Skip to navigation | Skip to content

 
 

Mine data

Profiler

Spørgsmål

Artikler

Adresseliste

Statistik

Besøgende pr. dag
Antal profiler 3977
Online profiler 1
Online gæster 404
Åbne spørgsmål 600
Besvarede spørgsmål 2962

Almanak

Sat, 17. November 2018

Solen i dag

Solopgang:07:45
Solnedgang:16:04

Månen lige nu

Full Moon

La Giralda

La Giralda er navnet på domkirkens tårn i Sevilla. Tårnet blev oprindelig opført som minaret til den store moské, som sultan Yuqab Yusuf lod opføre i år 1197. Da de kristne erobrede byen, jævnede de Yaqab Yusufs moské med jorden. De fandt dog, at tårnet (minareten) var så smukt, at det fortjente at overleve. Minareten fungerer i dag som kirketårn til den store tilbyggede domkirke, verdens trediestørste. Minareten er sammen med appelsintræsgården, Patio de los Narajos, eneste levn fra den tidligere moské,

I 1568 lavede man en tilføjelse med et klokketårn med hele 25 klokker og en stor broncestatue af Troen, som tjener som vejrhane. Vejrhanen kaldes Giraldillo, hvorfra tårnets navn "La Giralda" stammer. Minareten var før tilføjelsen 82 meter høj, så i dag er La Giralda 114 meter højt. Det er muligt at komme helt op i toppen og få en flot udsigt over byen og Guadalquivir-floden. La Giralda er i øvrigt kun en af tre minareter, sultan Yuqab Yusufs lod opføre. De to andre findes i Rabat og Marrakech i Marokko.


La Giralda

Udsigten fra La Giralda



Inde i domkirken ligger Christopher Columbus begravet. Eller gør han nu det! Vi ved at domkirken rummer Columbus’ sarkofag, men om sarkofagen rummer Columbus jordiske rester er der tvivl om. Christoffer Columbus dør i Valladolid i Spanien den 20. maj 1506. Han bliver begravet på den lille kirkegård i Valladolid. I 1509 bliver hans legeme flyttet til Sevilla, hvor han begraves i Las Cuevas Monastery. Da hans ældste søn Diego dør i 1526, bliver han begravet ved siden af faderen. Diegos enke anmoder det spanske hof om, at de to døde må blive flyttet til Santo Domingo på øen Hispaniola (Den Dominikanske Republik), hvilket hun får tilladelse til, og i 1541 begraves de under gulvet i Santa María la Menori katedralen, Columbus til højre og Diego til venstre for altret. Og her ligger de så de følgende 200 år.

I 1795 erobrer Frankrig Hispaniola fra Spanien. Spanien, der betragter Christoffer Columbus' jordiske rester som national helligdom, flytter dem i første omgang til Havanna på Cuba. Ca 100 år senere opnår Cuba uafhængighed af Spanien, hvorefter resterne i 1898 sejles over Atlanten, tilbage til Sevilla. Hvor Columbus får den sarkofag vi i dag kan se i domkirken i Sevilla.

Men i 1877 finder arbejdere i katedralen i Santo Domingo en kiste under gulvet til venstre for altret. Kisten bærer Columbus' navn. Nu er placeringen højre/venstre jo afhængig af, hvorledes betragteren vender, så den opfattelse breder sig, at det er sønnen Diegos rester, der i 1795 blev transporteret til Havanna, og at faderen blev tilbage. For at gøre forvirringen komplet er der historikere, der mener, at Columbus' rester aldrig blev flyttet fra Vallolid. Og andre mener, at i hvert fald dele af hans ligrester blev overdraget til hans fødeby Genova i 1892, da man fejrede 400-året for hans første rejse.

Indtil videre har det ikke været muligt at fastslå, om knogleresterne fra Sevilla tilhører Columbus. Hvilket jo nok til dels skyldes, at såvel Sevilla som den Den Dominikanske Republik har interesse i, at det netop er hos dem, at Christoffer Columbus er begravet. Sevilla - da Christoffer Columbus betragtes som en stor national helt, og Den Dominikanske Republik - da Columbus' grav i Santo Domingo katedralen er en stor turistattraktion. Så indtil videre har Columbus et gravmæle både i Sevilla og Santo Domingo.




Byen Sevilla i øvrigt

Sevilla er indbegrebet af Sydspanien. Men samtidig helt speciel. I den andalusiske storbys fantastiske arkitektur kan man læse beretningen om Spaniens turbulente historie. På byens pladser og i de frodige parker lever sevillanerne den afslappede, udadvendte hverdag i den sødlige duft fra de mange appelsintræer. Og under de hvide solsejl, der hver sommer spændes ud over byens berømte gågade, Calle Sierpes, vrimler det med handlende og hyggelige beværtninger.

Sevilla er også kendt som festernes by. Påsken fejres traditionelt med store processioner overalt i Spanien. Men i Sevilla er optogene i påskeugen le Semana Santa større end noget andet sted. I en fortættet religiøs atmosfære trækkes kolossale helgenfigurer og kors hver dag gennem byens gader.

Af alle områder og seværdigheder i Sevilla er Santa Cruz-området nok en af de største oplevelser. Man må ikke snyde sig selv for en tur i dette kvarter, der er et absolut must under opholdet i byen. Har man ikke oplevet stemningen i gaderne i Santa Cruz, er man gået glip af en central del af Sevillas charme, da kvarteret i dag hører til et af de mest maleriske områder i hele byen. "Barrio de la Santa Cruz" var tidligere Sevillas jødekvarter/ghetto, og i 1600-tallet var bydelen hjemsted for adskillige adelsmænd, der foretrak dette område. I dag er området en labyrint af smalle gader med flotte, mondæne hvidkalkede huse, og et utal af hyggelige cafeer, restauranter og tapasbarer tiltrækker hver dag mange gæster både om dagen og om aftenen.


En af de mange kirker i Sevilla



Floden Guadalquivir, som forbinder Sevilla med havet, blev i sin tid benyttet af Christoffer Columbus og regnes i dag for Spaniens vigtigste flod pga. dens omfangsrige handelstrafik. Floden er byens åndehul, her blæser nemlig altid en svalende vind, og stedet er i øvrigt populært blandt Sevillas cyklende eller løbende motionister. Specielt smuk er den nu ikke, mens den løber gennem Sevilla. Mest af alt minder den mere om en grumset flod, der er beregnet til industriformål.

Området "Triana er" Sevillas tidligere sigøjnerkvarter og er beliggende på floden Guadalquivir´s modsatte bred. I dag er der kun få sigøjnere tilbage i området, men kvarteret er en meget spændende oplevelse med charmerende hvide huse og forskellige cafeer og tapasbarer. "Triana" har i årtier været kendt for områdets flotte kakler og keramik, som kan købes overalt på gaderne. Pga. kvarterets beliggenhed ved floden emmer området også af ægte "sømandsatmosfære".

Det tolvkantede Guldtårn (La Torre del Oro) ved Guadalquivir-floden er fra 1220 og blev dengang opført som en del af maurerfæstningen Reales Alcázares. Tårnet fungerede dengang som afslutning på en bymur og samtidig til forsvar for havnen. Tårnet kaldes "Guldtårnet", fordi det oprindeligt var dækket af gyldne keramikfliser, der reflekterede solens stråler. Her findes nu også et mindre søfartsmuseum.

I 1992 var Sevilla værtsby for den store verdensudstilling Expo´92. Hvis man ikke besøgte udstillingen i 1992, kan man stadig besøge EXPO-området, hvor der endnu er aktivitet. Området er siden verdensudstillingens lukning blevet omdannet til kombineret forlystelsespark og videnskabspark med pavilloner fra EXPO´92. Området er beliggende på øen "Isla de la Cartuja" nord for centrum. Cartuja-øen er forbundet med resten af byen via fem nye broer, det er derfor nemt at komme hertil.


La Torre del Oro med La Giraldo i baggrunden

Bro over til Expo området



Alcáceres Reales

Besøger man Sevilla og kun har en time til sin rådighed, bør man sætte sig på en fortorvscafé og bare nyde byens dejlige stemning. Har man lidt mere end en time til sin rådighed, bør man så absolut besøge Reales Alcázares (Alcazar). Dette arbiske bygningskompleks er mindre end Alhambra i det nærliggende Granada og ikke nær så storslået i sin skønhed, men dog absolut ret fantastisk alligevel. Oprindeligt blev bygningsværket opført som fæstning/maurerborg for siden at blive slot for de kristne konger. Byggestilen er en blanding af renæssance, gotik og maurerstilen.

Alcáceres Reales i Sevilla og La Alhambra i Granada er et af verdens bedst bevarede arabiske paladser fra islams klassiske storhedstid. De er begge et vidnesbyrd om kampen mellem kristendommen og islam om magten i Europa. I år 711 kom maurerne til Spanien og erobrede i løbet af de næste 10 år hele landet på nær den nordligste del, der forblev under kristent herredømme. Maurernes hovedstad Cordoba blev Europas største by, centrum for kunst, videnskab og litteratur.

Omkring 1030 brød kalifatet sammen i 30 stridende partistater. Denne svækkelse af det mauraiske styre udnyttede de kristne til i 1085 at invadere byen Toledo, hvilket var en afgørende svækkelse af maurerenes kontrol over det centrale Spanien. Det mauriske styre blev yderligere svækket året efter i 1086, hvor stammefolket Almoraviderne fra Nordafrikab invaderede. De fik dog ikke lov til at beholde magten over spanien længe, for i 1147 invadere stammefolket Almohaderne fra Marokko, fordrev Almoraviderne og gør Sevilla til hovedstad.

Heller ikke Almohade-styret fik lov til at beholde magten over Spanien i lang tid. Ganske vist formår de især i deres storhedsperiode 1175-1200 at generobre store områder fra de kristne, men i 1212 vendes udviklingen ved kristen sejr ved Las Navas de Tolosa. I 1492 bliver den kristne sejr over Spanien endegyldigt fastslået ved Nasride-kongedømmet Granada's fald. Og hermed har kristendommen sejret over islam i hele Europa. I 1500 tallet er der ganske vist sporadiske oprør blandt de tilbageblevne maurer, der bliver behandlet meget uretfærdigt, men den spanske inkvisation, der indledes i 1448, forviser eller omdøber alle, der ikke bekender sig til den kristne tro.




Såvel Alcazar som Alhambra er kendt for deres poetiske arkitektur. Besøget i Reales Alcázares omfatter tre rigt udsmykkede paladser pyntet med fornemme kakler og stukkatur. Bag indgangen kommer man først ind i den store forgård, hvor hoffet samledes før de drog på jagt. Herfra går man ad meget smalle gange videre til den centrale gård kaldet Jomfruernes Gård. Ud til denne gård ligger det fineste af alle rum "Salón de Embajadores" fra 1427 med dens særlige kuppel udskåret af cedertræ. Fortsætter man videre, kommer man til Kong Carlos den 5.s bolig fra 1500-tallet. Det anbefales også at tage en tur rundt i de tilhørende haver, der er anlagt med forskellige springvand/vandbassiner og terrasser.

Alcáceres Reales har været udsat for lidt af hvert igennem tiderne. Efter de kristnes erobring blev paladset ombygget og forandret. De kristne fyrster havde dog forståelse nok for paladsets unikke arkitektoniske karakter, så de beholdt den arabiske stil og lod muhamedanske håndværkere bringe til deres hoffer. Dette, at kristne ønskede muhamedanske håndværkere, udviklede en blandingskunst af romansk, gotisk, arabisk sammen med arabernes forfinede brug af materialer. Mursten, træ og gips og dekoratør - kunsten kendte de kristne slet ikke på den tid. Denne blandingskunst kaldes for Mudejar. Endvidere har Alcáceres Reales igennem tiderene været udsat for flere brande og jordskælv.


Archivo de Indias

Sevilla har intet mindre end tre placeringer på UNESCOS liste over verdens kultur- og naturarv (Verdensarvsliste). Disse er La Giralda og Reales Alcázares (Alcazar), der begge er gennemgået ovenfor samt endelig Archivo de Indias, der huser over 40 millioner dokumenter fra 1492 og frem til selvstændigheden af de amerikanske kolonier. Heri findes bl.a. talrige originale kort samt gamle opdagelsesrejsendes originalmanuskripter.


World Heritage i Spanien



La Alhambra

(74 stemmer)

El Camino

(6 stemmer)

La Giralda

(3 stemmer)

Altamira hulen

(2 stemmer)

Mont Perdu

(2 stemmer)

Segovia

(2 stemmer)

Huler ved Spaniens kyst

(2 stemmer)

Escurial klostret

(1 stemmer)

Antoni Gaudi

(1 stemmer)

La Lonja

(0 stemmer)

Palmehaven i Elche

(0 stemmer)

Vall de Boi

(0 stemmer)

Aranjuez

(0 stemmer)

Bymuren i Lugo

(0 stemmer)

Aragon

(0 stemmer)

Hospital de la Santa Creu

(0 stemmer)

Millán og Suso klostret

(0 stemmer)

Atapuerca

(0 stemmer)

St María Guadalupe

(0 stemmer)

Merida

(0 stemmer)

Avila

(0 stemmer)

Alcalá de Henares

(0 stemmer)

Toledo

(0 stemmer)

Cáceres

(0 stemmer)

Oviedo

(0 stemmer)

Cordoba

(0 stemmer)

Burgos Katedral

(0 stemmer)

Poblet kloster

(0 stemmer)

Donana Nationalpark

(0 stemmer)

Ibiza biodiversitet

(0 stemmer)

San Cristóbal de La Laguna

(0 stemmer)

Garajonay NP

(0 stemmer)

Las Medulas

(0 stemmer)

Cuenca bycentrum

(0 stemmer)

Tárraco

(0 stemmer)