Skip to navigation | Skip to content

 
 

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3964
Online profiler 0
Online gæster 297
Åbne spørgsmål 597
Besvarede spørgsmål 2958

Almanak

Thu, 18. October 2018

Solen i dag

Solopgang:07:46
Solnedgang:18:03

Månen lige nu

Full Moon

Amsterdams forsvarslinie

Amsterdam har et forsvarsværk omkring den gamle bydel på intet mindre end 135 km. Denne forsvarslinie, bygget mellem 1883-1920, er det eneste eksempel på et forsvarsværk, der er baseret på kontrol af vandet. Siden det 16. århundrede har hollænderne brugt deres kendskab til hydralisk ingeniørkunst i forsvarsmæssige sammenhænge. Den gamle del af Amsterdam var beskyttet af et netværk af 45 forsvarsbastioner, der var anlagt således, at de kunne kontrollere et sindrigt system af vandkanaler og diger. Når byen var truet, oversvømmede hollænderne områder, således at angreb blev besværliggjort.

Hollands hovedstad Amsterdam er placeret i den vestlige del af landet, som kaldes "Randstad". Denne region er for størstedelens vedkommende opdæmmet land; ved hjælp af vældige digeanlæg har man taget land tilbage fra havet. Vindmøller, diger og pumpestationer sørger for, at det lave land ikke oversvømmes, og områderne er gennemskåret af lange og snorlige diger og kanaler. Man kan eksempelvis se, at vandhøjden i flere af kanalerne er højere end det omliggende land!

Amsterdams forsvarslinie er på UNESCO's Verdensarvsliste ud fra begrundelsen, at det er den eneste af sin art i hele verden.


Amsterdam


Amsterdam

Amsterdam har 730.000 indbyggere og er kendt for Rijksmuseum, van Gogh-museet, Rembrandtmuseet, Anne Franks hus og Red Light District, som hollænderne kalder de wallen. I Amsterdam findes der intet mindre end 700 såkaldte "Coffee shops", en slags café der blandt andet serverer cannabis, hvilket er lovligt i Nederlandene.

Grundlæggelsen af Amsterdam skete på et tidspunkt i 1200-tallet, hvor der dengang boede et fiskersamfund på åen Amstels bredder. I 1204 opførtes borgen »t'Aemstel«, og senere anlagde man en dæmning, for at kunne lukke åen af for vandet fra IJ-fjorden. Herved dannedes der en naturlig havn ved Amstels udmunding. Amsterdam omtales første gang 1275, da grev Floris 4. af Holland gav den visse privilegier. 1296 kom byen, som herren af Amstel havde haft i len, direkte under greven af Holland. Sin første forfatning fik den år 1300, og i det følgende århundrede fik den udstrakte privilegier og voksede især ved at blive et tilflugtssted for de eksilerede købmænd fra Brabant.

I 1500-tallet blev byen et fristed for jøder, som blandt andet flygtede fra den spanske inkvisition. De grundlagde en omfattende diamanthandel, som byen har bibeholdt siden. Mellem 1585 og 1595 næsten fordobledes byens indbyggerantal. I 1600-tallet var byen én af verdens ledende finans- og søfartsbyer og centrum for landets kolonirige. 1602 oprettedes det ostindiske Handelskompagni, 1621 det vestindiske Handelskompagni; 1622 havde Amsterdam 100.000 indbyggere og var én af Europas største byer.

Ved midten af det 18. århundrede var Amsterdam Europas førende handelsstad. 1787 blev Amsterdam erobret af preusserne, 1795 af franskmændene og blev derefter gjort til hovedstad i Den Bataviske Republik og i 1808 i Kongeriget Holland. Da dette i 1810 forenedes med det franske kejserrige, blev Amsterdam dettes tredjestørste by. Napoleonstiden medførte dog en betydelig nedgang i handel og folketal. Efter etablering af Kongeriget Nederlandene i 1815 kom der igen en stabil udvikling.


Amsterdam



World Heritage - Holland

En hel del af de optagelser som Holland har på Verdensarvslisten har noget at gøre med de mange diger, kanaler og inddæmning af land. Men Holland har også brug herfor - ikke nok med at mere end 60% af landet ligger under vandoverfladen, men samtidig stiger verdenshavne og tillige synker meget af Holland gennemsnitlig 3mm årligt. Her er hvad Holland har på Verdensarvslisten:



Gerrit Rietveld

(1 stemmer)

Kinderdijk-Elshout

(0 stemmer)

Wouda pumpestation

(0 stemmer)

Willemstad

(0 stemmer)

Schokland

(0 stemmer)

Beemster Polder

(0 stemmer)

Amsterdams forsvarsværk

(0 stemmer)