Skip to navigation | Skip to content

 
 

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3977
Online profiler 1
Online gæster 418
Åbne spørgsmål 600
Besvarede spørgsmål 2962

Almanak

Sat, 17. November 2018

Solen i dag

Solopgang:07:45
Solnedgang:16:04

Månen lige nu

Full Moon

Historisk bycentrum i Caceres

Det historiske bycentrum i Caceres er på Unescos liste over verdens kulturarv ud fra den begrundelse, at den arkitektur, vi finder her, afspejler fejderne mellem de kristne og mauerne. De bygninger, vi finder her, er således en skøn blanding af stilarterne romersk, islamisk, gotisk og renæssance. Af de omkring 30 tårne, der blev opført, mens muslimerne herskede over byen, er Torre del Bujaco det mest berømte.

Caceres rummer et væld af minder fra romertiden. Den var hovedstad i den romerske provins Lusitania, og her findes eksempelvis et af de bedst bevarede romerske teatre. Det bruges stadig om sommeren til forskellige forestillinger. Tæt ved ligger resterne af et amfiteater og enkelte romerske huse. Går man rundt i rundt i byen, finder man også resterne af Dianas tempel. Det relativt nye nationalmuseum for romersk kunst er helt klart også et besøg værd ligesom resterne af et maurisk alcazar, hvorfra der er udsigt til den romerske bro, som blev brugt indtil for nylig.

I det hele taget er Caceres en stemningsby. Her går man rundt i et af de bedst velbevarede bymiljøer fra middelalderen. Lukker man øjnene og indsnuser stemningen, så er det ikke svært at forestille sig, hvordan der var engang. I Caceres gamle bydel står mindesmærkerne bogstavelig talt på rad og række.


Caceres

Torre del Bujaco



De fleste bygninger er fra Renæssancen og bygget i ujævne, brune sten og med heraldisk dekorerede vægge. Gotiske Casa de Carvajal ligger mellem gaderne Tienda og Amargura og bærer også navnet Casa Quemada (det brændte hus), fordi det var udsat for en stor brænd. Bygningen er fra slutningen af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet og blev restaureret i 1900-tallet. Huset blev solgt til provinsdeputationen i 1985 og har siden den gang haft dørene åbne for publikum.

Casa de las Veletas er provinsens hovedmuseum med en stor samling af både historisk og kunstnerisk værdi. Deriblandt kan nævnes en vandtank, som stadig er lige så tæt, som da den blev bygget af maurerne, og et skjold fra barokken med smukke ornamenter.

Iglesia de San Mateo ligger i det højeste område af den gamle bydel på San Mateo-pladsen. Kirken er speciel, fordi den har en blanding af stilarter fra Renæssancen, gotikken og den typiske spanske stilart fra 1600-tallet, ”plateresco”. Facaden er blandt andet dekoreret med små engle i hvælvingen, og den har også en medalje, som symboliserer San Mateo. Den er i det hele taget en skatkiste af historiske detaljer, som vil glæde enhver kirkegænger.

I samme vending skal også nævnes Iglesia de Santiago, som ligger på pladsen med samme navn. Den er fra 1200-tallet, og man kan se den romanske stil på tæt hold. På den kendte Plaza de los Caldereros kan man ikke undgå at se stenbygningen Generala fra 1535, som sidst blev restaureret i 1978. Palacio de los Golfines de Abajo er en beundringsværdig bygning fra 1400-tallet, hvor der på forsiden står skrevet ”Esta casa es de los Golfines”, som betyder, at det er los Golfines, som ejer huset. Deres andet hus ”Palacio de los Golfines de Arriba” øverst i den monumentale by er også værd at tage et kig på.


Caceres

Caceres


Byen Caceres er beliggende i provinsen af samme navn i den autonome region Extremadura, som betyder ”landet på den anden side af Duero-floden”. Regionen, der grænser op til Portugal i vest og Andalusien og Kastillien-León i henholdsvis syd og nord, omfatter provinserne Badajoz og Cáceres. Extremadura er på 41.602 km2 og huser omkring en million mennesker. Cáceres er med sine 20.000 km2 den næststørste provins i landet. Provinsen består af flere interessante byer, deriblandt Cáceres, Guadalupe, Plasencia og Trujillo. Cacéres er i dag universitetsby, og derfor er der meget liv om aftenen i de små gader.

Extremadura regionen er et af Europas vigtigste områder for en række fuglearter - specielt for rovfugle og steppetilknyttede arter. 25% af alle verdens stortrappe-fugle findes her, hvilket svarer til ca. 6.000 individer. Desuden lever ca. 30% af verdens enghøgebestand her, ligesom at 75% af Spaniens sorte svaner findes i regionen. Når man tænker på al det skidt, storken efterlader, de ødelagte tage og faren for at få en 300 kilo tung rede i hovedet, kan man godt forstå, at mange af indbyggerne har et anstrengt forhold til den store fugl. Ja, faktisk trives storken så godt i dette område, at nogle af dem ikke flyver sydpå om vinteren. Dog forlader størsteparten deres reder i vintermånederne og ankommer til Extremadura først i februar måned. Rederne ligger ofte på det højeste punkt i kirker eller katedraler, lygtepæle eller højt oppe på fabriksskorstene, som ikke er i brug.


Caceres

Caceres



World Heritage i Spanien



La Alhambra

(74 stemmer)

El Camino

(6 stemmer)

La Giralda

(3 stemmer)

Altamira hulen

(2 stemmer)

Mont Perdu

(2 stemmer)

Segovia

(2 stemmer)

Huler ved Spaniens kyst

(2 stemmer)

Escurial klostret

(1 stemmer)

Antoni Gaudi

(1 stemmer)

La Lonja

(0 stemmer)

Palmehaven i Elche

(0 stemmer)

Vall de Boi

(0 stemmer)

Aranjuez

(0 stemmer)

Bymuren i Lugo

(0 stemmer)

Aragon

(0 stemmer)

Hospital de la Santa Creu

(0 stemmer)

Millán og Suso klostret

(0 stemmer)

Atapuerca

(0 stemmer)

St María Guadalupe

(0 stemmer)

Merida

(0 stemmer)

Avila

(0 stemmer)

Alcalá de Henares

(0 stemmer)

Toledo

(0 stemmer)

Cáceres

(0 stemmer)

Oviedo

(0 stemmer)

Cordoba

(0 stemmer)

Burgos Katedral

(0 stemmer)

Poblet kloster

(0 stemmer)

Donana Nationalpark

(0 stemmer)

Ibiza biodiversitet

(0 stemmer)

San Cristóbal de La Laguna

(0 stemmer)

Garajonay NP

(0 stemmer)

Las Medulas

(0 stemmer)

Cuenca bycentrum

(0 stemmer)

Tárraco

(0 stemmer)