Skip to navigation | Skip to content

 
 

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3894
Online profiler 0
Online gæster 174
Åbne spørgsmål 594
Besvarede spørgsmål 2932

Almanak

Sun, 18. February 2018

Solen i dag

Solopgang:07:22
Solnedgang:17:24

Månen lige nu

Full Moon

Ornitologer

Har du nogensinde stået og betragtet en ornitolog, og tænkt at han/hun sikkert var lidt af en særling! Sådan har mange mennesker sikkert tænkt om disse ejendommelige mennesker, der åbenlyst synes det er mægtig interessant at sidde i timevis og studere fugle. Det var således ikke før, at vi her på NetSpirit skulle til at beskrive Manas vildtreservat, der egentlig er et fuglereservat, at vi forstod, hvad det nærmere gik ud på at være ornitolog - og herunder hvad det nærmere var, som disse ejendommelige mennesker (ornitologerne) kunne finde interessant ved at sidde i timevis med ders kikkerter og spejde efter forskellige fugle.




Men nu er vi begyndt at forstå det - i hvert fald delvis - og det er jo mægtig spændende. Det, som ornitologer ofte gør, er at de sidder med et kort over verden, og på dette kort anfører de, hvilke fuglearter de spotter. Det er jo sådan, at de fleste fugle er trækfugle og såleds flyver enten den kortere distance fra de nordlige himmelstrøg og så ned sydpå til middelhavet (for de europæiske fugle forstås) - eller tager det lidt længere træk og flyver fra de nordlige breddegrader og ned til Afrika. Hernede sidder der ligeledes ornitologer, og de har også en masse kort, hvorpå de anfører, hvornår fuglene ankommer, og hvornår de tager afsked. Alle disse forskellige optegnelser samles så af forskellige foreninger, organisationer, og ornitologerne sammenligner deres optegnelser.

Rundt omkring i verden findes der mange store arealer, der er udlagt som fuglereservater. Men der er øjensynlig brug for flere. I alt er der ca. 9.700 fuglearter i verden. 1.111 arter er i akut eller nærliggende fare for at uddø. Det arbejde, som mange tusinder af frivillige ornitologer verden over udfører, er af største vigtighed for bevarelsen af verdens fuglearter. Egentlig burde de enkelte landes regeringer selv forestå overvågningen af de sjældne ynglefugle, da rigtig mange af arterne er på EF-Fugledirektivets bilag 1 – en liste over særligt opmærksomhedskrævende arter - men som oftest er det private, der foretager overvågningen.



Undervejs mellem sommer- og vinterkvarter har trækfuglene to redskaber til at hjælpe sig på vej: Et himmellegemekompas og et magnetisk kompas. Allerede for næsten 30 år siden blev det påvist, at fuglene ikke har et nedarvet stjernekort liggende i hjernen. Fuglenes genetiske arv består i stedet af en viden om, at de skal se op på nattehimlen og finde det punkt, stjernerne roterer omkring. Dette punkt er nord. Fuglenes andet hjælpemiddel er det magnetiske kompas. Men mens mennesker anvender et polarisationskompas, der skelner mellem nord og syd, flyver fuglene efter et inklinationskompas, der angiver, om de er på vej mod en af polerne eller mod ækvator.

Men hvordan fuglene er i stand til at sanse jordens magnetfelt, ved forskerne ikke. Én teori er, at fuglenes magnetiske sans er en biproces til synssansen, en anden og knap så sandsynlig hypotese er, at der et sted i fuglens krop sidder en lille magnet. Under alle omstændigheder er det sikkert, at begge kompassystemer kan give fuglen en kompasretning og en placering syd-nord på jordkloden. Derimod giver systemerne ikke fuglene nogen information om, hvor de er i forhold til øst og vest, altså om hvilken længdegrad de befinder sig på.

Det ligger åbenbart ganske dybt i trækfuglenes natur, at de skal tage afsted på disse lange rejser. Ganske vist bliver de lidt længere på de forskellige steder, hvis der er rigeligt med mad, men intet skal forhindre dem i at tage afsted, heller ikke selvom der er mad nok, der hvor de er. Forsøg har vist, at holder man trækfugle indespærret og sørger for, at de bliver tvangsfodret, vil den mangende sultfornemmelse ikke hindre dem i desperat at forsøge at komme afsted på deres rejse.



Manas vildtreservat

Manas vildtreservat er dog mere end "blot" et fuglereservat. Manas National Park finder vi ved foden af himalayabjergene, nær græsen mellem Indien og Bhutan. Manus området blev erklæret som fredet vildtreservat allerede i 1928 og blev optaget på UNESCO's verdensarvsliste i 1985. Her findes et rigt varieret dyreliv, bla. tigere, næsehorn, elefanter, buffalos, vildsvin, sambarhjort, leoparder etc.

Manas National Parker et paradisiskt smukt skov- og engområde. Rundt omkring i parken er der lavet forskellige udsigtstårne, hvorfra interesserede kan studere de mange forskellige fugle. Hvis man specielt er interesseret i fuglene, bør man besøge parken, når vintergæster fra Nordasien er på besøg. Her vrimler det med sorte storke, store skrigeørne og mange, mange flere fuglearter.


World heritage i Indien



Taj Mahal

(306 stemmer)

Det gyldne tempel

(140 stemmer)

Den hellige by Varanasi

(30 stemmer)

Meenakshi templet

(17 stemmer)

Soltemplet Konarak

(16 stemmer)

Ellora tempelruiner

(6 stemmer)

Khajuraho monumenter

(5 stemmer)

Kaziranga National Park

(3 stemmer)

Sundarbans National Park

(2 stemmer)

Sanchi

(1 stemmer)

Klippehuler i Bhimbetka

(1 stemmer)

Brihadisvara

(0 stemmer)

Nanda Devi Nationalpark

(0 stemmer)

Champaner-Pavagadh

(0 stemmer)

Victoria Terminus

(0 stemmer)

Pattadakal

(0 stemmer)

Hampi

(0 stemmer)

Mahabodhi tempelkompleks

(0 stemmer)

Indiens jernbane

(0 stemmer)

Qutb Minar

(0 stemmer)

Manas Vildtreservat

(0 stemmer)

Keoladeo National Park

(0 stemmer)

Fort Agra

(0 stemmer)

Humayus grav

(0 stemmer)

Ajanta Tempelhuler

(0 stemmer)

Elephanta Grotter

(0 stemmer)

Fatehpur Sikri

(0 stemmer)

Kirkerne på Goa

(0 stemmer)

Mahabalipuram

(0 stemmer)