Skip to navigation | Skip to content

 

Verdens vidundere

Du er her: NetSpirit - Emner - U-Å - Verdens Vidundere - Info om UNESCOs Verdensarvsliste

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3853
Online profiler 0
Online gæster 158
Åbne spørgsmål 583
Besvarede spørgsmål 2911

Almanak

Sat, 19. August 2017

Solen i dag

Solopgang:05:54
Solnedgang:20:31

Månen lige nu

Full Moon

UNESCOs Verdensarvsliste

UNESCOs Verdensarvsområder er bestemte steder, som er blevet erklæret bevaringsværdige under det internationale verdensarvsprogram, der bliver administreret af UNESCO. Programmets mål er at optegne, benævne og beskytte steder, som har enestående betydning. Det kan både være naturområder og kulturskabte værdier, der betragtes som menneskehedens fælles arvegods.

Gennem Verdenslisten ønsker de Forenede Nationer således at fremme bevidstheden om menneskehedens fælles kulturarv, samt animere til en bedre beskyttelse og bevaring af disse.

Programmet bygger på Konventionen om beskyttelse af verdens kulturelle og naturmæssige arvegods, som blev vedtaget på UNESCOs generalforsamling den 16. november 1972. UNESCO (United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization) er FN's (Forenede Nationer / United Nations) organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab.



De oprindelige syv vidundere

Verdens vidundere blev første gang beskrevet af en herre ved navn Antipatros i 2. århundrede. Det er bygningsværker fra den antikke oldtid, som på en eller anden måde har fascineret Antipatros. Ikke alle forstod dog, hvorfor netop disse syv blev optaget på listen og hvorfor andre af datidens eksisterende værker ikke blev optaget. Eksempelvis den kinesiske mur, eller Colosseum i Rom.

Hele polemikken skyldes ganske enkelt, at hr. Antipatros ikke havde opstillet klare retningslinier for, hvad der kan henregnes til et af verdens vidundere, eller underværker, som nogle kalder dem. Dertil kommer, at Antipatros var græker, og hans verden og opfattelse af skønhed var naturligvis præget heraf. Endelig skal erindres, at det kun var en relativ begrænset del af verden, der dengang var kendt af grækerne.

Hvordan det begyndte

UNESCO lancerede en international kampagne i 1960 for at redde Abu Simbel-templet i Nubien fra at blive ødelagt. Etableringen af Assuan-dæmningen ved Nilens bred i Egypten var en trussel mod disse femtusind år gamle bygninger. Det eneste, man kunne gøre, var at flytte monumenterne fra flodområdet til et højere beliggende plateau. Internationale FN-eksperter opdelte monumenterne i flere dele og satte dem sammen igen på en sikrere plads.

Herefter oprettede UNESCO et internationalt juridisk instrument til beskyttelse af både kulturarv og naturarv. Under UNESCOs generalkonference den 16. november 1972 vedtog man konventionen om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv. Konventionens mål er at optegne, benævne og beskytte steder, som har enestående betydning. Det kan både være naturområder og kulturskabte værdier, der betragtes som menneskehedens fælles arvegods.

Verdensarvslisten (World Heritage list) er således liste over verdens kultur- og naturarv. Med "Kulturarv" menes monumenter og bygninger af historisk, æstetisk, arkæologisk, videnskabelig, etnisk eller antropologisk værdi. Med "Naturarv" menes fysiske, biologiske og geologiske formationer samt de truede dyrearters levesteder, som har videnskabelig, bevaringsværdig og æstetisk værdi.





Konventionen

Konventionen om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv blev, som nævnt, vedtaget i 1972. De lande, som har tilsluttet sig konventionen, forpligter sig til at bevare og vedligeholde det eller de objekter, som medlemslandet har foreslået til verdensarvslisten. Den har bidraget til øget kulturel og økonomisk opmærksomhed omkring betydningen af at beskytte og bevare disse verdensarvsobjekter.

Konventionen er baseret på, at visse af de kulturelle og naturlige miljøer er af ”særlig stor universel værdi” og derfor udgør en del af menneskehedens fælles arv. I følge verdensarvskonventionen har alle medlemslande et fælles ansvar for verdens kultur- og naturværdier. (Blot til orientering så er en konvention og en traktat er det samme. En konvention er en retlig bindende aftale indgået mellem to eller flere stater).

Militære konflikter, turisme og ukontrolleret udvikling indvirker på vor kultur- og naturarv. Konventionens betydning er bare blevet større, siden dens tilkomst. En fælles levende arv bidrager til en økonomisk og social udvikling hos lokalbefolkninger. Den fremmer informationsudbyttet og øget teknisk og finansiel støtte.

Formålet med verdensarvskonventionen er at skabe juridiske instrumenter og ansvarlige organer til bevarelse af kultur- og naturarv i hvert land samt at udvikle et effektivt internationalt samarbejde til at beskytte og overgive verdens kultur- og naturarv til kommende generationer.



Verdensarvskomitéen

Verdensarvskomitéen, som både har ansvaret for at optage objekter på listen og for at undersøge, hvordan man bevarer de objekter, som allerede findes på listen, blev oprettet ved Konventionen om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv, som blev vedtaget af UNESCO i 1972.

Den mellemstatlige verdensarvskomité bistås af to rådgivende organer: Det internationale råd for kulturmindebeskyttelse (ICOMOS) til beskyttelse af kulturarv, og Den internationale union til beskyttelse af naturobjekter (IUCN) indenfor naturarv.

Verdensarvskomitéen mødes i december hvert år. Verdensarvskomitéen undersøger medlemslandenes rapporter om bevaringsstatus for landenes objekter på listen. Konventionslandene kan yde obligatoriske eller frivillige bidrag til verdensarvsfonden. Bidrag og andre donationer fordeles på de forskellige objekter. De mest udsatte objekter prioriteres.

Hvis et objekt risikerer at forfalde el.lign. kan verdensarvskomitéen komme med anbefalinger til konventionsparterne, tilbyde dem international bistand eller optage objektet på listen over verdensarv i fare. Denne liste omhandler objekter, som trues af naturfænomener eller menneskelig indflydelse.



Kriterier for optagelse

For at blive optaget på Verdensarvslisten (World Heritage List), skal følgende kriterier være opfyldt. Disse kriterier er uddybende beskrevet i Optagelsesmanualen (Operational Guidelines), der sammen med teksten til konventionen, er World Heritage komiteens hoveddokumenter.


Kulturelle kriterier:
De enkelte kriterier for optagelse af kulturelle elementer på Verdensarvslisten skal altid ses i sammenhæng med hinanden og skal vurderes ift. definitionen, som er i artikel 1 af konventionen, og som er gengivet nedenfor:

"monuments: architectural works, works of monumental sculpture and painting, elements or structures of an archaeological nature, inscriptions, cave dwellings and combinations of features, which are of outstanding universal value from the point of view of history, art or science;

groups of buildings: groups of separate or connected buildings which, because of their architecture, their homogeneity or their place in the landscape, are of outstanding universal value from the point of view of history, art or science;

sites: works of man or the combined works of nature and of man, and areas including archaeological sites which are of outstanding universal value from the historical, aesthetic, ethnological or anthropological points of view."



Et monument, en gruppe af bygninger, eller et sted - som defineret ovenfor - der er nomineret til optagelse på Verdensarvslisten, vil blive vurderet til at være af universiel værdi ift. konventionens formål, når komiteen finder at den pågældende ansøgning opfylder et eller flere af de følgende kriterier, samt den efterfølgende verfikation. For at komme i betragtning skal det ansøgte:

  1. Repræsentere et mesterværk af menneskelig kreativ udfoldelse, eller

  2. exhibit an important interchange of human values, over a span of time or within a cultural area of the world, on developments in architecture or technology, monumental arts, town-planning or landscape design; or

  3. bear a unique or at least exceptional testimony to a cultural tradition or to a civilization which is living or which has disappeared; or

  4. be an outstanding example of a type of building or architectural or technological ensemble or landscape which illustrates (a) significant stage(s) in human history; or

  5. be an outstanding example of a traditional human settlement or land-use which is representative of a culture (or cultures), especially when it has become vulnerable under the impact of irreversible change; or

  6. be directly or tangibly associated with events or living traditions, with ideas, or with beliefs, with artistic and literary works of outstanding universal significance (the Committee considers that this criterion should justify inclusion in the List only in exceptional circumstances and in conjunction with other criteria cultural or natural)


Naturelle kriterier:
I overensstemmelse med artikel 2 i Konventionen anses følgende for at være en naturarv (natural heritage):

"natural features consisting of physical and biological formations or groups of such formations, which are of outstanding universal value from the aesthetic or scientific point of view; geological and physiographical formations and precisely delineated areas which constitute the habitat of threatened species of animals and plants of outstanding universal value from the point of view of science or conservation; natural sites or precisely delineated natural areas of outstanding universal value from the point of view of science, conservation or natural beauty."


En naturarv - som defineret ovenfor - der er nomineret til optagelse på Verdensarvslisten, vil blive vurderet til at være af universiel værdi ift. konventionens formål, når komiteen finder at den pågældende ansøgning opfylder et eller flere af de følgende kriterier, samt den efterfølgende verfikation. For at komme i betragtning skal det ansøgte:

  1. be outstanding examples representing major stages of earth's history, including the record of life, significant on-going geological processes in the development of landforms, or significant geomorphic or physiographic features; or

  2. be outstanding examples representing significant on-going ecological and biological processes in the evolution and development of terrestrial, fresh water, coastal and marine ecosystems and communities of plants and animals; or

  3. contain superlative natural phenomena or areas of exceptional natural beauty and aesthetic importance; or

  4. contain the most important and significant natural habitats for in-situ conservation of biological diversity, including those containing threatened species of outstanding universal value from the point of view of science or conservation.



Sådan foregår en optagelse

Det er de enkelte lande, der har tilsluttet sig FN konventionen, der anmoder om at få deres eget lands kultur- og naturskatte optaget på listen. Vejen til optagelsen på listen er lang og ikke uden besværligheder. Først skal der indsendes en over 100 sider stor ansøgning med alle relevante oplysninger om det der ønskes optaget på listen. Dette kan være ganske omfangsrigt, jf. kriterne for optagelse ovenfor. Ofte foregår skrivning af ansøgningen som et samarbejde, mellem eksempelvis det nationale museums ledelse og andre relevante organisationer. Da eksempelvis Roskilde Domkirke i Danmark skulle optages indeholdt ansøgningen en redegørelse for, at alle kriterier for at blive erklæret som monument i verdensklasse var opfyldte.

Heriblandt følgende:
  • Fremragende arkitektur og kunstnerisk udsmykning.
  • Historisk betydning ikke kun for Danmark, men hele Østersøregionen.
  • Høj grad af autenticitet til trods for adskillige brande og til tider hårdhændede restaureringer.
  • Betydningen som byens og dens omegns "landemærke".
  • Fint samspil mellem Domkirken og de nærmeste omgivelser.
  • God beskyttelse gennem dansk lovgivning.

Næste skridt i optagelsesproceduren var et besøg af en gruppe eksperter i Roskilde Domkirke til en grundig gennemgang. Efter en rum tid fulgte så optagelsen på verdenslisten. Der kan undertiden være behov for at deltage i en række møder hvor dem, som ønsker en optagelse på Verdenarvlisten forsvarer deres synspunkter. Det kan naturligvis ske at en optagelse ikke tilgodeses, ligesom det undertiden hænder at noget bliver midlertidig optaget på Verdensarvslisten, hvis det er i overhængede fare for at gå til grunde, eksempelvis som følge af en krig eller naturkatstrofe.

Hvad en optagelse indebærer

Først og fremmest betyder en optagelse på UNESCO's verdensarvsliste at den pågældende bygning, sted eller hvad det nu måtte være, bliver mere synligt på "kulturens verdenskort". Dette vil over årene give flere besøgende til stedet med alle de deraf følgende positive sider. Der er efterhånden mange turister, der benytter World Heritage stederne, som pejlemærker, når de bestemmer hvorledes deres ferie skal være. Men naturligvis giver et øget besøgstal problemerne med den større trafik, en tiltagende nedslidning af den historiske substand etc.

Når man er optaget på listen, har man en forpligtelse til at vedligeholde, det som er blevet optaget. Men der er ingen juridiske forpligtelser pålagt. Hvis eksempelvis menighedsråd og bystyre i Roskilde skulle forsømme bygningsanlægget og vedligeholdelse af dets omgivelser, vil Roskilde Domkirke blot blive slettet fra listen.

Når man er optaget på listen har man mulighed for at få støtte til vedligeholdelse igennem FN.


NetSpirits liste over verdens underværker

NetSpirits liste over verdens underværker startede med en mindre sektion, hvori vi beskrev de oprindelige syv af verdens vidundere. Efterhånden udviklede de forskellige beskrivelser sig til at være temmelig mange. Dette primært da mange af stederne, der er på listen over verdens kulturarv, er steder, der har betydning i forhold til NetSpirits sektioner omkring de forsvundene civilisationer, verdens hovedreligioner etc. - og efterhånden som vi fik udbyggede disse sektioner voksede også listen over verdens underværker. NetSpirit dækker nu den til enhver tid gældende verdensarvsliste fra UNESCO.

Såfremt du synes vi kan gøre nogle af vores beskrivelser bedre eller du har et foto af en eller flere af disse modtager vi altid gerne hjælp til at blive bedre. Husk også at du har mulighed for at skrive en artikel om de enkelte steder på verdensarvslisten - hvilket er relevant hvis du eksempelvis vil fortælle om din egen rejseoplevelse hvor du har set et eller flere af disse steder.