Skip to navigation | Skip to content

 

Du er her: NetSpirit - Emner - B - Beslægtede begrebsverdner - Lægevidenskab

 

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3791
Online profiler 0
Online gæster 254
Åbne spørgsmål 575
Besvarede spørgsmål 2869

Almanak

Sun, 19. February 2017

Solen i dag

Solopgang:07:19
Solnedgang:17:27

Månen lige nu

Full Moon

Lægevidenskab

Meningen med at medtage dette lille afsnit om hvad lægevidenskab er for noget på NetSpirit, der omhandler de spirituelle emner, er primært for at afmystificere det spirituelle univers og vise hvorledes lægevidenskab - og andre begrebsverdner som filosofi, psykologi, naturvidenskab, okkultivisme, trosretninger, etc. - hvor forskellige de så end umiddelbart ser ud, meget ofte beskæftiger sig med de samme emneområder. Dog på hver deres helt egen måde. Ses de i sammenhæng beriger og supplere de hinanden.

Den østlige tankemåde er mindre interesseret i faktisk viden om den ydre verden, dens interesse er mere for den essentielle væren, den indre verden. Den foretrækker intuition frem for fornuften, symboler frem for begreber, realisering af selvet gennem udslettelse af jeget, frem for realisering af selvet gennem udføjelse af personligheden.

Den vesterlandske tænkemåde har altid skilt begreberne fra hinanden. Grænsedragninger er lavet mellem materielt og åndeligt, mellem kropsligt og sjæleligt, mellem mennesket og guddommeligt, mellem subjekt og objekt. I det hele taget ligger der i den vestlige tænkning mange grænsedragninger, hvorfor vi får eksakte videnskaber og skarp adskillelse mellem religion, videnskab, erkendelsesteori, filosofi, psykologi, naturvidenskab m.v.

Hver for sig rummer de to tænkemåder styrker og svagheder. Den største svaghed opstår dog hvis man vælger den ene fra i forhold til den anden. Det er i det hele taget frugtbart at vænne sig selv af med at tage stilling enten for eller imod. Bedre er det at prøve at nå frem til en højere modsigelsesfri tænkning, der benytter det bedste af begge fremgangsmåder. Du kan her læse lidt mere om østerlandsk kontra vesterlandsk tænkning.

En bemærkning i forhold til relationerne mellem det spirituelle og lægevidenskaben er at på den ene side forekommer lægevidenskaben meget konservativ og meget lidt villig til at afprøve forebyggelses- og helbredsmetoder, som der ikke kan føres stringent bevis for, men på den anden side skal man være varsom.

Mange indenfor den konventionelle lægebehandling mener at man skal passe på ikke at blande den alternative og den konventionelle verden for meget sammen. Dette begrundes eksempelvis i at hvis lægevidenskaben begyndte på at fortælle folk at mange af deres sygdomme kunne lindres, kurerers f.eks. ved måden at tænke på og ved healing, ville dette påføre patienterne en unødvendig skyldfølelse i de tilfælde hvor det ikke virkede. Hvis sygdommen ikke stoppede sin vækst ville patienterne måske bebrejde sig selv at de ikke var i stand til at tænke positivt nok. Dette er naturligvis et interessant synspunkt og siger noget om at man bør træde varsomt.

Uddannelse til læge

Det som forklares i nærværende afsnit er således hvad lægevidenskab egentlig er. Dette er skønnet mest enkelt forklaret ved kort at beskrive hvorledes man uddanner sig til læge.

Indenfor den lægevidenskabelige verden er det ikke muligt i grunduddannelsen at specialisere sig. Alle fag og pensum er således hovedsagelig på forhånd givet. Efterfølgende kam man vælge at læse videre til speciallæge.

Den basale lægeuddannelsen omfatter i hovedtræk følgende indsigter:

Almen medicin og sundhedspsykolog, der omfatter den del af kemien, som er relevant for forståelsen af biologiske systemer, fag som anatomi, cellebiologi, molekylærbiologi, biofysik , genetik og psykologi. Integrerede organkurser, hvor man gennemgår med udgangspunkt i et organ f.eks. hjertet, hvordan det udvikles, dets anatomiske forhold og inddrager dets funktion, dets kemiske bestanddele og ser på hvorledes f.eks. ernæring og arvemasse har indflydelse på hjertet.

Sociologi, der blandt andet giver indblik i befolkningens helbredsforhold, sociale årsager til sygdom og sundhedsvæsenets opbygning. Epidemiologi er studiet af hvor mange, hvor og hvem der bliver syge og dermed grunden til at sygdom opstår og udbredes. Anatomi, beskæftiger sig med anatomien i menneskets bevægeapparat, dvs. knogler, led, muskler og kar samt den makroskopiske og mikroskopiske anatomi af bryst - og bughulens organer. Fysiologien, beskæftiger sig med den måde vores forskellige organer fungerer på og samspillet mellem dem, hvilket giver forudsætninger for forståelsen af sygdomsmekanismerne. Biokemi, beskæftiger sig med den levende organismes kemiske bestanddele, som f.eks. enzymer, stofskifte, ernæring og fordøjelse. Farmakologi, (lægemiddellære), som skal lære de studerende at anvende lægemidler og forstå deres virkningsmekanismer.

Mikrobiologi, omfatter emner som bakteriologi, virologi, immunologi, og er læren om blandt andet sygdomsforårsagende mikroorganismer, smittekilder og forebyggelse af infektioner, og den måde vores immunforsvar fungerer på. Patologisk anatomi, handler om generelle sygdomsprocesser i kroppens celler samt de mikroskopiske og makroskopiske forandringer som organer og væv undergår ved forskellige sygdomme. Psykiatri, som er læren om sindets sygdomme. Retsmedicin, hvor der undervises i den for lægegerningen relevante lovgivning. Neurologi og neurokirurgi, som er studier i og af sygdomme i relation til nervesystemet. Børnesygdomme, Øre-næse-halssygdomme, Hud- og kønssygdomme, Øjensygdomme, Gynækologi etc.

Vil du vide mere

I forlængelse af  nærværende overordnede introduktion til hvad lægevidenskab er, kan anbefales at kigge på andre emner, der har fokus på kroppens sundhed ud fra en spirtuelt vinkel. Først og fremmest har vi et afsnittet "Hvad er alternativ behandling", hvor der kigges på grænsefladerne mellem den traditionelle lægevidenskab og alternativ behandling.

Men også en del andre afsnit beskæftiger sig med kroppen den fysiske sundhed i samspil med den åndelige sundhed - det man kan kalde et helhedsssyn på sundhed. Her kan bl.a nævnes homøopati, massage, biorytmer, zoneterapi, healing og akupunktur. Sidstnævnte har som fundament for behandlingen de såkaldte meridianer, der også benyttes meget i yoga.

Nærliggende er også at afsnittet helsekost & urtemedicin måske kunne have interesse. I dette afsnit finder du også vores oversigt over gode råd til hvorledes man kan benytte urter og andre ting i naturen til at kurere og forebygge sygdommen - vi kalder det for Helseapoteket. Og endelig kan der laves en klar relation til begrebet hekse, da det at være heks i høj grad er at leve et liv i pagt med naturen.

Nærværende korte introduktion til hvad lægevidenskaben er for en størrelse, indgår, som nævnt, i NetSpirits sektion om beslægtede begrebsverdner til spiritualitet. Du finder her forsiden af sektionen.