Skip to navigation | Skip to content

 
 

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3977
Online profiler 1
Online gæster 402
Åbne spørgsmål 600
Besvarede spørgsmål 2962

Almanak

Sat, 17. November 2018

Solen i dag

Solopgang:07:45
Solnedgang:16:04

Månen lige nu

Full Moon

Palmebyen Elche

Palmer omgiver byen Elche i Spanien som et stort grønt bælte, der er 2 km langt og 1 km bredt. Der er mellem 200.000 og 300.000 palmetræer i og omkring byen, og får den til at ligne en palme skov, når man ser den på afstand. Palmeskoven er ikke en naturlig skov, den blev oprindeligt skabt af Maurerne, der kom til Spanien fra Afrika. De plantede og passede den, idet de brugte samme teknik, som de benyttede i deres oaser i Nordafrika og Mellemøsten. Mauriske landmænd var eksperter i at udnytte det minimum af vand, de havde i deres ørkenland. De benyttede et system af overrislingskanaler, der skulle vande hele området.

Palmetræer har en trævlet og trådet stamme, som gør dem fleksible, så de kan modstå kraftige vindstød. Et palme træ kan blive mellem 200 og 300 år gammelt og nå en højde på op til 30 m. Der er både han-palmer og hun-palmer. Frugten er dadler, som er moden fra oktober til december.


La Palmera Imperial

Sti til dam med åkander



Et særligt berømt palemtræ i Elche er La Palmera Imperial (Kejser-palmen), som fik sit navn efter kejserinde Elisabeth af Østrig, da hun besøgte parken i 1894. Der er rejst en lille buste af hende på nordsiden af La Palmera Imperial som et minde. Normalt gror aflæggerne frem ved palmens fod, når den er ti til femten år gammel, det kan man se flere eksempler på i haven. Men La Palmera Imperial er speciel ved, at aflæggerne er groet frem ca. 1,50 m oppe på selve stammen, da palmen var 30 år gammel. De har formet en kæmpemæssig ottearmet plante- lysestage og vejer mere end ti tons og får kun næring fra hovedstammen. Dens alder er omkring 165 år. Den er helt unik blandt palmetræer.

Man siger, at hver indbygger i Elche har sit eget palmetræ. Når man går gennem parken ser man, at nogle palmetræer har en label på stammen. Det betyder, at en kendt person har besøgt parken, og at træet er helliget vedkommende. Det kan være en person med en speciel tilknytning til haven, til byen Elche, eller som har gjort noget specielt for Spanien eller menneskeheden.

Palmehaven er meget smuk og velplejet med sin mangeartede vegetation og kønne stier. Der er lavt bunddække, planter, der vokser mellem sten, blomsterbede ved palmernes fod, blomstrende buske og lave og høje grønne planter. Hver lille bar plet er udnyttet og gør haven billedskøn. Noget af det mest specielle er kaktushaven med sine mange forskelligartede kaktus. Høje slanke stængler, store og små runde kugler, nogle har aflæggere og blomster, andre har ikke. En meget yndig part af haven er dammen med åkander i forskellig farver, vandplanter både ved dens bred og i dammen og ind imellem svømmer fisk. Her er fredfyldt, dekorativt og vidunderligt at spadsere rundt. Det er en juvel af en palmepark, som i år 2000 blev sat på UNESCO's Verdensarvsliste.


World Heritage i Spanien



La Alhambra

(74 stemmer)

El Camino

(6 stemmer)

La Giralda

(3 stemmer)

Altamira hulen

(2 stemmer)

Mont Perdu

(2 stemmer)

Segovia

(2 stemmer)

Huler ved Spaniens kyst

(2 stemmer)

Escurial klostret

(1 stemmer)

Antoni Gaudi

(1 stemmer)

La Lonja

(0 stemmer)

Palmehaven i Elche

(0 stemmer)

Vall de Boi

(0 stemmer)

Aranjuez

(0 stemmer)

Bymuren i Lugo

(0 stemmer)

Aragon

(0 stemmer)

Hospital de la Santa Creu

(0 stemmer)

Millán og Suso klostret

(0 stemmer)

Atapuerca

(0 stemmer)

St María Guadalupe

(0 stemmer)

Merida

(0 stemmer)

Avila

(0 stemmer)

Alcalá de Henares

(0 stemmer)

Toledo

(0 stemmer)

Cáceres

(0 stemmer)

Oviedo

(0 stemmer)

Cordoba

(0 stemmer)

Burgos Katedral

(0 stemmer)

Poblet kloster

(0 stemmer)

Donana Nationalpark

(0 stemmer)

Ibiza biodiversitet

(0 stemmer)

San Cristóbal de La Laguna

(0 stemmer)

Garajonay NP

(0 stemmer)

Las Medulas

(0 stemmer)

Cuenca bycentrum

(0 stemmer)

Tárraco

(0 stemmer)