Skip to navigation | Skip to content

 
 

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3895
Online profiler 0
Online gæster 195
Åbne spørgsmål 594
Besvarede spørgsmål 2932

Almanak

Mon, 19. February 2018

Solen i dag

Solopgang:07:20
Solnedgang:17:26

Månen lige nu

Full Moon

Hampi

Hampi var hovedstaden for det engang så mægtige Vijayanagara imperium. Dette imperium strakte sig over de nuværende indiske delstater Karnataka, Maharashtra, og Andhra Pradesh. Vijayana dynastiet blev grundlagt i 1336 og blomstrende i 1300- og 1400-tallet. Mogulerne med stormongulen Babur i spidsen satte en brat ende for Hampis eksistens, da de trængte ind i Indien. Mogulerne lagde ikke alene Hampi næsten total i ruiner, men de udførte også massakre på befolkningen.

Hampi spreder sig over et 26 km2 stort område. Da byen var på sit højeste var den berømt langt udover Indiens grænser for dens strålende paladser og bugnende markeder. Konger og dronninger lod sig her veje og bortgav deres kropsvægt i juveler og ædelmetaller til fattige og lærde. Gennem landskabet bugter sig den mægtige Tungabhadra-flod i brede slyng. Hampi er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

Hampi er beliggende 353 km fra Bangalore. Den nærmeste jernbaneby er Hospet, omkring 13 km. fra Hampi. Området er som nævnt ganske stort, men ved hjælp fra nogle af de mange guider, kan man forholdsvis nemt se de største seværdigheder. Starter vi ved Virupaksha Templet, så ligger dette for enden af den 30 meter brede og næsten 800 meter lange Hampi Bazaar, der efter sigende skulle have været en meget smuk vej, med smukke huse. I den vestlige ende finder vi Virupaksha templet, der har et 35 meter højt tårn ved dets østlige indgang. Virupaksha templet indeholder helligdomme for Shiva, Pampa og Bhuvaneswari. Dele af templet er ældre end Vijayanagar kongedømmet eftersom noget af templet kan dateres til det 11 århundrede.


Virupaksha templet set fra Hemakuta højen


Fortsætter vi langs Tungabhadra-floden østpå kommer vi forbi en lang række monumenter og ender til sidst ved Vithala Templet. Dette anses for at være det flotteste tempel i Hampi. Vithala templet har 56 melodiske søjler, musik søjler. En vogn udhugget i sten og med hjul, der kan dreje rundt, indeholder en statue af den guddommelige fugl Garuda.


Vithala Templet



Af andre seværdigheder i Hampi området kan nævnes:


King's Balance - Ikke langt fra Vithala Templet ligger "Kongens vægt" (King's Balance). Dette var stedet hvor konger blev vejet op imod guld, penge, ædelsten etc. og disse værdier blev herefter fordelt blandt de fattige.

House of Victory - Bygget da Krishnadeva Raya kom tilbage fra vellykket felttog mod kongen af Orissa. Kongerne i Vijayanagar kongedømmet sad på en stor trone her i House of Victory og overværerede den ni dage lange Dasara festival.

Hazara Ramaswami templet - Vest for House of Victory, finder vi Hazara Ramaswami templet. Dette tempel formodes at have været det private bedested for den kongelige familie. Vi finder her nogle smukt udskårne scener fra Ramayana. (Ramayana er en fantastisk historie om helten Ramas bedrifter, om hans hengivne hustru Sita og deres trofaste discipel, aben Hanuman. Dette heltedigt er blevet læst, fortalt og spillet overalt i Indien i omkring 2.500 år. Det er et drama om kampe mellem guder og dæmoner med mennesket som en væsentlig medspiller - hvor personerne kan ses som forskellige sider af menneskets natur.)

Elefant staldene - Denne store stald er et smukt eksempel på hindu-muslimsk arkitektur. Her var plads til 11 elefanter i hver deres afdeling.

Noblemen’s Palace - Dette palads menes at have huset adelsmænd og højtrangerende militærpersoner.

Også nævnes bør; Rama templet - Kodandarama Bazaar - Nandi Bazaar - Virupaksha Templet og Krishna Templet med dets smukke søjler.


Krishna Templet



World heritage i Indien



Taj Mahal

(306 stemmer)

Det gyldne tempel

(140 stemmer)

Den hellige by Varanasi

(30 stemmer)

Meenakshi templet

(17 stemmer)

Soltemplet Konarak

(16 stemmer)

Ellora tempelruiner

(6 stemmer)

Khajuraho monumenter

(5 stemmer)

Kaziranga National Park

(3 stemmer)

Sundarbans National Park

(2 stemmer)

Sanchi

(1 stemmer)

Klippehuler i Bhimbetka

(1 stemmer)

Brihadisvara

(0 stemmer)

Nanda Devi Nationalpark

(0 stemmer)

Champaner-Pavagadh

(0 stemmer)

Victoria Terminus

(0 stemmer)

Pattadakal

(0 stemmer)

Hampi

(0 stemmer)

Mahabodhi tempelkompleks

(0 stemmer)

Indiens jernbane

(0 stemmer)

Qutb Minar

(0 stemmer)

Manas Vildtreservat

(0 stemmer)

Keoladeo National Park

(0 stemmer)

Fort Agra

(0 stemmer)

Humayus grav

(0 stemmer)

Ajanta Tempelhuler

(0 stemmer)

Elephanta Grotter

(0 stemmer)

Fatehpur Sikri

(0 stemmer)

Kirkerne på Goa

(0 stemmer)

Mahabalipuram

(0 stemmer)