Skip to navigation | Skip to content

 
 

Kalligrafi

Skriftsprogets udvikling

Kalligrafi øvelser

De fem kunstarter

Stil spørgsmål om kalligrafi

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3937
Online profiler 0
Online gæster 252
Åbne spørgsmål 596
Besvarede spørgsmål 2937

Almanak

Sun, 24. June 2018

Solen i dag

Solopgang:04:33
Solnedgang:21:50

Månen lige nu

Full Moon

Kalligrafi helt konkret

I dette kapitel kigger vi nærmere på hvorledes du rent konkret udfører kalligrafi. Allerførst bør du gøre dig fortrolig med dit skriveredskab. Hvis du benytter en kalligrafipensel så brug noget vand til at male på et fortorv eller et stykke filt. Hvis du bruger en kalligrafipen så øv dign på at lave de forskellige bredder pennen giver, ved de forskellige strøg. Hold pennen i samme vinkel hele tiden.

Men før vi nu kommer for godt i gang med alle mulige henstillinger og regler vil vi gerne sige - Husk nu det skal være sjovt. Tag eksempelvis måden du skal holde din kalligrafipen på - der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at holde den på. Hold den lige som du holder på en almindelig pen. Så lang tid du har det komfortabelt, er det jo det helt rigtige for dig. Så tillad legen og det spontane at være med undervejs.


kalligrafi


Hvis du dog vil være rigtig god til kalligrafi, er det nødvendigt at du også engang imellem decideret terper. Det kræver nemlig øvelse at få en flot håndskrift med dit eget personlige præg. En håndskrift er noget man skal arbejde koncentreret med for at opnå et flot resultat. I nærværende kapitel vil vi især se nærmere på de forskellige alfabeter der findes. For at blive dygtig til kalligrafi skal du have et indgående kendskab til alle bogstaverne i mindst en af de mange forskellige typer af alfabeter. Du skal bl.a. arbejde med en klassisk kursivskrift med rod i renæssancens Italien, og du lærer om de forskellige alfabeter og deres oprindelse.



Klik på alfabeterne for at se dem i stor størrelse


italic.jpg (67596 bytes) roundhand.jpg (79309 bytes) uncial.jpg (71398 bytes)
Gotisk/Blackletter Italic Roundhand Uncial



Herover er vist fire af de mest populære alfabeter, benyttet til kalligrafi. Der findes nærmest utallige skriftarter. På en ganske almindelig computer findes typisk en 50-70 stykker, men dette er blot toppen af isbjerget. Der findes kort sagt, rigtig mange skrifttyper. Hver især er de konstrueret til forskellige formål. Dette har vi været omkring tidligere med bl.a. den kinesiske skrifts udvikling, hvor kravet om at skriften skal kunne skrives hurtig, igennem århundrede har været i kamp med krav om æstetisk skønhed og nem læsbarhed.

Udover at der er tænkt mangt og meget over det enkelte bogstav i alfabetet skal se ud, er der også tænkt meget over hvilken afstand der skal være imellem de enkelte bogstaver. Det er nemt nok i et alfabet som eksempelvis Unical, hvor bogstaverne optager en bestemt plads. Men der er dog i sådanne skrifttyper et langt mindre spillerum, end ved en friere konstrueret kursiv eller penseltegnet skrift, som man i højere grad kan sætte sit eget særpræg på. Den afstand du bør benytte mellem bogstaverne afhænger af, hvilke bogstaver som står mod hinanden. Runde bogstaver, som f.eks. a, c, o, u og s kan sættes nærmere hinanden, mens høje og slanke bogstaver, som f.eks. i, j, l og t bør have lidt større afstand. Det tager som regel lidt tid før du opnår en flot skrift. Når du sidder og øver dig så tag undertiden et kig på helheden. Så ser du lettere ujævnhederne.

Når du øver dig i et nyt alfabet, så brug en stor pennebredde, 3 mm. eller bredere og sort tusch. Det vil gøre det lettere for dig at finde og indse dine fejl. Modstå fristelsen til at arbejde i mindre format, til du har opnået en vis fortrolighed og sikkerhed. Det er en god ide at lade være med at skrive de enkelte bogstaver hver for sig, når du øver et nyt alfabet. Prøv i stedet at kæde dem sammen. Lav det samme mellemrum mellem de forskellige bogstaver, da det har stor betydning for dine senere kalligrafiarbejder at du lære at beherske mellemrummenen mellem bogstaverne i lige så høj grad som bogstaverne selv. Det er vigtigt at lege og udforske. Så når du bliver træt af terpearbejdet så udforsk mulighederne ved at stable bogstaverne op eller lade dem overlappe hinanden, sno sig sammen, glide over hinanden, tilføje dekorative elementer etc. Alfabetet giver en strålende mulighed for at undersøge de forskellige redskaber og teknikker.



En øvelse

Det vi helt konkret gerne vil have dig til at gøre nu er at kopiere ovenstående fire alfabeter. Dette kan du gøre på flere måder, men vi anbefaler følgende. Allerførst udskriver du alfabeterne i stor størrelse. Dernæst skifter du mellem:

1) At tegne direkte ovenpå det enkelte bogstav. Med sort tuds eller hvad du synes. Det som er vigtigt er at du indgående studere hvert enkelt bogstav, således at når vi er færdige her, kunne vi vægge dig midt om natten og du kan nøjagtig fortælle hvordan hvert enkelt bogstav i de fire alfabeter ser ud. 2) Brug dernæst et kalkerpapir, eventuelt ovenpå en ny kopi hvis du har overmalet den første, og tegn de enkelte bogstaver af. Sørg for at være nøjagtig. Ikke jappe afsted. Det er meget vigtigt - hvis du altså ønsker at blive god til kalligrafi - at du formår at "gå ind" i hvert enkelt bogstav og komme til at kende det til bunds. 3) Og endelig så prøv i frihånd at lavet en kopi af alfabetet. Naturligvis må du til en start gerne kigge fter, hvordan det ser ud, ved at kigge her på skærmen, eller på en af dine udskrevne kopier. Men det er da supert jo mere du kan undlade at kigge. Det betyder jo at du begynder at kende til alfabetet, skrifttypen, bogstaverne.

Du kan skifte imellem de tre metoder, du kan holde dig til en af dem, ja du kan gøre lige som du har lyst til. Det som blot er hensigten er at du lære et eller flere skrifttyper godt at kende. Der er intet i vejen for at du senere hen kan udvikle helt din egen skrifttype, men her indledningsvis er det formålstjenelig at du lærer en af de eksisterende skrifttyper. Kan du ikke lide dem vi har fundet frem, så kig på nettet eller i din egen computer. Der er masser at vælge mellem.

En af de mest populære måder, de gamle kinesiske mestre øvede sig i kalligrafi på, var ved at kopiere tekster, der indeholdt mange forskellige skrifttyper og stilarter. Gerne simple og komplicerede karakterer i et stort virvar. Et yndet sted at kopiere fra var børnebogen "Thousand character classic". De gamle mestre kopierede flittigt tidligere værker. At kopiere var så afgjort den foretrukne metode til at opøve kalligrafifærdigheder og således en meget vigtig del af deres uddannelse. Dette forhold gælder også for dig. For at blive fortrolig med de forskellige alfabeter og for at udvide dit kendskab til de forskellige skrifttyper, skal du studere alfabetet. Gamle manuskripter og bøger er et godt sted at kigge efter hvorledes skriften har ændret sig igennem tiderne.


Unical
I Grækenland taltes i sin tid et sprog, som ikke lod sig omskrive ved hjælp af de eksisterende alfabeter. Grækerne fandt på at låne nogle konsonanter fra aramæisk og bruge dem som vokaler og derved opstod A alfa, E epsilon, O omikron og Y ypsilon og indgik i det græske sprog. Naturligvis var dette en lang proces, men i år ca. 400 f.v.t. var det græske alfabet fuldt udviklet og bestod af 24 tegn eller bogstaver, heraf 17 konsonanter, resten vokaler. De græske bogstaver kunne skrives med enten store bogstaver, majuskler, eller med små bogstaver, minuskler.

I årene 500 til 400 opstod en rig litteratur i Grækenland. Poesi, drama, prosa, historie og filosofi. Vi kan takke denne kultur for meget og også alfabetet. Det græske alfabet lagde grunden til det latinske alfabet. Grækerne var søfarere og kom til Italien, hvor de bragte skriftsproget med til etruskerne i Toscana. Etruskerne regerede over Rom til en folkestamme fra Latium fordrev dem. Formentlig overtog disse latinere det etruskiske alfabet, som senere blev til latin. Ca. 200 e.v.t. udviklede romerne den såkaldte uncial-skrift, som spredtes over det latinske Europa.

Gotisk / Blackletter
Der opstod adskillige skrifttyper i den gotiske periode, der goft sagt strækker sig fra det tolvte til det sekstende århundrede. Den gotiske skrift var modellen for Johann Gutenbergs første tryktyper i 1400-tallet, og for mange synonym med begrebet kalligrafi. Udviklingerne i skrift afspejlede stilændringerne i arkitekturen, hvor spidsbuer erstattede de rundede romerske buer, og ribbede hvælvinger og strbepiller dukkede op. En kursiv version af den gotiske skrift, kendt som "den løbende hånd" var meget udbredt blandt de veluddannede til brug for hurtig håndskrift. Shakespeare var en af dem, som benyttede denne skrifttype. Blackletter opstod som så mange andre udviklinger i skrift, som følge af behovet for hastighed. Skriften består af kraftige opstrøg, der giver et lodret helhedsindtryk, men øjet kan finde hvile i de vandrette brud foroven og forneden på bogstaverne.

Italic
Med italic forbinder de flest af os vel umiddelbart at skriften er i kursiv, hvilket man kan gøre med de fleste skrifttyper i dag helt automatisk på computeren. Men faktisk er italic en skrifttype, som blev udviklet i renæssancen i Italien i det 15 og 16 århundr (heraf navnet på skriften). Ved Italiens opblomstring i renæssancen, blev der fornyet interesse for det klassiske Rom og der blev indledt en jagt efter en håndskrift, der kunne fortrænge gotisk skrift, som jo er af tysk oprindelse, i manuskripterne. Dette ledte frem til den såkaldte humanistiske skrift, der fik sit navn eftersom at den italiensk renæssances opblomstring for en stor del skyltes humanistiske videnskabsmænd. Denne skrift var en pennemæssig efterligning af tidligere indhuggede bogstaver og fik kun en kort levetid, men den er et vigtigt bindeled til kursivskriften (Italic), der ligeledes blev opfundet i renæssancens Italien. Igen skyltes udviklingen at man havde brug for større skrivehastighed, især til kopiering af store tekstmængder. Italic er en mere end normalt hældende, sammentrængt skrift.

De små bogstaver i italic er baseret på bogstavet "a" og de store bogstaver er baseret på bogstavet "O". Øjet har en tendens til kun at læse 1/3 af bogstavernes top i en tekst og dette er udpræget i skriften italic. Prøv det selv - dæk 2/3 af det nederste af en line skrevet i denne teksttype, hvad enten det er fra en bog, eller din egen håndskrift, og prøv at læse teksten. Du er måske ikke i stand til at læse alle bogstaverne, men du vil sikkert være i stand til at gætte de bogstaver som mangler, således at teksten bliver forståelig. Prøv nu at dække den øverste trediedel af teksten og forsøg at læse teksten igen. Nærmest ulæseligt, ikke sandt?


Karolingisk
Karolingisk (Carlovingian) skrift er opkaldt efter Karl den store (742-814) og er en af de størst udviklinger i skrivekunsten. Charlemagne (768-814), Frankrigs konge var forgangsmanden i udviklingen. Han udnævnte Alcuim of York til at revidere de forskellige skrifttyper og fremkomme med en ny standadiseret. I år 789 e.Kr. blev der på Karl den Stores befaling udstedt et dekret, som bestemte at denne standardiserede tekst skulle anvendes til alle eksisterende litterære værker, juridiske og officielle dokumenter samt kirkens skrifter. Karolingisk er en smuk skrift, der kan skrives hurtig og som optager meget lidt plads.

Foundation
Den britiske skriftkunstner og designer Edward Johnston (1872-1944) komponerede efter omfattende studium af gamle manuskripter den enkle, kunstfærdige, runde håndskrift, der af Johnson selb blev døbt Foundation. Denne skrifttype er ikke mindst inspireret fra ovenstående bog Ramsey Psalter. Foundation benævnes undertiden for Roundhand, hvilket sikkert skyldes at skrifttypen er bygget op omkring bogstavet "O", helt rundet, som i de første romerske alfabeter. Bogstaverne der er uden hældning og med seriffer, er beregnet for bredpen. Toppen af bogstaverne er en andelse større end bunden, hvilket skyldes at øjet som tidligere nævnt har tendens til at koncentrerer sig om den øverste trediedel af bogstaver, når man læser en tekst.


Et eksempel på brug af den karolingske skrift finder vi i bogen Ramsey Psalter skrevet i perioden år 970 -980. Denne bog blev givet til abbeden af Ramsey af William of Grafham og af bogens 346 sider er de 12 lavet i udsøgte miniaturemalerier, der viser 40 episoder taget fra det gamle og det ny testamente.

Bogen var flere gange ved at gå til grunde, var i perioder splittet total af, men er nu næsten samlet igen og kan ses på Pierpont Morgan Library i New York.
Ramsey Psalter


Før du konkret begynder at kopiere bogstaverne i det alfabet som du vælger, så brug et øjeblik på at studere de enkelte bogstaver. Du vil opdage at disse er opbygget over nogle grundstreger. Dette ses meget tydeligt i de kinesiske skrifttyper, der hovedsagelig er udført i pensel, altså med penselstrøg, fremfor pennestrøg. Det er således at der er et antal grundstrøg og ud af disse laves de forskellige bogstaver. De enkelte bogstaver er lavet ud fra nogle grundstrøg. Det er derfor en god ide at du lærer disse grundstrøg først. I det kinesiske skriftsprog er der otte grundlæggende penselstrøg. Når du behersker disse, behersker du alfabetet. I illustrationerne nedenfor er selve penselstrøget, du skal øve dig på lavet med sort farve, mens hele skrifttegnet, som det indgår i, er udført i grå farve.


Dot Horisontal Vertikal Streg højre Streg venstre Stigende
Tre eksempler på Hook Tre eksempler på Turning



Dette var en kort gennemgang af de forskellige alfabeter, du kan øve dig i og en opfordring til at du starter med at øve dig i de grundlæggende penselstrøg. Det kan virkelig betale sig for dig at øve dig i de grundlæggende strøg, da beherskelse af disse gør det meget nemmere for dig senere at udføre flot kalligrafi. Før du dog kan gå igang med at øve dig skal du vide lidt om i hvilken rækkefølge du skal udføre de forskellige strøg i opbygningen af de enkelte bogstaver. Til belysning af dette kigger vi igen lidt på de kinesisk skrifttegn, eftersom kalligrafiens vugge jo findes i Kina. Generelt udføres alle penselstrøgene fra top mod bund og fra venstre mod højre.


Regel nr.1:
Start altid øverst på bogstaverne. Altid fra top til bund. Hvis du tegner firkanter så tegn den nederste linie til sidst. Speciel tilfælde: Venstre side af firkanter udføres før toppen.
Regel nr. 2:
Altid fra venstre mod højre. Undtagelse: Hvis skal have små "kruseduller" på højre side af en hovedstreg, skal du tegne "krusedullerne" først.
Regel nr. 3:
Horisontale linier og firkanter før krydsende vertikale linier.
Regel nr. 4:
Rammer før indhold.
Regel nr. 5:
Center før symmetriske sider og sideelementer.
Regel nr. 6:
De sekundære elementer tilføjes til sidst.



Endnu en øvelse

Det kinesisk tegn for evighed er et klassisk eksempel at øve sig på, eftersom alle de basale strøg findes i dette tegn. Når du kan skrive dette tegn virkelig pænt, kan du formodentlig også skrive alle de andre tegn pænt! Der er i illustrationen nedenfor indikeret i hvilken rækkefølge og i hvilke retninger de enkelte strøg skal udføres. Udskriv gerne tegnet ved at holde musen et par sekunder over illustrationen, hvorved der fremkommer udskrivningsmulighed øverst til venstre. Og øv dig ved hjælp af de samme tre fremgangsmåder, som anført i den første øvelse nemlig ved: 1) At tegne direkte ovenpå tegnet. 2) Ved at bruge et kalkerpapir og 3) ved i frihånd at lave en kopi.



lowercasepractise_01.jpg (24266 bytes) Her kigger vi kort på hvorledes de enkelte streger laves i et vilkårligt alfabet. Igen bør du lægge mærke til at de enkelte bogstaver deles om de samme grundlæggende strøg og når du behersker disse, behersker du alfabetet. Se eksempelvis på baogstavet c og d, der begge starter med det samme strøg. Og gentager du strøgene i bogstavet "n" får du bogstavet "m". Ligeledes med strøg 2 i bogstavet "c", som er det samme som strøg 2 i bogstavet "r".

Bemærk endvidere hvorledes nogle af strøgene går ind over hinanden. Det er nemmest at øve sig på linieret papir. Strøg 1 og 2 på 'j' & 'k' er de samme, men 'j' dykker under skrivelinien, og 'k' sidder nærmest ovenpå denne. Du vil have behov for at holde hele spidsen af din kalligrafipen i kontakt med underlaget mens du skriver. Hvis siderne af bogstaverne ser flossede ud, skyldes det sikkert at du er kommet til at løfte et hjørne af pennen, mens du skriver.

I stedet for at roterer dit håndled mens du skriver, prøv da i stedet at trække din arm fra albuen. Dette kræver lidt øvelse, men efterhånden som du bliver bedre til at lade dine bevægelser hovedsagelig udgå fra armen som helhed, vil dine streger bliver meget flotte.

Med hensyn til afstand mellem de enkelte bogstaver indfør så et imaginært bogstav "o" indgå mellem de enkelte tegn. Du opnår kun fornemmelse for hvad det er du laver når du øver dig igen og igen. Når du synes det bliver lidt kedeligt at terpe de samme bogsatver om og om igen kan du udforske de forskellige muligheder ved eksempelvis at lægge ekstra tryk for penne i nogle streg, eller ved at lave større eller mindre mellemrum mellem de enkelte bogstaver.

Husk det skal bestemt ikke være kedeligt, men al stor kunst starter med at man kan håndværket bagved, så det er nødvendigt at du øver dig - igen og igen og...
lowercasepractise_02.jpg (26333 bytes)



Hvad er god kalligrafi?

For at være god til at udføre kalligrafi kræves det at kalligrafen har opnået følgende egenskaber: Ping, Yuan, Zong og Bian. Ping - Når du bruger penslen må styrken være balanceret. Kalligrafi kræver af udøveren en fornemmelse af center og fokusering af penslens spids. Dette vil gøre en i stand til at skrive flydende og jævnt, men alligevel fast og roligt i strøget. Yuan - Er fulde, komplette og spændstige linjer og buer. Liu - At vide at stoppe. At bevæge sig så der kommer balance uden for lange eller for korte strøg. Zong - Fasthed. Man skal være meget bevidst om at undgå uro og "udskridninger". Bien - Er de mange skift når man skriver. Der er lige streger, buer, fede linjer, tynde linjer, stærke linjer og svage. Man må kunne tilpasse sig, og vide hvornår man skal bruge hvad.

En kalligraf må mestre disse punkter. For at undgå rystelser i de lange strøg på de høje bogstaver eller når du skriver store bogstaver, prøv da at tage en dyb indånding, før du sætter pennen mpd papiret. Pust ud, mens du trækker stregen. Alle rystelser vil forsvinde. Øv dig i at gøre det, til det føles helt naturligt. De grundliggende elementer i Kalligrafi er øvelse, balance, styrke og rytme i konstruktionen af linjer og kurver. Når kalligrafen holder penslen må fingrene være faste, men håndfladen afslappet og blød. Penslen må føres i balance og hvert strøg eller prik, skal udføres til fulde. Sammensætningen af vandrette og lodrette streger skal balancere, og derved blive levende.

Man kan også vende spørgsmålet om og spørge: "Hvad adskiller god kalligrafi fra dårlig?". For det trænede øje er forskellene meget synlige. men det er svært først. du kan sammenligne det med musik. Her er det også svært at skele godt fra dårligt. For dem som spiller instrumenter, er en ellers god koncert måske total ødelagt fordi den som spillede deres instrument et eller andet sted lavede nogle småkiksere, som den ikke indvidede ikke hører og derfor danser glad videre og synes at det er en pragtfuld koncert. Her er dog et par guidelines, som de fleste er enige om adskiller god kalligrafi fra mindre god:
  • Der er en naturlig balance både i de enkelte karaktere og i værket som helhed.
  • De lige linier er stræke og klare.
  • De kurvede linier er delikate og mobile
  • Der er variation i bredden af streger, med forskellige grader af tykhed og tydhed.
  • Mængden af blæk, eller mangel herpå er konstant igennem hele værket.
  • De enkelte skrifttegn er i en størrelse således at de giver liv til hele værket.
  • Der er rytme i værket som helhed.



kalligrafi


Kanji tegn

Herunder finder du en oversigt over de 1,945 mest anvendte kanji, som det japanske undervisningsministerium har publiceret i den såkaldte Joyo-liste. Tegnene i sig selv er smukke at kigge på, men det som vi nu foreslår er at du finder et eller flere af de i alt 56 ark, som du synes specielt godt om og udskriver dette. Herefter kan du farvelægge de enkelte skrifttegn på arket som en afslappende meditativ øvelser, og/eller du kan søge at efterligne de forskellige skrifttegn på et blankt stykke papir. Klik på pilene for at bladre frem og tilbage.



Komposition

Husker du de flotte bannere i forrige kapitel fra billedet af gaden i Shanghai i 1920'erne? Ellers så tag eventuelt et kig. Vi henleder blot opmærksomheden herpå da kanji tegnene kan være mægtig flotte hvis de laves i stor størrelse. Tag eventuelt og forstør et eller flere af tegnene via en kopimaskine eller lav i frihånd, nogle store udgaver af et eller flere kanjitegn.

Vi ved godt at vi endnu ikke har været omkring hvilke materialer du kan benytte til kalligrafi, men prøv eventuelt at finde en pensel og lav et par kanjitegn med denne. Det er ligegyldigt om den er rund eller flad, hvad størrelse den har etc. Dette er blot et forslag til en indledende øvelse for at du kan begynde at få lidt konkret føling med kalligrafi. Gør det hvis du har lyst, eller fortsæt kurset hvis du mere har lyst til dette. Du kan altid vende tilbage til denne øvelse senere. Det kan dog anbefales at du selv så småt begynder at få konkret føling med kalligrafi - men som sagt, det er helt op til dig.




Før du går i gang med dit værk, bør du have gjort dig nogle overvejelser om kompositionen. Dette gør du ved at stille dig selv spørgsmål om værkets karakter: hvad drejer det sig om? hvem skal læse det? hvad er vigtigt? skal det læses nøje eller skimmes? Ud fra disse spørgsmål begynder der langsomt at tegne sig en egnet komposition. Du vil hurtigt kunne fornemme om det er velegnet med en udsmykning, der består af snirkler og sving, om en bort er velegnet, hvilke særlige effekter, der skal anvendes for at fremhæve vigtige ting etc.

I denne indledende fase bør du også gøre dig overvejelser om arbejdets endelige format. Her er tre hovedformater at vælge imellem. 1) Portrætformatet er et rektangel med de lange sider lodret. Du kan placere dit arbejde hvor som helst inden for formatet; det skal ikke nødvendigvis centreres. 2) Landskabsformatet er ligeledes et rektangel, men med de lange sider vandret. Igen kan arbejdet placeres hvor som helst. Prøv at eksperimentere med både symmetriske og asymmetriske layouts. 3) Indenfor kvadratet kan du ligeledes placerer dit arbejde, hvor som helst.

Vær opmærksom på forholdet mellem teksten og det hvide område udenom. Læg mærke til de positive og negative former, som opstår mens du skriver. Området omkring teksten bør indgå i dine overvejelser, eftersom det påvirker helheden. Normalt er det bedst at efterlade god plads omkring teksten, før du til sidst eventuelt skærer arbejdet til. Det kan endvidere være at der er nogle praktiske hensyn du skal tage i valg af format; skal værket omdeles via postvæsen og i så fald hvilke størrelse kuverter er til rådighed? skal værket foldes etc.




Borter og ornamenter

Nu til dags er vi vant tilk at sider i en bog hovedsagelig kun rummer tekst, undertiden er der billeder på seperate side, men i langt de fleste tilfælde er der tale om to helt forskellige og adskilte elementer. Sådan har det bestem ikke altid været. Faktisk er udsmykningen, opsætningen af en bog tidligere været et større kunststykke, hvor tekst og dekorative elementer bliver sammenblandet og fremstå som en helhed.

Før bogtrykkunstens opståen i det 15. århundrede var skriverne de samme som kunsterne. Studier af de forskellige bøger fra den tid, afslører mange individuelle træk i deres arbejde. Men inden længe holdt andre kunsthåndværkere, rubrikatorer og illuminatorer (bogmalere), deres indtog i skrivestuerne for at varetage deres respektive ansvarsområder. Denne arbejdsmetode - at forskellige personer skrev, illustrerede og dekorerede - fortsatte til bogtrykkunsten blev opfundet, hvorefter trykkerne begyndte at bruge udskårne træblokke til mekanisk reproduktion af dekoration og illustration i bøgerne.

Kun fantasien sætter græser hvis du har lyst til at lave en bort. Borter har til formål at komplementere kalligrafien. De bør hverken virke for overvældende eller for ydmyge. Det kræver omhyggelig overvejelser at finde frem til en borts korrekte proportioner og udtryk. Der er fire grundlæggende elementer i udformningen af borter: gentagne horisontale tegn, eventuelt med bindeled i et fortløbende mønster; en række vertikale tegn; en sammenstilling af vertikale og horisontale elementer; en sammenstilling af elementer. Der bør være relation mellem borten og værkets art. Men der står ingen steder skrevet at en bort skal være lige, eller at dens afgrænsninger skal være parallelle.




Især borternes hjørner kræver omhyggelig overvejelser. Når du har truffet en beslutning med hensyn til sammenløbets art, om det skal være retvinklet, skråt eller støde op til en hjørnefigur, bliver den næste opgave at udarbejde et design, som går i med hjørnerne og hverken fremhæver eller skjuler dem. Der findes masser af inspirationskilder til borter. Faktisk er der udgivet hele bøger kun med forslag hertil.Det kan være en god ide at bygge et slags katelog op. Du kan eksempelvis studere ægte tæpper, broderiarbejder mv. Der er mange steder du kan hente inspiration til linier, former og mønstre. Et oplagt sted at starte din søgning er på internettet.

Du kan også lave borter ved hjælp af farver. 1) Prøv eksempelvis at anbringe en strimmel afdækningstape på papiret og påføre en farveopløsning på det omgivende areal. Du kan roligt male på tapens væskeskydende overflade. 2) Når tapen fjernes har du en skarp lige kant. Du kan eksperimentere med påføring af farve i flere omgange. Nedenfor har vi eksempelvis malet området neden for den første strimmel blå. Efter at dette område var helt tørt, placerede vi endnu en strimmel i det blå felt. Andre farver påføres nu løsligt det omgivne areal. 3) Når farven er fuldstændig tør, trækkes den første strimmel forsigtigt af. Den anden strimmel afdækningstape fjernes så det blå felt kommer frem.


ovelse-a-01.jpg (30292 bytes) ovelse-a-02.jpg (38374 bytes) ovelse-a-03.jpg (18746 bytes)
1 2 3


Dekorerede bogstaver

Store smukt svungne bogstaver virker bedst, når de bliver brugt med omtanke - i begyndelsen af et ord eller et afsnit. Der findes tre hovedformer hvorved du kan dekorere et bogstav. Den første metode er simpelthen at udfylde bogstavs formen; den anden at tilføje udsmykning og den tredje er ved at udsmykningen danner selve bogstavet. Igen gælder det at du skal søge at skabe helhed i dit værk. Du bør således skabe en sammenhæng mellem et eventuelt stort begyndelsesbogstav og resten af teksten.

Eksempelvis kan du benytte en bort, i hvilken der indgår der indgår et element i samme stil som den ornamentering, du forsyner bogstavet med. Undertiden ser man at hele begyndelsesbogstavet med tilhørende dekoration danner en bort langs venstre margin, og motivet kan endda fortsætte som indramning af teksten i top og bund. I Drogo Sakramentariet (se billeder nedenfor), et fornemt manuskript udført i karolingsk skrift, ses mange eksempler på sider med rigt udsmykkede initialer. Værket er særligt smukt eftersom der i flere af bogstaverne er indbygget miniaturemalerier med fortællende funktion.


Drogo Sakramentariet Et flot eksempel på brug af dekoration


Dekorationen i dine store bogstaver bør afspejle tekstens indhold, ordenes mening og betydningen, budskabet i værket. Pas således på at blande gothiske elementer sammen med art-noveau elementer etc. Den enkleste udsmykning af dine bogstaver kan bestå af prikker, ukomplicerede mønstre og figurer. Du kan med fordel tage en fotokopi af dit bogstav og øve dig herpå, eller alternativt benytte kalkerpapir. Så kan du udfolde dig frit uden hele tiden at skulle rette i dit originale værk. Bogstaver kan også dekoreres ved at du laver ornamentering på baggrunden (4). Der er mange situationer hvor man stadig flittigt benytter stort begyndelsesbogstav; traktater, mindeskrifter, officielle bekendtgørelser etc.

Hvis du stadig har farverne fremme fra øvelsen ovenfor kan du også eksperimenter med at dekorere bogstaver ved hjælp af farver. En måde at gøre dette er ved hjælp af afdækningsvæske. Afdækningsvæsken kan påføres dit bogstav og ovenpå dette kan du male med akvarel. Når væsken fjernes igen står bogstavet helt rent mens det omkringsliggende er med farve. Afdækningsvæske kan påføres med pensel, pen eller hvad du måtte ønske. Lad afdækningsvæsken tørre fuldstændig da tuschen eller farven ellers vil trænge ind under. Væsken tørre ind til en fugtskydende film, som man kan male på uden at det påvirker papiret nedenunder.

Afdækningsfilmen fjernes ved, at man gnider forsigtigt med fingerspidserne eller et blødt, rent viskelæder og trækker den af. Gnid forsigtigt, så det ikke går ud over det farvede område. Bogstaver og dekorationselementer, som er dannet med afdækningsvæske, kan enten blive stående i hvidt eller du kan indføje udsmykning mv. Lad kreativiteten florerer.


ovelse-b-01.jpg (16712 bytes) ovelse-b-02.jpg (35171 bytes) ovelse-b-03.jpg (28943 bytes) ovelse-b-04.jpg (27773 bytes)


codexaureus3.jpg (384930 bytes)

Forgyldning

Kunsten at forgylde opstod i orienteren og bredte sig herfra til Grækeland og derfra til resten af Europa. Tidligere var prisen for at lave forgyldninger tårnhøj og kun forbeholdt de rige, der fik fremstillede rene kunstværker, blot for at vise deres status. Man benyttede også andre metaller end guld, bl.a. sølv, messing og kobber. Havde man ingen af disse kunne en skriver "forgylde" med tin og safran.

I dag er bladguld ikke længere helt urimeligt dyrt, men der findes også diverse metalliske alternativer, der giver fremragende resultater. Et af de smukkeste eksempler på forgyldning finder vi i bogen Codex Aureus (Den gyldne bog) hvor man har fået en interessant balance frem ved skiftevis at lægge forgyldning på bogstaverne i en linie og som baggrund i den næste. Desuden er der anvendt traditionelle ornamenteringselementer.

Guldrelief giver en særlig smuk effekt, fordi bladguldet lægges på en lav "pude", så man opnår en tredimensionel effekt, og guldet kaster endnu mere lys tilbage, end hvis det var i plan medunderlaget. Det fanger alt lys, der falder på siden, når det betragtes og vendes.
Codex Aureus



Lav selv forgyldninger

Prisen på bladguld er ikke den eneste årsag til at det har været meget dyrt at få lavet forgyldninger. Det er endvidere en omstændig affære hvor man må igennem langvarig forberedelser. Skulle du få lyst til at lave forgyldninger er fremgangsmåden:
  1. Gesso er en blanding af gibs og lim, der er et ideelt underlag til guldrelief. Det har et let klæbrig overflade, der tager villigt imod bladguldet. Når det er tørt, er det fast, men alligevel så elastisk at det ikke knækker når siderne vendes. Gesso er farvet for at kunne ses når der er påført på bogsiden. Gesso laves ved at opløse gibsen i en underskål. Tilsæt nogle dråber destilleret vand for at gøre det brugbart.

  2. Rør gessoen til en blød cremet konsistens, så alle luftbobler forsvinder.

  3. Fyld det bogstav eller det område, du ønsker at forgylde med gesso. Det nemmeste er at benytte en fjer- eller metalpen. Påfør gesso til du får en "pudeeffekt". Lad det tørre i mindst tolv timer.

  4. Bladguld er et fint og sart materiale. Det leveres i hæfter med silkepapir mellem arkene. Klip gennem begge lag et stykke, der er en smule større end det område du vil forgylde. Det er en god ide at gnide saksen, du bruger til at klippe med i silke da den så ikke klæber.


1 2 3 4


  1. Anbring det udklippede stykke bladguld ovenpå gessoen og tryk fast med fingrene således at der opstår kontakt mellem bladguld og gesso. Fjern dækpapiret og anbring et stykke pergamynpapir i stedet. Gnid fast på pergamynpapiret med en polerstift af agat eller hæmatit. Derpå fjernes pergamentet.


  2. Rens polerstiften på et stykke silke og poler direkte på bladguldet. Gnid rundt om bogstavet og sørg for at presse guldet ned om og ind mod kanterne.


  3. Med en tør blød pensel fjernes det overskydende bladguld fra bogstavet. Brug lette, korte penselstrøg og træk ikke penslen hen over bogstavet. Når alt guldet rundt om bogstavet er færdigt, lægges et dobbelt lag bladguld over det forgyldte bogstav. Procesen er den samme som før at bladguldet klippes ud, det presses mod bogstavet, dækpapiret fjernes, der lægges pergamynpapir over, der poleres med polerstiften, pergamentet fjernes og der poleres direkte på bladguldet.


  4. Bladguldet er nu poleret helt glat og stråler klart, når det fanger lyset.


forgyld_01.jpg (46823 bytes) forgyld_01.jpg (46823 bytes) forgyld_01.jpg (46823 bytes) forgyld_01.jpg (46823 bytes)
5 6 7 8


Det er slet ikke så svært og det er en meget spændende proces at arbejde med. Du kan købe både ægte bladguld, som rent faktisk består netop af det pureste guld, og du kan købe noget der ligner, som er en del billigere. men det ægte bladguld er nu ikke så dyrt igen, og skal du arbejde med noget der virkelig betyder noget for dig er det at foretrække. Til en start kan du naturligvis øve dig på efterligningen. Du kan også tage den helt korte genvej og smører lidt lim på det du ønsker skal glimre og derefter drysse noget glimmer over mens limen stadig er våd.


Baggrunde

Kalligrafi bør foregå som en kunstart, altså i hånden. Når man tager computeren til hjælp kan det hurtigt begynde at få præg heraf og virke teknisk, produceret på maskine. Når dette er sagt rummer computeren i dag mange muligheder for at hjælpe dig. Eksempelvis med baggrunde. Du kan lave dit værk og på computeren eksperimentere med hvorledes det ændre udtryk når du laver forskellige baggrunde. Herunder er vist et eksempel på et værk hvor du kan se hvad de forskellige baggrunde gør. Du kan lave dine egne baggrunde og indscanne dem.

En nem baggrund er ved at dupning med svamp. Du kan lave en struktureret baggrund af en eller flere farver. Du kan eksperimentere med forskellige tørringstid mellem farvepåføringerne og du kan eksperimentere med at lægge en sart farve over en stærkere, eller lægge guld og sølv på for at skabe en fornem finish. Det er vigtig at baggrunden ikke tager magten i dit værk. Baggrunden kan med fordel benyttes til at understøtte dit budskab, men den kan også hurtig komme til at spille den dominerende rolle.




Det gyldne snit

Da vi flere gange undervejs har nævnt det gyldne snit er det vel passende kort at forklare hvad det egentlig er, her i forbindelse med at vi er omkring layout og komposition. En anekdote fortæller at filosoffen Eudoxos engang gik rundt blandt folk med sin stok og bad de mennesker han mødte på sin vej om at sætte et mærke på hans stok. Det skulle være et mærke lige netop dèr, hvor stokken efter deres mening blev delt på det smukkeste sted. Et stort flertal satte deres mærke det sted, hvor stokken blev delt i det gyldne snit.

I 1876 lavede en forsker, Gustav Fechner, en undersøgelse, der gik ud på at en række forsøgspersoner skulle udpege det smukkeste rektangel. De fik et utal forskellige firkantstørrelser i forskellige proportioner, kvadrater, lange, korte, smalle og brede rektangler at vælge imellem. De fleste udpegede "Det gyldne Rektangel", som er den rektangel, der i proportioner er således at den korte side i rektanglet divideret med den længste tilnærmelsesvis er ca. 0,618, eller omvendt at den længste side divideret med den korteste er ca. 1,618. En af de kunstnere, der har benyttet sig meget af denne regel er George Seurat (1859-1891) om hvem der er blevet sagt at "han angreb ethvert lærred med det gyldne snit". Seurats billede "De badende ved Asniers" er indelt såvel i det gyldne snit som i rektangler.




Ud fra ovenstående har matematiske forskere udregnet den såkaldte gyldne brøk. Dette er enten kvadratroden af 5 minus 1 divideret med 2 = 0,6180339. Eller kvadratroden af 5 plus 2 divideret med 2 = 1,6180339. Hvis former eller linjer er proportioneret (delt) på en sådan måde, at forholdet mellem den mindste og den største giver 0,6180339 eller forholdet mellem den største og den mindste giver 1,680339, så er formen eller linjen komponeret efter den gyldne brøk. En sådan kompositionsform skulle give en forstærket oplevelse af harmoni og æstetisk nydelse.




Hvis du vil undersøge om særlige billedelementer er placeret i et eller flere af billedfladens gyldne snit, kan du måle ca. tre ottendedele af hver sides længde ind fra alle rektanglets fire sider og tegne vinkelrette linjer dér. Som vi har gjort i ovenstående illustration. Helt præcist finder du snitlinjerne ved at gange længden af rektanglets side med 0,618 og måle dette stykke ind på både den korte og den lange side i rektanglet og så tegne henholdsvis to lodrette og to vandrette linjer. De gyldne punkter er der, hvor de gyldne snit skærer hinanden, hvilket er markeret med grønne firkanter i illustrationen. Det optiske midtpunkt er det øverste venstre gyldne punkt, som ligger i skæringspunktet mellem læselinjen og den lodrette venstre gyldne snitlinje.

En særlig vigtig gylden snitlinje er den venstre lodrette. Altså den gyldne linje på illustrationen ovenfor. Dette er i overensstemmelse med princippet om, at et billede læses fra venstre mod højre, så det er billedelementer i venstre halvdel af billedet, vi ser først. I overenstemmelse med venstrekompositionens princip er det desuden, at et billede kan "veje" mest i venstre side, så vigtige "tunge" billedelementer kan befinde sig her, uden at billedet fornemmes at være i ubalance.

Hvis billedelementer er placeret i nogle af disse gyldne felter kan det være med det formål at skabe særlig opmærksomhed omkring dem og at komponere billedet for at få en æstetisk tiltalende ulige inddeling af et givent rum. Hvilket i øvrigt er "Loven om det gyldne snit" som den romerske arkitekt og ingeniør Marcus Vitruvius Pollio, der levede ca. år 90-20 f.Kr., menes at have formuleret. Hele loven lyder således: "For at få en æstetisk tiltalende ulige inddeling af et givent rum, må den mindste del forholde sig til den større, som den større del forholder sig til helheden".


Michelangelo (1475-1564): "Den hellige familie"


I Michelangelos "Den hellige familie, er indtegnet det underliggende pentagram, som skulle forstærke en æstetisk oplevelse af balance og harmoni. Alle linier i et pentagram skærer hinanden i gyldne snit. Derfor har mange filosoffer, kunstnere og arkitekter i tidens løb vist pentagonen stor opmærksomhed. Mange af de vise gamle grækere, fx Platon, Euclid og Pythagoras, interesserede sig for verdensordenens gyldne proportioner, hvad enten det handlede om ordenen i universet, i naturen, i musikken eller mennesket og nåede frem til, at det gyldne snits proportioner ligger skjult som styrende princip i utallige forhold.

Leonardo da Pisa, udtænkte i 1204 det gyldne snits talrække og i 1458 skrev matematikkeren, Luca Pacioli en bog om matematikken i kunst og skønhed. Han kaldte den "Divina Proportione", de guddommelige proportioner. Han var af den opfattelse, at det gyldne snits proportioner fra lige så enestående som Gud. Også i nyere tid er der udviklet teorier om det gyldne snit. Arkitekten Le Corbusier (1887-1965) udviklede en skala af proportioner, som han kaldte "Le Modulor". Den er baseret på en deling af menneskes krop i gyldne snit med udgangspunkt fra navlen. Denne teori har måske været inspiration for påstanden om at det mest yndefulde menneskelige ansigt er opbygget efter de gyldne snits proportioner, altså 1 til 1,618.



Gode råd angående dekoration

Dekoration behøver ikke at være smart eller overdådig. Faktisk er det simple og enkle ofte at foretrække. For megen dekoration kan trække opmærksomheden væk fra dit værks egentlige indhold, som jo er kalligrafien. Dekorationen kan være realistisk som i eksemplet med fotografier i baggrunden eller det kan være noget du selv tegner. Valget er helt dit. Det er dig som er kunstneren. Det er dig som bestemmer. Afsæt lidt tid til rene eksperimenter, prøv at lege med farverne og teknikkerne. Dette er et vigtigt led i kreativ udvikling.

Den bedste måde at lære penslernes muligheder at kende på er ved at arbejde uformelt, stort og frit. Et bredt spektrum af muligheder dukker frem i denne kreative proces. Eksempelvis vil du opdage interessante virkninger, når penslen gradvis løber tøt for malling eller blæk, hvorved ikke tilsigtede nuanceforskelle opstår. Yderligere kan du eksperimentere ved at lade vådt blæk eller farve i forskellige kulører løbe sammen.

Den helt simple måde at arbejde med farver på er ved at indføre endnu en farve i din kalligrafi. Dette giver en umiddelbar kontrast, der kan forstærkes endnu mere ved at lege med kombinationer mellem lette streger og brede streger, eller store kapillærer bogstaver i en sektion og små bogstaver i en anden sektion. Du kan skrive med transparente eller mættede farver i graduerede, sarte nuancer. Kom lidt farve på pennen og skriv. Skyl pennen og fyld en anden farve på. Farverne vil blande sig og skifte mens du skriver. Skift farve midt i et bogstav snarere end mellem to ord.

Prøv også at eksperimentere med forskellige kombinationer af ikke-vandfaste og vandfaste filtpenne, farve og metalliske filtpenne i forskellige størrelser. Brug en anden filtpen - samme slags eller smallere - til at skrive oveni, midt i den oprindelig streg eller på en af siderne. Eller prøv at trække den nederste eller øverste del af tegnet op med en anden farve, men med samme pennestørrelse.

Værktøjer til fri benyttelse

Her har vi samlet lidt inspiration som du måske kan få glæde af. Nu er det jo dig der skal være kunstneren, men derfor kan det jo være meget godt at have et udgangspunkt for inspirationen. Derfor har vi samlet lidt forskellige rammer, borter og forskellige dekorationselementer, som du kan vælge at udskrive og bruge efter forgodtbefindende.



RAMMER
(Klik for større billede)







BORTER






HJØRNER






BAGGRUNDE


Du får her de baggrunde som vi benyttede til at vise dig
hvorledes din kalligrafi ændrer sig når du benytte baggrunde- Plus et par ekstra! - Klik for større billede






NEDTONET


Og her er de selvsamme billeder blot nedtonet. Hvis du har adgang til et billederedigeringsprogram er det ret nemt selv at
beskære, ændre kontraster, farver etc. i de enkelte billeder og således få lige præcis den baggrund som du måtte ønske.


bg_0_n01_0_n.jpg (7456 bytes) bg_002_0_n.jpg (7456 bytes) bg_001_0_n.jpg (7456 bytes) bg_001_0_n.jpg (7456 bytes)
bg_001_0_n.jpg (7456 bytes) bg_001_0_n.jpg (7456 bytes) bg_001_0_n.jpg (7456 bytes) bg_001_0_n.jpg (7456 bytes)
bg_001_0_n.jpg (7456 bytes) bg_001_0_n.jpg (7456 bytes) bg_001_0_n.jpg (7456 bytes) bg_001_0_n.jpg (7456 bytes)
bg_013_0_n.jpg (7456 bytes) bg_001_0_n.jpg (7456 bytes) bg_001_0_n.jpg (7456 bytes) bg_001_0_n.jpg (7456 bytes)




PAPIR


Traditionelt benytter de fleste enten hvidt papir, linieret eller ternet papir. Men vi mennesker har tendens til at tegne indenfor de linier vi har og derfor kan det være befrigende og inspirerende at kigge lidt på de utallige andre typer papir, der findes. At benytte papir med anderledes linier kan inspirer til at komme frem til et anderledes design - Prøv selv at udskrive et af nedenstående ark og enten tegn direkte herpå - eller alternativt som vi var omkring tidligere i kurset at benytte en lyskasse og således have dette i baggrunden. Så er du fri for at udviske dine blyantsstreger bagefter med fare for at det går ud over din kalligrafi




I øvrigt bør det tilføjes at såfremt du søger mere inspiration til hvorledes du kan lave ornamenter, rammer, borter etc. er der udgivet mange fremragende bøger om emnet, hvoraf mange blot er malebøger, hvor der side op og side ned, er masser af eksempler på dekorations og udsmykningsmuligheder. Men du kan også sagtens selv. Hvis du har lidt svært ved at komme i gang, så start med at tegne kruseduller på et stykke hvidt papir. Efter et lille stykke tid vil du ganske givet blive grebet af din egen kreativitet og begynde at lave dine helt egne kanter, borter, hjørner og anden dekoration, som du så efterfølgende kan overføre til dit kalligrafiværk.