Skip to navigation | Skip to content

 

Du er her: NetSpirit - Emner - B - Beslægtede begrebsverdner - Psykologi

 

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3819
Online profiler 0
Online gæster 263
Åbne spørgsmål 576
Besvarede spørgsmål 2885

Almanak

Tue, 25. April 2017

Solen i dag

Solopgang:05:41
Solnedgang:20:33

Månen lige nu

Full Moon

Psykologi

Psykologien er kendetegnet ved et meget bredt spektrum af grundopfattelser, forskningsområder, skoler og teorier. Psykologien søger primært efter at gøre os mennesker harmoniske og i ro med os selv. Hvis man har psykologiske problemer i form af mindreværdsproblemer eller andre psykologiske bindinger, som hindre en i at udfolde sig som menneske, kan der hentes hjælp indefor den psykologiske verden. Endvidere kan den psykologiske verden hjælpe en til bedre at forstå hvorfor andre mennesker handler og tænker som de gør.

Der findes mange koblinger mellem spiritualitet og psykologi. Eksempelvis kan de psykologiske tilgange til at forklare hvorfor mennesket opfatter og opfører sig som det gør, hjælpe os i vores forståelse af menneskers adfærd og på den måde gøre os mere opmærksomme på de signaler som mennesker udsender og herigennem gøre os bedre til at skærpe vores intuition overfor menneskelig samspil. Her ligger en klar hjælp i psykologien til bedre at forstå den spirituelle opfattelse af begrebet energi.

En anden kobling mellem spiritualitet og psykologi er Mantra. I den spirituelle betydning er mantra en (religiøs) sætning eller en lyd, man gentager for at opnå en bestemt tilstand. Normalt bruges det til at opnå gode sjælelige tilstande. I hinduismen er mantra et ord eller stavelse, der har guddommelig kraft, og hvis rette monotone udtalelse (op til 1.728 gange om dagen), giver forbindelse med Guderne. Man kan have gode og mindre gode mantraer. Hvis man bliver ved med at gentage en sætning eller en forestilling om, hvordan man er som menneske, så skal det nok ende med at passe. På denne måde er mantra og skæbnebegrebet tæt knyttet til hinanden.

I dette kapitel søges at give en kort oversigt over hvad feltet psykologi beskæftiger sig med.


Erikson

Jung

Freud

Piaget

Watson



Sigmund Freud

Sigmund Freud (1856-1939), blev født i Freiburg i provinsen Moravia i det østrig-ungarske kejserrige den 6. maj 1856. Hans far var en ikke-troende jøde. På den tid herskede en stærk tjekkisk nationalisme frem i Moravia, og den tysktalende jødiske minoritet var en naturlig skydeskive for denne nationalisme. Da Sigmund var fire år gammel, flyttede familien derfor til Wien, hvor der var noget bedre forhold.

Freud studerede medicin og specialiserede sig indenfor neurologi. Som student begyndte han at arbejde med neuroanatomi i Ernst Brückes laboratorium. Denne tilhørte en gruppe progressive naturvidenskabsmænd. I dette laboratorium arbejdede han i seks år. Samtidig holdt han sin filosofiske interesse ved lige ved at følge Franz Brentanos forelæsninger. Efter dette fik han stilling i Theodore Meynerts psykiatriske institut.

I 1884 opdagede han kokainets bedøvende virkning. Noget der kunne have bragt ham stor videnskabelig anerkendelse og åbnet vejen for en forskerkarriere. Tilfældigheder gjorde imidlertid, at en anden publicerede tilsvarende resultater før ham. Fra 1885 til 1891 publicerede han til gengæld to større og flere mindre neurologiske arbejder. I denne periode stiftede han også kendskab med Johann Herbarts psykologiske filosofi, hvor tanken om de ubevidste ideer som konkurrerende om bevidsthedens opmærksomhed var et vigtigt element.

Ved siden af neuroanatomi og -fysiologi begyndte Freud at interessere sig for hypnotiske fænomener. I 1886 foretog han en kort og senere en længere studierejse til Paris for at sætte sig ind i Jean Charcots anvendelse af hypnose til at fjerne hysteriske lammelser og lignende symptomer. Sammen med en ældre Wienerkollega, Josef Breuer, begyndte han at anvende hypnotiske teknikker i behandlingen af patienter.

Samarbejdet med Breuer varede i flere år, indtil denne trak sig ud af den slags arbejde, foruroliget over de stærke følelsesmæssige reaktioner hos både patienter og terapeut. Sammen udgav de «Studier i hysteri» (1895) hvori de præsenterede deres «katharsiske» metode. Patienterne blev deres symptomer kvit, ved at de under suggestiv påvirkning (forstand og vilje sat ud af virksomhed) fortalte alt, hvad der faldt dem ind i forbindelse med symptomet. (Katharsis betyder renselse).

1890'erne var præget af, at Freud måtte opgive nogle af sine tidligere opfattelser, og finde frem til et nyt grundlag for den videnskab han var i færd med at udvikle. Efter bruddet med Breuer blev han i flere år inspireret af sin korrespondance med øre-næse-halslægen Wilhelm Fliess i Berlin, der havde en række originale synspunkter på seksualitetens rolle i biologi og medicin, om biologiske rytmer osv. I denne periode foretog Freud også en analyse af sit eget følelsesliv, med samme metode som han havde udviklet, når det gjaldt patienter. Han skrev sine drømme ned og lod deres baggrund, barndomserindringer o.l., komme frem til bevidstheden.

I patientbehandlingen gik han bort fra brugen af hypnose og suggestion, og udviklede det han kaldte de frie indfalds metode. Han havde lige siden hysteristudierne været opmærksom på barneseksualitetens rolle, og udarbejdede efterhånden en klarere og mere systematiske opfattelse af denne, på den ene siden med særlig vægt på drifterne og deres udvikling, og på den anden personlighedens forsvarskræfter. Psykoanalysen som teori og behandlingsform lagde han frem i sit store værk «Drømmetydning» (1900).

Freuds teorier blev voldsomt angrebet af de fleste af hans samtidige, både medicinske kolleger og den brede offentlighed. De blev anset for uanstændige, uhyrlige og uvidenskabelige. Muligheden for en akademisk karriere blev lukket for ham for altid, og han blev udstødt fra almindelig social og kollegial omgang. Imidlertid samlede der sig en mindre kreds af interesserede kolleger og tilhængere omkring ham, fra både ind- og udland. Denne kreds voksede langsomt, og blev efterhånden til den psykoanalytiske bevægelse, der atter var grundlag for udviklingen af den psykoanalytiske profession, med dens foreninger, uddannelsesinstitutioner, tidsskrifter og forlag.

I perioden frem til 1913 arbejdede han med yderligere at udbygge sine synspunkter. Han skrev flere artikler og udgav en række bøger, f.eks. «Fem forelæsninger over psykoanalysen» i 1910. Fra 1913 og frem til sin død videreudviklede og revurderede han mange af sine teoretiske begreber, samtidig med at han skrev sine hovedværker. I 1915 udkom de store «Forelæsninger i psykoanalyse», og i 1932 opsummerede han med «Nye indføringsforelæsninger i psykoanalyse» og i 1940 «Et omrids af psykoanalysen».

Hele Freuds videnskabelige liv var præget af modsigelser og kamp. Det akademiske etablissement og størstedelen af den offentlige opinion angreb ham med en enestående lidenskabelighed. Men også i kredsen af hans egne elever opstod der modsigelser og splittelse. Særligt dramatisk var det med Alfred Adlers og senere Carl Gustav Jungs afsked med Freud. Da nazisterne kom til magten i Tyskland i 1933, blev psykoanalysen hurtigt forbudt. Dels var mange af psykoanalytikerne på den tid jøder, og desuden blev psykoanalysen betragtet som en jødisk, dekadent videnskab.

De fleste psykoanalytikere i Tyskland, Østrig og Ungarn udvandrede i denne periode til England eller USA. Freud ønskede imidlertid ikke at forlade Wien. Han havde siden 1926 lidt af kræft i mundhulen, havde gennemgået en række operationer og var syg og gammel. Først efter Hitlers indmarch i Østrig i marts 1938 gav han efter for sine venners og sin families ønske og rejste til London. Der døde han den 23. september året efter.


Sigmund Freud ved sit skrivebord


Psykoanalyse

Psykoanalysen blev grundlagt af Sigmund Freud. Meget af hans indsigt i det menneskelige sind, som ved århundredskiftet 1800/1900 syntes revolutionerende, er i dag en selvfølge i de fleste psykologi- opfattelser. Selvom begrebet om det ubevidste ikke var ukendt før Freud, blev det gennem hans teoridannelse og praksis påvist, at mange faktorer, der påvirker tanke og handling, må findes udenfor den almindelige bevidstheds domæne. Således er ubevidste konflikter en del af determinationen af såvel normal som anormal adfærd. Ligeledes påviste Freud, at foreteelser i fortiden påvirker handlinger, herunder tanker, i nutiden.

Selvom psykoanalysen oprindelig er en metode til lindring af følelsesmæssig lidelse, giver den også mulighed for forståelse af sindet som model. Teorien, der forklarer modellen og motiverer metoden, er dels en forklaring af normale mentale funktioner, dels en forklaring af menneskets normale udvikling.

Terapeutisk set baserer psykoanalysen sig på den iagttagelse, at individet ofte er ubevidst om, hvad der motiverer hans/hendes følelser og adfærd. Netop fordi der er tale om ubevidste kræfter, kommer familie og venner ofte til kort med de velmente råd, og selv de mest indædte forsøg på forandring kan mislykkes.

Den psykoanalytiske behandling åbenbarer, hvordan disse ubevidste faktorer påvirker den, der analyseres adfærdsmønster og hans/hendes forhold til andre mennesker. Igennem psykoanalyse spores ham/hende tilbage til de ubevidste faktorers historiske udspring, påviser hvordan de er udviklet og har ændret sig med tiden, og hjælper ham/hende til på en mere hensigtsmæssig måde at forholde sig til voksenlivets realiteter.

Psykoanalysen der både rummer en teori om den menneskelige psyke og en behandlingsmetode har haft stor indirekte indflydelse, forsåvidt som enkeltdele af Freuds hovedsynspunkter har forandret vor måde at tænke på, særlig når det gælder børnenes situation og seksualitetens betydning i vor tilværelse. De fleste teorier indenfor den akademiske psykologi er også i større eller mindre grad influeret af psykoanalysen. Som behandlingsform forsøger den at ophæve alle slags nervøse symptomer gennem at finde frem til de psykologiske konflikter, der ligger til grund for symptomerne. Den er altså en konsekvent psykologisk og i sin intention kausal behandlingsmåde. Den danner igen grundlaget for de allerfleste former for psykoterapi.

Gestaltterapi

Frederick "Fritz" Perls (1893-1970) blev født i Berlin. Han blev doktor i medicin i 1926 og begyndte at udvikle gestalt­terapien, allerede mens han boede i Berlin, hvor han arbejdede som psyko­analytiker. Han havde fået det ønske at inkor­porere nye ideer i sine behandlinger ud over Freuds lære. Som jøde forlod han Tyskland i køl­vandet på nazisternes magtovertagelse i 1933.

Han kom over Østrig til Sydafrika og siden til USA. Indtil da havde han udgivet flere bøger om psykologi, men det var i New York City i 1951, at han - sammen med kollegerne Ralph Hefferline og Paul Goodman - skrev og udgav værket "The Beginning of Gestalt Therapy". Det var ligeledes i New York at Perls mødte Jacob Moreno og studerede hos ham i nogle år. En række af de teknikker, der kaldes gestalt-terapeutiske, eksempelvis stole-teknikken, doublering, jeg-du-mødet, måden at arbejde med en drøm på, er videreudviklinger af Jacob Morenos oprindelige skitser og strukturer. Perls beskrives ofte som en karismatisk, original og provokerende pioner. En personlig beskrivelse findes i selvbiografien "Skraldespanden tur-retur".

"Gestalt" er et tysk ord, der betyder helhed, form, skikkelse. Helhed er det centrale begreb i gestaltterapien. Det oprinder i gestaltpsykologien, som klarlagde en lovmæssighed: nemlig tilbøjeligheden til at danne færdige figurer, at danne helhed - at danne gestalter.

Hvis man iagttager en tegning af en ting, der ikke er helt færdigtegnet, er man tilbøjelig til at se og omtale den som færdige - som en cirkel, ikke som en brudt cirkel eller en buet linie, som et hus, ikke som det meste af et hus etc. Det ufærdige billede opfattes som en åben gestalt. Dette afføder en proces, som gør billedet færdigt. Det kaldes at lukke gestalten. Denne lovmæssighed udvider gestaltterapien til at omfatte selve den måde, vi fungerer på som menneskelig organisme.

Vi danner uværgeligt åbne gestalter dagen og livet igennem, og vi vil uværgeligt søge at lukke dem. At være sulten opfattes som en åben gestalt, at spise opfattes som at lukke gestalten. Tilsvarende opfattes lysten til social kontakt som en åben gestalt, og det at være sammen med vennerne som at lukke gestalten. Man kan have uafsluttede og uafklarede relationer - grænser der ikke bliver sat, behov der ikke bliver dækket og følelser der ikke kommunikeres - man har besvær med at lukke bestemte gestalter.

Det er da gestaltterapiens mål, at støtte og hjælpe den enkelte til at kunne lukke egne gestalter selv. Arbejdet med at erfare og erkende sin egen gestaltdannelse og -lukning, medfører ofte at man må revidere sit billede af sig selv. Man er nødt til at afklare, hvad det egentligt er, man føler, og hvad det er man har behov for og man er nødt til at erkende, hvordan man ikke lukker egne gestalter, og hvordan man vil til at handle anderledes.

Det spirituelle begreb visualisering og gestaltterapi supplere i øvrigt hinanden. Hver dag kommer vi igennem situationer, samtaler og oplevelser som efterlades ufærdige. Da vi ikke er færdige med disse situationer binder vi mere eller mindre bevidst energi i disse situationer, vi bruger en del af vores energi på at hænge fast i fortiden.

Man kan opøve sig selv i at tænke på hverdagens ufærdige situationer, visualisere sig tilbage i dem og ud fra gestaltteorien få den afrundet, afsluttet for derefter at forlade den. Man kan starte med engang imellem at tænke på den situation som i løbet af dagen er efterladt mest ufærdig. Efterhånden som man bliver bedre til at lukke situationer af, få dem færdiggjort vil man få fornyet energi for man bryder de mange bindinger, der haves til fortidens forladte ufærdige situationer.

Transaktionsanalyse

Ifølge transaktionsanalyse teorien har alle mennesker tre egotilstande (Forældre, Den voksne og Barnet), som er fyldt med forskellige mantraer. Disse mantraer består af sætninger, der er gentaget overfor det enkelte individ så tit, at det har rodfæstet sig hos individet som sandheder, der vanskeligt lader sig rokke ved. I vore tidligste år begynder vi at opfange de budskaber, som primært vores forældre formulerer, og vi indoptager disse som instruktioner, vi senere - ubevidst - føler os tvunget til at følge:
  • Du vil blive berømt en dag

  • Du vil aldrig blive til noget

  • Du er en god dreng

  • Det havde været bedre, hvis du ikke havde været til

  • Etc.
Et barn får sin drejebog for sit fremtidige arbejde, når forældrene siger:
  • George er den fødte læge
  • Med dit gå på mod kunne du sælge køleskabe til eskimoerne
  • Hun er for doven til at arbejde
  • Etc.
På samme måde får vi alle sammen drejebogsinstrukser i form af mantraer, der har at gøre med vores køn, ægteskab, religionsopfattelse, sundhed etc. for alle livets områder. Angående uddannelse kan en person høre: "Selvfølgelig skal du gå på universitetet", eller "Universitetet er for de højpandede". Om religion kan en person høre: "Vi forventer af dig, at du holder de ti bud", eller "Sikke en gang ævl". Om sundhed: "Det er psykisk, det hele", eller "Sørg for at få afføring hver dag".

Ud fra alle disse mantraer danner hvert individ sin egen personlige drejebog for, hvorledes man agerer i livet. Ved siden af den personlige drejebog står familiedrejebøger og kulturelle drejebøger, der igen er fyldt med diverse budskaber, vi identificerer os med. Den kulturelle drejebog kan indeholde identifikation op imod en kultur. For eksempel: Vi danskere, Vi jyder, Vi kristne etc. Familiedrejebøgerne kan føres fra generation til generation og vise familiemedlemmernes enhed og deres forventning om en bestemt adfærd i sætninger som:
  • Vi har altid levet af at dyrke jorden i familien Sørensen, og det vil vi blive ved med.
  • Vi er kendt for vores gode gerninger her i familien Olsen
  • I vores familie vil vi hellere sulte end bede om hjælp
  • Alle er ude efter os i familien Jensen
  • I vores familie er hjemmet mandens højborg
  • Der har altid været en læge i vores familie
  • Etc.
Alle disse mantraer som vi indoptager mere eller mindre ubevidst igennem vores opvækst rodfæster sig som sandheder, der vanskeligt lader sig rokke ved, om vores person, muligheder i livet og basalt set vores livsindstilling. Ifølge samme teori danner ethvert individ tidligt i sit liv en af fire mulige livsindstillinger overfor en selv og andre:

Jeg er ok - du er ok
Jeg er ok - du er ikke ok
Jeg er ikke ok - du er ok
Jeg er ikke ok - du er ikke ok


Da NetSpirit ikke er en site om psykologi, vil mantraer i psykologisk sammenhæng ikke blive behandlet nærmere. Men det er meget interessant og relevant at forstå, hvorledes de forskellige mantraer er opstået i os, og det kan absolut anbefales at kigge nærmere på psykologibøger om mantraer.

De kan hjælpe til at give en forståelse for, hvorfor vi mennesker tænker, som vi gør. Og hvorledes vi kan ændre vores følelser og adfærdsmønstre i positiv og livsbekræftende retning. Eller sagt på en anden måde; hvorledes vi kan blive opmærksomme på vores egne mantraer - få forstærket de positive og ryddet ud i de dårlige.

Neuro Lingvistisk Programmering (NLP)

NLP er psykologiske og pædagogiske værktøjer, der sætter os i stand til at finde og bruge de ressourcer, som vi er i besiddelse af, men ikke anvender. NLP arbejder ud fra at de fleste af vore ressourcer og strategier er ubevidste.

Neuro er vores oplevelser, der bliver behandlet, filtreret og bearbejdet i vort nervesystem (hjernen) gennem vore sanser: Visuelt - det vi ser, auditivt - det vi hører, kinæstetisk - det vi føler, olfaktorisk - det vi lugter, gustatorisk - det vi smager. Lingvistisk er den sproglige og udtryksmæssige del af den måde, vi opfatter verden på. Vores oplevelser bliver kodet, ordnet og behandlet via sanserne for at give mening, og repræsenteres derefter i sindet via: Billeder, lyde, kropsfornemmelser, lugte, smag, ord og disses sammensætning. Programmering er den måde vi anvender vores oplevelser - som er bearbejdet, ordnet og behandlet i vort nervesystem via sanser og sprog - til at kommunikere med os selv og andre for at opnå de resultater, vi ønsker.

Andre psykologiske retninger

Endvidere beskæftiger psykologien sig med: Personlighedspsykologien, der omfatter centrale temaer og teorier om, hvad et menneske er, dets erkendelses-, forestillings-, følelses-, og intentionelle liv. Kognitions- og indlæringspsykologi, der beskæftiger sig med kognitions-, indlærings- og motivationspsykologiens grundlag, motivation og emotion, basale og højere former for indlæring, sensoriske og perceptuelle processer, hukommelse, problemløsning, sprog. Socialpsykologi, der sætter fokus på spørgsmålet om, hvorfor mennesker gør det, de gør. I sin besvarelse af dette spørgsmål stiller relationen mellem samfundet og den enkelte sig som en stadige udfordring. Socialpsykologi handler om menneskers attituder og holdninger og deres påvirkning og forandring, om menneskers sociale selvforståelse, om grupper og gruppepres, om identitetens udfordring og socialitetens betydning. Kliniskpsykologi er det område som omfatter tilstande med psykiske problemer og lidelser fremkaldt af livskriser og stresstilstande hos mennesker, som i øvrigt ikke bærer præg af en psykopatologisk tilstand eller lidelse. Udviklingspsykologi, beskæftiger sig med hvordan barnet/den unges sociale , kognitive og emotionelle udvikling forløber i de forskellige aldersperioder og i det hele taget samvirker med de konkrete livsomstændigheder. Etc.

Vil du vide mere

Meningen med at medtage dette lille afsnit om hvad psykologi er for noget på denne website, der omhandler de spirituelle emner er primært for at afmystificere det spirituelle univers og vise hvorledes psykologi - og andre begrebsverdner som filosofi, lægevidenskab, naturvidenskab, okkultivismetrosretninger etc. - hvor forskellige de så end umiddelbart ser ud, meget ofte beskæftiger sig med de samme emneområder. Dog på hver deres helt egen måde. Ses de i sammenhæng beriger og supplere de hinanden.

Den østlige tankemåde er mindre interesseret i faktisk viden om den ydre verden, dens interesse er mere for den essentielle væren, den indre verden. Den foretrækker intuition frem for fornuften, symboler frem for begreber, realisering af selvet gennem udslettelse af jeget, frem for realisering af selvet gennem udføjelse af personligheden.

Den vesterlandske tænkemåde har altid skilt begreberne fra hinanden. Grænsedragninger er lavet mellem materielt og åndeligt, mellem kropsligt og sjæleligt, mellem mennesket og guddommeligt, mellem subjekt og objekt. I det hele taget ligger der i den vestlige tænkning mange grænsedragninger, hvorfor vi får eksakte videnskaber og skarp adskillelse mellem religion, videnskab, erkendelsesteori, filosofi, psykologi, naturvidenskab m.v.

Hver for sig rummer de to tænkemåder styrker og svagheder. Den største svaghed opstår dog hvis man vælger den ene fra i forhold til den anden. Det er i det hele taget frugtbart at vænne sig selv af med at tage stilling enten for eller imod. Bedre er det at prøve at nå frem til en højere modsigelsesfri tænkning, der benytter det bedste af begge fremgangsmåder. Du kan her læse mere om østerlandsk kontra vesterlandsk tænkning.

Nærværende korte introduktion til hvad psykologi er for en størrelse, indgår, som nævnt, i NetSpirits sektion om beslægtede begrebsverdner til spiritualitet. Du finder her forsiden af sektionen.