Skip to navigation | Skip to content

 

Taoisme

Du er her: NetSpirit - Emner - R - Religioner - Taoismen

Kristendom

Jødedom

Buddhismen

Hinduismen

Taoismen

Shinto

Islam

Sikhismen

Voodoo

Shamanisme

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3806
Online profiler 0
Online gæster 317
Åbne spørgsmål 576
Besvarede spørgsmål 2876

Almanak

Thu, 23. March 2017

Solen i dag

Solopgang:07:01
Solnedgang:19:30

Månen lige nu

Full Moon

Taoismens historie og udbredelse

Grundlæggeren af taoisme regnes af mange for at være Lao-Tse (605-531 f.Kr.), der var Confucius' ældre samtidige. Lao-Tse og Confucius prædikede deres lære i Kina, på samme tid som Mahavira og Buddha prædikede deres i Indien, og Sokrates forkyndte sin filosofi i Grækenland. Således levede fem af verdens store mænd i det samme århundrede.

Lao-Tse var statsansat historiker og bestyrede de hemmelige arkiver ved den kongelige ret i Chorc. Han søgte efter en måde at undgå de konstante rivaliseringer og krige, der florerende så rigeligt i hans samtid. Resultaterne af Lao-Tse´s overvejelser nedskrev han i bogen Tao Te Ching i form af 81 digte. Taoisme startede således som en kombination af psykologiske og filosofiske overvejelser, men udviklede sig efterhånden til en religion og blev i år 440 f.Kr. erklæret for kinas statsreligion.

Da Ch'ing dynastiet endte bradt ved revolutionen i 1911, endte også den statslige opbakning til taoismen. Megen af den kulturelle taoistiske arv blev ødelagt i de følgende år og ved kommunisternes sejr i år 1949 blev al religiøst yderligere forfulgt og søgt ødelagt. Regeringen satte de taoistiske munke til manuelt hårdt arbejde, konfiskerede templerne og plyndrede resterne af de taoistiske skatte. Flere millioner munke var således reduceret til mindre end 50,000 i løbet af små 10 år. Den kulturelle revolution i Kina fra 1966 til 1976 udrydede de sidste rester af taoismen i det offentlige Kina. Taoisme har i dag omkring 20 millioner tilhængere, hovedsagelig i Taiwan. 

Taoismens lære

Taoismen har som mål at give mennesket dets oprindelige naturlige sind tilbage. Taoismen vil genoprette ligevægten, balancen og harmonien i menneskets inderste. Taoismen antager at civilisationen ødelægger mennesket, idet den nedbryder menneskets oprindelige sand natur.

Ifølge taoisme bør alle love afskaffes, så mennesket kan blive en lov for sig selv. Al stræben efter viden skaber vigtigmageri og åndeligt hovmod. Derfor bør al kundskab udryddes og al indlæring erstattes af aflæring. Mennesket må finde tilbage til barnesindet, det uspolerede og eftergivende, lever i uskyldighed, umiddelbarhed og uvidenhed.

Den bedste hersker reagere usynligt gennem taos kraft. Jo mere man overflødiggøre sig selv, jo bedre. Ens tilstedeværelse må ikke mærkes for alt skal gå sin naturlige gang i samfundet. Al indgriben, planlægning og styring er af det onde. Heraf følger at al regeringsvæsen, politi, militær, politik m.v. opfattes som et brud på det naturlige.

Centralt i taoismen står begrebet tao og hvad det egentlig betyder er ikke helt nemt at forklare. hvis vi kigger på det nemme først, nemlig ordets sproglige betydning, så betyder ordet tao stien eller vejen og benyttes det som verbum, betyder det at føre, at vejlede.

En person vejleder en anden ved at fortælle ham hvilken vej han skal følge, hvorfor Tao derfor også kan betyde en doktrin eller lære. Indenfor den tidlige opfattelse af taoisme betød tao den måde hvorpå man etablerede forbindelse mellem himmel og jord. Den kongelige vej (Wang Tao) skulle efterligne den himmelske vej (T'ien Tao). Herskeren skulle altså styre riget, som det var himmelens mening. De jordiske og himmelske elementer i mennesket skulle korrespondere med hinanden så at harmonien kunne få lov at råde.

Dette blev hos Confucianisterne gjort til en hel moralfilosofi, hvor der var bestemte regler for opførsel. Men netop ved at blive gjort til regler og sædvane fjernede man sig fra taoismen, hvis kendetegn fremfor alt er det naturlige, det spontane.

Begrebet tao kan ifølge taoismen, ikke kan forklares, men må opleves. Det siges således: Den som vil nå til en forståelse af hvad tao er, må befri sig fra alle tanker om hvad tao er. Dette lyder umiddelbart en smule kryptisk og mærkeligt. Men hvis vi sammenligner det med begrebet kærlighed, så kan vi alligevel se en smule logik i det. Vi kan godt forklare til en anden hvad kærlighed er, men den dybere forståelse får man først når man selv oplever det.

Og hermed slutter så imødegåelse af tao for en yderligere imødegåelse vil stride imod NetSpirit's principper. For imødegåelsen ville antyde at begrebet tao blev forstået men sandt at sige så er det langtfra forstået. Bedøm selv om du kan få noget ud af begrebet - her er lidt om hvad tao er:

Tao betyder den højeste Væren, og Den er kun En. Den var i begyndelsen og den vil altid være.
Den er evig, formløs, navnløs, uforanderlig og allestedsnærværende.
Den kan ikke opfattes af sanserne, og den kan ikke beskrives.
Tao kan ikke høres – hvad der kan høres, er ikke Tao.
Tao kan ikke ses – hvad der kan ses, er ikke Tao.
Tao kan ikke udtrykkes i ord – hvad der kan udtrykkes i ord, er ikke Tao.
Tao er den første Årsag, hvorfra hele universet får sin tilblivelse, og alle ting er med deres liv afhængig af Den.
Hvad der er imod Tao, går snart til grunde.
Tao er rodfæstet i sig Selv alene.


Mens det falder svært at forklare begrebet tao, går det nemmere med forståelsen af de overbevisninger, der ligger bagved taoismen (jf. nedenfor). Disse har mange fællestræk med talrige andre spirituelle begreber. Således eksempelvis overbevisningen at tao er grundbestanddelene i universet.

Sætter vi ordet energi istedet for har vi den spirituelle overbevisning, der dybest set er den samme, bare udtrykt på en anden måde. Ligeledes ved overbevisningen at målet er at blive et med tao. Sætter vi ordet niravana i stedet for tao har vi målet for meditation (yoga) - og igen er der tale om basalt set det samme blot udtrykt med andre ord. 

Taoistiske overbevisninger

  • Tao er grundbestandelen i universet. Det er en kraft, der går igennem al liv.
  • Målet er at blive et med tao.
  • Taoismen tror på gengældelse og straf efter døden.
  • Taoisme tror på sjælens genfødsel eller reinkarnation og på sjælens udødelighed.
  • Præsteskabet i taoismen beder ikke til en Gud. De søger visdom og vejledning igennem meditation.
  • Tid bevæger sig i cykluser - ikke linært som i vestlig tænkning.
    Opfindelser og det der almindeligvis assoiseres med fremskridt bringer yin-yang ud af balance.
  • De fem elementer - jord, ild, vand, træ, metal - korrespondere på samme måde som yin-yang med alt i universet.
  • Generelt har taoister en stærk og oprigtig interesse for sund helbred og vitalitet.
  • Ethvert menneske må anerkende og acceptere den skæbne, der er er blevet dem tildelt - udtrykt ved den "Ch'i, åndedræt, der har født dem.
  • Alle rettroende taoister skal følge "wu wei," hvilket betyder at man skal lade naturen gå dens gang. Eksempelvis bør en flod få lov til at løbe mod havet uforstyrret. En dæmning ses som en forstyrrelse af naturens orden.
  • Taoister tror på omhyggelig omtanke før udførelse af noget som helst.

Tai Chi

Tai Chi Chuan - ofte forkortet til Tai Chi - er en kampkunst, der startede sin udvikling i Wudangbjergene i Kina omkring 1200-1300 tallet, da taoistiske munke søgte væk fra byerne og ud i bjergene for at finde harmonien mellem himlen, jorden og mennesket. Ret hurtigt fandt de ud af, at en forsvarsmetode overfor røvere var nødvendig samt til anskaffelse af føde fra naturen.

Chang San Feng, som af de fleste anerkendes for at være grundlæggeren af Tai Chi, levede omkring 1200-1300 tallet og der findes flere historier om, hvordan han først startede med at udvikle Tai Chi. En af dem er, at han en dag, hvor han mediterede, overværede en kamp på liv og død mellem en trane og en slange. Tranen angreb slangen med sine meget direkte angreb og slangen snoede sig for at undgå disse angreb. En af de ting, der fascinerede Chang San Feng mest, var den måde slangen hele tiden undgik tranens angreb. Uanset hvor hårdt (Yang) tranen angreb, så brugte slangen hele tiden sin blødhed (Yin). Princippet om, at blødhed overvinder hårdhed virker, hvis man vel og mærke forstår at bruge blødheden rigtigt. - Ønskes mere information om Tai Chi henvises til NetSpirits sektion herom (jf. link nedenfor).

Tao-te-ching

Denne bog, der menes skrevet af Lao-Tse er for taoismen hvad biblen er for kristendommen. Tao Te Ching er en bog om basal viden, som kan gøre det enkelte menneske selvmyndig.

Første halvdel af bogen handler om det enkelte menneskes personlige erfaringer og er en dyb rationel metode hvorved et menneske kan lære at leve og fungere optimalt - om hvordan individet kan blive et helt menneske, i overensstemmelse med sig selv - med naturen i os og omkring os. Anden halvdel af bogen handler om politisk magt. Budskabet til kejseren (magtens repræsentant i bogen) er: at være tilbagetrukken og at handle uden indgriben.

Tao Te Ching er en bog af paradokser. Eksempelvis: "Den der tager mere vare om sit eget liv og sine egne energier end at beskæftige sig med verdens forhold er netop den man kan betro verdens forhold". Tao Te Ching handler om sociale forhold samtidig med at den hele tiden kører på hvordan den enkelte selv lever - om hvordan individet, det enkelte menneske i en verden blandt andre, administrerer sine egne energier. - Du har i NetSpirits e-bibliotek, mulighed for at læse hele bogen online.

Vil du vide mere

I forlængelse af  nærværende sektion om hvad taoismen er, kan anbefales at kigge på de andre hovedreligioner; Islam, Jødedommen, Buddhismen, Kristendommen, Hinduismen, Voodoo og Shamanisme.

Endvidere kan det måske have intersse at kigge direkte i bogen Tao-te-ching og se hvad, der står deri. Hvis interessen iøvrigt skulle være omkring at kigge i andre grundbøger indenfor det spirituelle, så tag et kig på NetSpirits bibliotek, hvor vi har samlet en række spirituelle skrifter, som det er muligt at læse ganske gratis On-Linie.

En berømt lignelse indenfor taoismen er følgende: Zhuangzi drømte, at han var en sommerfugl, der fløj sammen med de andre smukke sommer- fugle og havde et nemt liv uden bekymringer. Da han vågnede, tænkte han: "Selvom en sommerfugl kun lever kort, ser den ud til at nyde livet." Efter at have tænkt lidt mere, spurgte han sig selv: "Drømte jeg, at jeg var en sommerfugl, eller er jeg en sommerfugl, der drømmer, den er Zhuangzi?". Hvis du har lyst til at læse mere om hvorfor sådanne spørgsmål stilles kan du læse mere herom i afsnittet om filosofi.