget værdifuldt om karakteren, personligheden bagved den mester man kopierede.

Tankegangen bag at kopierne er respekterede og værdisatte, er at værket - maleriet, kalligrafiet etc. – ved at blive masseproduceret kommer ud til mange mennesker og de vil vokse som mennesker, lære noget nyttigt etc. ved at få kendskab til værket. Det har endvidere været nødvendigt at lave kopier af de store kalligrafers værker, da disse ofte fandtes i meget mangelfuldt antal.


Wang Zhi - Privat brev



Nogle af de mest berømte kinesiske kaligrafikere udfoldede sig under perioden med de seks dynastier. I denne periode voksede anerkendelsen af kalligrafi som udtryksform og her startede de første katalogiseringer og samlinger af kalligrafi fra individuelle kalligraffister, skønt det dog må siges at nogle af disse blot er fragmenter af kaligrafikerens personlig korrespondance, der er bevaret ved tilfælde.

Wang Xizhi (307-365) anses som den første helt store kalligrafikunstner. Han er bedst kendt for skriverier med kursiv eller løbende skrift. Skønt han allerede i sin samtid var berømt og hans kalligrafi blev værdsat har kun få originale værker overlevet tidens tand. Og dem som har overlevet er hovedsagelig noter og breve. Da kopiering som tidligere nævnt anses en del anderledes i Kina end i den vestlige verden og idet at Wangs værker allerede i Tang tiden var blevet sjældne, optræder der allerede fra denne periode kopier af hans værker.


Orkide pavilionen



Wang Xizhi's mest berømte værk er forordet til Orchid Pavillon manuskriptet. I år 353, et år før hans officielle pensionering, inviterede Wang fyrre mennesker til sammen med ham at fejre den årlige Renselses festival (Purification Rites festival) i en berømt pavillon, der hedder Lan-ting, i udkanten af byen ShaoXing i Zhejiang provinsen hvor han fungerede som guvernør. Her afholdt de en poesikonkurrence. Ned af en lille strøm sendte de glas med vin og de af deltagerne som ikke havde nået at færdiggøre sin komposition før vinen ankom, måtte betale bøde ved at drikke! Denne selskabsleg opnåede legendarisk omdømme og der blev de følgende år refereret til den i såvel poesi og malerier de følgende år.

Det forord som Wang Xizhi skrev i kalligrafi til de mange digte, der blev frembragt, er rost for dets spontanitet, livlige rytme, energi og variation. Wangs konstruktion af de enkelte skrifttegn og hans brug af afstand såvel mellem de enkelte skrifttegn som mellem de enkelte afsnit, er meget beundret. Lan Ting Prologue (også kendt som Lanting JiXu), af Wang Xi Zhi, anses for at være det bedste eksempel og model for opbygning af skriften Xing Shu. Wangs stil har haft en kolossal indflydelse på kalligrafi i Kina, Japan og Korea. Ordet "Lan" betyder orkide, og ordet "ting" betyder "pavillon.


Wang Xizhi - Fra note, ledsagende en gavekurv. Wang Xizhi - Forstudie til Orkide Pavillion digtet


I hvilken skrifttype tror du ovenstående eksempler er skrevet i?

SVAR: Det er skrevet i den såkaldte løbende kursive skrivestil. Wang Xizhi opfandt ikke en ny stil, men udviklede en stil, der sammenblandede clerical og semi-kursive tradition fra det sene Han dynasti. Øvelse: Prøv at betragte hvert enkelt skrifttegn omhyggeligt. Hvordan synes du den overordne form af skrifttegnet er? Synes du at de enkelte komponenter tilsammen er opbygget omkring en central akse, eller har de tendens til at trække sig fra hinanden. Kan du finde inkonsistens i måden hvorpå Wang Xizhi skrev de enkelte skrifttegn eller individuelle strøg? Tror du at værket blev udført metodisk og omhyggeligt eller hurtigt?


Wang Xizhi's syvende søn , Wang Xianzhi, opnåede også berømmelse som kalligraf. I sin egen samtid overgik hans berømmelse sågar hans fader. Omkring slutningen på de seks dynastiers periode blev det dog igen, Wang Xizhi, der blev ophøjet til Kinas største kalligraf og således dennes stil, der blev anset for den mest sofistikerede og klassiske.

Spørgsmål: Betragt dette eksempel på sønnen Wang Xianzhi's kalligrafi og bemærk især måden hvorpå der er afstand mellem de enkelte ord. Kan du identificere nogen karakteristika i Wang Xianzhi's kalligrafi, som ikke optræder i hans faders kalligrafi? SVAR: I Wang Xianzhis kalligrafi er der en kobling af på hinanden følgende figurer, med bindevæv penselstrøg strækker ligesom ledbånd mellem de enkelte ord - denne karakteristika er ikke til stede i Wang Xizhis kalligrafi.


7shl17th.jpg (37620 bytes) 7shl12th.jpg (41787 bytes)
Faderen Wang Xizhi (Privat brev) Sønnen Wang Xianzhi (Privat brev)


Igennem perioden med de seks dynastier udviklede kalligrafi sig til at være en kunstform, der var tæt forbundet med den litterære elite. Mange medlemmer af aristokratiet, havde ligesom Wang familien, der havde flygtet fra de turbulente politiske forhold i nord og etableret sig på ny i den sydlige del af Kina. Det politiske og kulturelle centrum for de sydlige dynastier var i Jiankang (nutidens Nanjing). Den uddannede mand, udviklede sin egen individuelle kalligrafi for at udtrykke sit eget indre jeg og distancere sig socialt. De faktorer, der hovedsagelig blev anset for at udvikle en god kalligraf var hans medfødte evner, hans litterære baggrund, familieforbindelser samt øvelse, øvelse og atter øvelse. Dette hovedsageligt ud fra kopier af de store mestre.

På grund af de turbulente politiske forhold i nord, florerede en ganske anderledes form for kalligrafi i det nordlige. Næsten alle eksempler, der har overlevet til i dag er i form af mindeord, udført på sten eller stål. Den kalligrafi der blev anvendt hertil var regulær standard skrift. Kalligrafierne anså det for mest formelt og hensynsfuldt at benytte en konservativ neutral skriftform til disse mindesmærker. Igennem perioden med de seks dynastier blev vigtige skrifter som Kung-fu-tse (Confucius) værker og de buddhistiske canon (de grundlæggende buddhistiske regler på sproget Pali), også kaldet The pali canon eller Tipitika, indgraveret på hellige bjerge, som eksempelvis Bjerget Tai. Disse indgraveringer var oftest enorme i størrelser og udført med højst simplificerede skrifttegn.


Inskription på mindesten, nordlig Wei dynasti Buddistisk sutra indgraveret i bjerget Tai




Tidlig Tang dynasti kalligrafi

Den kalligrafistil som blev udviklet af Wang Xizhi og senere videreudviklet af sønnen Wang Xianzhi, var som nævnt højt anerkendt i deres livstid. Den senere udbredelse afhang af tilgængeligheden af deres værker, og da disse hurtigt blev sjældne, opstod der mange kopier heraf. Igennem Sui dynastiet (589-618) var det især munken Zhiyong, en syvende generations efterkommer af Wang Xizhi, der stod for produktionen af kopier. Disse sørgede han for kom i omløb især blandt de mange templer i Zhejiang provinsen.

Kalligrafi er en kunstform, der har været tæt tilknyttet den politiske magt igennem Kinas historie. Kejser Tang Taizong (regerende i perioden 626-649) var en ivrig samler af Wang Xizhi kalligrafi og gik til ekstremerne for at fuldende sin samling af alle kendte kalligrafiværker udført af Wang Xizhi works. Han ansatte professionelle kopister til at lave reproduktioner af Wangs arbejder og ansatte mange kalligraffister der arbejdede i Wang stilen ved sit hof. Flere af dem i meget høje stillinger. Kejser Taizong havde naturligvis også selv Wang Xizhi, som forbillede for sin egen kalligrafiudøvelse, som han udførte ved at lave kopier fra Yu Shinan (Denne ansås som den der var tættest på den originale Wang stil, da han havde haft munken Zhiyong, som sin mentor og lærer.)


7liawzhd.jpg (89981 bytes) 7loutai1.jpg (172027 bytes)
Kalligrafi af Wang Xizhi Kalligrafi af kejser Tang Taizong
Prøv i ovenstående kalligrafi at ligge mærke til de steder hvor penselstrøget ændre retning.
Synes du denne retningsændring forekommer flydende eller pludselig?


I hver historisk periode bliver kalligrafi forbundet med en bestemt skrifttype og et bestemt udtryk. Eksempelvis er kalligrafi fra perioden med de seks dynastier forbundet med den kursive eller den løbende skrift, med et primært fokus på et harmonisk udtryk, eftersom der i denne periode var et tæt fællesskab mellem poesi og kalligrafi i denne periode. Igennem Tang perioden var den regulære skriftform, den foretrukne skriftform.

Kalligrafi i denne periode var kendetegnet ved at udtrykke styrke, ved at være solid og enkelt. Man mente i denne periode at kalligrafisten ved at udføre sådanne kalligrafi viste sin personlighed, udtrykte at han var en moralist, have en moralsk karakter. Den enkle kalligrafiform blev til skønnet af Taizong's hof der blandt andet havde Yu Shinan og Ouyang Xun ansat til at fremme den traditionelle kalligrafiske tradition.

Prøv at sammenligne denne kalligrafi udført af Ouyang Xun, med kalligrafien ovenfor af Taizong og Wang Zhi. Bemærk især de steder hvor linierne overlapper hinanden. Synes du at skrifttegnene har et organisk eller et geometrisk udtryk? Prøv at sammenligne teksttegn, der optræder mere end en gang med hinanden. Er de ens? Synes du at kompositionen af hvert tegn forholder sig til en central akse?

Får du ud af at kigge på Ouyang Xun´s kalligrafi et indtryk af dennes personlighed? Tror du man ud fra en persons kalligrafi kan fortælle noget om kunstnerens personlighed?

Ouyang Xun (557-641, privat brev)




7pmbxuna.jpg (106544 bytes)

7ribchu2.jpg (114420 bytes)
Yu Shinan (558-638)
Detalje fra mindesten.
Ouyang Xun (557-64)
Detalje, privat brev
Chu Suiliang (596-658)
Mindesten for Meng Fashi
Skrifttegnen fra Yu Shinan og Ouyang Xun er begge udført i regulær skrift. Brug et øjeblik på at tænke over den mængde præscitation og spontanitet, det har krævet at udføre disse tegn. Hvilke forhold synes du bidrager mest til forskelligheden i de to udtryk?

Chu Suiliang havde Yu Shinan og Ouyang Xun som undervisere i kalligrafi. I sine tidlige år var Chu Suiliangs kalligrafistil solid og bastant. Det ovenstående eksempel er fra hans senere år og er blevet beskrevet som; "en følsom dame, der er ude af stand til at bære vægten af sine egne klæder". Ud fra denne beskrivelse og kalligrafien i sig selv. kan du så gætte om Yu Shinan eller Ouyang Xun var hans mentor?

SVAR: Yu Shinan var Chu Suiliangs mentor.


I perioden mellem Wang Xizhi og begyndelsen af Tang dynastiet, blev kalligrafi anset for måden hvorpå man udtrykte sociale status og kundskaber, faglige ballast, personlighed. Der var endvidere en tæt kobling mellem poesi og kalligrafi eftersom den veluddannede elite praktiserede begge disse områder sideløbende.

Flere og flere kalligrafer søgte i denne periode at kunne beherske en hel pallet af forskellige kalligrafimåder og forskellige skrifttyper. En af de mest populære måder at øve sig på var ved at kopiere tekster, der indeholdt mange forskellige skrifttyper, stilarter, simple og komplicerede karakterer i et stort virvar.

Her er to eksempler på kopier af "Thousand character classic", en grundlæggende børnebog skrevet under Liang dynastiet (502-556). Zhiyong, der var lærer for Yu Shinan, lavede over 800 kopier og uddelte dem til klostre i hans fødeegn i Zhejiang provisen. Tror du at disse to eksempler er tætte reproduktioner af det originale værk, eller tror du at de to kalligrafer demonstrer deres egen personlige stil her?

SVAR: Disse er begge eksempler på individuelle kalligrafer, der benytter relative simple tekster til at demonstrere deres færdighed indenfor forskellige skrifttyper.
Thousand character essay
(Sui eller tidlig Tang)

Thousand character essay
(Gaoxian - Tang)



Skønt perioden under Tang dynastiet er tæt forbundet med standard skrifttypen eftersom den tilskyndes af hoffet, bliver andre skrifttyper også benyttet. Betragt eksempelvis kalligrafien her til venstre, der benyttede en helt anden skrifttype.

Skønt skriften synes gammeldags i forhold til kalligrafien fra Tang perioden afbildet ovenfor, stammer den faktisk fra den senere Han periode. Hvilke forhold tror du har bidraget til at gøre denne skrifttype attraktiv eller nødvendig i denne senere periode?
Shi Weize
(Detalje fra mindeplade)



Den religiøse kalligrafi

Religiøs kaligraf fortsatte med at have stor udbredelse og vigtighed igennem Tang dynastiet. Før trykkekunsten blev opfundet (umiddelbart efter Tang dynastiet) blev kopier udført i hånden. Især blev buddhistiske tekster kopieret i stort antal af især munke, men også privatpersoner. Kopier af hele teksten fra de buddhistiske canons, blev udført efter kejserligt dekret, og ofte involverede det mange forskellige kalligrafier at lave en komplet udgave af de mange sutra tekster. Det var almindeligt at de bedste kalligrafier blev sat til at lave de første og de sidste ruller. Arbejdet ind imellem blev så overladt til de andre skrivere.

Hvorledes tror du, at det at udføre en kopi eller bidrage finansielt til at der blev udført en kopi af de buddhistiske sutraer kunne gave den enkelte kunstner eller bidragsyder?

SVAR: At kopiere en tekst i hånden, eller økonomisk bidrage til at en kopi blev lavet, var en udbredt måde for den enkelte til at forbedre sin karma.

Tror du det krævede nogle specielle kvalifikationer at kopiere en religiøs tekst - og i så fald hvilke?

SVAR: Generelt var kopister anonyme skrivere, der blev bedømt ud fra deres evne til at lave hurtige og nøjagtige kopier af en given tekst. Penslen, der blev benyttet til kopiering af sutra tekster var anderledes i formen end de pensler man almindeligvis brugte til kalligrafi og havde endvidere et meget kortere penselhoved. Men det krævede ikke nogle specielle kvalifikationer som sådan at kopiere en sutratekst frem for en hvilken som helst anden tekst. Dog pga. teksternes indhold, gik man op i om kopisten ansås for at være ren i sjælen.


7suzgold.jpg (171375 bytes) Dekorative raffinement, såsom brug af specielt fremstillet papir eller penselstrøg udført med guld eller sølv blæk blev undertiden benyttet i den religiøse kalligrafi. Prøv at sammenligne de to eksempler herunder. Kalligrafien til venstre er udført i keltisk skrift og stammer fra en mindeinskription. Kalligrafien til højre er en detalje fra en kopi af de buddhistiske Sutraer. Hvilke ligheder synes du der er i stilen eller formen af skrifttegnene?

SVAR: Sutra stilen gør brug af en overdrivelse af den brudte bølge. Sutra stilen kan betragtes som en afledning af den tidligere gejstlige skriftform.Sutra tekster er også karakteriseret ved større ensartethed i den måde enkelte tegn er konstrueret, hvilket resulterer i stærkt legaliseret, ortodokse former for nogle af tegnene



7bjlclra.jpg (18107 bytes) 7suzgola.jpg (13241 bytes)
Shi Weize
Detalje fra Da zhi zhan shi memorial
Tang dynastiet

Tang dynastiet



Den personlige kalligrafistil

Individualitet blev en væsentlig strømning inden for billedkunst, kalligrafi og poesi i de sidste år af Tang dynastiet. Efterhånden som den centrale politiske magtsfære degenererede, fremkom en hidtil uset kreativ aktivitet fra kunstnerne. Daoistiske malere drak sig fulde og malede med deres hår eller trak hinanden indsmurt i maling hen over et lærred. Og deres modsætninger Chan kunstnerne søgte ligeledes frigørelse fra sociale normer og begrænsninger i deres kalligrafi. En ny type kalligrafi benævnt "den vilde kursive stil" opstod i slutningen af Tang dynastiet.

Den strikte moralkodeks og adfærdsnormen om at indpasse sig efter de tidlige Tang kalligrafimestre, var stadig udbredt, men der var tillige en stærk understrøm gående på individualitet, det spontane, og altså et afgørende skift i opfattelsen af hvorledes god kalligrafi blev udført. Væk fra den ultra konservative tradition og hen imod en tradition, der opmuntrede til individuelle udtryk og forandring. De kalligrafer, som var ansat ved hoffet blev igennem Tang perioden, opmuntret til at sætte standarden for hvad der burde anses som elegant og smuk kalligrafi. Men eftersom denne form for kalligrafi fulgte Wang traditionen, blev stilen efterhånden mere og mere stiv og stagnerende i sin udvikling. Som modreaktion herpå opstod den vilde, frie og personlige kalligrafistil.


7liazhxu.jpg (116112 bytes)
Zhang Xu (700-750)
Four Letters on ancient poems
Zhang Xu
Preface to the Lang guan Shi Ji


Zhang Xu (700-750) var ophavsmanden til "den vilde kursive skrift". Han opnåede stor berømmelse i sin samtid. Skønt den vilde kursive skriftform umiddelbart synes at bryde dramatisk med den tidligere tradition baserede Zhang Xu skrivestilen på den tidligere kalligrafistil. Det antages at han endvidere var inspireret af daoisternes praksis med at skrive i sand. Prøv at betragte kalligrafien til venstre ovenfor. Kan du genkende nogle skrifttegn som du har set tidligere i dette kursus? Kan du finde steder hvor penselstrøget har ændret hastighed eller hvor penslen har fået meget tryk? Hvor mange mennesker tror du er i stand til at læse dette brev?

Kalligrafien til højre ovenfor er også udført af Zhang Xu. Sammenlign de to kalligrafier. I hvilken skriftstil er det til højre udført? Ligner det noget fra de kalligrafer, der var ansat ved hoffet i den tidlige Tang periode? Hvad tror du gjorde den vilde kursive skrivestil mere attraktiv for skrivere og samlere end den traditionelle standardskrift?


7pmthua2.jpg (98389 bytes) Zhang Xu var lærer og rollemodel for to kalligrafer for den næste generation, som vandt megen opmærksomhed og anerkendelse for deres uortodokse og højst individuelle stil. Den ene af disse var munken Huaisu. Kalligrafien til venstre er udført af denne herre, der også var kendt under den lidet flatterende benævnelse "Den fulde munk".

Huaisu fulgte i Zhang Xu´s fodspor med sin vilde kalligrafistil. Eksemplet her stammer fra en essay, hvori forekommer kommentarer omkring Huaisus egen studier af kalligrafi. Ved at betragte Huaisus kalligrafi til venstre, hvilket indtryk får du så af ham som menneske? Tror du eksempelvis at han havde et kraftigt temperament? Tror du at kalligrafiet er omhyggeligt og langsomt opbygget? Hvilken religiøs eller filosofisk strømning tror du havde den største indflydelse på denne type af kalligrafi?
Huaisu (725-785) Autobiographical Essay


Huaisu, der også omtales som den forrykte kalligrafimester, blev født i Changsha i provinsen Hunan, og hans familienavn var Qian, inden han fik sit munkenavn Huaisu. Huaisu's fornavn var Zangzhen. Den stil han udviklede er kendt som (Cao Shu), "forrykt kursuvskrift". Og ikke alene var Huaisus kalligrafi egenartet, hans træningsmetoder bar tillige præg af at manden så sandelig var en excentrikker. Omkring sin bopæl havde Huaisu plantet mange bananplaneter, da han benyttede plantens brede blade til sin kalligrafi. Senere blev bananplaneten et symbol for selvstudium i Kina. De udtjente pensler begravede han ved foden af et bjerg, som havde de været hans kæreste venner. At der ikke var penge til at købe kalligrafipapir var ganske enkelt et prioritetsspørgsmål eftersom alle Huaisus penge gik til at købe vin!

Huaisu blev munk allerede som barn og studerede under sin onkel, munk Huirong, der var meget optaget af kalligrafi. Onklen beundrede især en af Tang dynastiets store kalligrafimestre Ou Yangxun og brugte megen tid på at lave kopier af dennes værker. I udviklingen af den vilde kursiv betragtes Zhang Xu fra Yan, som den ubestridte mester og Huaisu som den værdige efterfølger. Undertiden sættes de på samme niveau og omtales som "den skøre Zhang og den vilde Su". På sin egen måde videreudviklede Huaisu den stilretning som Zhang Xu havde startet og lavede et væsentligt bidrag til historien om kinesisk kalligrafi.


munk_huaisu_01.jpg (16884 bytes) munk_huaisu_02.jpg (27048 bytes)
Huaisu Huaisu


Yan Zhenqing (709-785) var en af de førende støttende loyale kræfter til Tang dynastiet i det politisk turbulente ottende århundred. Han var en dedikeret militærperson, der trods, mødt med flere skuffelser fra regeringsmagten, forblev loyal imod den til enhver tid siddende regering. Yan Zhenqing´s kalligrafi udtrykte ophavsmandens egen stolthed, og til tider, nærmest heltemodige karakter. Når man udfører kalligrafi er en af teknikkerne at penslen skal være i oprejst position således at man direkte og kraftfuldt kan overføre energiflowet fra håndens bevægelser og ned på papiret. Fra Yan Zhenqing's tid begyndte man at omtale denne teknik som Zhenqing's teknikken og tillagde brug af denne teknik at kalligrafisten havde en høj moralkodeks.


Yan Zhenqing (709-785), Memorial inscription.


Når man traditionelt vurderer kinesisk kalligrafi sættes der ofte lighedstegn mellem kalligrafiens struktur, dens arkitektur, liniernes udtryk, med personligheden af ophavsmanden. Nogle kalligrafiværker bliver således kritiseret for at være for udflydende og for at mangle "ben-struktur". (Husk at skriften helt oprindelig udsprang fra spåmænd, der opvarmede dyreknogler og dyreben til de sprang i stykker og derefter tolkede hvad der fremkom.)

Prøv i nedenstående illustrationer at sammenligne Yan Zhenqing's regulære skrift inskriptioner med de to eksempler på den mere ortodokse hof tradition, der favorerede det elegante og lettet i kalligrafistien fra Wang Xizhi. Eksemplerne er fra Chu Suiliang, der levede under Taizong tiden og Li Yong, der fulgte traditionen fra Wang-kalligrafisterne i den første halvdel af det ottende århundrede.

Kan du finde ligheder i formen og vinklen på penselstrøgene?

Hvilke penselstrøg tror du er udført med mest brug af kraft og tryk?

Synes du at en af illustrationerne står ud ved at indikere at ophavsmanden er en magtfuld og æret personlighed med høj moralkodeks. Hvorfor eller hvorfor ikke?

Synes du at Yan Zhenqing's stil er nem at adskille fra andre kalligrafistile, du har set tidligere i vores gennemgang af kalligrafi?

Hvad synes du er mest karakteristisk for Yan Zhenqing's stil?


7pmbyn2b.jpg (48129 bytes) 7pmbyong.jpg (79472 bytes) 7bjlchu1.jpg (66370 bytes)
Yan Zhenqing (709-785)
Encomium inscription
Yan Zhenqing (709-785) Encomium inscription Li Yong (678-74)
Memorial to General Li Sixun
Chu Suiliang (596-658)
Meng Fashi memorial



Skønt langt de fleste kalligrafister under Tang perioden gjorde deres bedste for at følge retningslinierne fra hoffet og derfor udførte kalligrafi i den regulære skrift, blev det den kursive skrifttype, der efterhånden blev den mest udbredte. Dette skyldtes dens evne til bedre at kunne benyttes til at udtrykke den enkelte kalligrafs æstetiske præferencer, individualitet - og herigennem kalligrafistens indre karakter, hvilket vi tidligere har været omkring er en væsentlig ting i forbindelse med kalligrafi. Der i denne henseende ikke adskiller sig fra andre kunstformer. Indenfor kunsten har det altid været væsentligt for kunstneren at denne ikke blot er kopist, men tillige ligger en del af sig selv i værket.

Betragt de to eksempler på kalligrafiskrift, som er afbildet herunder. Den ene af Huaisu (venstre) og den anden af Yan Zhenqing (højre). Indholdet af brevet skrevet af Yan Zhenqing, omhandler omstændighederne omkring henrettelsen af dennes nevø. Skønt det er fyldt med fejl og korrektioner, er dette eksempel på Yan Zhenqing's skrift blevet rost til skyerne af kendere. Hvilke kvaliteter tror du gør at dette eksempel på kalligrafi gør det mere værdsat end et poleret, veludført stykke kalligrafi?


7pmtyn4a.jpg (109745 bytes)
Huaisu (735 – 800)
Autobiographical Essay, detail
Yan Zhenqing (709-785 AD),
Lament for a nephew (letter), detail



Kalligrafi i Song dynastiet

Kalligrafi fortsatte igennem Song, Yuan, Ming, og Qing dynastierne med at være en central del af hele kunstudøvelsen i Kina. Tæt forbundet med de udøvende malere, de litterære, digterne, den uddannede elite, ja i det hele taget hele det sociale og kulturelle liv. Der ses i Kina mange eksempler på al denne kalligrafiudøvelse. Kalligrafi kan ses indgraveret på klipper ved de berømte udflugtssteder i Kina, templerne er udsmykket med kalligrafi, butikkers skilte er ofte udført i kalligrafi etc. Kalligrafi har været med til at forme Kinas synlige kultur og spiller endnu den dag i dag en væsentlig rolle i Kinas kulturelle og kunstneriske liv.

I Song dynastiet (Nordlig Song, 960-1127, Sydlig Song, 1127-1179) var det kulturelle liv meget blomstrende. Uheldigvis fik kalligrafi dog ikke meget ud af al denne vækst. Efter Tang dynstiet stod kalligrafi svagt. En af årsagerne hertil var at Song dynastiets herskere, ikke betragtede kalligrafi som serøs kunst. Men den mere betydningsfulde årsag skal findes i måden hvorpå Kina samfundsmæssigt udviklede sig i denne periode. Kina var i denne periode meget under indflydelse af confucianismen, der tog afstand fra al videnskab og teknologi. I det gamle Kina var vejen til en embedsstilling først og fremmest at man var i stand til at skrive flot (og hurtigt). Og for dem fra de lavere klasser var dette den eneste måde hvorpå man kunne gøre sig håb om at stige på den sociale rangstige. Så igennem hele Kinas historie har der været massevis at store poeter og skønskrivere, men til gengæld få videnskabsmænd. Enhver nation, der negligere videnskab og teknologi må til sidst komme til at sakke agterud i forhold til den øvrige verden.

Og dette var præcis hvad der skete for Kina, da det for alvor kom under påvirkning fra confucianismen, der som nævnt tog afstand fra al videnskab og teknologi. Ganske vist kan Kina siges at have været verdens stærkeste land helt indtil Qing dynasty (1644-1911), men det gamle kinesiske imperium begyndte allerede at smule i slutningen af Tang dynastiet. Eksempelvis blev de kinesiske hære under Song dynastiet, ofte besejret af de meget små hærstyrker fra det nordlige Kina, hvorfor Song dynastiet i år 1127 blev nødt til at rykke sydpå. Senere går det endnu mere galt da Kina bliver erobret og reageret af mongolerne, hvilket benævnes Yuan dynstiet (1271-1368), men som reelt var et mongolsk styre. Skønt Han folket (hvilket er hovedparten af den kinesiske befolkning) besejrede mongolerne og etablerede Ming dynstiet, blev også dette dynasti væltet af en minoritetsgruppe, der i 1644 etablerede Qing dynastiet. Dette skal ikke være en gennemgang af Kinas historie og de forskellige dynastier, men er blot nævnt for at illustrer at det store rige igennem lange perioder var meget trængt.

Der var ikke mange kalligraffister i Song perioden, der kunne hamle op med de tidligere store mestre under især Tong dynastiet. Der var dog fire som anses for at være dygtige. Ikke så store som tidligere kalligrafimestre, men dog dygtige. Disse er Su Shi, Huang Tingjian, Mi Fu og Cai Xiang. Af disse anses Mi Fu, der undertiden kaldes Mi Fei, for den største. Som så mange andre skønskrivere og poeter, kom han fra en embedsfamilie. Foruden at lave kalligrafi i den såkaldte Yuan-chang stil, studerede Mi Fei maleriets kunst og sammen med sin søn Yu-jen, udviklede han malerstilen Mi dot (Mi-chia-yun-shan), og udførte mange enkle landskabsbilleder.


Cai Xiang
(1012-1067)
Su Shi
(1037-1101)
Huang Tingjian
(1045-1105)
Mi Fei
(1051-1107)



Kalligrafi i Ming dynastiet

Ming dynastiet (1368-1644) er det dynasti som havde den dårligste kalligrafi i Kinas historie. Der findes et par kalligraffister, hvis kalligrafi er kendt i dag, men ingen af dem var store kalligraffister. Se eventuelt navne på kalligraffister under Ming dynastiet i oversigten nedenfor.


Kalligrafi i Qing dynastiet

Kang Xi som var den anden kejser under Qing dynastiet,(1644-1911) holdt meget af Dong Qichang's kalligrafi, hvorfor mange mennesker studerede og lavede kalligrafi i denne stil. Det uheldige var blot at eftersom Dong Qichang's kalligrafi ikke hører til blandt toppen af god kalligrafi, kunne folk ikke blive kalligrafimestre, selvom de studerede Dong Qichang's kalligrafi nok så meget. I perioderne under den tredje og den fjerde Qing kejser blev den kinesiske lov Wen Zi Yu, der forbyder folk at skrive noget politisk håndhævet meget strengt.

Mange blev smidt i fængsel eller henrettet, uden at de reelt havde skrevet noget som helst politisk. Derfor begyndte mange veluddannede at studere arkæologi for at undgå at blive smidt i fængsel. Da der blev fundet mange arkæologiske fund med kalligrafiinskriptioner opblussede interessen for at studere kalligrafi og denne kom således til at fungere bedre i Qing dynastiet end i det forgående Ming dynasti. Der blev dog ikke blev udviklet nye skrifter eller kalligrafiskoler i denne periode.


Wang Xizhi Zhang Qian Wu Changshuo


Oversigt over berømte kalligrafister

Her er en oversigt over kinesiske kalligrafimestre igennem tiderne. Mange optræder ikke på oversigten af den simple årsag at de efterlod deres kunst, men deres navne er gået tabt. Dette naturligvis hovedsagelig for de tidligste kalligrafimestre. Eftersom det er kinesiske navne er de opført med deres efternavn først, og dernæst deres fornavn.


Han (206- 220) Dynasti
Cao Xi
Xu Shen
Du Du
Cui Yuan (78-143)
Zhang Zhi (?-192) Han er så god til Cao skriften at han kaldes Cao guden.
Cai Yong (133-192) Xi Ping Shi Jing
Zhang Chang (?-206) Zhang Zhi's bror. Hans kalligrafi er i stil og kvalitet som brorens.
Liu Desheng Ophavsmand til skrifttypen Xing Shu.
Liang Hu
Three countries and Jin (220-420) Dynasti
Zhong You (151-230) Også kendt som: Zhang Zhong, Zhang Zhi og Zhong Wang.
Wei Dan (179-253)
Handan Chun
Wei Ji
Hu Zhao (162-250)
Huang Xiang
Wei Guan (220-291)
Wei Heng
Suo Jing (239-303)
Wei Shuo (272-349)
Wang Xizhi (303-361) Anses som den største og bedste kalligrafist. God til Cao Shu, Xing Shu og Kai Shu.
Wang Qia (323-358)
Wang Xianzhi (344-386) Wang Xizhi's søn.
Wang Xun (350-401)
South North Dynasty and Sui Dynasti (386-618) Dynasti
Kong Linzhi (369-423)
Yang Xin (370-442)
Wang Sengqian (426-485)
Zhang Rong (444-497)
Tao Hongjing (456-536)
Xiao Yan (464-549) Kejser i Liang dynastiet.
Xiao Ziyun (486-548)
Yu Jianwu (487-551)
Zhi Yong Munk. 7ende generations efterkommer af Wang Xizhi
Cui Hong (?-418)
Cui Hao (?-450)
Zheng Daozhao (?-516)
Zhao Yanshen (507-576)
Zhao Wenshen
Wang Bao
Tang (618-907) Dynasti
Ouyang Xun (557-641) Jiu Cheng Gong Li Quan Ming
Yu Shinan (558-638)
Chu Suiliang (596-658) Yan Ta Sheng Jiao Xu
Sun Guoting (648-703) Kong Zi Miao Tang Bei
Xie Ji (649-713)
He Zhizhang (659-744)
Li Yong (678-747) Yun Hui Jiang Jun Bei
Zhong Shaojing Efterkommer af Zhong You
Ouyang tong Søn af Ouyang Xun.
Xu Hao (703-782)
Yan Zhenqing (709-785) Anses som den største kalligrafist næstefter Wang, Xizhi.
Huai Su (725-785) Munk. Berømt på samme tidspunkt som Zhang Xu.
Zhang Xu Han kaldes også for Cao gud, da han behersker denne skrift til perfektion.
Li Yangbing
Shen Chuanshi (769-827)
Liu Gongquan (778-865)
Five generation and ten countries (907-979) Dynasti
Yang Ningshi (873-954)
Li Yu (937-978) Konge i det sydlige Tang
Song (960-1279) Dynasti
Cai Xiang (1012-1067)
Su Shi (1036-1101)
Huang Tingjian (1045-1105)
Mi Fu (1051-1107)
Yuan (1279-1368) Dynasti
Zhao Mengfu (1254-1322)
Xian Yushu (1256-1301)
Yang Weizhen (1296-1370)
SMing (1368-1644) Dynasti
Song Ke (1327-1387)
Shen Du (1357-1434)
Xie Jin (1369-1415)
Zhu Runming (1460-1526)
Tang Yin (1470-1523) Også kendt som Tang Bohu.
Wen Zhengming (1470-1559)
Xu Wei (1521-1593)
Dong Qichang (1555-1636)
Zhang Ruitu
Huang Daozhou (1585-1664)
Qing (1644-1911) Dynasti
Wang Duo (1592-1652) Levede fra slutningen af Ming dynastiet til tidlig Qing.
Chen Hongshou (1599-1652)
Fu Shan (1605-1690) Også berømt filosof.
Zheng Qian (1693-1765) Også kendt som Zheng Banqiao. Født i Xing Hua, i Jiang Su province. Han er en af de "otte sære" i Yang Zhou.
Liu Yong (1710-1804) Anses for den bedste kalligrafist i Qing dynastiet.
Liang Tongshu (1723-1815) Hans kalligrafistil er meget vild.
Yao Nai (1731-1815)
Weng Fanggang (1733-1818) Meget stringent kalligrafistil, der kritiseres af mange kalligrafister.
Deng Shiru (1743-1805) God i alle stilarter, specielt Zhuan Shu. Sammen med Li Yangbing (Tang dynastiet), anses han som den eneste virkelige ekspert i Zhuan Shu.
Yin Bingshou (1754-1815) God til Li Shu.
Bao Shichen (1775-1855)
He Shaoji (1799-1873)
Zhao Zhi qian (1829-1884) God til Wei Bei kalligrafi.
Wu Changshuo (1844-1927) God til Zhuan Shu. Præsident for Xi Ling Yin She.
Kang Youwei (1858-1927)

Kalligrafi efter år 1911

Vi har været igennem kalligrafiens udvikling i Kina indtil år 1911. Men kalligrafiens fortsatte sin udvikling også efter etableringen af Folkerepublikken Kina og for at fuldstændiggøre belysningen af kalligrafiens udvikling skal vi også omkring kalligrafi i den arabiske verden. Idet der nævnes en masse dynastier og tidsperioder undervejs, kan du måske indledningsvis have glæde af kort at skimte det senere kapitlet om Kinas historiske udvikling igennem. Her finder du bla. en oversigt over alle dynastierne.


Demonstration i 1969
imod amerikansk imperialisme

Workshop dekoreret med banner:
"Glem aldrig klassekampen!"



Igennem det tyvende århundred forandres de sociale og politiske aspekter af kalligrafi. I dag er kalligrafi ikke længere en kunstart, der primært forbindes med den veluddannede elite. Ikke alene blev kalligrafi indoptaget til hjælp for den kinesiske revolution i år 1911, men den udviklede sig også til en populær kunstform, der udføres af folk fra alle befolkningslag og kunstnere har igennem kalligrafi fundet måder at udfordre traditionerne, i stedet for, som tidligere, blot at holde de gamle traditioner i hævd. Under formand Mao var det almindeligt at se kalligrafibannere på gader og stræder, med revolutionære slogans. Skrifttypen, der oftest bliver benyttet til dette formål er fed, forenklet og blokagtig, uden megen sammenfald, med den kalligrafi, der udføres via penselstrøg.

Skønt denne blokagtige skrifttype har revolutionære undertoner, skrev formand Mao og mange andre af de førende revolutionære med pensel og i en stil, der ligger meget tæt på traditionel kalligrafi. Selv efter at sprit-tudser blev alment udbredt i Kina fortsatte de fleste ledere at lave deres kalligrafi med pensel. De forærede gladelig deres kalligrafi væk og håbede hermed at deres budskaber ville blive spredt. Formand Mao var foruden en dygtig kalligrafi også poet. Herunder til venstre er uddrag af et af Maos mest berømte kalligrafidigte. Digtet benyttes til udsmykning af Maos mausoleum, hvilket er vist til højre nedenfor.


"Reply to Guo Moruo, to the tune of Man jiang hong" Maos mausoleum


De kinesiske leder, begyndende med Mao, ynder at blive fotograferet når de udfører kalligrafi, eller når de uddeler kopier af deres kalligrafi. I 2001 lod den kinesiske premiereminister Jiang Zemin sig fotografere mens han overrakte et af sine egne kalligrafiværker til en samfundsgruppe han ønskede at vise sin støtte til. Hvad tror du politiske ledere får ud af at publicere fotografier som dette?


Mao udfører kalligrafi Jiang Zemin præsentere sin kalligrafi i 2001


I Kina er der stadig den dag i dag mange professionelle kaligrafikere, der lever af at lave kalligrafi i den traditionelle stil. Mange kunstskoler underviser i kalligrafi og udklækker årligt nye kalligrafimestre. Dem som laver kalligrafi til butiksskilte og dørrammer, bliver betalt langt mindre end de "egentlige" kalligrafimestre, men kendetegnede for kalligrafikunsten er nu mest at den i dag er udbredt blandt den brede kinesiske befolkning. Langt størstedelen af kalligrafiudøvere er glade amatører, der finder fornøjelse og udfordring i at perfektionere deres skrift. Til forskel fra tidligere, kommer kaligrafikere i dag fra alle samfundslag, hvilket til dels skyldes opmuntring fra regeringen om at alle deltager i denne "folkets kunst". En anden medvirkende årsag er at langt flere i dag kan læse og skrive.

Når der skal skrives politiske slogans som dem der er vist ovenfor ved billedet af demonstrationen og på arbejdspladsen, er det således arbejderne selv, der udføre dette. Mange kinesere er medlem af en kalligrafiklub hvor de modtager gode råd og får mulighed for at vise deres kalligrafi til andre. Og mange af disse klubber er støttet af den lokalearbejdsplads og møderne afholdes ofte som en slags "gå hjem møde". Der afholdes ofte større eller mindre konkurrencer hvor amatørerne får mulighed for at fremvise deres værker. Mange kinesiske aviser har en fast kolonne hvor emnet er kalligrafi. Hvis du kommer til Kina er det almindeligt at se kalligrafisterne udføre deres kunst på større pladser. Ofte i vand som billedet herunder viser.


En ung mand udfører kallligrafi i vand på Tiananmen pladsen i Beijing.


Efter Maos død i 1976 skete der en liberalisering af den politiske kontrol over kunsten. Dette medførte at kinesiske kunstnere begyndte at eksperimentere med forskellige medie og udtryksmåder. Mange kinesiske kunstnere blev inspireret af de moderne vestlige kunstneriske udtryksmåder og begyndte bevidst at gå imod de gamle regler for hvordan kalligrafi skal udføres. De traditionelle regler for komposition, penselstrøg etc. blev udfordret og der fremkom moderne kalligrafiværker, der mere ligner malerier end kalligrafier.

Et eksempel på en sådanne moderne kinesisk kalligrafikunstner er Sun Boxiang. Han blev født i 1934 i en landbrugsfamilie, han har aldrig gået på kunstskole, arbejdede i mange år på det lokale kooperativ og er i dag en kendt professionel kalligrafkunster af den moderne skole. Sun Boxian tager sit udgangspunkt i den gamle kalligrafistil, men det udtryk han kommer frem til er radikalt anderledes. Du kan se et af hans værker nedenfor. Det store skrifttegn i midten er en fortolkning af skrifttegnet for "hest". Et andet eksempel på en moderne kinesisk kalligrafikunstner er Wang Dongling. Han blev født i 1945, og er både maler og kalligrafi. Han underviser på det kinesiske kunstakademi og har tilbragt tid i USA med at studere vestlig kunst. I værket "Mysterious Door" (se nedenfor) laver han et moderne abstrakt billede og ovenpå dette sætter han segl stempler udført i den gamle arkaiske skriftstil. Hermed peger værket såvel frem som tilbage i tiden.

Luo Qi i, der er professor ved det kinesiske kunstinstitut står i spidsen for den såkaldte postmoderne kalligrafibevægelse, der har som hensigt at udvikle kalligrafi til at blive en abstrakt kunstform. De enkelte skrifttegn behøver ikke her hverken at være genkendelige ud fra deres traditionelle form eller være læselige som bogstaver. Hvilket naturligvis rejser et interessant spørgsmål. Når de kinesiske tilskuere i et værk ikke kan genkende nogle skrifttegn, kan værket så stadig siges at være kalligrafi?


"Activity", 1995
Sun Boxiang
"Mysterious Door", 1997
Wang Dongling
"Blackism", 1990
Luo Qi



Den arabiske kalligrafi skole

Som i andre højt udviklede kulturer indgik skriften også i den islamiske som det kommunikationsmiddel, der fik et kompliceret samfund til at fungere. Men samtidig havde den arabiske skrift fra den allerførste tid en særstatus. Ifølge myten, var det på arabisk, at Gud via englen Gabriel åbenbaredes for Muhammed, og det var ved hjælp af det dengang anvendte arabisk, at disse bud nedfældedes i Koranen. Da Koranens tekst kom direkte fra Guds mund, var den i princippet uoversættelig til andre tungemål - der er stadig ortodokse muslimer, som er imod koranoversættelse - og både sproget og skriften fik en hellig karakter. For Islam og muslimerne er sproget et mirakel, og kalligrafien er derfor en meget værdsat kunstform.

Den nordarabiske skrift læses fra højre til venstre og bestod oprindeligt primært af konsonanter. Ved begyndelsen af det 7. århundrede var den stort set udviklet til den skrift, man kender i dag. For at afhjælpe forveksling mellem de konsonanter, der lignede hinanden, anvendte man forskellige farver blæk. Egennavnet - den eneste ordklasse, der ikke henviser til et betydningsindhold, men blot peger - har været genstand for stor kalligrafisk opmærksomhed. Og frem for alt naturligvis gudsnavnet. Hver sura (kapitel i Koranen) indledes med påkaldelsen af Gud ("I Guds navn, den nådige, den barmhjertige"), den såkaldte bismillah. Den kalligrafiske udformning af Guds navn har optaget såvel den arabiske filosofi som kalligrafer i århundreder. Der er hverken blevet sparet på bladguld eller fantasi, i de talrige kalligrammer kan Gud gladeligt være en pære eller en drikkende fugl.

I begyndelsen af visse suraer finder man de såkaldte futûhât, isolerede bogstavtegn, som er fuldstændigt uforklarlige og arbitrære. De har været underkastet mange studier med henblik på, om en given kombination af tegnene kunne afdække Allahs navn. De siges at gemme på Allahs hemmelighed og har til formål at forvirre de vantro. Stillede man krav til, at den koreanske skrift skulle være mulig at afkode, var man til gengæld liberal i forhold til andre indskrifter. Ikke mindst uden for bogens verden udfoldedes skriften med stor fantasi, blomster og blade, menneske- eller dyrehoveder. De arabiske kalligrafer mente, at skriften udtrykte sjælens geometri. At tegne og beregne skriften var nok en søgen efter at blive ét med Guds væsen, men ikke mindst var det en søgen indad og en længsel udad, efter at blive ét med tingenes stoflige verden.


Hassan Massoudy: Peace Shirin Neshat: Offered Eyes (1993)


Den moderne arabiske billedkunst har igennem de sidste århundreder været stærkt præget af vestlig kultur. Den jordanske maler og kunsthistoriker Widjan Ali mener, at den desværre ofte mister forbindelsen til sine historiske rødder, men peger samtidig på en kalligrafisk strømning inden for moderne arabisk kunst - Den Kalligrafiske Skole - som forstår at bygge bro mellem moderne multikulturel storbyidentitet og fortidens tradition. Den kalligrafiske udforskning af ord og bogstaver har vist sig at være identitetsskabende for mange arabiske billedkunstnere, der i dag, ofte af politiske grunde, lever i Vesten.

For Hassan Massoudy - irakisk født og bosat i Paris - er kalligrafien en frugtbar vej til selvforståelse og kulturel identitet. Hans arbejde med det enkelte tegns rytmiske bevægelse og monumentalitet ligger tæt på traditionen, og Massoudy integrerer også traditionel performancekunst og historiefortælling i sit kalligrafiske virke. Kalligrafiens musikalitet og historiefortælling formår at samle mennesker og kulturer på tværs af etniske og religiøse skel. Massoudy har blandt andet samarbejdet med organisationer som Amnesty International og UNICEF for at udbrede politiske budskaber som fællesskab, tolerance og fred i verden.

Den kvindelig kunstner, Shirin Neshat - bosat i USA, cirkler om temaerne øst/vest, køn, tradition og identitet. Både fotos og film er mærket af den isolation, længsel og sorg, hun som eksileret har haft tæt inde på livet. Hendes første og udprægede feministiske værker Unveiling (1993) forestiller kvinder, heriblandt hende selv, iklædt chador og med de synlige dele af kroppen, ansigtet, det hvide i øjnene, hænder og fødder, dækket af smukt kalligraferet farsi, blandt andet kærlighedsdigte.


Hossein Zenderoudi (Iran):
The Prophet on the Flying White Horse (1972)

Rachid Koraichi (Algeriet):
Untitled (1984)



Massoudy og Neshats kalligrafiske værker har alle en eksistentiel og politisk dagsorden. Men lige så udbredt inden for Den Kalligrafiske Skole er tendensen til at beskæftige sig med skriftens abstraktion. Et eksempel herpå er Hossein Zenderoudis kompositioner, der minder om tæppemønstre. De er ofte skabt ud fra variationer over et enkelt navn, for eksempel Allahs, geometriseret. Han holder sig ikke inden for en islamisk kulturramme, men griber ud efter andre figurer med hellige konnotationer for eksempel den buddhistiske mandala, som anvendes til meditation. Eller han skærer sætninger op og fragmenterer dem til en bunke bogstaver, så skriften fremstår transformeret, som noget helt andet.

Også Rachid Koraichis tegnmosaikker rejser gennem mange kulturer og ryster civilisationerne godt og grundigt sammen. Helligt og hedensk optræder side om side i hans esoterisk skatkammer: Asien, kabbala, alkymi, imaginære kinesiske ideogrammer. Tegn og ikke mindst tegnfragmenter vender og drejer i alle retninger, gentages, forskydes, og om man kan læse arabisk virker ligegyldigt.

De kunstværker, der er associeret til Den Kalligrafiske Skole er lige så forskellige som de islamiske kulturer, de opstår ud af. Henri Michaux, der også tilhørte denne retning, hentede først og fremmest inspiration fra japansk og kinesisk kalligrafi, når han undersøgte blækklatters forløb, strukturer og rytmiske mønstre. Også englænderen Brion Gysin var dybt optaget af måden, vi opfatter skrifttegnene på. Han udviklede en særlig teknik, der kombinerede japansk og arabisk kalligrafi og dermed udnyttede deres forskellige, komplementerende læseretninger.


Henri Michaux (1960) Brion Gysin

Hvad du skal bruge af materialer

Og efter alle disse indledende betragtninger nærmere vi os nu at du rent konkret skal til at begynde selv at lave kalligrafi. Men før du kan komme i gang, skal du have fat i nogle materialer. Du skal have en kalligrafipen, eller -pensel, noget blæk eller maling og du skal have noget at udføre din kalligrafi på. Nu kunne vi jo godt sende dig på et større indkøb men det behøver slet ikke være omstændigt eller dyrt. I starten kan man godt nøjes med helt enkelt udstyr. To sammentapede blyanter eller en bred pen og skitsepapir er tilstrækkeligt, før man går i gang med mere komplicerede skrifter og former.

Men ret hurtig får du sikkert lyst til at have lidt udstyr. Og det første du så skal have fat i er en kalligrafipen. En kalligrafipen har en metalspids anbragt i et skaft. Metalspidsen kan være mere eller mindre bred og skaftet kan være i træ, plastik etc. Du kan vælge mellem at købe kalligrafipennene enkeltvis, i et sæt, eller et enkelt skaft med et tilhørende udvalg af metalspidser. Det sværeste valg du skal træffe er hvorvidt du ønsker penne med et reservoir til blækket eller dyppepenne. Det er nemmest at bruge dem med reservoir, men der er noget autentisk og historietro ved at benytte de selv samme penne som de store kalligrafimestre igennem tiderne har benyttet. Valget er helt dit.

Et lille fif hvis du vælger dyppepenne er at den nemmeste måde at styre væskemængden er ved at påfylde pennen ved hjælp af en pensel. Fyld en lille eller mellemstor rund pensel med tuds, blæk eller farve. Før penselhårene ned til reservoiret og fyld hulrummet op. Du kan også vælge at benytte en pipette.

Det er en god ide at have en del forskellige bredder og varianter at vælge imellem, efterhånden som man udvikler sine færdigheder. Der findes et rigt udbud af pennevarianter, der alle giver forskelligt udtryk. Der findes eksempelvis den almindelige retskåret pen (1). De skråtskårede penne til kursivskrift, der er velegnede for kejthåndede (2). Meget brede penne, der er beregnet til stor skrift, såsom plakater ol. (3). Penne med dobbelt spidser, der giver to eller flere strøg. Disse er velegnede til visse skrifttyper og til udførelse af dekoration (4). Samt endelig specielle penne, eksempelvis de rhombeformede, der egner sig godt til store arbejder som diplomer o.l. (5).


pen-01.jpg (8134 bytes) pen-02.jpg (23109 bytes) pen-04.jpg (11751 bytes) pen-05.jpg (27865 bytes) pen-06.jpg (7169 bytes)
1 2 3 4 5


Filtpenne - eller tuscher som de også kaldes, er gode at anvende til øvelser, kladder, men de kan ikke anbefales til arbejder som skal gemmes eftersom farven hurtigt falmer. Du kan lave din egen dobbeltpen ved at skære et "V" i spidsen af en filtpen med en kniv. Med filtpenne, der er lige ved at udtørre kan du opnå en tørpensel-effekt.

Blyanter - Vælg hårde (fra 2H til 7H) blyanter til at tegne præcise streger - og bløde (fra 2B til 7B) til skitser og udkast. Du kan forme spidsen af din blyant ved hjælp af sandpapir, et slibebræt eller en neglefil. Til kalligrafi er tømreblyanter fortrinlige. Her skal du benytte en hobbykniv til at få grafitten frem. I starten kan det være lidt drilsk, men med lidt øvelser går det fint. Husk at snitte væk fra dig selv.

Du kan også spidse din tømreblyant på et slibebræt. Før den fra side til side, mens du holder den i en vinkel på 45 grader. Gentag på den anden flade side. Du kan lave en dobbeltblyant ved at tape to blyanter sammen. Hvis du ønsker at variere bredden mellem dem, kan du enten lægge noget imellem eller skære lidt af træet af siderne. Dobbeltblyanten egner sig fortrinligt til skitsering af skrift og er et fortræffeligt redskab til at øve bogstavstegning og eksperimentere med nye ideer.

Dobbeltprincippet kan anvendes på andre redskaber. Prøv kridt eller fiberspids-penne, eller forsøg med to forskellige blyantstyper, eksempelvis B og 6B, eller med to forskellige farveblyanter.

dobbelt.jpg (13688 bytes)


Pensler - De gamle kinesiske kalligrafimestre benyttede kalligrafipensler. Pensler fremstilles i forskellige størrelser og former, og af forskellige materialer. Det kan betale sig at købe gode pensler. Billige pensler er ofte af dårlig kvalitet. De taber hårene, giver striber, og giver generelt et dårligt resultat. Kvalitetsværktøj giver det bedste resultat, og kan bruges igen og igen når det bliver gjort ordentligt rent.

Naturbørster er pensler fremstillet med ægte hår - som helt overvejende er svinebørster. De er slidstærke og bliver bedre, efterhånden som de slides. De holder formen under brug. Naturbørster er hule, optager meget maling og bruges især til oliebaserede malinger, altså dem med terpentin som opløsningsmiddel. De er mindre velegnede til vandbaserede malingstyper, da fibrene optager vand og taber spændstighed efter relativ kort tid.

Syntetbørster er pensler fremstillet med syntetiske fibre spaltet kunstigt i toppen for bedre at kunne optage og fordele malingen. De har en god og vedvarende spændstighed og maleegenskaber. Syntetbørsterne forbliver elastiske og optager kun lidt eller ingen væske. De bruges primært til vandbaseret maling og lak.

Mix børster er en blanding af natur og syntetiske fibre. Naturbørsterne virker som reservoir, da de holder på malingen. Syntetbørstrene virker som forsletter og 'afgiver' - en god kombination med god slidstyrke. De bruges primært til akryl- og emulsionsmalinger. En pensel med både naturbørster og syntetiske er også god til vandbaserede malinger.




Østens kalligrafiske tradition bygger på pensler, så det kan anbefales at du lader kinesiske bambuspensler indgå blandt værktøjet. Hårene i disse pensler samler sig i en tynd spids helt anderledes end de brede akvarelpensler, og sætter følgelig helt anderledes aftegninger. Med spidse pensler opnår du let en stil, der leder tanken hen på orientalsk kalligrafi.

Du kan vælge at benytte en flad, en rund, eller en oval pensel. Den runde pensel har typisk flere børster end den flade, hvilket giver en højere kapacitet. Derfor er denne type pensel bedst til mere krævende arbejder. Det fladere strøg gør det hurtigere at male en større flade - evnen til at optage malingen er dog ikke den samme som i den runde pensel - så du må dyppe oftere. Med en oval pensel har man to penslers egenskaber i én pensel nemlig: Ved brug på den smalle side, de runde penslers egenskaber, og ved brug på den brede side, fordele fra begge penseltyper.

Skumpensler. Du kan også vælge at benytte skumpensler. De er ofte ret billige. De findes i forskellige størrelser, ender i en skarp kant og er sjove at bruge til stor skrift. Hæld tuds, farve eller blæk op i en bred skål, så det er let at dyppe penslen. Du kan lave dine egne skumpensler ved at gå ud i dit køkken, finde en skumklud, alternativt et stykke filt, eller stof og anbringe det valgte i en stor metalklemme. Hold klemmen i den vinkel der passer bedst til bogstaverne.

Og når du nu er i gang med at være kreativ så kan faktisk rigtig mange ting bruges som skriveredskab og give spændende effekter. Prøv at lave kreative forsøg med pinde, træstykker, vatpinde, tandstikker, strå, bark, rørepinde, læder, ruskind etc. - kun din fantasi sætter grænserne! Den bedste måde at lære penslernes muligheder at kende på er ved at arbejde uformelt, stort og frit. Et bredt spektrum af muligheder dukker frem i denne kreative proces. Eksempelvis vil du opdage interessante virkninger, når penslen gradvis løber tøt for malling eller blæk, hvorved ikke tilsigtede nuanceforskelle opstår.

Pensler skal altid rengøres efter brug og aldrig sættes i blød - idet dette skader penslens hår/fibre. Rengør penslen i vand (vandbaseret lak/maling). Terpentin eller penselrens (oliebaseret maling). Afslut altid med afvaskning i sulfofri sæbe f.eks. hårshampoo for at fjerne de sidste fedtstoffer fra malingen. Såfremt pensler med naturbørster stritter efter rengøring - kom malertape med klæbestoffet udad eller et stykke papir med elastik rundt om børsterne, så vil børsterne tørre op i spænd, og penslen er optimal, næste gang den anvendes.

Skal du male flere dage i træk, behøver du ikke gøre værktøjet rent hver dag. Læg ruller og pensler - godt gennemvædede med maling - i en plasticpose, og luk den tæt. Holder du pause i flere dage, skal rullerne gøres rene, mens penslerne kan klare sig i rensemiddel - terpentin eller vand. Giv til slut værktøjet et bad i sæbespånevand. Sæben trækker den sidste maling ud, og lammeskindsruller og pensler af naturhår får genopbygget den vandafvisende overflade.


paint_01.jpg (16127 bytes) paint_02.jpg (14044 bytes)



Malling og blæk

Jorden har siden tidernes morgen leveret råstof til farver, og jordfarverne spiller derfor en særlig rolle. De ses i de første hulemalerier, og vi ser dem i dag i enhver malers palet, som ikke vil være komplet uden farver som Siena, Brændt Siena og Okker. Hvis vi går helt tilbage til de første hulemalerier er disse udført med dyreblod (okse, hest etc.) ofte tilsat mørkt pigment, f.eks. røde eller blå farver. Indtil 1800-tallet var det ikke muligt at skaffe mange forskellige farver som idag. Jordfarverne var meget dominerende, da de rene stærke farver var sjældne og dyre.

Vores indretning viser meget tydeligt hvordan farverne er kommet til os. I starten af 1800 tallet var døre og karme oftest brune. I de velhavende hjem var det moderne med grønne paneler. Stuerne havde ofte røde damaskforhæng. En større lethed kom med rokokoen. Lyserød, lysegul, lysegrøn og støvet blå var moderne indtil slutningen af århundredet. Nyklassicismens strålende farver tog over i starten af 1800-tallet. Stuerne var ofte holdt i stærke farver. De syntetiske farver gjorde store fremskridt, og de klare farver blev lettere og billigere at benytte, med stor popularitet til følge. Den første stabile klare gule farve kom i 1820'erne. De victorianske stuer var således ofte mangefarvede og holdt i klare stærke farver. En modreaktion imod disse klare lyse farver skete hen imod 1900-tallet hvor de mørke farver kom frem igen. Et nyt skift skete i 1920'erne med indførelsen af den første hvide maling, titanhvidt, kom i 1920'erne.

De farvestoffer, der benyttes i de traditionelle malingstyper, benævnes pigmenter. Pigmenter er bittesmå uopløselige farvekorn, oprindeligt gravet op fra jorden, men i dag for det meste kunstigt fremstillet på fabrikker. I maling "limes" pigmenterne sammen af malingens bindemiddel til en malingsfilm. Visse pigmenter kan godt reagere kemisk med bindemidlerne, men de opløses aldrig. Siden oldtiden har malere betjent sig af en "klassisk" farveskala, primært bestående af de føromtalte jordfarver, suppleret med "nyere" kunstigt fremstillede farvestoffer - både til malerier og det "grovere" malerarbejde på bygninger og skibe. En del af de pigmenter, der er opfundet og udviklet op gennem tiden, fremstilles ikke længere, bl.a. fordi de viste sig at være meget giftige at arbejde med for malerne. Andre, der har vist sig uundværlige, fremstilles nu ugiftige på nye måder.



  • Inden akryl- og alkyloliemalingernes tid har der været benyttet en lang række traditionelle malingstyper. En af disse er limfarve, der er en fællesbetegnelse for en række malingstyper, fortrinsvis til indendørs brug, fremstillet af en vandig lim hvori der tilsættes en vis mængde pigment (tørfarvepulver). Alle limfarver er i vandfase (vandige/vandfortyndbare) og de er tørre, så snart vandet er fordampet bort. Mest kendt er nok celluloselim, der er en såkaldt vegetabilsk lim (plantelim) og går også under navnet "tapetklister". Limstoffet fremstilles af nåletræers cellestof og er ugiftigt. Limfarve er nem selv at lave.

  • En anden type er kompositionsmaling - også kaldet olie-emulsionsfarver - der fremstilles ved at blande et bindemiddel bestående af klister og en olie tilsat harpiks. I forbindelse med kogningen af klisteret tilsættes ofte jern- eller zinkvitriol som anti-svampemiddel. Jernvitriol (jernsulfat) giver mørke nuancer, så i de lyse farver bruges i stedet zinksulfat. Kompositionsmalinger er, når de er tørre, uopløselige i vand, dækkende, holdbare, klare og lyskraftige. Andre fordele er, at de tørrer hurtigt. Og den er meget økonomisk i brug (det koster kun ca. 600 kr. at fremstille 15 liter maling). Og så holder malingen mindst 10 år.

  • Begrebet oliefarve dækker over en række malingstyper, hvis indhold består af vegetabilske, animalske eller synetiske olier, tilsat farvestof (pigment). Oliefarver tørrer ikke ved fordampning eller lignende, men ved en kemisk proces, hvor olien optager ilt fra luften (oxidation). Herved udvider malingen sig samtidigt i vægt og rumfang. Oxidationen er stærkt afhængig af lys og tager relativt lang tid.

  • Temperafarver er fællesbetegnelsen for en række malingstyper, der kan anvendes såvel indendørs som udendørs, og som fremstillet af en blanding i rette forhold af en vandig lim (-emulsion) og rå eller kogt linolie plus en vis mængde pigment (tørfarve-pulver). Den vandige limemulsion emulgerer olien så den bliver til en vandig olieemulsion. Et andet navn for denne malingstype er olieemulsionsfarve, men da dette navn imidlertid i dag bruges om mange forskellige malingstyper, herunder bl.a. plastmaling, er det vigtigt at anvende den mere præcise fagterm temperafarve om en traditionel lim-olie-emulsion, uden plastikstoffer. Du kan selv fremstille temperafarver - eksempelvis Ægge-tempera, der består af æg, vand, olie og pigment. Æggetempera tørrer på et par timer, men er en uge om at gennemhærde. Teksturen er halvblank og farverne står meget klart og smukt i meget lang tid. Som en særlig specialitet kan æggetempera blankpoleres med en klud eller børste.

  • Linoliefarver består af rå eller kogt linolie tilsat pigment. Den klassiske linoliefarve, fremstillet af den kogte linoliefernis, tilsat sikkativ (tørrelse), er blankere, mere slidstærk og mere hurtigtørrende end linoliefarve af rå linolie. Denne er mattere og mere porøs og tørrer knapt så hurtigt, da der ikke er sikkativ i. Linoliefarver anvendes fortrinsvis på høvlet træ, ude og inde. Rå linolie anvendes hovedsagelig til at oliegrunde/poremætte træ (og jern) med, inden maling med linoliefarver, bl.a. for at gøre træet mindre vandsugende. Grunden til at linolie er godt til træ er at det har en meget lille molekyle, cirka 5 gange mindre end akryl, og kan derfor trænge ind og imprægnere flere cm i træet. Linolien udvider sig under hærdningen og fylder herefter træoverfladens revner og sprækker ud, så vandet bedre holdes ude. Linoliemalingen var indtil omkring 1960 meget almindeligt anvendt som malemateriale.

  • Tranfarve. Tranfarve består af hval- eller sæltran/olie, knust harpiks og pigment. Farven anvendes til grovere udvendige bygningsdetaljer, såsom porte, bræddebeklædninger, trapper, spåntage, sokler osv. typisk i havneområder eller kystområder. Farven er halvblank, meget slidstærk og meget holdbar, men tørrer langsomt. P.g.a. dens meget tykke og fyldige konsistens, der når at løbe lidt, inden hærdningen, får tranfarver en meget karakteristisk "knudret" og "nopret" overflade. Farven lugter af fiskeolie i våd tilstand, men ikke efter hærdningen.

  • Lakker og lakfarver. De blanke lakker og lakfarver, der adskiller sig ved de andre malingstyper ved at indeholde harpiks, i form af naturharpiks, kolofonium, fossilt harpiks eller kunstharpiks.

  • Silikatmaling. Silikatmaling består af bindemidlet vandglas (i praksis en blanding af natrium- og kaliumsilikat) tilsat hærder samt kalkægte farvepigmenter. Farven blev opfundet og patenteret i Tyskland i 1860-erne af A.W.Keim. Silikatmaling har en meget stor holdbarhed. Da farvenuancerne i silikatmalingen kan svinge lidt efter luftfugtigheden under påførslen og hærdningen, skal man male det man nu skal male på een gang, uden ophør.


Det som er dyrt i maling er pigmentet, hvorfor du kan opleve store prisforskelle på den øjensynlige samme maling. Men den billige maling er oftest blot tilsat lidt mere vand. De farver du skal have fat i er dog hovedsagelig ikke de helt store spande. Du skal have fat i noget godt blæk og du skal have fat i det som kaldes pigment paste, der er en farveintensiv fedtpasta, der kan bruges til at mikse lige netop den farve man har brug for. Vi har nedenfor under punktet "din huskeseddel" anført hvilken maling og blæk du skal have fat i. I øvrigt så hvis du er interesseret i kendskab til grundlæggende farvelære, så tag et kig i NetSpirits kapitel herom, hvor det gennemgås hvad de primære, sekundære, tertiære farver er, hvordan farver blandes og hvad farver traditionelt forbindes med.


Pigment fra Färgverkstaden, Sverige



Papir

I Ægypten omkring år 2400 f.v.t opdages det, at papyrus kan laves til en skriveflade. Dette nye matriale, udvundet af kernemarven fra papyrus opblødt i vand og skåret i strimler, for derefter at være blevet flettet sammen og presset, gør omgængeligheden af skift og billedkommunikation både lettere og mere mobil. På grund af problemer med tilgængeligheden af papyrus fra Ægypten til samtidige kulturelle lande, udviklede man i biblioteksbyen Pergamon (241-197 f.v.t.), nu kendt som Bergamon tæt på Smyrna i Tyrkiet, et nyt skrivemateriale pergament. Et omstændigt og kostbart materiale fremstillet af tyndt skrabet dyreskind, men samtidigt et yderst velegnet skrivemateriale til fremstilling af bøger.

På baggrund af en stadig stigende udvikling og efterspørgsel af bøger, samt et ønske om en billigere og lettere brugerflade, tages der i Kina (ca. 100 e.v.t) initiativ til udviklingen af papir. Ifølge historien tilskrives æren en mand ved navn Ts`ai Lun der på befaling af kejserinden, brugte ni år før han fandt en rigtig blanding af morbærtræ,bark, silke,hamp og fiskenet til en pulp for sit klæde. Kineserne rafinerede deres metoder og holder papirfremstillingen hemmelig frem til år 700 e.v.t, da en krig mod araberne bringer deres opfindelse til mellemøsten. Først nogle hundrede år senere når den Europa gennem korstogene.

Papir har været kendt i Danmark siden 1300-tallet, men der skulle gå et par hundrede år, før en indenlandsk papirproduktion blev etableret. Den første papirmølle i det nuværende Danmark blev grundlagt i Hvidøre nord for København. Den første papirmaskine blev taget i brug i 1829, hvilket betød et dramatisk fald i fremstillingen af det håndgjorte papir, der overlevede som massefremstillet kommercielt erhverv frem til 1899.

I dag kan du få papir i alskens kvalitet, udformning og størrelse. Papir kan fås med forskellig struktur. Glat papir kan give et skarpt og fint resultat. Mens papir med struktur kan give spændende resultater. Der findes mange muligheder at vælge imellem. Nogle farvede og andre hvide. køb papir i et større format end du skal bruge til det færdige arbejde, så du kan afprøve farver og pennespidser på materialet. Du kan også tage notater og øve dig på kanterne som du skærer af når du er færdig. De gamle kinesiske kalligrafimestre lavede ofte deres værker på hør, eller silkepapir. Disse materialer er spænden og kan give værket en spændende struktur.


Loquats and Mountain Bird: S. Song Old Tree by a Flowing Stream: Ma Hezhi



Klar, parat start

Så er du ved at være klar til at gå i gang. Det sidste er dit arbejdssted. Mange kalligrafer arbejder på et skråt underlag eller ved et bord, som kan indstilles til forskellige skrivemåder. Ved at arbejde i en skrå vinkel får du et bedre overblik. I stedet for en indstillelig bordplade kan du bruge en træplade, som anbringes i en vinkel på omkring 45 grader ift. bordpladen. Du kan lade pladen støtte mod en smal træliste, som er fastgjort til bordet med skruetvinger og hvile mod træblokke eller bøger. Husk at lægge pladen ned når du maler eller skriver med vandfarve eller gouache, så farven ikke løber.

Du kan undgå at skulle viske støttelinierne ud - og risikere at komme til at tvære i dit værk - ved at arbejde på en lyskasse. Tegn støttelinier med blyant eller filtpen på et stykke tyndt papir som du klæber op på bagsiden. Eller tegn med en blyant på bagsiden af papiret. Lyskasser kan købes færdige, men det er også let selv at fremstille en. Anbring en skråtstillet plexiglas på bordet og placere et lysstofrør under den. Til små arbejder kan du anvende - anbring en lyskilde under et glasbord hvis du ønsker at arbejde på en vandret plade. Hvis du vil kalkere noget af kan du også blot klæbe papiret op på et solrigt vindue. Det er bedst at du har et fjedrende underlag, som kan øge metalpennens flesibilitet. Det kan en glasplade jo ikke ligefrem siges at være, men du kan løse udfordringen ved at lægge nogle ark tegnpapir imellem.


Venstrehåndede kalligrafer

For venstrehåndede kan skråt afskårne pennespidser være en hjælp. Den korrekte pennevinkel til hver skrift er imidlertid stadig den samme, så det kan være nødvendigt at ændre papirets vinkel. Drej og flyt papiret til venstre, så hovedet skal drejes en smule. Hold venstre albue ind til kroppen. Når papiret flyttes en smule væk, kommer skrivehånden længere væk fra kroppen. Dette giver større bevægelsesfrihed.




Din indkøbsliste

Her opsummeres hvad det er du kunne overveje at anskaffe af materialer. Du kan købe de nævnte materialer i alle velassocierede papirforhandlere. Du kan eventuelt tage et kig i NetSpirits adresseliste for at se hvem, der er listet under emnet kalligrafi i nærheden af dig. Når du kommer hjem med dine materialer bør du i øvrigt starte med at rengøre dem, før du tager dem i brug. Vask dine pensler i eksempelvis sulfo og da nye kalligrafipenne som regel er beskyttet af et tyndt lag fernis for beskyttelse, er det en god ide at du kortvarig holder dem over en flamme for at fjerne dette lag.
Noget at skrive, male med
Ganske vist har vi nævnt at stort set alting; en ispind, en vatpind etc. kan benyttes til kalligrafi, men du får sikkert hurtig lyst til nogle ordentlige redskaber og her skal du så have fat i en kalligrafipen og/eller en malerpensel. For begge deles vedkommende gælder at du anbefales til en start at købe billigt. Ganske vist har vi fortalt at kvalitet betaler sig, men til en start – før du overhovedet ved om kalligrafi er noget for dig – kan du sagtens nøjes med de billige produkter.

For kalligrafipennenes vedkommende, så køb et sæt. Af den simple årsag at de ofte er på tilbud og du kan ikke nøjes med at have en enkelt. Så køb et sæt, der som regel indeholder en 4-8 forskellige penne. Det samme forhold gør sig gældende med penslerne. Ganske vist taber de billige hår, og mister hurtigt deres spændstighed, men at købe et sæt blandede pensler er rørende billigt, så det anbefaler vi. Så har du lidt at lege med. Men valget er naturligvis helt op til dig.

Noget at skrive, male på
Du har sikkert noget ganske almindeligt hvidt papir et eller andet sted i huset, eller en papirblok - start med dette. Du har behov for noget at skrive på, øve dig på, og dertil er dyrt papir en unødvendighed. Du kan naturligvis have lyst til at lave kalligrafi på lærred og så skal du naturligvis have fat i et sådanne. det eneste vi siger er blot at til en start så brug det du i forvejen har i huset. Når du så kommer længere hen i din udforskning af kalligrafi er det en ganske vidunderlig og inspirerende følelese at have kvalitetspapir i hænderne. Og det skal du bestemt unde dig selv på dette tidspunkt. Det er inspirerende og man bliver helt ærbødig overfor at sætte pennen til papiret.

Farver og blæk
Start i sort, ganske simpelt. Kalligrafi er i sig selv udfordrende nok til at du til en sart behøver at skulle bekymre dig om farver. Når du kommer lidt længere hen i forløbet og måske får lyst til noget med farver så køb de tre grundfarver i en god pigment paste. Herudfra kan du blande alle de andre farver - lige som du har lyst. Det er ganske nemt. Følg vejledningen i NetSpirits sektion om farvelære og det kører som en leg.



Kalligrafi og spiritualitet

Man behøver sandelig ikke at være sprituel anlagt for at udføre kalligrafi. Kalligrafi er i sig selv en kunstart, som er opstået uden et religiøst eller spirituelt fundament. Og dog! Kalligrafi er opstået i Kina og i østen har man ikke så travlt med at adskille tingen fra hinanden. Det er udtryk for en vestlig tankegang at ville kategorisere og adskille enkeltheder fra helheden. Den vesterlandske tænkemåde har altid skilt begreberne fra hinanden. Grænsedragninger er lavet mellem materielt og åndeligt, mellem kropsligt og sjæleligt, mellem mennesket og guddommeligt, mellem subjekt og objekt. I det hele taget ligger der i den vestlige tænkning mange grænsedragninger, hvorfor vi får eksakte videnskaber og skarp adskillelse mellem religion, videnskab, erkendelsesteori, filosofi, psykologi, naturvidenskab m.v.

I den østlige opfattelse er det enkelte menneske underlagt sociale regler for adfærd og en forpligtelse overfor fællesskabet - modsat et vestligt billede af mennesket som et individ, der selv er ansvarligt for sin skæbne. Instinktivt har østerlændingen set efter lighed snarere end efter forskel, alt i universet opfattes som et knudepunkt for mange relationer, derfor mener østerlændingen at intet bare kan reduceres til et punkt i rummet eller et øjeblik i tiden. Østens logik er således mere en både og holdning, mens Vestens logik er en enten-eller. Det er af samme årsag man ofte benævner Østens logik som feminin, hvor den logik som præger denne race, ganske vist er en logik, når alt kommer til alt!, men logikken er nogle gange svær at gennemskue, idet den netop ikke lader sig gennemskue, da den er baseret på intuition frem for systematisk lineær tænkning.


Den hellige skrift

Skriften i sig selv blev tidligere anskuet som noget ophøjet. Ses eksempelvis på hieroglyfferne så blev de tillagt stor magt i det gamle Egypten. Til dels på grund af deres utilgængelighed, eftersom størstedelen af befolkningen var analfabeter, men også fordi egypterne ærede skriften som en gave fra guderne. Oversat betyder hieroglyf helligt tegn, for ægypterne troede, at visdommens og skriftens gud Thot havde givet menneskene skriften som en gave. Man mente, at hieroglyfferne besad en magisk kraft, som gjorde sig gældende i alle aspekter af ægypternes liv og død, som for eksempel høst, husholdning, fødsler, sygdom og gravritualer. Hieroglyffen kunne for eksempel anvendes mod sygdom: skrev man de helbredende formularer direkte på huden, virkede den magiske kraft, når patienten slikkede blækket af huden.

Eller de blev skrevet på smykker og amuletter for at afværge ondt. De tegn, man finder på amuletter er hyppigt Horus-øjet, Udjat, som symboliserede helbredelse. Man skrev også uddrag af Dødebogen på amuletterne for at beskytte de levende mod de døde. Eller man gav mumierne dem med på deres farefulde færd gennem Underverdenen. Det var et privilegeret erhverv at være skriver i det gamle Ægypten og forbeholdt eliten. Uddannede skrivere benyttede hieroglyfferne som et redskab for statsadministrationen og til at nedskrive politiske og religiøse begivenheder.

Det arabiske skriftsprog er et andet eksempel på hvorledes skriften i sig selv anskues som noget ophøjet. Arabisk er over 150 millioner menneskers modersmål. Desuden er arabisk vidt udbredt som fremmedsprog og religiøst sprog for alverdens muslimer, op omkring en milliard mennesker. Det arabiske sprog og dets alfabets store indflydelse skyldes naturligvis Islam, Koranen er åbenbaret på arabisk. Der er direkte muslimer der mener at Vorherre til tid og evighed skulle have en særlig forkærlighed for netop dette sprog, sådan som det taltes på den arabiske halvøs vestkyst i midten af det syvende århundrede. Og de opfatter det nærmest som en slags forringelse af Ordet, når Koranen oversættes til andre sprog. Kalligrafi opfattes i den arabiske verden således som langt mere end blot skønskrift. Her anses kalligrafen som en , der kan afdække en lang række ting omkring islam i sin kalligrafi.




Nu'et er det eneste virkelige

I vesten er vi meget fokuseret på resultaterne, der gerne skulle komme ud af vores anstrengelser. Når vi eksempelvis laver kalligrafi vil vi ubevidst have mange tanker om det færdige værk. I østen er man i langt højere grad optaget af processen fremfor målet. I spiritualitet i al almindelighed er dette meget væsenligt. Vi finder det eksempelvis indenfor meditation. Meditation kommer af latin og betyder eftertanke/fordybelse. Meditation er en fællesbetegnelse for en række øvelser, som tjener til at opøve en stille, ikke-vurderende bevidsthed. Meditation handler om at vende sin opmærksomhed ind ad og skabe en koncentration om et ord, objekt, tomrum, som vil standse den normale tankestrøm. Et væsentligt aspekt i meditation er at skabe et tomt sind. Dette skal forstås således at mennesket tænker tanker omkring 50,000 gange i løbet af en dag og derfor er hjernen hvad enten vi vil det eller ej altid på hårdt arbejde.

Igennem meditation opøves koncentrationsevnen og man bliver bedre i stand til at fokusere og sortere iblandt sine mange tanker. Meditation handler således om at få hold på os selv og mærke en indre ro midt i stress og de mange påvirkninger omverden konstant giver en. Meditation kan betragtes som en ændret bevidsthedstilstand. Til forskel fra den almindelige jeg-bevidsthed er den meditative bevidsthed mere neutral, inklusiv, usproglig, åben, valgløs og klar. Selvsagt har dette betydning for, hvordan selvet og verden opleves: Bevidsthedens form-mæssige beskaffenhed afspejles i høj grad i indholdet. At optræne en meditativ bevidsthed vil derfor bibringe en række oplevelser, som ligger udenfor jeg'ets almindelige horisont.

I østen benyttes kalligrafi undertiden i forbindelse med meditation. Ved at koncentrer sig om processen, de enkelte strøg, blækkets interaktion med papiret, de malede flader kontra de umalede hvide etc. opnår man at komme i en meditativ tilstand, hvor tiden ophæves og i sin yderste konsekvens får man oplevelse par exelence at alt er ét. Andre eksempler på, at ved medition erstattes de sædvanlige oplevelsesstrukturer af andre, verden ses i et nyt lys: Enhed med livet og skabelsen, identifikation med andre personer, foster-oplevelser, møder med åndelige vejledere og kosmisk bevidsthed.




Ånddrætsøvelser

Da vi var omkring øvelser i kalligrafi var en kort anbefaling at du kunne tage en dyb indånding, før du sætter pennen mod papiret. Dette for at undgå rystelser i de lange strøg på de høje bogstaver eller når du skriver store bogstaver. Indenfor spirtualitet er det at arbejde med sit åndedræt meget vigtigt. Der er flere grunde hertil. I vores normale åndedræt mærker vi ikke uregelmæssigheder og ubevidste spændinger. Vi er vant til dem og ser dem derfor ikke. I kroppens muskler og åndedrættets rytme er de oplevelser oplagret, som har sat sig spor i vores ubevidste sind. Ved at arbejde med åndedrættet bliver det lidt efter lidt muligt at løsne disse spændinger. Herved får kroppen via ilten en mere jævn og rigelig energi og herved renses kroppen for blokeringer og hæmninger, som hindrer tankernes og følelsernes frie løb.

Det væsentligste i mange åndedrætsteknikker er at du skal øve sig i at strække mellemrummet mellem ind- og udånding i stadig længere perioder. Dette skulle gøre dig mere opmærksom og nærværende i livet. Det som alle åndedrætsøvelser er beregnet på er at styre og kontrollere vital energierne i kroppen. Med kontrol over disse kan du få energi til rådighed til at vække den psykiske kraft, der ligger latent i mennesket. Indenfor yoga hvor man arbejder meget med åndedrættet og hvor åndedrætøvelser kaldes Pranayama, antages at jo færre åndedræt og jo kortere afgangen af energi i udåndingen er, jo længere kan et menneske leve. Det antages således i yoga at i udåndingen mister vi energi, mere eller mindre afhængig af, hvilken aktivitet vi er beskæftiget med, og hvordan vores sindstilstand er. Dette energitab kan mindskes ved at trække vejret rigtigt.

Når man arbejder med Pranayama i yoga, starter man med at rense næseborene ved at skylle dem igennem med vand. Det bør nævnes at grundene til at der undertiden advares kraftigt mod at praktisere Pranayama, uden enten ekspertviden eller under opsyn fra en yoga kyndig er at man her bryder ind i de instinktive processer i kroppen. På samme måde som underskud af ilt i blodet selvsagt ikke er godt, kan overiltning af blodet fører til svimmelhed og ubalance. Se eventuelt NetSpirits afsnit om yoga for nærmere information om Pranayama (åndedrætsøvelser), vejledning og forholdsregler.




Bevægelsesprincippet

Til hverdag tænker vi normalt ikke meget over hvordan vi bevæger os, vores holdning, hvordan vi går på gaden, hvordan vi griber ud efter noget etc. Indenfor spiritualitet er opmærksomheden på og øvelser i bevægelser meget vigtige. Vi ser det eksempelvis indenfor begrebet BodyMind og Tai Chi Chuan - ofte forkortet til Tai Chi. Da du udfører din kalligrafi ved hjælp af bevægelser benyttes de samme tankegange og øvelser, som ligger bagved Tai Chi, til at blive dygtig til kalligrafi.

I det hele taget er det vigtig at du husker på at opdeling i forskellige kunstarter og discipliner er udtryk for en vestlig tankegang. I den østlige tankegang sammenblandes begreberne i langt højere grad. Vi ser det eksempelvis i yoga, der i vesten i udpræget grad udøves som en fysisk beskæftigelse, mens de åndelige principper der ligger bagved og som i østen anses som mindst lige så vigtige - hvis ikke vigtigere - at praktisere, i høj grad negliceres.

Tai Chi startede sin udvikling i Wudangbjergene i Kina omkring 1200-1300 tallet, da af taoistiske munke søgte væk fra byerne og ud i bjergene for at finde harmonien mellem himlen, jorden og mennesket. Ret hurtigt fandt de ud af, at en forsvarsmetode overfor røvere var nødvendig. Denne kampkunst blev kaldt Shao-Lin. I ældre tid lå de forskellige små kinesisk fyrstedømmer konstant i krig med hinanden og undertiden også med ydre fjender. Med tiden blev det at føre krig forfinet til en kunstart - krigskunst. Krigskunsten blev blandet med filosofi, eksempelvis taoisme og ender op som forskellige kampstilarter. En anden grund til udvikling af Shao-Lin var at munkene var svage fysisk og havde behov for styrkelse af kroppen. Shao-Lin blev således udviklet på baggrund af Yin-Gin Ching ("Muskel/Sene Forandrings Klassikeren") samt Hsi-Swi Ching ("Marv Rensnings Klassikeren").

Overordnet set er der to hovedkategorier af Tai Chi. I den ene hovedgruppe er formålet med at udfører Tai Chi at udføre den ydre form perfekt, den perfekte bevægelse eller at opnå selvforsvars færdigheder. For den anden hovedgruppe er formålet en forbedring af helbredet. Her eksistere den perfekte form ikke, idet træningen tilpasses til hver person og hans eller hendes omstændigheder, hvilket til tider kan føre til store forskelle i ydre form.

Tai Chi bevægelserne udføres oftest, men ikke altid, langsomt. Især når man bliver mere øvet i Tai Chi studeres og udføres ved siden af de langsomme bevægelser, også en lang række bevægelser og sæt, som er hurtige eller en kombination af hurtig og langsom. Også våbenformene (sabel, sværd, stokke og lanse) indeholder både hurtige og langsomme bevægelser. Som oftest udføres Tai Chi bevægelserne dog meget langsomt da et væsentligt formål med Tai Chi er at omdanne den indre energi Chi til Shen (Ånd) - og at bruge indre snarere end ydre styrke. Tai Chi er således i lige så høj grad en indre fortagelse, som et ydre fysisk udtryk.


Zen have




Så hvad betyder alle disse betragtninger omkring relationerne mellem kalligrafi og spiritualitet rent konkret for dig? Tja umiddelbart kan du jo blot tage dem som interessant information omkring hvorledes de forskellige begreber hænger sammen. Hvis du har lyst kan du dykke lidt længere ned i de forskellige begreber ved at læse om dem eksempelvis på NetSpirit. Der er ingen tvivl om at du bliver bedre til kalligrafi, hvis du lærer lidt om åndedrætsøvelser, eller om bevægelsesprincipperne i Tai Chi. Det er helt og holdent dit valg. Man behøver så sandelig ikke være spirtuel anlagt for at lave smuk kalligrafi.

I og for sig behøver man jo slet ikke tro på noget som helst spirituelt for at benytte de forskellige tankegange, der præsenteres og benyttes indenfor spirtualitet. Eksempelvis er tankegangen om at det er processen, der er vigtig, ikke resultatet, jo nyttig, for alle. Sondringen mellem hvornår et begreb hører ind under betegnelsen et spirituelt begreb og hvornår det hører til andre begrebsområder som psykologien, lægevidenskaben etc. er ikke entydig. Og heldigvis for det. Det betyder jo blot at de forskellige begrebsområder ofte behandler de samme problemstillinger fra hver deres anskuelsesvinkel.

For netop at afmystificere hele det spirituelle univers en smule søger NetSpirit dels i klart sprog at forklare hvad essensen af de forskellige spirituelle begreber er og dels så præsenteres kort det som vi kalder de beslægtede begrebsverdner til det spirituelle univers - filosofi, psykologi, lægevidenskab, naturvidenskab etc. Eksempelvis hører man ofte om en diskussion om alternativ behandling kontra den etablerede lægevidenskab. Men det er mere gavnligt at se på hvorledes de to forskellige anskuelsesvinkler kan berige og supplere hinanden. Og dette kræver at man kender en smule til begge sider, hvad de står for og hvorfor de agere som de gør.

Ligeledes findes der eksempelvis mange koblinger mellem spiritualitet og psykologi. De psykologiske tilgange til at forklare hvorfor mennesket opfatter og opfører sig som det gør, hjælpe os i vores forståelse af menneskers adfærd og på den måde gøre os mere opmærksomme på de signaler som mennesker udsender og herigennem gøre os bedre til at skærpe vores intuition overfor menneskeligt samspil. Her ligger en klar hjælp i psykologien til bedre at forstå den spirituelle opfattelse af begrebet energi. For at undgå en enten-eller holdning er det valgt kort på NetSpirit at præsentere filosofi, psykologi, lægevidenskaben, naturvidenskaben samt det okkulte og satanismen. For på denne måde forhåbentlig hjælpe til større helhedssyn og forståelse for at de forskellige anskuelsesvinkler kan berige og supplere hinanden.