Skip to navigation | Skip to content

 
 

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3976
Online profiler 0
Online gæster 348
Åbne spørgsmål 602
Besvarede spørgsmål 2959

Almanak

Mon, 12. November 2018

Solen i dag

Solopgang:07:35
Solnedgang:16:11

Månen lige nu

Full Moon

Agra Fort

Byen Agra i Indien er først og fremmest kendt for Taj Mahal, som Shah Jahan lod opføre til minde om sin elskede hustru, Mumtaz Mahal. Det overdådigt udsmykkede mausoleum skulle stå som et uforgængeligt bevis på Shah Jahans kærlighed til hustruen, der døde i 1631 kort efter at have født sit 14. barn. Byggeriet begyndte samme år og blev først afsluttet i 1653, da havde det ekstravagante byggeri næsten drænet statskassen for penge. Opførelsen havde taget 22 år, og mere end 22.000 arbejdere havde været beskæftiget med byggeriet.

Skønt statskassen, som nævnt, var ganske alvorlig drænet for penge pga. byggeriet, ville Shah Jahan fortsætte med at opføre et tilsvarende mausoleum til sig selv i sort marmor på den anden side af Yamuna-floden. Da kronprinsen, Aurangzeb, hørte om faderens planer, lod han ham arrestere. Shah Jahan blev spærret inde på Red Fort i Agra, hvor han endte sine dage i et rum med udsigt til Taj Mahal. Da Shah Jahan efter at have været i husarrest i otte år (1658-66) døde, blev hans lig sejlet over floden Yamuna og anbragt i Taj Mahal.

Fort Agra (Det røde Fort) er bygget fra 1565 og fremefter, og det er omkranset af en 20 m. høj og cirka 2 km. lang mur bygget af røde sandsten. Fortet rummer mange spændende bygninger, flotte paladser, Perle-moskéen (Moti Masjie) samt en offentlig (Diwan-i-Am) og en privat audienssal (Diwan-i-Khas). Fort Agra er bygget i samme stil som Det røde Fort i Delhi.


Udsigt til Taj Mahal fra Agra Fort



Byen Agra, i delstaten Uttar Pradesh, Indien, blev i begyndelsen af 1600-tallet gjort til residens af den afghanske Sultan Sikander. 1526 erobredes byen af Baber, 1559 af Akbar, og nu var Agra stormogulernes residens indtil 1658. Byen er overordentlig rig på pragtfulde bygninger i maurisk stil blandt andre: Shah Djehangir's skønne palads, Moti-Masdshid (Perlemoskeen) og Djamna Masdshid. Selve byen Agra er næsten indbegrebet af en indisk storby, sådan som de fleste formodentlig forestiller sig en sådan. Her summer af liv og aktivitet. Den gamle bydel, Taj Ganj, tilbyder mange billige overnatningssteder og restauranter/caféer. Og den store Sadar Bazar, tilbyder indisk tingeltangel i alle afskygninger. Hvis tiden er til det, kan anbefales et besøg ved den lille perle, I’timad-Ud-Daulah, af nogle kaldet for ”Little Taj”, der ligger i en herlig lund på den modsatte side af byen. Her kommer ganske få besøgende, hvilket kan være ganske befriende efter den hektiske by.

Når man besøger Fort Agra, kan det være svært at få øje på andet end, at dette er en til tider ret overerendt turistatraktion midt i Agra. Man skal bruge sin fantasi, hvis man virkelig vil have dette prægtige sted lidt under huden. Engang levede her mægtige konger, der havde deres eget harem foruden op til flere hustruer. Kongerne og deres hof havde brug for oppasning i alle ender og kanter, så imellem elskerinderne i haremet, færdes der eksempelvis også her kongens personlige musikanter, der ligefrem havde deres eget beboelsessted; Naubat Khana (Drum House).

Det røde fort begyndte sit liv i det 10. århundrede som et simplet konstrueret forsvarsværk på bredden af Yamuna floden. Under Akbar fra Mughal dynastiet blev Agra Fortet i 1564 ombygget, hvilket er forklaringen på at fortets mure er så iregulære. Oprindeligt var fortet tiltænkt funktion som en fæstning, men blev under Shah Jahan ombygget til også at være et palads. Lidt af en omvæltning. Hvor området således tidligere indholdt bygninger hovedsagelig til militær brug, opbevaring af krudt, svedende soldater etc. - blev det nu ombygget til paladser, prægtige bygninger og endda en hel afdeling midt i det hele, hvor der blev anlagt fiskebassiner, så kongen og hans følge kunne underholde sig selv ved at tage på fisketur i baghaven.

Så det lyder måske umiddelbart hårdt, når vi hører at kronprinsen, Aurangzeb, smed Shah Jahan otte år i husarrest, men det var altså ikke et decideret fængsel, at han blev anbragt i. Det var Red Fort Agra, der oprindelig havde været en fæstning, men som nu var lavet om til et paladsområde, der husede stort set hele hoffet og dets medarbejdere. Så man kan mere sige, at han blev spærret inde i sin egen lille forlystelsespark, midt i Agra, komplet med harem, musikanter mv. Sikke en husarrest!



Kig langs voldgraven

På broen ind til Amar Singh Gate

Der er to indgange til Agra Fortet; Delhi gate og Amar Singh Gate. Delhi Gate er den største og smukkeste. Den leder ind til et indre indgangsparti, der kaldes Hathi Pol (Elephant Gate). Turister har dog ikke lov til at benytte Delhi gate, da den nordlige del af Agra Fortet benyttes af det indiske militær (kompagniet 7th Rajputana Rifles især), og denne port har de reseveret til eget brug. Vi andre er således henvist til den lidt mindre grandiøse, men dog stadig smukke Amar Singh Gate. For at komme til indgangen skal vi først over broen, der fører over voldgraven, hvori der nu om stunder er vild beplantning, men i tidernes morgen har vand fra den nærliggende Yamuna flod cirkuleret her.

Et kig tilbage hvorfra vi kom

Og et kig fremad - Indgangen fortæller så sandelig
at dette oprindelig var et fort, et fæstningsværk.

Jahangiri Mahal

Jahangiri Mahals gårdsplads

Jahangiri Mahal

Jahangiri Mahal

Når vi kommer op ad den snævre indgangsallé og ind igennem porten, kommer vi ind til en stor åben plads, hvor vi i den ene ende finder Jahangiri Mahal bygningen og i den anden ende Diwan-I-Am. Sidstnævnte var den officielle audienssal, hvor Shah Jahan mødte sine undersåtter, hørte på deres klager, ønsker samt modtog offentlige personer. Der findes i Fort Agra også en privat audienssal, hvor konger og andre højt på strå blev modtaget. Jahangiri Mahal var kvindernes bygning. Den blev oprindelig bygget af Akbar til dennes søn Jehangir. Mange turister haster videre for at komme hen til, hvor Shan Jahan sad i husarrest, men Jahangiri Mahals gårdsplads er nu også et smukt syn.
Efter man er færdig med at beundre Diwan-I-Am (den offentlige audienshal), kan man gå igennem en bygning og komme ud på den anden side, hvor man kigger hen på Diwan-i Khas (den private audienshal). Til venstre, i billede til højre, skimtes toppen af Musamman Burj. Gårdspladsen kaldes Garden of the Shish Mahal.

Muthaman Burj (octagonal tower)

Muthaman Burj

Muthaman Burj

Udsigt fra Khas Mahal Pavilion

Det kan godt være, at Shan Jahan sad otte år i husarrest, men han havde bestemt ikke mangel på luksusomgivelser. Meget smukke rum præger hele Musamman Burj paladset. Foruden den betagende udsigt over mod Taj Mahal, har Shan Jahan haft mulighed for at nyde nogle helt fantastiske omgivelser. Bemærk de dybe udskæringer rundt omkring på væggene, som er lavet for at dæmpe aukustikken, da lyden i rummene ellers ville være ret høj, idet alt er lavet af marmor.

Aber alle vegne

Og smukke detaljer alle vegne!

Agra Fort rummer tre moskéer. Mina Masjid (Heavenly Mosque / Den himmelske moské), som er en ganske lille moské. Den er i dag lukket for offentligheden. Den anden moské er Moti Masjid (Pearl Mosque / Perlemoskèen), som er en moské, der blev benyttet privat af Shah Jahan, men sikkert også de mange ansatte ved hoffet. Og endelig er der
Nagina Masjid (Gem Mosque), en moské udelukkende for de kvindelige beboere på Agra Fort området.




World heritage i Indien



Taj Mahal

(306 stemmer)

Det gyldne tempel

(140 stemmer)

Den hellige by Varanasi

(30 stemmer)

Meenakshi templet

(17 stemmer)

Soltemplet Konarak

(16 stemmer)

Ellora tempelruiner

(6 stemmer)

Khajuraho monumenter

(5 stemmer)

Kaziranga National Park

(3 stemmer)

Sundarbans National Park

(2 stemmer)

Sanchi

(1 stemmer)

Klippehuler i Bhimbetka

(1 stemmer)

Brihadisvara

(0 stemmer)

Nanda Devi Nationalpark

(0 stemmer)

Champaner-Pavagadh

(0 stemmer)

Victoria Terminus

(0 stemmer)

Pattadakal

(0 stemmer)

Hampi

(0 stemmer)

Mahabodhi tempelkompleks

(0 stemmer)

Indiens jernbane

(0 stemmer)

Qutb Minar

(0 stemmer)

Manas Vildtreservat

(0 stemmer)

Keoladeo National Park

(0 stemmer)

Fort Agra

(0 stemmer)

Humayus grav

(0 stemmer)

Ajanta Tempelhuler

(0 stemmer)

Elephanta Grotter

(0 stemmer)

Fatehpur Sikri

(0 stemmer)

Kirkerne på Goa

(0 stemmer)

Mahabalipuram

(0 stemmer)