Skip to navigation | Skip to content

 
 

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3977
Online profiler 0
Online gæster 276
Åbne spørgsmål 599
Besvarede spørgsmål 2963

Almanak

Mon, 19. November 2018

Solen i dag

Solopgang:07:49
Solnedgang:16:01

Månen lige nu

Full Moon

Indiens jernbaner

Det indiske jernbane system er det største i Asien. Der er over 70.000 kilometer skinner og 7000 stationer. Togene fragter mere end 12 millioner passagerer hver eneste dag. Togene dækker stort set hele landet og er en god og billig måde at rejse på. Jernbanen i Inden dækker også stort set hele landet og er en af de største i verden. Desuden kører der busser mellem mange byer, men busserne er ofte overfyldte og en langsom transportmåde i forhold til tog.

Det var under Englands besættelse af Indien at jernbanesystemet blev etableret. Baggrunden var behovet for at med jernbaner at kunne fremskaffe bomulden og de andre råstoffer, som fabriker har brug for, med lavere omkostninger. Og det lykkedes ganske godt. Indien havde i slutningen af den engelske besættelse, et af verdens bedste jernbaneanlæg. Efter inderne genvandt deres selvstændighed i 1947, har det været så som så, med vedligeholdelsen af deres jernbanesystem. De har ellers ansatte nok. De indiske jernbaner er faktisk verdens største arbejdsplads med 1,6 mio. ansatte.

Tidligere bestod de indiske tog af tætpakkede, faldefærdige togvogne, hvor også trinbrædtene og taget var fyldt til bristepunktet med halvnøgne menneskekroppe. Dette billede er langsomt ved at vende. Dele af det indiske jernbanenet er ligefrem på UNESCO's Verdensarvsliste. Nærmere bestemt drejer det sig om de dele af det indiske jernbanesystem, der går igennem bjergområder. Begrundelse for indskrivning på listen er at disse meget besværligt anlagte jernbaner i et ufremkommeligt bjergterræn, har haft unik betydning for den sociale, kulturelle og økonomiske fremgang.

Specielt fremhæver UNESCO: The Darjeeling Himalayan Railway, der åbnede i 1881. Darjeeling ligger smukt på toppen af en bjergryg i en højde af 2000 m omgivet af vidtstrakte, velholdte te plantager på skråningerne. Disse te plantager var oprindelig grunden til at englænderne anlagde jernbanen. Der findes stadig en the-fabrik her. Fabrikken Happy Valley Tea Estate er fra 1854, maskineriet er solidt kram lavet i Belfast engang i 1800-tallet, og hele forarbejdningsprocessen foregår som den må have gjort dengang. De fremragende Darjeeling teer er resultatet af det kølige og fugtige klima og den høje beliggenhed samt luftens og jordens fremragende kvalitet. Darjeeling var en hill station, briterne trak sig tilbage til, når varmen blev uudholdelig på sletterne. Windamere Hotel har tjenere i gamle uniformer, high tea kl. 16, salon og dagligstue med ild i pejsen, osv.

Endvidere fremhæver UNESCO The Nilgiri Mountain Railway, blev påbegyndt i 1891 og først færdiggjort i 1908, grundet de vanskeligheder, der var omkring at anlægge en jernbane i højder, der varierer fra 326 m. til 2203 m. Nilgiri bjergene (også kaldet Blue Mountains) i det sydlige Indien er et ideelt te-producerende område. Her kan høstes uforstyrret året rundt. Teen fra Nilgiri bjergene er særdeles velsmagende og frisk med en blød smag. Togturen er blandt verdens stejleste, og der kobles et lokomotiv bag på toget til at skubbe, samtidig med at store tandhjul hægter sig fast i en jernkonstruktion ved siden af sporet. Nilgiri bjerg jernbanen passerer 250 broer og 16 tunneler på vejen til Ootacamund.

Victoria Terminus

Også på UNESCO's Verdensarvsliste er Mumbai's (tidligere Bombay) hovedbanegård (Victoria Terminus, Chattrapati Shivaji Terminus). Den flotte bygning, som er en blanding af engelsk gotisme og mughal-stil blev opført i 1878-1887 i gul sandsten og granit kombineret med mangefarvede sten og basalt til udsmykning af interiøret. Victoria Terminus er et fantastisk imponerende victoriansk gotisk bygningsværk.

Det blev færdigbygget i 1888 og er i dag et travlt hovedkvarter for den jernbanelinie der kaldes Central Railway med mere end 2 mil. rejsende hver dag. Victoria Terminus , der blev designet af den engelske arkitekt F.W. Stevens, blev hurtig symbolet på Bombay som "den gotiske by" og det vigtigste handelssted i Indien.

UNESCO's begrundelse for optagelsen er at det er et bemærkelsesværdigt unikt vidnesbyrd om mødet mellem den engelske og den indiske kultur. Der blev taget udgangspunkt i den gotiske stil, men der blev også søgt en tilpasning til indien ved at inddrage traditionel indisk arkitekturstil, hvilket resultaerede i et unikt udtryk, vi ikke finder andre steder end her i Mumbai.


Victoria Terminus



World Heritage i Indien



Taj Mahal

(306 stemmer)

Det gyldne tempel

(140 stemmer)

Den hellige by Varanasi

(30 stemmer)

Meenakshi templet

(17 stemmer)

Soltemplet Konarak

(16 stemmer)

Ellora tempelruiner

(6 stemmer)

Khajuraho monumenter

(5 stemmer)

Kaziranga National Park

(3 stemmer)

Sundarbans National Park

(2 stemmer)

Sanchi

(1 stemmer)

Klippehuler i Bhimbetka

(1 stemmer)

Brihadisvara

(0 stemmer)

Nanda Devi Nationalpark

(0 stemmer)

Champaner-Pavagadh

(0 stemmer)

Victoria Terminus

(0 stemmer)

Pattadakal

(0 stemmer)

Hampi

(0 stemmer)

Mahabodhi tempelkompleks

(0 stemmer)

Indiens jernbane

(0 stemmer)

Qutb Minar

(0 stemmer)

Manas Vildtreservat

(0 stemmer)

Keoladeo National Park

(0 stemmer)

Fort Agra

(0 stemmer)

Humayus grav

(0 stemmer)

Ajanta Tempelhuler

(0 stemmer)

Elephanta Grotter

(0 stemmer)

Fatehpur Sikri

(0 stemmer)

Kirkerne på Goa

(0 stemmer)

Mahabalipuram

(0 stemmer)