Skip to navigation | Skip to content

 
 

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3942
Online profiler 0
Online gæster 410
Åbne spørgsmål 598
Besvarede spørgsmål 2943

Almanak

Thu, 19. July 2018

Solen i dag

Solopgang:05:00
Solnedgang:21:32

Månen lige nu

Full Moon

Mammoth Cave National Park

Mammoth Cave National Park blev etableret for at beskytte Mammoth grotterne, de smukke dale omkring floderne Green og Nolin. Den første hvide mand, som opdagede Mammoth Cave, var en jæger som forfulgte en bjørn, bjørnen forsvandt ned i et hul, og det hul er i dag hovedindgangen til grotterne, "Natural Entrance". Mammoth grotterne er verdens længste grottesystem. Indtil videre har man kortlagt omkring 1500 km grotter - og man er ikke færdig endnu!

Mammoth grotterne er beliggende i staten Kentucky, midt i Amerika, der har en særlig plads i amerikaneres hjerte. Dette er hvor præsident Lincoln blev født, og hertil valfarter amerikanske familier med deres bådtrailer ned til de store bjerg- og skovomkransede søer. Eller man lejer en husbåd og holder ferie ude til vands. Navnet Kentucky kommer af det indianske for "vildmark, blodig jord og sjæles land".




I borgerkrigen led Kentucky den særlige skæbne at ligge lige på grænsen mellem nord og syd, så familier blev delt mellem begge lejre. Men Kentucky fik en ret afgørende rolle i krigen, da Nordstaterne erobrede området med nedgange til Mammoth Cave. Her var svovl og saltpeter, som bruges til krudt. Nordstatshæren reddede her den afgørende krudtfremstilling, som gjorde sin del til udfaldet i borgerkrigen.

Der arrangeres guidede ture igennem grotterne i mange sværhedsgrader altså med hensyn til fysisk og længde. Navnet Mammoth Caves kommer fra, at man i grotterne har fundet knogler fra forhistoriske dyr. Men disse er nu ikke de eneste skabninger, der har måtte lide døden her. Indianerne brugte svovlet til krigsmaling, og man ser idag en mumie af en stakkels indianer, som blev fanget af en nedfalden klippe.

I Mammoth grotterne er omtrent samme temperatur året rundt og samme tørre luft, som førte til, at her i en årrække var sanatorium for visse sygdomme. Men patienter blev somme tider sindsyge i stedet for at blive helbredt for den sygdom, de kom herned for at få kureret. Her har også været fangehul, og lovløse har ofte søgt gemmested hernede. Der er indgange utallige steder i et stort område af Kentucky, men ikke alle kan anbefales, da grotterne stadig bruges til allehånde "formål" - også de mere lyssky. Folk er forsvundet hernede.

At voge sig ud på egen hånd kan absolut ikke anbefales, da det er en nærmest endeløs labyrint med bundløse vanddyb og fossende undergrundsfloder indimellem. Mammoth Cave i Kentucky, USA, bør i øvrigt ikke forveksles med kalkstensgrotten i Australien ved samme navn.




World Heritage i USA